Blog Image

Blogsbjerg

Denne blog er tilknyttet sitet Danskebjerge.dk

Skriv indlæg ved at klikke på "Kommentarer" under hvert emne. Log-in er ikke nødvendigt.

Åsbakkerne ved Beldringe – en del af noget større

Uncategorised Posted on Wed, April 28, 2021 02:35:46
Kort med højdekurver, der viser åsen mellem Skibinge og Bårse – med nøjere angivelse af nogle af de mest markante åsbakker på strækningen.

Hvorfor åsene er så spændende? Jamen, det er de, fordi de er de mest forfinede af istidens kreationer. I modsætning til tunneldale og randmoræner, som er udgravet og skubbet op med voldsomme kræfter, er åsene strøet ud i en lang linje og ligger i dag som slanger gennem det østdanske landskab. Det er særpræget, det er iøjnefaldende. Åsene er juvelen i gletsjernes arvegods.

For nylig kom jeg forbi åsbakkerne ved Beldringe lidt vest for den sydøstsjællandske by Præstø. Mellem 10 og 20 meter høje er de, og 300-600 meter lange (se kort). Et yndigt kuperet terræn, som vinder yderligere i skønhed ved, at området også byder på en herregård, en kirke og en lang allé.

Beldringevej går op over den vestlige ende af åsbakken Langbjerg.

Her finder man altså en håndfuld åsbakker på rad og række, alle i deres oprindelige form – hvilket desværre ikke kan siges om ret meget af den ca. 9 kilometer lange ås, der går fra Skibinge syd for Præstø og op forbi Bårse. Det meste er gravet væk. For blot få år siden blev en af de største åsbakker molesteret af grusgravning – det er den, der ligger (eller lå) lige nord for byen Gishale. Også åsen længere mod nordvest består i dag af overvejende grusgravsrester og grusgravssøer.

Der er ikke nogen stærk tradition for at kalde åsen fra Skibinge til Bårse noget bestemt, men begrebet Gishale Ås findes, og jeg synes, det giver god mening at kalde det hele for Gishale Ås. I princippet kunne man faktisk inkludere Mogenstrup Ås i regnestykket, for åsbakkerne på den ca. 25 kilometer lange strækning mellem Skibinge og det centrale Næstved er reelt knyttet til samme tunneldal. At man alligevel holder dem adskilt, hænger nok sammen med, at der mellem Bårse og Mogenstrup er en strækning på ca. 6 kilometer, hvor der ikke er åsbakker.

På toppen af en af åsbakkerne ved Beldringe står dette monument over en lokal godsejer.

/Jacob



Kridtklump fra istiden er guf for den blå anemone

Uncategorised Posted on Wed, April 21, 2021 19:36:09
Der er mange blå anemoner i Allindelille Fredskov.

Kaj Munks ord om den blå anemone er yndefulde, men ikke helt retvisende. En blå anemone er nemlig ikke i første omgang så interesseret i ”sin lune luft, sit fede ler”, men derimod i kalk. Skove med kalkrige jorde er guf for de blå anemoner, så selvom de betegnes som sjældne, kan man finde dem i stort tal i visse østdanske skove. Eksempelvis i Allindelille Fredskov, som jeg besøgte i dag.

Allindelille ligger på Midtsjælland – ganske langt fra Møns Klint og Stevns Klint, som jo er kendt for deres store skrænter med kalk og kridt. Men der behøver nu heller ikke være klinter, for at der kan være kalk i overfladen. Lige under Allindelille Fredskov er der en 20 meter tyk flage af skrivekridt, slæbt hertil af istidens gletsjere. Den viser flere steder sit lyse ansigt. Bl.a. i rodnettet på væltede træer. Desuden er der opstået jordfaldshuller, ofte i form af små søer. De er skabt ved, at nedsivende vand har eroderet hulrum i kalken.

Et træ er væltet og har trukket masser af hvidt kalk med op fra skovbunden.

Som sagt danner kalken også fin grobund for blå anemoner, og Allindelille Fredskov er kendt for at rumme endnu mere sjælden flora. Især flueblomsten er ret berømt – i Danmark vokser den kun her. Og symptomatisk for skovens jordbundsforhold har man for nylig genopdaget en anden kalkglad plante, nemlig Kalk-Øjentrøst. Den havde ellers været forsvundet fra dansk natur i 60 år.

Det hører med til historien, at Allindelille Fredskov, foruden at have kalkbund, også passes og plejes på en anden måde end den klassiske skovbrugsskov. Bl.a. gøres der en stor indsats for at holde skoven lysåben – dels med fældninger, dels med græssende dyr. De mange lysninger er gavnlige for de sjældne plantearter, som ikke trives på steder, hvor træer og buske står tæt.

Ved hjælp af græssende dyr og almindelig pleje holdes visse arealer åbne i Allindelille Fredskov. Det sker især for at fremme forekomsten af sjældne planter.

/Jacob



Dronningestolen sidder (uberettiget) på tronen

Uncategorised Posted on Wed, March 10, 2021 23:02:13
Ældre kort over Møns Klint, med “Åsen” og Dronningestolen fremhævet.

Blandt de højeste punkter på Høje Møn nævnes ofte Dronningestolen. Det er nok især, fordi punktet er det højeste sted ved kanten af selve Møns Klint. De 128 meter, som stedet er hævet over Østersøens bølger, siger noget om, hvor gevaldigt høj klinten er.

Men ud fra en statistisk og geologisk betragtning er det en smule uberettiget, at Dronningestolen får så meget opmærksomhed. Dronningestolen er nemlig ikke noget toppunkt. Mod nordvest stiger terrænet yderligere, og blot en snes meter fra udsigtspunktet er der lagt tre meter på. Herfra er der 131 meter ned til havet.

Denne top, der ligger ca. 50 meter fra klintekanten, er ikke ukendt. På kort kaldes den “Åsen”, og i nogle opgørelser optræder den som et højere punkt end Dronningestolen. Men da afstanden mellem dem er på omtrent en spytklats længde, er det jo sådan set noget pjat at opgøre dem som to selvstændige punkter.

At der alligevel gøres forskel på “Åsen” og Dronningestolen skyldes måske, at navnene på de to steder ligger ret langt fra hinanden på de topografiske kort. Der findes en del stednavne på Møns Klint, og derfor har kortmagerne valgt at placere disse navne ude over det, der er hav. Derimod er navnet på “Åsen” placeret inde i Klinteskoven, ja, faktisk lige lovligt langt til venstre i forhold til det reelle højeste punkt. (Se kortudsnit.) Så det kan se ud som om, der er et stykke vej mellem toppen af “Åsen” og Dronningestolen, hvilket ikke er tilfældet i virkelighedens verden.

Trappen op til Dronningestolen (og “Åsen”).

Det med at et lavere punkt kan løbe med opmærksomheden på bekostning af et højereliggende punkt, er ikke enestående. F.eks. har Kollen ved Himmelbjergtårnet (147 moh.) altid været omtalt som toppen af Himmelbjerget, selvom Kollen blot er et lille fremspring på en større og højere bakke, som også på de topografiske kort kaldes Himmelbjerget.

Igen er det nok udsigten, der er skyld i den svigtende logik. Udsigtspunktet er mere spektakulært end Himmelbjergets egentlige toppunkt, der ligger inde i skoven, og derfor er det også udsigtspunktet, der oftest har fået hæftet en højde på sig.

For nylig besluttede Danskebjerge.dk dog, at Himmelbjergets rigtige toppunkt skal være punktet inde i skoven. Punktet måler 157 moh. Dermed rykkede Himmelbjerget nogle pladser op på listen over de højeste danske punkter.

/Jacob



Beskidte snedriver – en nøgle til at forstå det danske landskab

Uncategorised Posted on Thu, February 25, 2021 21:39:23
I denne sydsjællandske grøft lå der i slutningen af februar en masse smeltende sne og is, der var dækket af mørkebrunt snavs.

Det er ikke noget videre kønt syn – de snedriver, der i disse dage ligger i vejkanten og samler snavs. Men faktisk er det et fænomen, der fortæller noget om istiden og dermed om den måde, det danske landskab blev formet på for ca. 12.000 år siden.

Da gletsjerne smeltede, opstod der isolerede bjerge af is ude ved gletsjerfronten, og disse bjerge var meget beskidte, fordi det jord, som gletsjerne havde bevæget sig henover og skubbet frem, var blevet aflejret på dem. Jorden kom i sig selv til at udgøre en slags isolation, og på den måde kunne det såkaldte dødis overleve temmelig længe. Men til sidst smeltede isen bort, og tilbage lå forskellige ofte uregelmæssige klumper af ler, sand og grus. De blev til bl.a. dødisbakker – landskabsformer, der især kendetegner det østdanske landskab.

Nu var der jo i slutningen af istiden tale om betydeligt mere is og snavs, end når vi kigger på smeltende snedriver i grøften langs en dansk landevej, men også disse grimme driver vil efterlade materiale, når de til sidst smelter helt bort. Det vil måske bare være svært at se, fordi mængden af snavs trods alt ikke er større, end at det vil lægge sig som et tyndt lag oven på det græs, der om kort tid vil skyde op igen efter den kolde vinter.

Hvis man vil se ”beskidt is” i et omfang, der kan minde om istidens dødis, så kan man tage til Island. Der var jeg for en håndfuld år siden. Her skyder det sort-brune dødis op foran de vigende gletsjere. Man kan næsten blive helt skuffet over at se gletsjerfronten blive domineret af de dystre farver, men hey, virkeligheden er altså hverken lyserød eller hvid som sne.

Meget mørk is, der har revet sig fri af gletsjeren Svinafellsjökull, sydlige Island. Foto: Danskebjerge.dk
Landskabet omkring Svinafellsjökull, sydlige Island – med ophobningen af mørk dødis i midten af billedet. Foto: Danskebjerge.dk.

/Jacob



Afsmeltning forvandler skrånende veje til vandløb

Uncategorised Posted on Wed, February 17, 2021 16:35:13

Tøbrud!

Et efterhånden ret sjældent fænomen i Danmark. ”Mildt vejr med tø og varme efter lang tids frostvejr” lyder ordbogens definitionen på tøbrud.

Jeg synes, tøbrud er et flot ord. Og så giver det jo mindelser om tidligere tiders forår, hvor der var en tydeligere sammenhæng mellem kalenderen og frostvejrets ophør, end der er i vore dage.

Det aktuelle tøbrud har givet problemer forskellige steder i trafikken, bl.a. på motorveje, hvor vand har hobet sig op i lavninger. Det må dog siges at være luksusproblemer i forhold til ”gamle dage”, hvor snedriverne ofte stod meterhøjt ude på markerne langs vejene, når tøvejret satte ind.

Tøbrud giver en lille fornemmelse af, hvad der skete i Danmark i slutningen af istiden. Her var afsmeltningen selvsagt af en meget større kaliber, og smeltevandet kunne nå at grave dybe kløfter i det materiale, som gletsjerne tidligere havde bragt med sig. Særligt i de østjyske ådale og fjordlandskaber ses disse markante smeltevandskløfter.

I dag kom jeg forbi Holløse Bro, som Sjællands største å glider igennem. Flere af de asfalterede veje i området har ganske markante fald, og når is og sne smelter, forvandles vejene nærmest til små floder. Den udgravende virkning er selvfølgelig ikke sammenlignelig med istidens, men man fornemmer godt, at vandet kan grave gruskanten langs asfalten dybere.

Se Danskebjerge.dk’s video af tøbruddet ved Holløse her:

Optaget 17. februar 2021.

/Jacob



Frosten er en klods om benet

Bakkesnak Posted on Sun, January 17, 2021 23:51:48

Ingen vinter uden et blogindlæg om kuldens indvirkning på motionisten!

I skrivende stund er der 4 minusgrader uden for mit vindue, og jeg har to dage i træk været ude og cykle i frostvejr, så for mit eget vedkommende er vinteren meget nærværende i disse dage. Faktisk så meget, så jeg næsten er holdt op med at se på mit gps-ur på mine cykelture, da jeg ved, at farten vil skuffe mig!

Der er to vigtige grunde til nedsat hastighed om vinteren. Den ene er formen, der for manges vedkommende bliver dårligere, når det er mindre attraktivt at træne udendørs. Den anden – og mere interessante – grund gør sig gældende uanset form, og det er temperaturen.

Kold luft giver mere modstand. Når man ser på de forskellige udregninger, der er lavet, kommer man frem til, at farten falder mellem 0,3 og 0,5 km/t pr. 10 graders lavere lufttemperatur. Dvs. at hvis du cykler en bestemt rute i 25 graders varme, så vil du alt andet lige have en gennemsnitsfart, der er ca. 1 km/t i hurtigere, end hvis du cykler samme rute i 5 graders varme. Mest fart taber man, når der samtidig er højtryk, så en højtryksdag i frostvejr gør dig særligt langsom.

Min egen erfaring er imidlertid, at tempofaldet om vinteren er endnu større, end hvad luftforholdene kan forklare. Det baserer jeg bl.a. på, at jeg i år har trænet lige så meget her sidst på året, som jeg gjorde i sommerperioden. Jeg cykler mindst 1,5 km/t langsommere nu, end jeg gjorde for et halvt år siden, ved samme ydelse. Sådan er det hvert år.

Det vil kræve en gevaldig analyse at finde ud af, hvorfor det er sådan. Men ingen tvivl om, at der ved 20 grader koldere vejr også sker en nedkøling af dækkene, som gør dem langsommere (rullemodstanden øges med 20% vurderet ud fra denne artikel), samtidig med at min ikke helt tætsiddende jakke har en lidt nopret overflade, der fanger mere vind end en almindelig cykeltrøje eller bare arme.

Den generelle afkøling af kroppen om vinteren nævnes somme tider også som en faktor, men det tror jeg mindre på. Kroppen bliver jo varmet op, når pulsen stiger. Fra langrend ved vi ganske vist, at når man nærmer sig 20 frostgrader, bør man overveje at droppe krævende ture, fordi det er problematisk at få så kold luft ned i lungerne, men dette er sjældent relevant i Danmark.

For langrendsløbere – og almindelige løbere – er de lave temperaturers indvirkning på farten ikke nær så stor som for cyklisten, da de bevæger sig fremad med noget lavere hastighed. Jo lavere fart, desto mindre betyder kulden.

/Jacob



Sneklædt dansk bakke skabte trafikprop

Bakkesnak Posted on Thu, January 14, 2021 00:42:50

Vårby Bakke ved Slagelse var for stor en mundfuld for trafikken, da det den 13. januar 2021 for alvor blev snevejr i Danmark.

“Vi oplever desværre det samme fra år til år, at der er nogle lastbiler, der ikke kan komme op ad bakken mellem 40b og 40a, så der er helt spærret i østgående retning,” udtaler vagtchef Lars Denholt til Ekstra Bladet.

Vårby Bakke ligger ved Slagelses vestlige udkant og stiger mod øst. Den har en højdeforskel på knap 50 meter, og på trods af en hældningsprocent på under fem er stigningen altså en hård nød at knække for store køretøjer, når først sneen har lagt sig.

Blandt andre danske motorvejsbakker, der kan være tunge at forcere for lastbiler under vinterlige forhold, kan nævnes strækningen ved Ejer Bavnehøj og den ved Seest.

/Jacob



Undersøiske stenbjerge (gen)opbygges

Bakkesnak Posted on Wed, January 13, 2021 19:57:46

Ved Hundested bygger de bjerge – under vandet!

Et storstilet projekt skal genskabe et rev, Hunderevet, der ifølge projektets initiativtagere er blevet fjernet af menneskehånd. Engang anså man nemlig dette og andre stenrev i Danmarks farvande for en guldgrube af byggematerialer, der kunne bruges til bl.a. havnemoler. For at citere fra TV 2 Lorrys artikel om emnet: “DTU-Aqua vurderer, at der er fjernet 8,4 millioner kubikmeter stenrev fra 1900 til 1999. Det svarer nogenlunde til størrelsen på Fanø.”

Med tiden er man blevet mere og mere opmærksom på, at rev også er gode for dyr og for havmiljøet generelt, så rundt omkring i Danmark er der taget initiativ til at råde bod på fortidens synder og genopbygge revene. Erfaringen er, at den undersøiske natur ret hurtigt blomstrer op, når et rev først er vendt tilbage.

Det blå område viser placeringen af det kommende kunstige stenrev.

En aparte sidehistorie til Hunderevsprojektet er, at der næsten ikke findes nogen dokumentation for, at der har ligget et rev det sted, hvor det nu etableres. Men Kystdirektoratet har altså godkendt projektet og har ifølge Sjællandske efterfølgende meldt ud, at det ikke var afgørende for tilladelsen, om der har ligget et stenrev på det pågældende sted eller ej.

/Jacob



Gik du glip af årets største bakkenyheder?

Om Danskebjerge.dk Posted on Sat, January 02, 2021 00:09:34

Året 2020 bød på et par forandringer i Danmarks bakkelandskab. De fleste var kun af statistisk art, men én ændring er meget konkret, nemlig byggeriet af forbindelsesvejen ved Uhre lidt vest for Vejle. Det bliver en af Danmarks største asfalterede stigninger, og der går nok mange år, før der bygges noget af samme kaliber igen. Læs om den kommende vej her.

To andre ændringer har ikke med selve terrænet at gøre, men med tal og rangeringer.

Den ene handler om Himmelbjerget. Himmelbjerget går for at være 147 meter højt, men bakken er højere, nemlig 157 meter. De 147 meter gælder bakkefremspringet Kollen, som er dér, hvor Himmelbjergtårnet står, men på de topografiske kort refererer betegnelsen Himmelbjerget til hele bakken, og da man ikke i andre tilfælde fravælger bakkers højeste punkt for at fremhæve et lavereliggende punkt, må det være rimeligt, at man også i Himmelbjergets tilfælde er konsekvent. Altså: Himmelbjergets top befinder sig 157 meter over havet, og 10 meter længere nede (i retning af Julsø) ligger Kollen, 147 meter over havet. Dette er ikke ny viden, men det er først i 2020, at Danskebjerge.dk har besluttet at lade den sædvanlige opgørelsesmetode gælde også for Himmelbjerget. Det betyder samtidig, at Himmelbjerget er rykket et par pladser opad på listen over Danmarks højeste punkter.

Den anden ændring handler om Mimsbjerg. Mimsbjerg er en ret ukendt midtjysk bakke, som nok havde været mere berømt, hvis den ikke havde ligget dybt inde i en skov. Der er det med Mimsbjerg, at der fra bakkens øverste tinde er et meget stort fald i sydlig retning. Så stort, at der på en blot én kilometer lang strækning er et terrænfald på 124 meter. Dermed er Mimsbjerg den bakke med tredjestørst peak-faktor i Danmark. Kun førnævnte Kollen og Aborrebjerg på Møn har højere peak-faktor. Læs mere her.

2020 var også året, hvor Danskebjerge.dk kårede Danmarks smukkeste asfalterede bakke. Og valget faldt altså på Jelshøj, der ligger ved Århus. Der var flere kriterier, der ligger til grund for valget. Se mere her. Hvis du har bud på stigninger, der kan konkurrere med Jelshøj i skønhed, så kontakt mig endelig. Flere af Danskebjerge.dk’s kåringer er vist i overblik på Danskebjerge.nu.

Af andre af årets begivenheder kan nævnes, at undertegnede blev portrætteret i dagbladet Politiken og hos Friluftsrådet samt medvirkede i en længere samtale på podcastkanalen Bagerstop.

/Jacob



Et klinteskred set oppefra

Bakkesnak Posted on Wed, December 16, 2020 21:22:57
Det skorter ikke på advarsler ved klinten langs Faxe Bugt.

“Afstribning mangler” står der besynderligt nok på dette skilt ved Skansestien langs Faxe Bugt. Jeg ved ikke, hvilken afstribning der skulle være tale om, men jeg ved, at der bag skiltet er en slags grøft, som næsten når helt ind til stien.

Det ser spøjst ud, men ved nærmere eftersyn viser det sig, at der simpelthen er tale om den indvendige øvre del af et klinteskred. Erosionen har undergravet klintevæggen, og på den måde er det yderste stykke rykket et hak ned.

Jeg var der lige efter solnedgang, og det var for mørkt til, at jeg kunne nå ned på kysten og betragte skreddet derfra. Så det må blive en anden dag. Men jeg kunne se, at der nede på stranden ligger store træer revet op med rode, så selvom klinten ikke er så høj og spektakulær som fx Møns Klint, er det i høj grad en levende klint, som havet og regnen ynder at bide i.

Klinten begynder ved Strandegård Dyrehave og strækker sig knap to kilometer mod sydvest. Den er mellem 10 og 16 meter høj. Navnet Skansestien kommer af, at der nær sydenden af stien ligger en skanse, der senest indgik i det danske forsvar under Englandskrigene.

/Jacob



Next »