Blog Image

Blogsbjerg

Denne blog er tilknyttet sitet Danskebjerge.dk

Skriv indlæg ved at klikke på "Kommentarer" under hvert emne. Log-in er ikke nødvendigt.

Menneskeskabt: 13 nye søer midt på Sjælland

Bakkesnak Posted on Sat, March 16, 2024 23:07:59

Genetablering af vådområder har fyldt en del i de seneste års natur- og miljødebat. Og med rette, for i løbet af det seneste århundrede er der forsvundet masser af vandhuller fra de danske marker, og vandløb er i stor stil blevet rørlagt. Denne udvikling er bl.a. gået ud over biodiversiteten.

Men nogle steder er det gået den anden vej. Det gælder bl.a. i et område på Midtsjælland, hvor Danskebjerge.dk har optalt hele 13 søer, som er kommet til siden Anden Verdenskrig.

Søer skal her forstås som åbent vand, der dækker mere end 5.000 kvadratmeter.

En af de sydlige søer i Overdrevsskoven. Før var der blot mose.

Det pågældende område (godt 20 kvadratkilometer) ligger mellem Slagelse og Sorø. Og der er ikke én, men flere årsager til, at der her er opstået så mange nye søer.

I den østlige del har der været gravet grus. Der er gravet så dybt, at grundvandet er kommet frem i bunden af gravene. Nogle af disse steder udvindes der stadig råstoffer. Andre steder er søerne blevet til naturområder, som i forskellig grad kan benyttes af offentligheden. En af grusgravssøerne er blevet til en kommercielt drevet fiskesø (put and take).

Lidt længere mod syd finder man en anden type søer. De er blevet skabt i forbindelse med etableringen af Vestmotorvejen for ca. 30 år siden. Store vejbyggerier kan føre til nye søers opståen på grundlæggende tre måder: 1. Ved at der udvindes sand og grus til anlægsarbejdet i nærområdet, 2.) ved at der laves reservoirer til overfladevand, eller 3.) ved at bygherren etablerer erstatningsnatur, der skal kompensere for den skade, som byggeriet har medført. Den ene af søerne i det nævnte område har været anvendt til teambuilding-aktiviteter.

En tredje faktor, der har været med til at skabe mere åbent vand på Midtsjælland, er, at man i Overdrevsskoven ved godset Store Frederikslund har hævet vandstanden. På den måde er der i skoven opstået hele otte nye søer. Skoven er privat, og der foreligger ikke så meget information om dette søprojekt. Men det fremgår af landkort, at etableringen hovedsageligt må have fundet sted i midten af 1900-tallet. De to sydlige mosesøer er dog af endnu nyere dato.

Søerne er med til at gøre Overdrevsskoven til en dejligt varieret skov. Det kuperede landskab og de afvekslende træsorter bidrager ligeledes til at gøre en skovtur her til en fin oplevelse. Jyderupstien – en over 50 kilometer lang officiel vandre- og cykelrute – går igennem her.

Som det ofte er i private skove, er mængden af stier dog begrænset, og en del af søerne skjules af bevoksningen. Man må også indse, at skovens indretning ikke er beregnet til at tiltrække en masse friluftselskere. Det er snarere jagt, der interesserer skovens ejere, og et gæt kunne være, at forøgelsen af antallet af søer også er motiveret af dette. Men for naturen er det stadig en gevinst. Lidt som med grusgravssøerne, der kan blive et plus for flora og fauna, selvom de er opstået på grundlag af andre hensyn.

På den animerede grafik nedenfor kan du se forskellen på området i slutningen af 1800-tallet og i dag. De “nye” søer er markeret med røde cirkler.



Højt vand bringer middelalderen til live igen

Bakkesnak Posted on Thu, March 07, 2024 13:35:34

Kalenderen siger forår, men der er over to måneder til, at der kommer blade på træerne. Det er en god ting, hvis man vil se på fortidsminder. Mange af fortidsminderne er nemlig skjult inde bag bevoksning i omtrent halvdelen af året. Men for tiden er de synlige.

Og lige netop denne vinter er der en ekstra fordel: den megen nedbør og det højtstående vand. Dette gør, at man flere steder kan få et godt indtryk af, hvordan fortidsminderne oprindeligt har set ud – før man for alvor drænede den danske jord og fik vådområder til at svinde ind.

I dag kom jeg forbi Jarleborg. Det er et voldsted, der ligger tæt på offentlig vej og bedst studeres i disse måneder, hvor træerne står nøgne. Men samtidig er der lige nu meget mere vand omkring den gamle middelalderborg end normalt. Man kan virkelig se samspillet mellem skråningerne og vandet og forstå, hvad tanken med forsvarsværket har været. Normalt er der bare en grøft, og de drænede marker dominerer over vandet.

Voldstedet filmet på en tidlig martsdag i 2024.

Luftfotos viser Jarleborg i “normaltilstanden” om sommeren. Ja, faktisk vises voldstedet knap nok, for det er næsten helt skjult af den gruppe af træer, som omslutter det. Vandet er der godt nok, men er begrænset til en smal grøft, som knap nok ses ude fra vejen.

Borgen finder man i øvrigt mellem Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø på Midtsjælland. I middelalderen gik kongevejen ind mellem disse to søer, og fæstningen har formentlig haft relation til den vej.

/Jacob



Træt af vind? Så find læ i København

Bakkesnak Posted on Sun, March 03, 2024 02:20:27

Du skal aldrig tale med en københavner om vind. Københavneren bor nemlig i Danmarks mest vindfattige område, så hvis han påstår, at der en given dag blæser en halv pelikan, så er der højst sandsynligt kun tale om en kvart!

Omvendt vil du måske opleve, at en vestjyde har det med at reducere et reelt stormvejr til en let brise. I det vestligste Danmark er sus i skørterne nærmest hverdag.

På et vindkort som det nedenfor kan man se, hvilke egne i Danmark der er mindst og mest plaget (eller begunstiget) af vind. De røde områder er de mest vindpåvirkede. Disse områder er – som det fremgår – langt overvejende vest- eller sydvestvendte kystområder. Hertil er der næsten uhindret adgang for vind fra de hyppigste vindretninger i Danmark.

De lilla områder står der mindre blæst om. De ligger typisk inde i landet (f.eks. det centrale Sjælland og Jylland) eller ved smalle farvande, hvor vinden ikke rigtig kan få tilløb (f.eks. Fyn og Nordsjælland). Det er også tydeligt, at et kuperet landskab medvirker til at nedsætte vindstyrken. Det ser man bl.a. på den jyske højderyg og på den sydlige, bakkerige del af Fyn. Til gengæld er der ikke meget læ at finde på eksempelvis Lolland og Falster, hvilket må tilskrives kombinationen af fladt terræn og ringe bevoksning.

At også vi menneskers tilstedeværelse har noget at sige, illustreres fint med København. Vinden mister simpelthen kraft, når den skal forbi store bygninger, som står tæt. Nok er storbyer kendte for deres overraskende vindpust, når vinden skal gennem gader med høje bygninger til alle sider, men gennemsnitligt er dette ikke en faktor, der gør den store forskel.

Der er andre ting, der har mere betydning for niveauet af vind i København. For det første ligger hovedstaden langt fra den stormfulde sjællandske vestkyst. Og for det andet er byen beskyttet mod østenvinden af Sydsverige, der som bekendt ligger lige ovre på den anden side af det forholdsvis smalle Øresund.

Denne busk nær klintekanten på vestsiden af Nekselø er “trykket flad” af kontinuerlig vindpåvirkning ude fra Sejerø Bugt. Foto: Danskebjerge.dk.

Så er der alle de lokale forhold, der kan gøre sig gældende, når det er blæsevejr. F.eks. har Danskebjerge.dk tidligere beskrevet, at det formentlig er på det østlige Møn, at man kan finde de største oplevede temperaturforskelle i Danmark. Nedenfor Møns Klint er der nemlig ekstremt god læ for den kølende vestenvind, hvilket står i kontrast til situationen på Aborrebjerg, Møns højeste punkt, der – selvom det ligger mindre end én kilometer fra klintekysten – er meget udsat for vind fra det åbne landskab mod vest.

For cyklister – som vel er den gruppe trafikanter, der er mest påvirkede af vindforhold – kan vindkortet også bruges til noget. Især hvis man er typen, der gerne rejser rundt i landet og har cyklen med. Vind er – næstefter nedbør – cyklistens værste fjende, så hvor skal man tage hen, hvis man vil have en optimal chance for at undgå den?

Vurderet ud fra vindkort og topografiske kort er Strandvejen i Nordsjælland et godt bud. Én ting er, at Nordsjælland er fattigt på vind generelt. Men Strandvejen ligger samtidig i læ af såvel bebyggelse som relativt højt terræn, så selv på en dag med kuling fra vest vil der være til at cykle her. Gennemsnitligt blæser det ved Øresundskysten omtrent 2 m/s mindre end ved den jyske vestkyst.

Lignende gunstige cyklistforhold bør man kunne finde i f.eks. Århus, hvis beliggenhed kan minde lidt om Københavns og Nordsjællands. Den nedre del af Grejsdalen ved Vejle må også være rig på læ. Undertegnede har dog ikke personlig erfaring med at cykle disse to steder i kraftig vestenvind.

/Jacob



Hvor der ikke er bakker, laver man dem selv

Bakkesnak Posted on Thu, February 01, 2024 12:27:21
En af Ishøjens markante toppe. (Foto: Danskebjerge.dk.)

I København og nærmeste omegn er langt de fleste større bakker menneskeskabte. Og faktisk er der en del af dem. Typisk er de opbygget af overskudsjord fra anlægsarbejde.

I Ishøj finder vi Ishøjen. Den ligger i et ellers fladt kystnært parkområde. For foden af Ishøjen ligger Ishøj Sø. Der er et fint asfalteret stisystem i området.

Ishøjen er 16 meter høj, hvilket måske ikke lyder af så meget. Men ligesom andre kunstige bakker har den stejle skråninger, og derfor er stedet attraktivt for løbere og andre, der gerne vil have pulsen hurtigt i vejret inden for en kort distance. Om vinteren har stedet også potentiale for børn og barnlige sjæle, der har en kælk og ikke er bange for høje hastigheder.

Ifølge min opmåling er der bl.a. en skråning med følgende egenskaber: 85 meter lang og en hældning på 26,7% i snit.

Se Ishøjen i sammenligning med andre kunstige bakker her.

Der er både stier på selve Ishøjen og nedenfor den. (Foto: Danskebjerge.dk)

/Jacob



Højt placeret fæstningstårn er i forfald

Bakkesnak Posted on Sun, January 28, 2024 00:26:35

Det er ikke kun klinter og forurenede jordbunker, der falder fra hinanden i disse uger. Også fortidsminderne slår revner, og det i en grad, der gør dem farlige at besøge.

Det ca. 900 år gamle Bastruptårn i Nordsjælland er i december blevet delvist lukket, efter at der er konstateret nedfaldende stenstykker fra ruinen. Det har i første omgang betydet, at man som besøgende ikke kan bevæge sig rundt om det middelalderlige tårn, der ligger på en 10 meter høj skråning ned mod Bastrup Sø. Den vestlige side af tårnet er dog tilgængelig, ligesom man stadig kan komme op på stålplatformen og studere murværkets indvendige side.

Bastruptårnet regnes for “det stærkest befæstede tårn, vi kender fra Danmarks middelalder”, som formuleringen lyder på stedets informationstavle.

Udsigt fra platformen med Bastrup Sø i baggrunden. Bemærk, hvordan murens overflade er dækket af smukt tilhuggede frådsten, mens der er brugt langt grovere sten inde i muren.
Den udvendige vestlige side af tårnruinen, hvor den ene af barrierne blokerer for yderligere gang rundt om tårnet. Stenen i forgrunden synes at være rullet ned for ganske nylig.
En frådsten er forsvundet fra sin plads. Det kan være sket for mange år siden. Men man er da bekymret for ruinen, når man tænker på den seneste tids kombination af store vandmængder og hård frost …
Teksten, der er opsat på barrierne.


Ældgamle jordlag gjorde gavn – men så indtraf katastrofen

Bakkesnak Posted on Sat, January 20, 2024 19:14:58

I disse uger er den mest omtalte danske miljøsag uden tvivl jordskreddet hos Nordic Waste ved Randers. På virksomhedens arealer ligger store “bjerge” med forurenet jord. De er ulykkeligvis sat i bevægelse og har allerede opslugt et stykke af en hovedvej. Landsbyen Ølst og Alling Å er også i farezonen.

En af hovedårsagerne til katastrofen er, at Nordic Waste er placeret oven på et lag af plastisk ler. Plastisk vil her sige, at der er tale om et blødt, fedtet materiale, der kan optage meget vand. Man kan sammenligne det lidt med modellervoks.

Og modellervoks er jo sjovt at arbejde med, når man vil forme en figur med hænderne – men ville man være tryg ved at placere tunge eller endda farlige ting oven på det? Nok ikke.

Satellitfoto, der viser Ølst Bakker. Der har været udvundet plastisk ler både vest og øst for områdets højeste punkt. De østlige graveområder er blevet overtaget af virksomheden Nordic Waste, som har placeret forurenet jord i dem.

Normalt når man taler om ler, så er det noget, der er kommet til Danmark under istiderne. Gletsjerne førte sediment med sig fra Norge og Sverige – dvs. sten, grus, sand og ler, hvor stenene er de største enheder, mens ler består af de mindste. Til forskel fra sten, grus og sand er ler ofte tætsluttende. Ler kan f.eks. bremse nedsivning, mens sandede jorde er dårlige til at holde på vand.

Det plastiske ler er meget ældre end istidens ler. Plastisk ler er fra den periode, der hedder Eocæn. Det er med andre ord mellem 35 og 55 millioner år gammelt. Selvom lagene af plastisk ler kan være op til 100 meter tykke, ligger de hovedsageligt gemt under morænejord fra istiden. Kun få steder, navnlig ved Juelsminde, kan det ses i den naturlige terrænoverflade. Ved Ølst udvindes det til industrielt brug, så dér er det også synligt.

Trods forskellene har plastisk ler mange af de samme egenskaber som andet ler. Bl.a. at det kan isolere. Dette er en fordel i forbindelse med forurenede arealer, hvor man gerne til undgå forurening af grundvand og nærliggende farvande, søer og åer.

Men plastisk ler har også en lumsk side. Da plastisk ler er blødt og kan optage vand, kan leret komme til at virke som våd sæbe. Dermed glider de overliggende jordlag af på leret, hvilket kan resultere i jordskred. Skred af denne type kendes fra især Mols Bjerge og Røsnæs.

Men der er også mange eksempler på, at bygninger bliver beskadiget, fordi de er placeret oven på plastisk ler. Typisk ved, at det vandholdige ler er tørret ud, eller ved, at bygningerne ikke har været funderet godt nok i det flygtige lerholdige underlag. I 2017 havde man på den baggrund registreret 713 revneskadede ejendomme i de forudgående 32 år. En af de mest kendte bygningsværker, der er påvirket af plastisk ler, er Lillebæltsbroen. Trods god fundering har man for nylig måttet bruge 100 millioner kroner på at rette op på forskydninger forårsaget af den bevægelige lertype.

Jordbunker som dem hos Nordic Waste er selvfølgelig slet ikke funderede. Så mens det plastiske ler har været en god beskyttelse mod nedsivning, har det rummet en risiko for, at terrænet kunne sætte sig i bevægelse. Især fordi landskabet er kuperet ved Ølst. Faktisk har området, som Nordic Waste ligger i, navnet Ølst Bakker. Det højeste naturlige punkt i Ølst Bakker er på 87 meter over havet. Det befinder sig blot 1200 meter fra indkørslen til Nordic Waste, som ligger hele 70 meter lavere i terrænet. Denne højdeforskel er farlig, når man kombinerer den med plastisk ler. Man kan sammenligne det med en rutsjebane.

Det er rigtigt, som det har været anført, at store nedbørsmængder har været med til at udløse katastrofen. Men det er altså ikke nedbøren, der er skyld i den. Som eksperter har påpeget, er katastrofen menneskeskabt. Jordbunker i den størrelsesorden skulle slet ikke have været placeret dér, hvor de er blevet placeret. Navnlig ikke, når jordbunkerne samtidig er giftige.

Alle har vidst, at der lå plastisk ler under Nordic Waste. Man har tilsyneladende blot undervurderet faren ved det. Både fra kommunens side og fra virksomhedens.

Læs en grundig gennemgang af sagens tekniske aspekter her (Ingeniøren):
https://ing.dk/artikel/overblik-hvorfor-skrider-millioner-tons-jord-paa-nordic-waste

Og her – rapport fra GEUS:
https://www.geus.dk/Media/638415078120413183/GEUS%20RAPPORT%202024%206.pdf

[Opdatering 7. marts 2024: Ifølge vidneudsagn har arbejdet på Nordic Waste været karakteriseret ved, at det vaskeanlæg, der var omdrejningspunktet for rensningen af det indleverede materiale, ofte var ude af drift. Det medførte bl.a., at jorden i stedet blev læsset af på det areal, hvor der i forvejen lå meget jord. I øvrigt siger eksperter, at vaskeanlæggets konstruktion forekommer for simpel i forhold til at håndtere jord, der kan indeholde mange forskellige kemiske stoffer.]

/Jacob



11-0 til flade mesterskabsruter i Danmark

Løb & ruter Posted on Wed, January 10, 2024 19:02:05

Hvis VM i landevejscykling kommer til Danmark i 2029, bliver det med København som målby. Lad os lige se på, hvordan de afgørende sidste kilometer har været – og bliver – i de største internationale løb i Danmark fra 2011 og frem:

  • VM 2011: Flad afslutning, en sprinter vandt
  • Giro d’Italia 2012, to etaper: Flade afslutninger, sprintere vandt
  • EM 2017: Flad afslutning, en sprinter vandt
  • Tour de France 2022, to etaper: Flade afslutninger, sprintere vandt
  • World Tour-løb 2025-2028: Flade afslutninger, sprintere vil formentlig vinde
  • VM 2029: Flad afslutning, en sprinter vil formentlig vinde


I alt altså 11 linjeløb på højeste internationale niveau, hvoraf nul er med stigninger indenfor de sidste 10 km.

Selv ikke den største sprinterfan ville have drømt om så skæv en fordeling.

En væsentlig del af forklaringen er, at de to byer, der har gjort mest for at skabe løb i international mesterklasse, er Herning og København. Begge byer ligger i fladt terræn, og da arrangørerne samtidig har ønsket en målstreg nær bymidterne (vel af hensyn til tilskuermængde, logistik og turistmæssig promovering), er resultatet altså sprintervenlige ruter.

En anden medvirkende faktor synes at være, at man fra anden side intet har gjort for at tvinge løbene ud i områder, der har mere varieret landskab og dermed et mere interessant sportsligt potentiale.

Dette kan man kun begræde, hvis man altså som undertegnede ønsker at se spændende landskaber og spændende cykelløb, når der kommer store events til Danmark.

/Jacob



En lille bjergby med hjertet på rette sted

Uncategorised Posted on Wed, December 27, 2023 18:30:53

Et af de fineste stednavne i Danmark er Hjertebjerg.

Hjertebjerg er navnet på en lille by på Møn. Man kører igennem den på vejen mellem Stege og Møns Klint.

Noget stort bjerg er der ikke tale om. Centrum af Hjertebjerg ligger i ca. 26 meters højde over havoverfladen. Men kommer man fra Stege-siden oplever man alligevel en vis højdeforskel, da Klintevej lidt før Hjertebjerg befinder sig blot 4 meter over havet. Og fortsætter man gennem den lille by, kommer man kort efter forbi Stavrebjergs 51 meter. Herfra falder terrænet igen markant ned mod byen Borre.

Det var juletiden, der inspirerede mig til at lave dette opslag om Hjertebjerg. Men inden vi kommer for godt i gang med romantiserende gæt på stednavnets oprindelse, må jeg slå fast, at ja, jeg HAR slået navnet efter. Og den umiddelbart skuffende besked i den forbindelse er, at bynavnet Hjertebjerg sådan set ikke har noget med et hjerte at gøre – endsige et julehjerte. Formentlig har det oprindelige navn været “hjort”. Så Hjertebjerg er altså egentlig Hjortebjerg. Ak!

Men måske kan vi trøste os med, at hjortefamilien inkluderer rensdyr, og til dem hører Rudolf med den røde tud jo … 😉 🦌

I øvrigt er der – ud over navnet – to ting, jeg synes er cool ved Hjertebjerg.
Den ene er, at Hjertebjerg er fødested for en vaskeægte regeringsleder, nemlig C.G. Andræ (1812-1893). Han var Danmarks femte konseilspræsident.

Det andet højdepunkt, jeg vil nævne, er, at der i Hjertebjerg findes en vej, der hedder Pistolstræde. Baggrunden for det vejnavn har jeg ikke undersøgt. Men det fascinerer mig, for der er ellers intet wild west- eller gangsteragtigt over den lille by på midten af Møn. I hvert fald ikke, hvad jeg ved af. Så forklaringen blæser i vinden – indtil videre.

/Jacob



Københavns grønne fæstningsvolde

Bakkesnak Posted on Sat, December 16, 2023 20:15:39

I nogle år kørte jeg næsten dagligt forbi Kastrup Fort uden at kende til dets eksistens. Det hang nok til dels sammen med, at området er temmelig bebygget og meget trafikeret, så man har øjnene rettet andre steder hen.

Men det er nogle gevaldige bakker, man finder på stedet. Toppene er hævet 16 meter over det omgivende terræn, og de græsklædte skråninger er voldsomt stejle. Jeg har beregnet skråningerne til at have en hældning på 42,9% i gennemsnit over en længde på 35 meter. De ville være umulige at cykle op ad, vil jeg påstå.

Foto fra Kb.dk

Fotoet herover er et luftfoto fra 1932. På dette tidspunkt havde fortet været ude af militær brug i godt et årti. I stedet blev der etableret en forlystelsespark. Man bemærker de dengang endnu ubebyggede marker omkring fortet.

Læs mere om de grønne forsvarsvolde ved Danmarks hovedstad via linket:
https://danskebjerge.dk/artikler-kunstigebakker-forter.htm

Og om menneskeskabte bakker i almindelighed her:
https://danskebjerge.dk/artikler-kunstigebakker.htm

/Jacob



World Tour-løb i København – fedt for sprinterne, ufedt for tv-seerne

Uncategorised Posted on Fri, December 15, 2023 22:42:09

Så blev det bekræftet, at der kommer et årligt tilbagevendende sprintermesterskab til Danmark. Ret så flad rute, ret så flad spændingskurve.

Man kan selvfølgelig godt lave en knudret strækning inde omkring Strøget måske, men det er næppe noget, der knækker de bedste sprintere, med mindre der sker uheld. Der er ingen tegn på, at Øresundsbroen bliver en del af ruten, hvilket for mig at se kunne have kompenseret lidt for den store mængde fladbaneløb, der er udsigt til.

En formildende omstændighed er, at der i de seneste år har været rigeligt med store løb, hvor en eller anden big 5-rytter har kørt fra alt og alle og været en sikker vinder allerede mange kilometer før målstregen. Sådan bliver det næppe i København trods alt.

Jeg er ikke i tvivl om, at løbet bliver en publikumssucces. Ligesom VM var det i 2011. Det er ikke publikum, der er problemet, men mere det, at World Tour-løbet – ligesom VM 2011 – med stor sandsynlighed ikke opnår nogen stor sportslig status. Dertil bliver det for kedeligt at se på.

Lad os håbe, at jeg tager fejl …

https://sport.tv2.dk/cykling/2023-12-14-danmark-faar-world-tour-loeb-fra-2025

/Jacob



Next »