Blog Image

Blogsbjerg

Denne blog er tilknyttet sitet Danskebjerge.dk

Skriv indlæg ved at klikke på "Kommentarer" under hvert emne. Log-in er ikke nødvendigt.

Satellit afslører tidslomme i sydsjællandsk landskab

Bakkesnak Posted on Mon, June 27, 2022 15:28:42

Da jeg lige sad og kiggede på satellitkort over Sydsjælland, blev mit blik fanget af Grumløse.

Grumløse er en bebyggelse af beskeden størrelse, og det var da heller ikke selve landsbyen, der tiltrak sig min opmærksomhed. Mere opsigtsvækkende var strukturen af markerne rundt om Grumløse.

De ligger i stjerneform, og stjerneformen er karakteristisk for de markopdelinger, der kom til i forbindelse med landboreformerne i slutningen af 1700-tallet. I stedet for at have en mosaik af forskellige små firkantede jordlodder, der var fordelt mellem landsbyens gårde, så fik hver gård nu sin egen jord. Disse jorde gik fra gården, som lå i landsbyen, og udad i en spids trekant. Når flere gårde havde marker af denne form, opstod stjernemønsteret.

Det er et mønster, som nok er svært at identificere, når man kører gennem en landsby som Grumløse i dag – man skal se det oppefra for at få det hele med.

Det er måske ikke lige til at se det, men Grumløse er – i dag – en usædvanlig dansk landsby.

Nu er stjerneformen jo ikke i sig selv et bevis på, at Grumløses markopdeling har undgået forandringer igennem de sidste par hundrede år. Der kunne jo teoretisk set være andre grunde til, at markerne var kommet til at se sådan ud. Så derfor fandt jeg et kort fra 1800-tallet frem. Og her kan man se, at jo, den er god nok, datidens marker ved Grumløse var i store træk inddelt, som de er i dag.

Ligheden har jeg illustreret med denne slide-grafik:

1800-tallets Grumløse versus i dag. Se grafikken i større udgave her.

Kun mod øst er markstrukturen lidt mindre stringent. Det hænger nok især sammen med, at Grumløses gårde fortrinsvis ligger i vestsiden. Men der er også sket noget i løbet af 1900-tallet, der gradvist har opløst “Trivial Pursuit-osteformen” mod øst. Det kan være ejerskifter el.lign. En yderligere påvirkning på den side af byen var byggeriet af Sydmotorvejen.

Jeg har kigget på satellitkort fra forskellige andre småbyer, og ikke mange har de gamle stjerneformede markstrukturer i stil med Grumløses. Det kan der være flere grunde til, f.eks.:

1. Gårdene er flyttet ud og ligger ikke længere inde i landsbyen

2. Landsbyen er “aflang”, hvilket er uforeneligt med stjerneformen

3. Landsbyen er blevet udvidet med nybyggerier, således at den direkte forbindelse mellem gårde og marker er blevet afskåret

4. Nye veje har brudt den gamle markstruktur op

Modsat har Grumløses nyere historie understøttet bevarelsen af strukturene. Der er nemlig ikke sket ret meget i Grumløse i de sidste par hundrede år! Byen er kun marginalt større end dengang, og på de steder, hvor der dengang lå gårde, ligger der stadig gårde. Det er ret specielt.

Men Grumløse er altså ikke den eneste landsby, der endnu afspejler oplysningstidens landboreformer. Også steder som Bjerregrav, Alling, Voldsted og Avedøre er kendt for at have bevaret deres gamle udformning. På en måde burde staten måske gøre en indsats for at beskytte disse særlige miljøer mod forandringer. Omvendt vil nogen hævde, at når man ikke kan se de pågældende strukturer med det blotte øje, så ligger deres praktiske historiske værdi på et lille sted.

/Jacob



En skovgæsts svære kamp for at opleve naturen og historien

Uncategorised Posted on Sun, June 12, 2022 00:23:26

Dagen i dag bød på en tur til Gunderslevholms skove. Og på et klassisk møde med en modstander af skovgæster!

Anledningen var, at vi ville se til Grundtvigsdyssen – den berømte dysse, der er lige så stor og imponerende, som den er usselt vedligeholdt. Dyssen har været overgroet i mange år, men man ved jo aldrig, om der lige har været nogen forbi for at rydde op i den.

Det havde der så ikke været – det stod klart allerede ved den pæl, der viser vej ind til Grundtvigsdyssen. Der er godt nok en pil på pælen, men ingen sti i den retning, pilen peger. Jo, altså, stien har været der – jeg har gået på den mange gange -, men den er nu helt og aldeles tilgroet.

Fortidsmindepæl uden tilhørende sti

Dette var dog et mindre problem sammenholdt med den jungle, som selve dyssen viste sig at være begravet i. De mange sten nedenfor dyssekammeret er fuldstændig skjult og utilgængelige pga. tætte formationer af brombærbuske. Der gror også mellemhøje træer inden for randstenene. At der står en informationstavle ved siden af fortidsmindet, er nærmest latterligt, når man er forhindret i at se det.

Informationstavlen foran den permanent tilgroede langdysse

Nå, men oven på skuffelsen vendte vi tilbage til skovvejen og gik i retning af Tystrup Sø. Undervejs blev vi overhalet af en skrattende buggy med to mand i. Vi talte om, at det måske var skovfogeden.

En halv kilometer længere fremme åbner terrænet op ud mod søens sydlige bred, og ved en åbning i hegnet gik vi ad et spor, som jeg har benyttet flere gange før. Sporet var – som så meget andet – ret tilgroet, men der var da nogle friske kørespor i græsset.

Åbningen i hegnet med spor ned mod bredden af Tystrup Sø. Godset mener ikke, man må gå herned.

Disse spor viste sig at være skabt af førnævnte buggy, som nu holdt nede ved bredden. Da vi gik derned, kom den ene af personerne fra buggyen over og spurgte, hvem vi var. Vi fortalte, at vi såmænd bare var skovgæster, og så fulgte en samtale, som i komprimeret form foregik sådan her:

Skovfogedtypen: – I må ikke gå hernede. Det er af hensyn til vildtet.
Mig: – Nå, men der er jo ellers et spor her, og jeg er ret sikker på, at der også plejer at være en sti?
Skovfogedtypen: – Nej, og I må ikke færdes på stier i skoven.
Mig: – Må vi ikke gå på stier?
Skovfogedtypen: – Nej, kun på skovvejene. I kan jo også se, at der ikke er nogen spor her.
Mig: – Tja, men oppe ved Grundtvigsdyssen var der jo også vokset til. Må vi så heller ikke gå dér?
Skovfogedtypen: – Jo, men der er jo en markering.
Mig: – Men hvis I mener, at folk skal holde sig til bestemte veje, hvorfor lader I så en sti, som man gerne må gå på, vokse til?
Skovfogedtypen: – Det er ikke vores ansvar.

Og det sidste har han for så vidt ret i. Der findes – desværre – ikke nogen lov, der regulerer offentlighedens adgang til fortidsminder i private skove.

Aktuelt luftfoto fra SDFI med tydelige spor i det åbne terræn.

Jeg har efter turen til Gunderslevholm kigget nærmere på paragrafferne, og det nærmeste, jeg er kommet en bestemmelse om krav til pleje, er museumslovens paragraf 29q, stk. 2:

“Beskadiges, ændres eller flyttes et fortidsminde, kan kulturministeren påbyde ejeren og brugeren at genoprette den hidtidige tilstand samt at foretage foranstaltninger, der er nødvendige for at hindre nye beskadigelser.”

Jeg mener jo, at et fortidsminde tager skade af at gro helt til. Bevoksning kan f.eks. påvirke stenenes placering. Men ak, i vejledningen til skovejere vedr. fortidsminder står der tydeligt, at bevoksning aldrig er skovejerens ansvar, så længe der ikke er tale om nybeplantninger:

“Selvom selvforynget opvækst kan gøre samme skade på fortidsmindet som den tilplantede bevoksning, er den ikke omfattet af loven. Ejeren kan således ikke pålægges at fjerne selvforynget opvækst på fortidsminder.”

Ergo: En berømt langdysse kan forsvinde permanent i tykke lag af brændenælder og stikkende brombærbuske, uden at nogen gør en pind ved det.

Jeg er ikke tilfreds med, at loven er sådan. Jeg håber, at den bliver lavet om.

Hvad der så er indgået af specifikke aftaler vedr. Grundtvigsdyssen, ved jeg ikke. I 2008 blev dyssen grundigt restaureret (det var bl.a. i den forbindelse, at den nuværende informationstavle blev opsat). Nationalmuseet stod for projektet i samarbejde med Gunderslevholm Gods, men måske har parterne bare pakket deres sager sammen efter istandsættelsen uden at aftale en plan for, hvordan dyssen kunne holdes pæn og tilgængelig i de følgende år?

Spørgsmålet er også, om private skovejere overhovedet har en interesse i, at fortidsminderne i skovene tager sig indbydende ud. Jagt er jo i høj kurs blandt skovejerne, og som vores “ven” fra buggyen var inde på, kan det være irriterende for dem, hvis de så også skal tolerere skovgæster.

Men kunne skovens “politibetjente” i det mindste ikke holde sig til sandheden? Jeg oplever gang på gang, at når man møder disse mennesker, så argumenterer de fejlagtigt – eller måske i virkeligheden løgnagtigt. For det er jo ikke sandt, at man som skovgæst i en privat skov kun må gå på skovvejene. Faktum er, at man også må gå på stier – det står endda på skiltene i Gunderslevholms egen skov!

Modsat hvad buggymanden påstod, må man godt gå på stier i Gunderslevholms skove.

Det øger heller ikke min respekt for den overvægtige buggymand, at han benægtede, at der er stier på engen ved søbredden. Det er der nemlig. Godt nok er de som sagt noget tilgroede – i forsommeren er nærmest alt jo groet til -, men på luftfotos kan man tydeligt se, at der er brugsspor i netop det område. (Se foto.) Jeg vil til hver en tid mene, at der er adgang for gående her.

Ja, og så kan jeg ikke lade være med at ryste lidt på hovedet af, at en mand, der kører rundt i en buggy i skoven og parkerer for at nyde søudsigten, kommer hen og afviser gående skovgæster med den begrundelse, at de er til gene for rådyrene. Jeg fik virkelig lyst til at diskutere med ham mere indgående, men jeg holdt mig i skindet. Det var jo lørdag, og vejret var godt.

/Jacob



Sjællands kuperede undtagelse

Uncategorised Posted on Thu, May 05, 2022 23:38:24

Det er sjældent nogen specielt bjergrig oplevelse at køre den direkte vej mellem de sjællandske købstæder. En undtagelse er vejene fra Næstved mod nord – til Sorø og til Ringsted. Her kommer man nemlig i karambolage med Susåen, og det giver højdemeter.

Jeg har regnet ud, at den ca. 30 km lange hovedvejsstrækning Næstved-Sorø er omtrent lige så kuperet som f.eks. Vejle-Horsens og Århus-Silkeborg (med tilsvarende distancer).

Forleden lagde jeg nogle omveje ind på turen mellem Næstved og Sorø og nåede dermed op på 300 højdemeter (ifølge Strava – og tallet virker plausibelt). Det er jo ganske solidt efter sjællandske standarder! Undervejs besteg jeg fire stigninger på 30 højdemeter eller mere. Stejlest var en spøjs lille sag ved Vetterslev – nok op til 10%, men vel kun 15 meter i højdeforskel.

Højdeprofil: Strækningen Næstved-Sorø med indlagte genveje.

Når jeg møder københavnske venner, der har Valby Bakke som primær reference, driller jeg dem somme tider med, at der mellem Ringsted og Næstved er tre-fire stigninger, der er hårdere end Valby Bakke. Det er sjovt (synes jeg), fordi området mellem Næstved og Ringsted normalt ikke forbindes med kuperet landskab. Men det går altså ret meget op og ned, og igen er det Susåen, der gør sig gældende.

Faktisk er Susåen (og dens tilløb) leverandør af de fleste større bakker på den sydlige halvdel af Sjælland. Deri ligger umiddelbart et paradoks: en å er jo en fordybning i landskabet. Men som i så mange andre sammenhænge er det højdeforskellene, der danner grundlag for et kuperet landskab – ikke den absolutte terrænhøjde.

/Jacob



Borgen der mistede sin sø

Bakkesnak Posted on Tue, April 12, 2022 19:12:56

Søborg Slot i Nordsjælland er topografisk en af de mest interessante borgruiner i Danmark.

Borgens omgivelser har nemlig gennemgået store forandringer siden istiden, og det er spændende at forestille sig, hvordan der her har set ud her engang.

Søborg Slot ligger på en banke ved byen Søborg, ca. 3 km syd for Sjællands nordligste by Gilleleje. Til alle sider – undtagen på et smalt stykke ind mod Søborg – er terrænet pandekagefladt, og dele af det befinder sig en halv meter under havets overflade. Fladt terræn under havets overflade er praktisk talt altid en indikation på, at mennesket har haft en finger med i spillet, og det er også tilfældet her.

I slutningen af 1700-tallet gik man nemlig i gang med af afvande Søborg Sø. Det skete for at skabe enge til græsning. Kanaler blev gravet for at føre vandet nordpå, og lige efter Anden Verdenskrig opførtes en pumpestation for at effektivisere afvandingen yderligere.

I dag er der kun nogle få våde områder tilbage til at vidne om, at Søborg Slot tidligere var omgivet af vand. Så man skal bruge sin fantasi, når man vil forestille sig stedet i middelalderen. Ingen tvivl om, at det har set imponerende ud med borgbanken og fæstningen ude i søen. (Se forskellen på før og nu her.)

Kun en smule vand ude på engen vidner om, at Søborg Slot engang havde en stor sø omkring sig mod både vest, nord og øst.

Adgang til borgen foregik dengang enten med båd eller – hvis man var ridende eller gående – fra sydøst. Her skulle man først passere et dobbelt voldanlæg. Dette anlæg, der ligger på Mellemholmen ca. 400 meter fra Søborg Slot, er egentlig et selvstændigt voldsted, men skal altså ses som et ydre forsvar af slottet.

Søborg Slots historie går ca. 870 år tilbage, men hvis man skal forstå landskabets udseende, skal man endnu længere bagud i tid. For hvorfor er søen omgivet af så store bakker? Det kan ikke forklares med, at der har ligget en lavvandet sø her.

Forklaringen er, at Søborg Sø oprindeligt er en del af en fjord, der har strakt sig herind helt oppe fra Kattegat. Pga. tilsanding og landhævning blev fjorden imidlertid lukket til, og søen opstod. Men bakkerne rundt om den nu afvandede sø skal altså tolkes som tidligere kystskrænter, og man har gjort mange fund fra stenalderen her.

Måske skal der snart skrives et helt nyt kapitel i Søborg Søs udviklingsproces. Politisk er det nemlig besluttet, at vandstanden skal hæves, så søen kan blive genoprettet. Projektet vil gavne naturen, men det vil jo også bringe den gamle borg tilbage i sit rette element.

/Jacob



Der er flere højdemeter end du tror

Bakkesnak Posted on Tue, March 22, 2022 12:07:34

Jeg har benyttet de solrige martsdage til bl.a. en tur op omkring Tissø. Her er der en strækning, som er en af de mest kuperede øst for Lillebælt: 10 kilometer med 200 højdemeter.

Medvirkende til dette høje antal højdemeter er den puklede Kattrupvej. Den har nemlig ikke bare en højdeforskel på 56 meter fra bund til top. Der er også fem fald undervejs, således at antallet af højdemeter på strækningen bliver væsentligt større end højdeforskellen. Faldene medfører i alt 17 ekstra højdemeter, svarende til 23% af det samlede antal stigende højdemeter på Kattrupvej.

Kattrupvej er samtidig et eksempel på, at moderne GPS’er og højdeprofiler har svært ved at fange detaljerne på varierede strækninger som denne. På Kattrupvejs højdeprofil på kortservicen Ridewithgps kan man næsten ikke få øje på nogen fald overhovedet. Ved nærmere eftersyn ser man dog, at der oplyses et samlet fald på 4 meter.

Garmin Connect siger, at der er to fald på hhv. 3 og 6 meter, mens Strava siger to fald på hhv. 2 og 5 meter. I alle tilfælde et godt stykke fra virkelighedens fem fald med i alt 17 højdemeter. Disse fem fald er fundet ved at tælle højdeforskelle på SDFE’s onlinekort (den lidt besværlige, men p.t. mest nøjagtige metode).

På Ridewithgps’s højdeprofil er det ikke til at se, at Kattrupvej går både op og ned undervejs mod toppen.

De nævnte afvigelser forekommer vel at mærke på en strækning, der blot er 2,3 kilometer lang. Så hvis man kørte frem og tilbage ad Kattrupvej en håndfuld gange, vil man kunne nå op på et trecifret antal højdemeter, der altså ikke ville blive registreret af de nævnte kortservices.

Dette fortæller samtidig lidt om den generelle præcision, når det gælder angivelse af højdemeter på motionsture. Tendensen er, at højdemeterantallet er for lavt sat. En undervurdering på 25% er ikke unormalt. I ét tilfælde har jeg konstateret en afvigelse på 50%! Omvendt skal man også være opmærksom på, at der nogle gange registreres stigninger, der slet ikke findes i virkeligheden. I så fald kan slutresultatet selvfølgelig blive det modsatte.

Som jeg har skrevet i min analyse af GPS-data (se link herunder), er det ikke en naturlov, at højdemeterne registreres for lavt. Med den rigtige software kan man opnå ret høj præcision, hvilket sitet GPSies.com var et godt eksempel på. Desværre blev GPSies.com overtaget af AllTrails, som åbenbart ikke fik datasystemet med i købet og derfor nu leverer lige så ringe nøjagtighed som de førnævnte kortservices.

https://danskebjerge.dk/artikler-tro-ikke-paa-din-gps.htm

/Jacob



Revolutionerende nye tiltag i Danmarks største etapeløb

Løb & ruter Posted on Thu, February 24, 2022 17:02:14
Rutekort fra præsentationen af 5. etape.

To længe ventede ændringer i PostNord Danmark Rundt i 2022:

1.) På Vejle-etapen skal feltet op ad Chr. Winthersvej, vel at mærke HELE Chr. Winthersvej, dvs. inklusive det smalle vejforløb, der begynder ved Jellingvej og stiger med over 20 procent helt fra starten. Med andre ord er Gl. Kongevej ikke med her – det er den dog ved anden passage, så vidt jeg har forstået det.

Blandt bakkekendere har der længe været et ønske om at få hele Chr. Winthersvej med i PostNord Danmark Rundt. Forventningen har dog været, at det ville ske som del af en enkeltstart, idet den første del af Chr. Winthersvej er meget smal. Nu har arrangørerne så alligevel fået plads til vejen i linjeløbet. Det hænger måske sammen med, at stigningen er placeret ret langt fra mål og dermed inden, at kampen om etapesejren for alvor spidser til.

Chr. Winthersvej er Danmarks stejleste (ikke-blinde) gade med en stigningsprocent på op til 25,5%. Denne maksimale stigningsprocent befinder sig omtrent halvvejs, få meter før krydset, hvor Gl. Kongevej og Chr. Winthersvej mødes.

2.) Vejle-etapens afsluttende rundstrækning med Kiddesvej er blevet forlænget. Det giver god mening, for den traditionelle rundstrækning på blot 5,7 km har ved flere lejligheder vist sig at være for kort.

Arrangøren fremhæver, at Evenepoels solosejr sidste år demonstrerede rundstrækningens begrænsninger. Jeg skrev selv dengang: “Man kan spørge, om det er kønt, at hovedfeltet bliver overhalet med en omgang af etapevinderen. Det var en spektakulær hændelse, ja, men også en anelse kikset. (Med en lidt længere rundstrækning var det næppe sket.)”

Nu har vi så fået forlængelsen, og det glæder jeg mig over. Selvfølgelig har en kort rundstrækning nogle fordele, men der var også noget “Mickey Mouse” over den gamle Kiddesvej-runde, og vi har i flere løb set, at afgørende angreb har fundet sted samtidig med, at bagudkørte ryttere er blevet overhalet. Det minder lidt for meget om amatørløb. Men bliver formentlig et mindre sandsynligt scenarie fremover.

Alt i alt: Nogle ret revolutionerende ændringer, som – hvis de bliver en succes – vil give endnu bedre cykelløb på Vejle-etapen end hidtil.

/Jacob



Højt placeret hotel vækker vrede

Bakkesnak Posted on Mon, February 07, 2022 01:15:47

En bygning i Viborg, Peak 12 Hotel, fører foreløbig en afstemning om det værste byggeri i 2021.

Det er efter min mening helt berettiget. Ikke kun pga. bygningens brutale udformning. Men også – og måske især – fordi hotellet er placeret ved et af byens højeste terrænpunkter. Med sin høje beliggenhed og højde skæmmer bygningen Viborgs skyline og ikke mindst domkirken.

Hotellet i Viborg på screenshot fra foreningen Arkitekturoprørets afstemningsside.

Nu har jeg ikke isoleret set noget imod høje bygninger og iøjnefaldende placeringer af nye bygningsværker. Men det, der er utilgiveligt, er, når det nytilkomne dominerer over det eksisterende bymiljø – hvilket i den grad er tilfældet her.

Det er ikke sikkert, at hotellets gæster vil have dårlig samvittighed, når de står på tagterrassen øverst oppe og nyder den flotte udsigt. Sådan er det jo med et højt bygningsværk – det er rart for dem, der opholder sig i det, men knap så rart for alle andre (som er flertallet).

/Jacob



Flotte fotos af stejle kyster tilgængelige for alle

Uncategorised Posted on Mon, January 10, 2022 13:39:42

De skråfotos, som Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har gjort frit tilgængelige, har vel egentlig mest et praktisk formål – de dokumenterer landet, som det ser ud, nøgternt og objektivt, som et landkort. Men nærmest utilsigtet giver fotoservicen også mulighed for et fascinerende kig på Danmarks landskaber. At billederne er taget lidt forskudt – i modsætning til de traditionelle satellitfotos – giver terrænet en langt mere interessant karakter.

Nedenfor har jeg valgt nogle vinkler ud og lavet en lille samling af skråfotos fra nogle af Danmarks mest spektakulære kystlandskaber. Se flere på Danskebjerge.dk’s Facebookside.

Fyret på Rubjerg Knude, Nordvestjylland.
Hammershus borgruin, Nordbornholm.
Hanklit, Mors.
Dronningestolen og Geocenter Møns Klint, Høje Møn.

/Jacob



Nævn siger nej til byggeri ved fredet bakkelandskab

Bakkesnak Posted on Sun, January 02, 2022 22:12:22

2021 nåede lige at byde på en nyhed om Fladså Banker, de såkaldte Fårebakker. Avisen Sjællandske har skrevet flere artikler om sagen op til årsskiftet.

DSB og Næstved Kommune vil jo bygge et kompleks med plads til op til 200 medarbejdere, og det skal ligge for foden af det enestående istidslandskab, der her ellers byder på en af egnens bedste udsigter. Selv synes kommunen, at åsen ved Fladså er så spændende, at der kan etableres en naturpark der, men den kommunale begejstring er altså ikke større, end at der absolut skal klemmes en stor industrivirksomhed ind der.

Og gravemaskinerne står praktisk talt klar til at rykke ind. Men det sker alligevel ikke foreløbig, fastslår Sjællandske. Planklagenævnet har nemlig afvist kommunens og statsbanernes byggeprojekt.

Den overordnede årsag er, at Næstved Kommunes projektbeskrivelse har en række mangler, bl.a. er nogle ting ikke beskrevet godt nok, og visse undersøgelser er heller ikke foretaget grundigt nok.

Umiddelbart er det jo gode nyheder for os, der synes, at det er tudetosset at placere et kæmpestort DSB-værksted netop på det sted. Den lokale protestgruppe peger på en alternativ placering i et mindre naturfølsomt område tættere på Næstved by, hvilket giver fin mening, da der her er udlagt et stort antal hektar til nybyggerier. Og her er der ingen udsigter at spolere.

Desværre ændres der næppe meget på placeringen ved Fladså Banker. Uden at kende den præcise ordlyd af Planklagenævnets afgørelse er det mit indtryk, at afvisningen kan håndteres ved at lave forarbejdet mere minutiøst. Lave lidt flere prøver, beskrive byggeriets omfang lidt nøjere, og sådan noget. Jeg tror, at byggeriet bliver realiseret før eller siden – nu blot med en forsinkelse på op til et par år.

Klogere bliver vi snart, når nævnet uddyber sin udmelding.

/Jacob

P.S.: Det er Danskebjerge.dk’s foto, der er brugt til at vise det pågældende areal ved Fårebakkerne.

En af Sjællandskes artikler om nævnets afvisning.


Kanehøj – stejl og blodig

Bakkesnak Posted on Fri, December 24, 2021 01:44:54
Kanehøj fremstår velholdt og er fri for bevoksning. Dog står dette fine træ på nordvestsiden.

I snevejret drog jeg lillejuleaftensdag på mit første besøg på Kanehøj. Altså, det vil sige, jeg er igennem årene kørt forbi højen et utal af gange, og man kan se den fra vejen. Men denne gang så jeg den altså tæt på. Og kravlede op på den.

En halvbarsk oplevelse blev det, for sneen og kulden var ledsaget af en solid vind, og ved Kanehøj er der kun læ mod vest. En anden udfordring var det glatte føre. Kanehøjs sider er stejlere, end de virker fra afstand, og hvis jeg ikke havde haft mine grovsålede sko på, var jeg måske ikke kommet helt op.

Udsigten fra toppen af Kanehøj sådan en dag er selvfølgelig noget præget af vejret, men på en klar dag må man virkelig kunne se langt. Ikke kun pga. selve Kanehøj (toppen befinder sig 40 moh., og der er 16 meters højdeforskel mellem den og parkeringspladsen), men også fordi det omgivende sydvestsjællandske terræn er ganske fladt. Så vidt jeg kan se på kortene, er Kanehøjs top det højeste punkt i en radius af 4-5 km.

Kanehøj er en rundhøj, formentlig fra bronzealderen. Den er ca. 6 meter høj, men fra sydsiden fremstår den større, hvilket skyldes, at der har været råstofgravning her. Det fremgår af ældre kort, at det største hul er lavet så sent som i 1900-tallet. Heldigvis har man ikke ædt af selve gravhøjen, men alligevel er højen lidt uregelmæssig på toppen, og det kan måske skyldes, at nogen (gravrøvere?) har gravet ned i højen fra toppen.

Topografisk kort fra første del af 1900-tallet. Som det fremgår, er der gravet i terrænet to steder ved Kanehøj.

I så fald er hærværket sket for nogle hundrede år siden. Mindst. Navnet Kanehøj kendes nemlig fra så langt tilbage som 1682, og stednavneforskerne har en teori om, at orddelen ”kane” er en reference til, at højen ”går ned” i midten og derved får en slags u-form. (I gammelt dansk kunne ”kane” også referere til ”båd”, der – i træudgaven – jo ligeledes buer lidt opad i enderne.) Man kan med andre ord gå ud fra, at selve Kanehøj ikke har ændret udseende i nævneværdig grad siden i al fald middelalderen.

Det er dog ikke den kaneformede top, der har gjort Kanehøj til en af vores mere kendte gravhøje. Berømtheden skyldes først og fremmest, at H.C. Andersen har besøgt den og skrevet om den. Anledningen var grum: Tre mennesker skulle halshugges på Kanehøj, og den unge Andersen tog dertil for at overvære den drabelige begivenhed. Skildringen kan man læse i ”Mit Livs Eventyr”. I den tekst, der ledsager Danskebjerge.dk’s YouTube-video fra Kanehøj, finder du hele afsnittet.

Der er selvfølgelig også sagn knyttet til Kanehøj. Det er der snart sagt til alle større gravhøje. Men et af sagnene om Kanehøj er lidt specielt: Det er nemlig opstået så sent som i slutningen af 1800-tallet. Historien handler om, at man kan møde en flok sære væsner ved højen. Hele to øjenvidner har vi til dette optrin. Det ene vidne mente, at det var nisser. Den anden hæftede sig ved, at de var hule i ryggen.

Hvis nogen havde spurgt mig, ville jeg have sagt, at det var de henrettede mennesker, der drev rundt som genfærd.

Jeg mødte dog ingen mærkelige skabninger under mit besøg lillejuleaften. Måske fordi de foretrækker at blive under jorden, når det blæser og sner?

Se Danskebjerge.dk’s film fra den sneindhyllede Kanehøj her:
https://youtu.be/2tFPDAyUIgQ

/Jacob



« PreviousNext »