Du skal aldrig tale med en københavner om vind. Københavneren bor nemlig i Danmarks mest vindfattige område, så hvis han påstår, at der en given dag blæser en halv pelikan, så er der højst sandsynligt kun tale om en kvart!
Omvendt vil du måske opleve, at en vestjyde har det med at reducere et reelt stormvejr til en let brise. I det vestligste Danmark er sus i skørterne nærmest hverdag.
På et vindkort som det nedenfor kan man se, hvilke egne i Danmark der er mindst og mest plaget (eller begunstiget) af vind. De røde områder er de mest vindpåvirkede. Disse områder er – som det fremgår – langt overvejende vest- eller sydvestvendte kystområder. Hertil er der næsten uhindret adgang for vind fra de hyppigste vindretninger i Danmark.
De lilla områder står der mindre blæst om. De ligger typisk inde i landet (f.eks. det centrale Sjælland og Jylland) eller ved smalle farvande, hvor vinden ikke rigtig kan få tilløb (f.eks. Fyn og Nordsjælland). Det er også tydeligt, at et kuperet landskab medvirker til at nedsætte vindstyrken. Det ser man bl.a. på den jyske højderyg og på den sydlige, bakkerige del af Fyn. Til gengæld er der ikke meget læ at finde på eksempelvis Lolland og Falster, hvilket må tilskrives kombinationen af fladt terræn og ringe bevoksning.
At også vi menneskers tilstedeværelse har noget at sige, illustreres fint med København. Vinden mister simpelthen kraft, når den skal forbi store bygninger, som står tæt. Nok er storbyer kendte for deres overraskende vindpust, når vinden skal gennem gader med høje bygninger til alle sider, men gennemsnitligt er dette ikke en faktor, der gør den store forskel.
Der er andre ting, der har mere betydning for niveauet af vind i København. For det første ligger hovedstaden langt fra den stormfulde sjællandske vestkyst. Og for det andet er byen beskyttet mod østenvinden af Sydsverige, der som bekendt ligger lige ovre på den anden side af det forholdsvis smalle Øresund. Et eksempel: Den 30. marts 2024 var der ifølge DMI 4 m/s vind i København og hele 8 m/s på Stevns (under 50 km derfra) – forskellen skyldes, at hovedstaden ligger i læ af Skåne, mens Stevns får vinden ind næsten uhindret ude fra Østersøen.
Så er der alle de lokale forhold, der kan gøre sig gældende, når det er blæsevejr. F.eks. har Danskebjerge.dk tidligere beskrevet, at det formentlig er på det østlige Møn, at man kan finde de største oplevede temperaturforskelle i Danmark. Nedenfor Møns Klint er der nemlig ekstremt god læ for den kølende vestenvind, hvilket står i kontrast til situationen på Aborrebjerg, Møns højeste punkt, der – selvom det ligger mindre end én kilometer fra klintekysten – er meget udsat for vind fra det åbne landskab mod vest.
For cyklister – som vel er den gruppe trafikanter, der er mest påvirkede af vindforhold – kan vindkortet også bruges til noget. Især hvis man er typen, der gerne rejser rundt i landet og har cyklen med. Vind er – næstefter nedbør – cyklistens værste fjende, så hvor skal man tage hen, hvis man vil have en optimal chance for at undgå den?
Vurderet ud fra vindkort og topografiske kort er Strandvejen i Nordsjælland et godt bud. Én ting er, at Nordsjælland er fattigt på vind generelt. Men Strandvejen ligger samtidig i læ af såvel bebyggelse som relativt højt terræn, så selv på en dag med kuling fra vest vil der være til at cykle her. Gennemsnitligt blæser det ved Øresundskysten omtrent 2 m/s mindre end ved den jyske vestkyst.
Lignende gunstige cyklistforhold bør man kunne finde i f.eks. Århus, hvis beliggenhed kan minde lidt om Københavns og Nordsjællands. Den nedre del af Grejsdalen ved Vejle må også være rig på læ. Undertegnede har dog ikke personlig erfaring med at cykle disse to steder i kraftig vestenvind.
/Jacob
