
Det har været en usædvanlig flad start på årets Tour de France, men hvor flade er de egentlig, disse franske etaper, der ikke er bjergetaper?
Lad os prøve at lave en sammenligning med danske forhold. Men først lige et par ord om, hvordan man kan beregne en rutes kuperethed.
Alle ruter er forskellige, og det er svært at lave præcise sammenligninger. Eksempelvis varierer stigningers stejlhed. Alligevel ved man af erfaring, at højdemeterne (altså den højdeforskel, som skal overvindes i stigende terræn undervejs på ruten) er et ganske godt mål for en rutes karakter. De kan fortælle, om ruten er pandekageflad, let bakket, stærkt kuperet osv.
Antallet af højdemeter skal dog sættes i relation til rutens længde for at give os en brugbar værdi. Sagt på en anden måde: Det er koncentrationen af højdemeter, vi er på udkig efter – ikke det absolutte antal. Koncentrationen beregnes ved at dividere antallet af højdemeter med rutens længde. Således vil en rute, der har 500 højdemeter og er 100 kilometer lang, have værdien 5, svarende til 5 højdemeter pr. 1 kilometer, man har tilbagelagt.
Når man har kørt og GPS-registreret nogle tusinde motionsture i Danmark, hvilket undertegnede har gjort, så har man en ret sikker fornemmelse af, hvilken koncentration af højdemeter der er lavt og højt. Man kan også se på forskellige motionsløbsruters højdemeterantal. På den baggrund har Danskebjerge.dk lavet denne kategorisering af kuperethed (sværhedsgrad):
0-3 = næsten flad dansk rute
3-6 = gennemsnitligt kuperet dansk rute (kategori 4)
6-9 = temmelig kuperet dansk rute (kategori 3)
9-12 = meget kuperet dansk rute (kategori 2)
12-15 = ekstremt kuperet dansk rute (kategori 1)
>15 = uden for kategori
Det vil altså sige, at vores førnævnte rute på 100 kilometer med 500 højdemeter skal placeres i kategori 4, fordi den ligger i intervallet 3-6. Mange danske motionscyklister kører ture, som hører til kategori 4. Længere er der mellem kategori 3, 2 og 1. Kategori 1 er så ekstrem efter dansk målestok, at man kun 2-3 steder i Danmark kan designe en længere rute med sådanne egenskaber.
(Begrebet rute skal her forstås som et længere, varieret vejforløb. Vi inkluderer ikke forløb, hvor man f.eks. kører op og ned ad samme stigning gentagne gange lige efter hinanden.)
In any case – eller som man siger lidt længere sydpå: de toute façon – det var jo en sammenligning mellem Danmark og Frankrig, vi skulle kigge på. De ni første etaper i Tour de France 2025 var alle uden større bjerge. De var enten “flade” eller “bakkede” – det er de to kategorier, som arrangørerne bruger i Touren til at betegne etaper, der ikke er bjergetaper.
Men hvordan skal man vurdere dem ud fra dansk målestok? Heldigvis er data om højdemeter pr. Tour-etape tilgængelige, og derfor kan vi ikke blot beregne koncentrationen af højdemeter, men også sætte den op mod de kategorier, vi definerede ovenfor.
Resultatet ser således ud:
- etape Lille–Lille (flad): 184,9 km 1.035 hm
5,6 hm pr. km = gennemsnitligt kuperet dansk rute (kategori 4) - etape Lauwin-Planque–Boulogne (kuperet): 209,1 km 2.164 hm
10,3 hm pr. km = meget kuperet dansk rute (kategori 2) - etape Valenciennes–Dunkerque (flad): 178,3 km 671 hm
3,8 hm pr. km = gennemsnitligt kuperet dansk rute (kategori 4) - etape Amiens–Rouen (kuperet): 174,2 km 1.675 hm
9,6 hm pr. km = meget kuperet dansk rute (kategori 2) - etape Caen–Caen, enkeltstart: 33 km 177 hm
5,4 hm pr. km = gennemsnitligt kuperet dansk rute (kategori 4) - etape Bayeux–Vire-Normandie (kuperet): 201,5 km 3.272 hm
16,2 hm pr. km = uden for kategori i Danmark - etape Saint-Malo–Mûr-de-Bretagne (kuperet) 197 km 2.315 hm
11,8 hm pr. km = meget kuperet dansk rute (kategori 2) - etape Saint-Méen-le-Grand–Laval (flad) 171,4 km 1.393 hm
8,1 hm pr. km = temmelig kuperet dansk rute (kategori 3) - etape Chinon–Châteauroux (flad) 174,1 km 1.310 hm
7,5 hm pr. km = temmelig kuperet dansk rute (kategori 3)
Samlet er der tre kategori 4-ruter, to kategori 3-ruter, tre kategori 2-ruter, nul kategori 1-ruter og så en rute uden for kategori.
Uden for kategori vil sige, at det med al sandsynlighed vil være umuligt at udforme en tilsvarende hård rute i Danmark. Etapen, som var Tourens sjette, var næsten lige så kuperet som éndagsklassikeren Liège-Bastogne-Liège, og her kan de danske landeveje altså ikke være med. Etapen blev betegnende nok vundet af irske Ben Healy, der blev nummer tre i Liège-Bastogne-Liège 2025.
De andre otte etaper var fladere, men alle var inden for de fire “danske” kategorier. De fladeste etaper – 1. og 3. etape samt enkeltstarten – ville, hvis de havde ligget i Danmark, have været at betragte som gennemsnitligt kuperede, altså kategori 4. Dog lå 3. etape, den med mål i Dunkerque, i den lave ende af kategori 4.
8. og 9. etape betegnes af arrangørerne som flad, men de er altså kategori 3-ruter og temmelig kuperede, hvis de havde været danske. Forskellen afspejler dels, at Tour-arrangørernes kategorier er bredere end Danskebjerge.dk’s, og dels, at en rute, der af en dansker opfattes som fuld af bakker, ikke nødvendigvis opfattes på samme måde af en franskmand.
Så har vi 2., 4. og 7. etape. De ville være kategori 2-ruter, hvis de lå i Danmark. Kun i Vejle-området og måske enkelte andre lignende områder ville de være realistiske. I Frankrig anerkender de da også hårdheden af disse tre ruter og giver dem klassifikationen “kuperet”. Her er der altså fin overensstemmelse mellem Danskebjerge.dk’s kategoriseringssystem og franskmændenes.

Hvilke konklusioner kan vi så drage?
Først og fremmest må vi lige slå fast, at rigtigt flade ruter er sjældne – såvel i Frankrig som i Danmark. Ruter med færre end 3 højdemeter pr. kilometer finder man på Lolland-Falster, i Sydvestjylland og på enkelte mindre lokaliteter, f.eks. ved inddæmninger, hvor terrænet er gammel havbund. I Tour de France har vi set den pandekageflade asfalt ved eksempelvis besøgene i det nordlige Benelux. Dermed også sagt, at begrebet “flad” altså bruges om forskellige typer ujævnt underlag, som ingen ville bryde sig om at spille tennis eller fodbold på.
Omvendt er der ingen tvivl om, at uanset om vi er i Danmark eller Frankrig, så vil et professionelt cykelløb med færre end 7-8 højdemeter pr. kilometer med stor sandsynlighed ende med en sprinterafgørelse. I Touren vil en sådan rute blive opfattet som nem. Det vil en række stigninger på en snes højdemeter ikke ændre ved. Vi har da også set, at de fleste etaper i første halvdel af årets Tour de France har været guf for sprinterne.
Her skal man samtidig huske på, at i et professionelt løb sidder rytterne meget på hjul af andre, så de har det nemmere, end hvis man cykler alene. Når farten er høj, kommer små stigninger til at betyde mindre, end når man selv skal bryde vinden.
Læs mere om danske ruters hårdhedsindeks på Danskebjerge.dk!