Blog Image

Blogsbjerg

Denne blog er tilknyttet sitet Danskebjerge.dk

Skriv indlæg ved at klikke på "Kommentarer" under hvert emne. Log-in er ikke nødvendigt.

Når en skrånende hovedgade definerer en by

Uncategorised Posted on Sat, November 09, 2019 14:56:48

Selvom man tit forbinder store bakker med landlige omgivelser, så kan skrånende terræn i byer efter min mening være lige så interessant. Tæt bebyggelse er med til at tydeliggøre hældningen af terrænet og giver samtidig en anden fartfornemmelse end i åbent landskab, fordi man kan se husene glide tæt forbi én.

I denne uge cyklede jeg bl.a. igennem Lundby – en stor sydsjællandsk landsby mellem Næstved og Vordingborg. Hovedgaden skråner stort set hele vejen gennem byen, startende i vest langs Lundby Mose ved 3,5 meter over havet og sluttende ved 34,5 i byens østlige udkant. Den 1,3 kilometer lange bakke bliver aldrig for alvor stejl, og den gennemsnitlige stigningsprocent ligger kun på 2,4, men det giver alligevel Lundby en særlig karakter, at der ikke er flad asfalt nogen steder.

Dagen efter Lundby-turen kom jeg og den tohjulede igennem Gelsted, der ligger på den modsatte side af Næstved. Byen er i størrelse sammenlignelig med Lundby, og også Gelsted har en solid højdeforskel: fra 16 meter over havet i den ene ende til 39 meter over havet i den anden. Der er to skrånende gader, der løber gennem Gelsted på langs. Den mest iøjnefaldende er Suså Landevej, som i selve Gelsted har 27 højdemeter, men som er udstyret med en forlængelse ud ad Hjulebækvej, sådan at stigningen samlet set bliver 1,5 km lang og med en stigningsprocent på 3. Heller ikke denne bakke har noget sted tocifrede stigningsprocenter, men dens størrelse gør den alligevel til en af Sydsjællands ti største asfaltbakker.

Til gengæld er hverken Lundby eller Gelsted i nærheden af at være blandt de største danske bjergbyer. Dertil er der alt for hård konkurrence fra navnlig Jylland. Lad mig især fremhæve nummer 3 på listen, Rønde på Djursland, der har visse ligheder med de to nævnte sydsjællandske byer og dog er af en noget anden kaliber: Hele 90 meters højdeforskel er der inden for bygrænsen i Rønde, og alene byens hovedgaden strækker sig over 63,5 højdemeter.

Kigger man på Sjælland, ser Top 7 således ud:

1. Kalundborg (Nordvestsjælland) – 65 meters højdeforskel
2. Helsingør (Nordøstsjælland) – 60 meters højdeforskel
-. Frederiksværk (Nordøstsjælland) – 60 meters højdeforskel
-. Hillerød (Nordøstsjælland) – 60 meters højdeforskel
5. Roskilde (Midtsjælland) – 55 meters højdeforskel
6. Nyråd (Sydsjælland) – 50 meters højdeforskel
-. Ørslev (Sydsjælland) – 50 meters højdeforskel

Hvis du vil se hele listen med alle Danmarks bjergbyer og også læse lidt om kriterierne for listen, så klik på linket:

http://www.danskebjerge.dk/artikler-bjergbyer2.htm



Sådan kan et VM se ud – opfølgning!

Uncategorised Posted on Mon, October 14, 2019 15:53:00

I to længere artikler har Vejle Amts Folkeblad beskæftiget sig med Vejles muligheder for at blive vært for et VM i landevejscykling. Overvejelserne har eksisteret i nogen tid, men blev aktualiseret af Mads Pedersens VM-sejr i Harrogate og mit forslag til VM-rute i Vejle.

Jeg er jo ikke blind for, at penge er noget mere afgørende for et VM end ruteføringen, men omvendt har det sikkert en psykologisk betydning, at man kan se løbet for sig, hvis man sidder oven på en tilstrækkelig stor pengekasse.

En VM-rute er speciel, fordi den kan tillade sig den præmis, at værtsbyen vil acceptere en del logistisk besvær, når blot løbet kan eksponere byen og skabe folkefest. Derfor er en VM-rundstrækning ofte ret bynær, og det er mine to ruteforslag, der er omtalt i artiklerne, i høj grad også (selvom der er taget hensyn til især den nord/syd-gående trafik).

Men i tilfælde af, at man i Vejle alligevel skulle ønske at holde bycentrum fri for cykelløb, har jeg nu tegnet en rundstrækning, som begrænser sig til den nordvestlige periferi af byen, og som – trods udeladelsen af Kiddesvej – har lige så mange højdemeter som det oprindelige forslag. Ruten inkluderer det noget grumme venstresving mellem Jellingvej og Gl. Kongevej, der også kendes fra PostNord Danmark Rundt. Man kan evt. lave overgangen mellem de to veje anderledes ved at inddrage Buchsvej og Gormsgade.

Se ruten her:
https://www.gpsies.com/map.do?fileId=cukxbbdwobqbhioa

Hvis vi ser bort fra den sædvanlige begrænsning på længden af VM-rundstrækninger (de er sjældent over 20 km), kunne følgende rute også være en spændende mulighed. Den ligger i nogenlunde samme område som den ovenfor, men inkluderer et par ekstra stigninger uden for Vejle by. Fire omgange på denne 24 km lange rute (i alt 96 km) vil kaste ca. 1.500 højdemeter af sig!

Se ruten her:
https://www.gpsies.com/map.do?fileId=zjehsxbxfmvziabk



Sådan kan et VM i Vejle se ud

Løb & ruter Posted on Wed, September 25, 2019 21:58:02
Danskebjerge.dk’s forslag til VM-rute i Vejle (den afsluttende rundstrækning med højdeprofilen indsat).

VM i landevejscykling finder som bekendt sted på søndag.

Ruten er lidt “dansk” i det – med mange bakker uden egentlige bjerge. Det får jo endnu en gang tankerne til at kredse om muligheden for et VM (eller et andet stort endagsløb) her til lands. Vel at mærke på en rute, der dels er sportsligt interessant og dels bryder med forestillingen om det danske landskab som fladt (hvilket ikke helt skete, da der var VM i Danmark sidste gang).

Mit ruteforslag – som jeg før har fremsat – ses på grafikken. Der er tale om den afsluttende rundstrækning, som går gennem Vejle fra syd til nord og indeholder to markante bakker, Koldingvej og Jellingvej. De har ca. 65 og 90 højdemeter hver.

Jeg har også et forslag, hvor Kiddesvej indgår, men Kiddesvej er muligvis for snæver, så i mit primære forslag har jeg valgt Koldingvej i stedet. Ideen er, at målstregen skal ligge på toppen af Koldingvej (omtrent dér hvor målstregen på Kongeetapen i PostNord Danmark Rundt også befinder sig). En afsluttende spurt vil således blive en op-ad-bakke-spurt.

Rundstrækningen er knap 17 km lang og har ifølge Gpsies.com 213 højdemeter. Det giver ca. 1300 højdemeter, hvis man lader de sidste ca. 100 km af løbet foregå på rundstrækningen.

Er mit ruteforslag det absolut mest kuperede, man kan komme i tanker om i Vejle og omegn? Nej, men jeg synes, det er en rute, der – lidt i stil med den i Harrogate 2019 -, åbner for flere forskellige scenarier, og det er sådan jeg synes et VM skal være.

(Se opfølgningen på denne artikel her.)

/Jacob



Opad hele vejen: Enkeltstart i Rundetårn

Løb & ruter Posted on Tue, September 24, 2019 22:59:31

Verdens korteste bjergenkeltstart?

I dag duellerede en række danske cykelkendisser om at nå hurtigst til toppen af Rundetårn i København. Kommentator på Eurosport, Thomas Bay, vandt foran bl.a. Brian Holm og Jesper Skibby:

https://ekstrabladet.dk/sport/cykling/se-legenderne-dyste-i-rundetaarn-man-skulle-tro-de-var-dopede/7804692

Jeg har læst andetsteds, at “ruten” er hhv. 93,5 meter og 281 meter lang, afhængig af om man vælger linjen tættest på eller længst væk fra den centrale søjle. Stigningsprocenten inderst er angiveligt 33%, yderst er den 10%. Jeg har dog på fornemmelsen, at den indre linje med den 33% befinder sig helt inde ved søjlen og derfor reelt er umulig at følge på cykel.

Det er i øvrigt langt fra første gang, der afvikles cykelløb i Rundetårn. Traditionen startede i slutningen af 1800-tallet og foregik på væltepetere. For få år siden blev der arrangeret et rekordforsøg – på væltepetere! Læs hvordan det gik her.



PostNord Danmark Rundt – farten og tidsforskellene

Løb & ruter Posted on Sun, August 25, 2019 21:24:11

Så er PostNord Danmark Rundt 2019 slut, og jeg vil lige evaluere lidt på løbet og især de tre kuperede linjeløbsetaper.

Først og fremmest vil jeg sammenligne årets Vejle-etape med de foregående. Vejle-etapen ændrer sig ikke ret meget fra år til år, når man ser på de sidste ca. 50 km af den, og derfor kan man sammenligne de forskellige udgaver af etapen, omend selvfølgelig med det forbehold, at alt fra vind til særlige taktiske overvejelser kan spille ind på den enkelte etapes forløb.

Jeg indledte oprindeligt sammenligningerne, fordi jeg ville se, om jeg kunne finde indikationer af, om feltets styrke ændrede sig. Her må jeg efterhånden slå fast, at PostNord Danmark Rundts sportslige styrke er mindst lige så god nu som for år tilbage. Gennemsnitsfarten på Vejleetapen er nemlig steget en smule fra år til år siden 2015. Så i 2019 er farten på etapen mere end 1 km/t højere end i 2015. (Til almindelig sammenligning kan nævnes, at endagsklassikeren Amstel Gold Race, der er ca. 70 km længere, køres med en gennemsnitsfart på 39-40 km/t.)

De øvrige sammenligninger kan man se længere nede. Jeg vil i denne omgang lade det være op til læseren selv at vurdere, hvad du mener, at de fortæller os om feltet i PostNord Danmark Rundt.

Vejleetapen 2015-2019

(2019: Holstebro-Vejle, 199,7 km, 1711 højdemeter (if. Ride With GPS), 8,6 højdemeter pr km)

Gennemsnitsfart:

I 2015: 40,1 km/t
I 2016: 40,6 km/t
I 2017: 41,1 km/t
I 2018: 41,2 km/t
I 2019: 41,8 km/t

Tidsforskel mellem hurtigste rytter og nr. 20:

I 2015: 1.22 min.
I 2016: 0.23 min.
I 2017: 0.37 min.
I 2018: 0.11 min.
I 2019: 0.30 min.

Tidsforskel mellem hurtigste rytter og nr. 40:

I 2015: 12.10 min.
I 2016: 1.25 min.
I 2017: 2.18 min.
I 2018: 1.04 min.
I 2019: 1.04 min.

Tidsforskel mellem hurtigste rytter og nr. 60:

I 2015: 13.29 min.
I 2016: 3.21 min.
I 2017: 6.32 min.
I 2018: 3.03 min.
I 2019: 3.58 min.

De tilsvarende tal for 1. etape, Silkeborg-Silkeborg, 2019
(169,7 km, 1551 højdemeter, 9,1 højdemeter pr km)

Tidsforskel mellem hurtigste rytter og nr. 20: 0.03 min.

Tidsforskel mellem hurtigste rytter og nr. 40: 0.03 min.

Tidsforskel mellem hurtigste rytter og nr. 60: 0.03 min.

De tilsvarende tal for 4. etape, Slagelse-Asnæs Indelukke, 2019
(175,2 km, 1455 højdemeter, 8,3 højdemeter pr km)

Tidsforskel mellem hurtigste rytter og nr. 20: 0.13 min.

Tidsforskel mellem hurtigste rytter og nr. 40: 1.24 min.

Tidsforskel mellem hurtigste rytter og nr. 60: 3.54 min.

/Jacob



Nede på jorden igen: Københavneretapen

Løb & ruter Posted on Sun, August 25, 2019 10:44:43


Det er en forholdsvis nem opgave at redegøre for de vigtige stigninger på den 5. og sidste etape af PostNord Danmark Rundt. Der er nemlig ikke så mange af dem, i hvert fald ikke i sammenligning med de forudgående dages linjeløbsetaper.

På ruten, der går fra Roskilde til København, er der fire bakkespurter. Den første ligger i Veksø, de sidste tre på Valby Bakke. Det er tæt på utænkeligt, at nogen af disse stigninger får betydning for etapens udfald. Også selvom Valby Bakke skal forceres hele ti gange.

Veksø
Hovevej-Kirkebakken
700 m lang, 3,9% i snit

Valby Bakke
Roskildevej fra Pile Allé
370 m lange, 4,3% i snit

På visse strækninger af Valby Bakke er der en del stejlere, end hvad gennemsnitsprocenten giver indtryk af. Læs alt om den kendte stignings mest skrånende steder her:
https://danskebjerge.dk/artikler-valbybakke.htm

/Jacob



Bakken kom i spil – forskellen på Aarhus og Silkeborg

Løb & ruter Posted on Fri, August 23, 2019 00:36:13

Fik du set 1. etape i 2019-udgaven af PostNord Danmark Rundt?

Etapen sluttede med en rundstrækning i Silkeborg, hvor den 1 km lange stigning op ad Hvinningdalvej på sidste runde blev udnyttet af et hold udbrydere, der akkurat fik skabt hul til hovedfeltet og derefter ikke kunne indhentes på turen ned mod målstregen.

Selvfølgelig kan denne præstation skyldes de pågældende rytteres styrke, men jeg vil hævde, at bakken og ikke mindst dens placering også spillede en rolle.

Rundstrækningen i Silkeborg er blevet sammenlignet med den i Aarhus. Aarhus-rundstrækningen er en af de klassiske rundstrækninger i PostNord Danmark Rundt. Den ligger i den sydlige udkant af Aarhus og fører rytterne rundt om Marselisborg Slot. En kuperet rundstrækning (se ruteprofilen for 2017 nedenfor), men også en rundstrækning, der oftest ender i en stor spurt.


Er der en forklaring på, hvorfor sprinterne tilsyneladende har bedre chancer i Aarhus end i Silkeborg?

Ja, jeg vil i hvert fald mene, at der er lille, men vigtig forskel på de to rundstrækninger.

Ganske vist har begge rundstrækninger en hård bakke, som kan bruges til angreb. Den i Silkeborg har 57 højdemeter, den i Aarhus et par stykker færre – begge bakker er ca. 1 kilometer lange. Det er ikke heri, forskellen ligger.

Det, der formentlig har større betydning, er, at Hvinningdalvej-stigningen i Silkeborg ligger tættere på målstregen, end Oddervej-stigningen i Aarhus gør.

Oddervej begynder at stige ca. 5,5 km fra målstregen, mens Hvinningdalvejs stigningsprocenter begynder ca. 4 km fra mål. Det indebærer, at eventuelle udbrydere i Aarhus skal forsvare forspringet hen over ca. 2 km moderat kuperet terræn, inden de kører ned mod opløbet – derimod går det i Silkeborg nedad, lige så snart bakkens top er nået, og på nedadbakkestykker er et hovedfelt sjældent meget hurtigere end en udbrudsgruppe.

Denne terrænmæssige forskel er efter min vurdering nok til, at rutedesignet i Silkeborg favoriserer de angrebslystne mere end det i Aarhus. Jovist, det er i småtingsafdelingen, for det er sekunder det handler om, men jeg vil alligevel mene, at Benoot ville have haft dårligere chancer for at vinde i Aarhus end i Silkeborg.

Denne konstatering skal også være en lille påmindelse om, at det langt fra altid er en stignings størrelse og stigningsprocent, der er bestemmende for, om den sætter sig spor i et løbs slutresultat. Selv en forholdsvis lille knold kan få stor betydning, hvis blot den placeres tilpas tæt på målet.

/Jacob



Knaldhårde sjællandske stigninger på 4. etape

Løb & ruter Posted on Wed, August 21, 2019 10:51:50

Det er seks år siden, at PostNord Danmark Rundt sidst havde en afsluttende rundstrækning ved Høve i Odsherred, og nu sker det igen. Der er lagt op til en hård kamp om sekunderne, for det her er løbets næstsidste etape og dermed antageligt sidste chance for at ændre på klassementet. Hele to stigninger med over 60 højdemeter hver venter på rundstrækningen, men inden da skal rytterne hen over bl.a. 15%-stigningen Kårupvej, hvor den ene af etapens fire bakkespurter er placeret. (Rutens GPS-fil finder du her.)

Her er data om de vigtigste bakker på 4. etape – med bakkespurterne først og bagefter andre stigninger, der er ventes at få betydning eller på anden måde er spektakulære.

Bakkespurter:

Nøragervej
1200 m, 3,2% i snit

Astrupvej
1300 m, 3,2%
(Det er lidt svært at tyde den nøjere placering af spurten ud fra rutekortet)

Kårupvej
1280 m, 5,6%
Maks.: 15% (opmålt af Danskebjerge.dk)

Ordrupvej (fra Ris)
980 m, 5,3%

Andre bakker:

Kattrupvej
2500 m, 2,5%
Maks.: 12% (opmålt af Danskebjerge.dk)
Se også:
http://blogsbjerg.danskebjerge.dk/#post186
https://youtu.be/AoCKUc2SnlA

Høve Stræde I
760 m, 6,6%
Maks.: 10% (ifølge skilt i vejsiden)
(Denne stigning indgår i en pointspurt. Den ligger på samme strækning som Høve Stræde II, men starter senere (fra Hulvej).)

Høve Stræde II
1520 m, 4,3%
Maks.: 10% (ifølge skilt i vejsiden)
(Denne stigning indgår to gange i en pointspurt på den afsluttende rundstrækning. Den deler asfalt med Høve Stræde I, men starter tidligere (i blødt venstresving).)

Åsevangsvej (Asnæs Indelukke)
1700 m, 4,2%
(På stykket op mod målstregen stiger vejen med 9,5% i snit over 390 m)

Se også Danskebjerge.dk’s oversigt over Odsherreds hårdeste bakker:
https://danskebjerge.dk/artikler-odsherredsmonsterbakker2.htm

Gennemgangen bygger på dels løbsarrangørens oplysninger om ruten og dels Danskebjerge.dk’s egne beregninger via topografiske kort.

Data om de forudgående linjeløbsetapers stigninger finder ud her: 1. etape, 3. etape.

/Jacob



Ikke så hård Kongeetape – og dog

Løb & ruter Posted on Mon, August 19, 2019 18:55:04

I gennemgangen af de hårdeste og vigtigste stigninger i årets PostNord Danmark Rundt er jeg nået til 3. etape, som går fra Holstebro til Vejle. (Jeg har sprunget 2. etape over, da det er en flad enkeltstart i Grindsted.)

Jeg vil lægge ud med 3. etapes fire bakkespurter, der giver point til bakketrøjen. Derefter anføres data for tre andre vigtige stigninger på etapen.

Alle syv stigninger ligger i eller vest for Vejle.

Lidt usædvanligt er årets Vejle-etape ikke den mest kuperede af løbets etaper. Etape 1, 3 og 4 har nemlig nogenlunde lige mange højdemeter. Men den afsluttende rundstrækning med Kiddesvej er ikke desto mindre så hård, at den næsten altid giver splittelse til sidst.


Bakkespurterne:

Bindeballe
Tingkærvej
700 m, 8,1%
Maks.: 15%
(Den maksimale stigningsprocent er opmålt af LIFA)

Tørskind
Tørskindvej
580 m, 9,0%
Maks.: 13%
(Den maksimale stigningsprocent er opmålt af LIFA)

Østengård
Østengårdvej-Sleldevej
900 m, 8,3%
Maks.: 18%
(Den maksimale stigningsprocent er opmålt af Danskebjerge.dk)

Gl. Kongevej (se video nedenfor)
Gl. Kongevej-Chr. Winthersvej
500 m, 13,2%
Maks.: 19,5%
(Den maksimale stigningsprocent er opmålt af Danskebjerge.dk. Stigningen er her defineret som den stigning, der begynder ved Gl.Kongevej-Jellingvej-krydset.)

Andre bakker:

Fandensdal
Ravningvej
1,0 km, 5,3%
Maks.: 10,5%
(Stigningen fører hen mod en pointspurt. Den maksimale stigningsprocent er opmålt af LIFA.)

Nørre Vilstrup
Skibetvej
1000 m, 5,0%
(Stigningen fører hen mod en pointspurt.)

Kiddesvej (se video nedenfor)
Kiddesvej-Koldingvej
740 m, 7,2%
Maks.: 19%
(Den maksimale stigningsprocent er opmålt af Danskebjerge.dk m.fl.)

Kiddesvej er en del af den afsluttende rundstrækning i Vejle. Vejen flader kraftigt ud ved krydset ved Vejle Mølle, men terrænet bliver ved at stige frem mod målstregen på Koldingvej, og derfor er det en “længere” version af stigningen, der er angivet her. Se i øvrigt: http://danskebjerge.dk/artikler-altomkiddesvej.htm)

/Jacob



Vejen til bakketrøjen: De hårdeste stigninger

Løb & ruter Posted on Thu, August 15, 2019 14:46:42


Som optakt til årets PostNord Danmark Rundt, der begynder på onsdag, vil jeg fremlægge nogle data om de stigninger, der indgår i kampen om løbets bakketrøje. Jeg starter med 1. etape, Silkeborg-Silkeborg, og fortsætter med de øvrige etaper i de kommende dage.

Bakkespurter:

Ulstrup
Hovedgaden-Amstrupvej-Lådnehøjvej
71 højdemeter, 2,5 km lang, 2,8% i snit.
(Der er et fladt stykke på midten af stigningen.)

Pøt Mølle
Pøt Møllevej
57,5 højdemeter, 650 m lang, 8,8% i snit.
(Bakken har en maksimal stigningsprocent på 12.)

Sorring
Toustrup Stationsvej-Terpvej
76 højdemeter, 2,3 km lang, 3,3% i snit.

Løndal
Horsensvej-Løndalvej
109 højdemeter, 4,3 km lang, 2,5% i snit.

Vrads
Ansøvej-Asklevvej
70 højdemeter, 1,4 km lang, 5% i snit

Andre bakker:

Hvinningdalvej, Silkeborg
57 højdemeter, 1,0 km lang, 5,7% i snit
(Bakken skal bestiges fire gange på den afsluttende rundstrækning. Se kortudsnittet med 2,5 m højdekurver.)

Mere om 1. etapes ruteforløb her.

Jeg har lavet ovenstående beregninger ud fra arrangørens rutekort samt kort med højdedata. Jeg har set på stigningerne i deres helhed, dvs. også inkluderet de højdemeter, der ligger på delstrækninger, der ikke er ret stejle. Derfor kan nogle af de anførte stigningsdata virke lidt beskedne i forhold til den hårdhed, man oplever, hvis man cykler op ad de pågældende stigninger.

/Jacob



Next »