Blog Image

Blogsbjerg

Denne blog er tilknyttet sitet Danskebjerge.dk

Hvis du vil kommentere indlæggene, så hop til Danskebjerge.dk på Facebook, eller skriv en mail!

De Stevnske Alper: To bjerge og en bjergvej

Bakkesnak Posted on Fri, August 08, 2014 23:57:56


Danmark er et tolerant land. Her skelnes der ikke så meget mellem høj og lav. Selv mindre knolde i landskabet udnævnes til bakkelandskaber. Ja, endog til bjerge.

I dag kom jeg således forbi Klippinge Bjerge. De ligger på halvøen Stevns i Østsjælland.

Allerede på vej dertil ser man tegn på, at her venter noget stort. Tingvej skifter nemlig navn til Bjergvej. Man ser sig omkring, men der er temmelig fladt. Som der jo generelt er på Stevns, selv efter dansk målestok.


Men så, i et sving, dukker Klippinge Bjerge op. Og man forstår nu, hvorfor det hedder Klippinge Bjerge, altså med flertalsendelse. Der er nemlig hele to bjerge.

Det nordlige bjerg er dækket af træer. Det når op i en højde af 39 meter over havet. Hvis man kommer fra Klippinge – landsbyen, der har lagt navn til bjergkæden -, er der 19 højdemeter op til toppen. Men faktisk er det det sydlige bjerg, der er højest. 1 meter højere er det, siger Geodatastyrelsens kort. Og så ligger det i åbent terræn, hvilket jo altid er en styrke ved et landskabselement, der skiller sig ud fra sine omgivelser.

Det er også dette sydlige bjerg, der har den stejleste skråning. Fra Bjergvej og til toppen er der en højdeforskel på rundt regnet 15 meter, og dét over en afstand på mindre end 100 meter. Jo, sydbjerget (jeg kan ikke finde noget officielt navn nogen steder) er klart min favorit.


Vi skal dog lidt længere mod sydøst for at finde det højeste punkt på hele Stevns. Det hedder Store Møllehøj – også et ganske prangende navn – og måler 47 meter regnet fra havets overflade. Klinten, der er Stevns’ helt overskyggende varemærke, er også ganske høj, men rækker dog kun maksimalt 41 meter i vejret.

Der er flere danske minibjerge på denne side.

/Jacob



Som om Kiddesvej ikke er svær nok i forvejen…

Løb & ruter Posted on Tue, July 29, 2014 15:21:47


Det er ikke sikkert, at rytterne og den menige tilskuer vil være enig med mig. Men det kunne nu være interessant, hvis der for en sjælden gangs skyld er dårligt vejr i Vejle, når Post Danmark Rundt-feltet ankommer 8. august.

Seneste besøg for mit vedkommende fandt sted forleden i periferien af et skybrud. Koldingvej og Kiddesvej var drivvåde. Så det skarpe sving op mod Kiddesvej var vanskeligt. Og mens jeg selv kunne tillade mig at være en pivskid og bremse godt og grunding ned inden svinget, så vil profferne løbe anderledes stor risiko. Ikke at jeg på nogen måde bryder mig om at se nogen styrte, men drilske vejrforhold vil alt andet lige øge potentiale for dramatik i etapeløbet.

Det kan Jakob Fuglsang, der i år er blandt storfavoritterne, tale med om. I 2011 røg han ud i barrieren i det nævnte sving – på en dag, hvor asfalten også var lidt fugtig.

(Se Fuglsangs semi-styrt her.)

Den mest skræmmende oplevelse, jeg selv fik denne gang, var dog oppe på selve Kiddesvej-stigningen. Pludselig fedtede baghjulet rundt, og jeg var nær røget af cyklen. Det kom helt uventet. Men da jeg kiggede mig bagud, så jeg, at jeg var kørt over et brunt brønddæksel. Det var åbenbart blevet spejlglat i regnen. Og da der er flere dæksler af samme type på Kiddesvej, forudser jeg problemer for rytterne i Post Danmark Rundt-feltet. De kan jo ikke på samme måde som jeg navigere frit på vejen, hvis de sidder i en større gruppe. Så selv hvis de er opmærksomme på problematikken, kan de få svært ved at slippe udenom.


Et tredje farligt sted på rundstrækningen i Vejle er det højresving, der ligger for enden af Pedersholms Allé. Man kommer med høj fart på en nedkørsel, der falder med op til ca. 10%. Så der kan også her ske ting og sager, hvis man satser lidt for meget i vandpytterne.

Den afsluttende rundstrækning i Vejle er på ca. 5,5 kilometer, og jeg har beregnet den til at indeholde 85 højdemeter. Højdemeterne er primært fordelt på hhv. Gl. Ribevej og Kiddesvej, men stykket fra Kiddesvej og op til det højeste punkt på Pedersholms Allé byder også på stigende terræn. I tørvejr vil det selvfølgelig være disse opstigninger, der er mest udfordrende.

Og selv uden regnvejr er der stor sandsynlighed for, at det bliver i Vejles gader, at Post Danmark Rundt afgøres. I kombination med enkeltstarten i Middelfart.

/Jacob



Tour de France-felt på stejl britisk vej

Løb & ruter Posted on Tue, July 15, 2014 10:29:14

//danskebjerge.dk/VIDEO0243.mp4

Tour-favoritterne tager spidsen på Jenkin Road, Sheffield, på 2. etape af Tour de France 2014.

Det kan tage et par minutter at loade videoen.

//The Tour favourites climbing Jenkin Road, Sheffield, on stage 2 of the Tour de France 2014. (It may take a few minutes for the video to load.)//

/Jacob



Britiske stigninger fortæller om en Tour i forandring

Løb & ruter Posted on Sat, July 05, 2014 16:12:10

Anden etape i årets Tour de France byder på en række stigninger, der alle har det til fælles, at de er kortere end 5 kilometer, men samtidig stiger med mere end 6 procent.

Dermed er etapen symptomatisk for den udvikling, der har præget stigningerne i Touren i de senere år. Udviklingen går mod kortere stigninger, der til gengæld er stejlere.

Hjemmesiden Danskebjerge.dk har sammenlignet alle Tour-stigninger fra årene 2012-2014 med stigningerne i perioden 2006-2009. Og her er  tendensen klar.

På tværs af alle kategorier af stigninger – fra “udenfor kategori” og ned til kategori 4 – er der sket en øgning af stigningsprocenterne. I 2006-2009 lå procenten på 5,8 i gennemsnit, mens den i 2012-2014 er vokset til 6,6 procent. Længden er derimod faldet. Før var en gennemsnitlig stigning 9,4 kilometer lang. Nu er den 7,8 kilometer.

Etapen mellem York og Sheffield er i særlig grad eksponent for udviklingen. Samtlige 9 stigninger på etapen er kortere end gennemsnittet for Touren 2012-2014, og 7 af de 9 stigninger er stejlere end gennemsnittet.

Etaper som denne sammenlignes ofte med klassikerløbene, og det er ikke helt forkert. Klassikerne er netop kendetegnet af relativt korte, men stejle stigninger. Den sidste, særdeles stejle stigning på anden etape – Jenkin Road – er da også meget sammenlignelig med de såkaldte mure fra klassikerløbene, hvor stigningsprocenterne kortvarigt når op over 20.

Læs meget mere om Tour de France-stigninger her.

/Jacob



Jenkin Road vs. Kiddesvej

Bakkesnak Posted on Sat, July 05, 2014 02:28:57

Sund skepsis er påkrævet, når man hører om maksimale stigningsprocenter. Ofte stammer tallene nemlig ikke fra egentlige målinger, men fra f.eks. en GPS, som ikke er nogen troværdig kilde til den slags. Eller også bygger det på rent gætværk.

Jeg siger ikke, at det er sådan det er med Jenkin Road, den stejleste stigning på 2. etape af årets Tour de France. Men når det fremføres som et faktum, at den stiger med 30% – nogle skriver endda 33% -, så er vi så højt oppe, at det ville være rart med nogle tydeligere angivelser af, hvad tallet er baseret på.

Min egen beskedne vurdering baserer sig på billeder. Jeg fandt et af mine gamle billeder fra Kiddesvej frem og kombinerede det med et tilpasset billede fra Jenkin Road.


På det sted, der vises fra Kiddesvej, stiger vejen med ca. 15%. Det er den blå linje. Billedet fra Jenkin Road viser det sted, der angiveligt er det stejleste. Her er hældningslinjen rød. (Se større billede her.)

Den røde linje er stejlere end den blå, men ikke markant stejlere. Den skulle være dobbelt så stejl som den blå, hvis stigningsprocenten skulle nå op over 30%. Vi er ret langt fra. Her tyder det snarere på, at sektionen på Jenkin Road er godt 21%.

Nu er sammenligning af fotos ikke den bedste metode at fastslå stigningsprocenter ud fra, og det kan sagtens være, at de 25%, som andre kilder taler om i forbindelse med Jenkin Road, er retvisende. Men der er altså også et stykke fra 33% og så ned til 25%.

Se også denne video fra en bestigning af Jenkin Road – det er en hård stigning, ja, men det ligner ikke en hældning på over 30%:

https://www.youtube.com/watch?v=buoAWz9aWnk

Danskebjerge.dk’s liste over de stejleste danske veje finder du i øvrigt her:

http://danskebjerge.dk/artikler-stejlesteveje2.htm

/Jacob



Bjergløb slår dig ikke ihjel

Bakkesnak Posted on Thu, July 03, 2014 00:56:40

Du kæmper dig mod bakketoppen, åndedrættet er anstrengt, hjertet hamrer i brystet.

Hvad nu hvis hele systemet sagde stop, og du pludselig bare lå der – færdig og stendød?

Well, det sker ikke. I hvert fald er det meget lidt sandsynligt.

En ny undersøgelse slår endnu en gang fast, at motion ikke er forbundet med større risiko for hjertestop. Det er Rigshospitalets Hjerteafdeling, der har stået
i spidsen for undersøgelsen. Den bygger på 881 tilfælde af pludselig
hjertedød blandt danskere i alderen 12-49 år.

Resultaterne viser bl.a., at der er syv gange større risiko for hjertedød, hvis du undlader at motionere, end hvis du gør det. Mens hjertet hamrer i dit bryst på vej op ad skråningen, styrker du altså hjertets holdbarhed.

Ikke desto mindre hører man jævnligt om deltagere i motionsløb, der falder om undervejs. I en artikel i Politiken nævnes Storebælt Naturmaraton, som blev afviklet i juni 2014, og hvor en halvmaratonløber fik hjertestop efter målstregen.

Undertegnede har selv kendt en mand, der faldt om straks efter at være kommet i mål på en halvmaraton. En sådan hændelse vækker stor opsigt, og jeg husker, at dødsfaldet helt overskyggede omtalen af selve arrangementet.

Folk, der dratter om med hjertestop i deres baghave, rammer ikke avisspalterne. På den måde kan der opstå en skævhed i vores opfattelse af risikoen.

Nu fandt jeg så tilmed senere ud af, at mandens far også var død af hjertestop i en relativt tidlig alder. Og generelt er det sjældent, at hjertestop kommer helt ud af det blå.

Således anbefaler en af de læger, der medvirker i Politikens artikel, da også, at man skal lære folk, hvordan man
forebygger de uventede dødsfald under sport:

»Vi kan se, at halvdelen af de ramte har haft hjertesymptomer inden for et år.
Så vi mener, at der hellere skal bruges kræfter på at udbrede viden til
trænere og sportsfolk om, at hvis du har symptomer og for eksempel besvimer
under sport, så skal du en tur til læge. Tilsvarende skal lægen være hurtig
til at reagere og igangsætte relevante undersøgelser«, siger lægen Bjarke
Risgaard til avisen.

/Jacob



Lidt bålbrok på bloggen Blogsbjerg

Bakkesnak Posted on Mon, June 23, 2014 21:09:26


Måske er det lidt kættersk at komme med brok på sådan en sankthansaften.

Men jeg ærgrer mig lidt over, at man ikke bruger traditionen til også at hylde et gammelt element i det danske kulturlandskab, nemlig bavnehøjene.

Et tjek på Google viser, at der kun et par steder i Danmark tændes sankthansbål på en bavnehøj.

Bavnehøjene har ellers fået deres navn, fordi det netop var her, man skulle tænde bål, hvis der f.eks. blev meldt om fjendtlige angreb. Så sent som i 1864 var bavne i brug, da Danmark lå i krig med tysken. Konceptet var – indlysende nok -, at et brændende bål er synligt videnom, i særdeleshed hvis det er placeret højt i terrænet.

I dag er kommunikation via bavnehøje for længst gået ud af brug. Og dog – for netop en aften som i aften kunne det være skønt at kunne bevæge sig rundt i landskabet og få øje på sankthansbål på lang afstand. Det ville i sig selv have en æstetisk værdi, samtidig med, at det var en hyldest til bavnehøjene som historisk fænomen.

I stedet er bålene placeret i parker og ved søer og i en del tilfælde også bare ude på en flad mark. Ikke at det behøver at ødelægge oplevelsen for dem, der er mødt frem for at synge fællessang og hygge sig i varmen fra flammerne. Men man forsømmer en lejlighed til at gøre begivenheden en tand mere spektakulær.

Jeg indrømmer, at der er argumenter for at droppe bavnehøjene. Ofte ligger de ret langt ude på landet, og så er de jo i sagens natur lidt anstrengende at bestige med trillebør.

Men min vurdering er, at når først flammerne rejser sig op mod himlen, og man får fornemmelsen af, at lyshavet kan ses i mange kilometers afstand, så vil det være besværet værd.

/Jacob



Hvad er definitionen på et bjerg?

Bakkesnak Posted on Tue, June 03, 2014 23:19:56


Overskriften på dette indlæg er den samme som på en artikel, som ligger på Ingeniørens site.

http://ing.dk/artikel/hvad-er-definitionen-pa-et-bjerg-104190

Den diskuterer, hvad man kan kalde de forskellige toppe i terrænet. Altså sådan rent begrebsligt.

Det er en lidt generaliserende beskrivelse, hvor spørgsmålet “Hvad er definitionen på et bjerg?” kun besvares i vage vendinger.

Men en interessant pointe bliver vendt:

“Der skal altså være noget at sammenligne med i nabolaget, og man kan
derfor ikke sætte tal på, hvor lille verdens mindste bjerg er.”

Med andre ord: Det hele er relativt. En bestemt top kan være et bjerg, hvis det omgivende terræn er fladt. Eller det kan omvendt være alt andet end et bjerg, hvis der rundt om toppen er terræn, der er meget højere.

Der er dog to yderligere muligheder for definitioner af begrebet bjerg:

1.) En minimumsangivelse af et terrænelements højde. Fx står der i Nudansk Ordbog, at et bjerg er “et landområde der hæver sig mindst 200 m op over det omkringliggende landskab”.

2.) Et toppunkt i landskabet er et bjerg, hvis det kaldes et bjerg.

Hvis man tager udgangspunkt i definition 1, så findes der ikke bjerge i Danmark. For der findes ikke et eneste lille stykke dansk jord, der ligger i en højde af mere end 200 meter højde over havet.

Hvis man derimod vælger definition 2, er der en hel del bjerge. Ifølge Danmarks Stednavnedatabase findes der 7.256 danske steder, der hedder noget med “bjerg”, og masser af små og store forhøjninger i det danske landskab har ordet bjerg som sidste stavelse. Måske har navngivningen haft et element af tilfældighed over sig, men alene det at toppunktet har fået et navn, indebærer vel, at stedet har betydet noget for det samfund, der omgav det.

I Danmark er det kombinationen af definition 2 og så den ovenfor beskrevne “relativitetsteori”, der gælder. På f.eks. Lolland er terrænet generelt fladt, så der skal ikke så meget til, før en svag forhøjning får navnet “bjerg”. Dette hænger igen sammen med, at ordet “bjerg” i århundreder er blevet brugt om forhøjninger i Danmark.

Og sådan bruges det faktisk stadig. Hvis sønnike har haft besøg af legekammerater, risikerer der at ligge et “bjerg” af legetøj tilbage inde på værelset. Bjerget er reelt ikke så mange centimeter højt, men det kan virke stort nok, når man har lyst til alt andet end at rydde op.

Denne type bjerg er anført som punkt 2 under definitionen i Nudansk Ordbog: “En stor bunke el. dynge af noget”.

Spørgsmålet er så, om Urnebjerg på Lolland, som Danskebjerge.dk har skrevet en artikel om, overhovedet lever op til denne sidstnævnte definition. Faktum er, at stedet hedder noget med “-bjerg”, og at terrænet faktisk stiger op mod toppen – omend kun svagt.

/Jacob



En hyldest til cykling og golf

Bakkesnak Posted on Mon, June 02, 2014 23:40:05


Cykling er det nye golf, siger man. Hvor firmaevents og uformel kundepleje før foregik på greens og fairways, så finder dette nu lige så ofte sted, mens der trædes i pedaler på en landevej eller grussti.

Men der er også et andet forhold, der forener de to aktivitetsformer.

Cykling og golf er nemlig en dyrkelse af landskabet. Man bevæger sig fra et sted i verden til et andet, og de variationer, man konfronteres med i den proces, er betinget af omgivelserne, ikke mindst terrænet. Fladt terræn er cykelrytterens og golfspillerens motorvej – det er her der skal hentes tid og point -, mens bakker og dale giver et mere varieret forløb, hvor højdeforskelle skal tages med i beregningen af fart, længde osv.

Stedet bestemmer sværhedsgraden
Og disse faktorer er forskellige fra sted til sted. Det er derfor, det giver mening at rejse rundt og dyrke golf eller cykling. En cykel- eller golfoplevelse på det flade Lolland er noget helt andet end i det kuperede sydfynske eller østjyske landskab. Det kan endda være, at man ved at komme rundt i geografiens kroge bliver klogere på, hvilken type spiller/rytter man er. Om man fx er god til at rykke på stigninger eller til at kompensere i opstillingen, når der skal slås golfslag fra skrånende lejer.

Store danske cykelbegivenheder som DM og Post Danmark Rundt er i særlig grad en fejring af Danmarks terrænformer. Her er den nøjagtige placering af de enkelte ruter i sig selv en del af begivenheden. Fra den flade enkeltstart i en større provinsbys hyggelige gader til en barsk “bjergetape” med himmelhøje stigningsprocenter. Arrangørerne kan skrue op og ned for sværhedsgraden ved at vælge og fravælge stigninger og nedkørsler, ja, faktisk kan de favorisere bestemte ryttertyper alene gennem valg af rute.

Golf og cykling mødes på toppen
Så tæt et forhold mellem det sportslige og det landskabelige er der næppe i nogen anden større konkurrencesport. Tværtimod er det netop kernen i alt fra skak og skydning til squash og svømning, at de ydre rammer – brættet, skiven, banen osv. – er klart definerede. I cykling er udøverne i en helt anden grad oppe mod naturens luner.

Hvilket også langt hen ad vejen gælder for golfsporten. Og her er vi så tilbage ved udgangspunktet for ovennævnte tanker. De udspringer af, at DM i landevejscykling denne sommer kommer til det sydvestlige Fyn. Her venter en rute, hvis højdepunkt er den bakke, der kaldes Golfbakken. Det er vel nok den hårdeste asfalterede bakke på Fyn. Og hvorfor hedder den Golfbakken? Naturligvis fordi vejen ligger op til en golfbane. Ja, faktisk skærer vejen sig igennem banen, så man på et tidspunkt har den på begge sider af sig, når man kravler op ad stigningen (se billedet ovenfor).

Bakker kan man ikke diskutere med
Faaborg Golfklubs bane er en af de mest kuperede i Danmark. Nogle mener, den er for kuperet. Terrænforskellene går ud over overskueligheden på de enkelte huller og efterlader for meget til tilfældigheder, lyder nogle af klagepunkterne.

Men det er som om, at selv de største golfsportslige urimeligheder alligevel har en vis charme. For det er jo i sidste ende naturen, der har skabt det terræn, der spilles golf i. Og naturen er ikke rimelig. Den er der bare.

Det er også dét, der er charmen ved at møde stigninger, når man er ude på raceren. Stigninger er bare så forbandet svære at diskutere med. Jo vist er der engang en bonde eller vejchef, der har besluttet, at på netop dén strækning – hen over dén bakke – skal der være en vej. Men lige siden har den vej bare ligget der, og det bliver den ved med i al overskuelig fremtid.

Du kan prøve at køre i en stor bue uden om bakken. Eller forsøge at bestige den. Jeg vil anbefale det sidste.

/Jacob



Flere bakker ved Maglesø end ved Faaborg

Maglesø Posted on Sun, June 01, 2014 13:33:04

Selvom jeg er vild med det sydfynske landskab, så mener jeg faktisk, at ruten rundt om Maglesø vil være en lidt mere interessant rute til et DM i landevejscykling end den ved Faaborg i år.

Godt nok byder Faaborg-ruten på den udfordrende Golfbakke, som målt i højdemeter er omtrent dobbelt så vanskelig som nogen bakke ved Maglesø. Til gengæld har den 13 kilometer lange rundstrækning ved Faaborg kun den ene reelle stigning. Så er der altså lidt mere variation ved Maglesø, hvor den korteste rundstrækning rundt om søen på 9,2 kilometer byder på 3-5 stigninger (afhængigt af hvordan man opgør dem). To af disse stigninger har maksimale stigningsprocenter på 9 og derover.

Samlet set har de to rundstrækninger begge ca. 8 stigende højdemeter pr. kilometer. Det gør, at de er mere udfordrende en DM-ruten ved Vordingborg 2013, men lettere end DM-ruten året før i Hammel. Her var der 11,5 højdemeter pr. kilometer.

Mere om Faaborg-ruten her:
http://www.danskebjerge.dk/artikler-dmruten2014.htm

Se desuden præsentationerne af højdedragene ved hhv. Maglesø og på Sydvestfyn.

/Jacob



« PreviousNext »