Blog Image

Blogsbjerg

Denne blog er tilknyttet sitet Danskebjerge.dk

Skriv indlæg ved at klikke på "Kommentarer" under hvert emne. Log-in er ikke nødvendigt.

Grafik: En cykeltur bliver til en rejse gennem istiden

Løb & ruter Posted on Wed, May 27, 2020 16:26:26

De fleste opfatter det nok som tilfældigheder, når de undervejs på deres køre- og cykelture passerer bakkede og flade strækninger. Men faktisk er der næsten altid en sammenhæng mellem teksturen i landskabet og landskabets oprindelse. Det har jeg prøvet at illustrere med denne grafik, som er lavet ud fra en delstrækning på min cykeltur på Midtsjælland i aftes.

Grafikken er en kombination af mine gps-data og Per Smeds topografiske kort. Nederst er en signaturforklaring for seks af de landskabsformer, der er mest fremtrædende på kortudsnittet.

Grafik: Danskebjerge.dk / Per Smed / Garmin


I korte træk kan strækningen, der blev kørt mod uret og er vist med rød linje, beskrives således:

Først kører jeg ud på og hen over Store Åmose – turens lavest beliggende sted, som udmønter sig i en karakteristisk pandekageflad højdeprofil¹. Dernæst rammer jeg et dødislandskab², som omkring Maglesø kulminerer i nogle høje bakker. På turen ned derfra og i vestlig retning krydser jeg et kombineret dødis- og randmorænelandskab, der går op og ned konstant med få meter ad gangen, for så igen at komme ud på Åmosen, denne gang i mosens vestlige del.

Pointen med det hele er egentlig, at en cykeltur er en slags fortælling – en fortælling om, hvordan et landskab er opstået og i det store hele har bevaret sin form igennem årtusinder.

/Jacob

¹ Åmosens flade bund er skabt ved, at området mod slutningen af sidste istid var et bassin, hvori store mængder smeltevand blev opsamlet.

² Et dødislandskab er et landskab, der er præget af, at en gletsjer ved afsmeltning er gået i opløsning og har ligget mellem morænejord. Resultatet er et småknoldet, uregelmæssigt terræn, ofte med fordybninger (hvor der har ligget dødis) eller toppe med stejle fald til alle sider (opskubbet eller nedskyllet sand og ler).



Her er Danmarks bedste MTB-spor

Løb & ruter Posted on Fri, May 15, 2020 00:40:26

Dagbladet Politiken har i samarbejde med en række rutinerede mountainbikere kåret Danmarks bedste mountainbikespor.

Det er faktisk femte år, at kåringen finder sted, og derfor tegner der sig et mønster. Der er ganske enkelt bestemte spor, der nævnes gang på gang, og som derfor har en særlig status inden for sporten. Man kan vel sige, at man kun er en rigtig mountainbiker, hvis man har prøvet nogle af dem.

Kåringen har især fokus på de spor, der er specialdesignet til mountainbikere, dvs. at der indgår nogle elementer, som man ikke finder på en almindelig mark- eller skovvej.

Vinderen – ikke kun i år, men også når man ser på de tidligere kåringer – er ruten Danmarks Tag, der ligger i Ry ved Silkeborg. Om Danmarks Tag hedder det i kåringen: »Lækre spor, store linjer, mange højdemeter og en ordentlig skefuld airtime. Rig mulighed for at udfordre sig selv på stejle, tekniske nedkørsler og samtidig have det sjovt«

Sporet, som altså lader til at være det bedste i hele landet, er 6,8 km langt og har 221 højdemeter.

De øvrige, der fik flest stemmer i 2020 og dermed kom i Top 10, er:

  • Vesterskoven ved Silkeborg
  • Svinkløv Klitplantage
  • Nordskoven ved Silkeborg
  • Trailcenter Bornholm i Almindingen (17 forskellige spor)
  • Fruens Plantage ved Næstved
  • Sir Lyngbjerg ved Holstebro
  • Tisvilde Hegn
  • “Skovhuggeren” ved Svendborg
  • Rude Skov ved Holte

Af disse har sporet i Vesterskoven flest højdemeter i alt, nemlig 557 fordelt på 17 kilometer. Størst koncentration af højdemeter har derimod Fruens Plantage, som ifølge Danskebjerge.dk’s beregning har 45,4 højdemeter pr. 1 km spor – det er så heller ikke just et begynderspor …

Hele artiklen om kåringen finder du her (for abonnenter):
https://politiken.dk/rejser/ferieidanmark/art7771154/Seks-spor-dominerer-med-stamina-og-klasse

/Jacob



Tour de France i Danmark: Skuffende rutevalg

Løb & ruter Posted on Sat, February 22, 2020 22:40:32

Det blev alle gode gange tre. VM i 2011, Giro d’Italia i 2012 og nu Tour de France i 2021.

Inden for få år har Danmark fået tilkæmpet sig værtskabet for verdens tre største cykelevents, og alle tre gange – senest med Tour-starten – har arrangørerne formået at finde ruter, hvor terrænet er helt uden sportslig betydning.

Jeg er med på, at det ikke er de danske organisationer, der bestemmer det hele, når sådan nogle etaper skal tilrettelægges. Alligevel tillader jeg mig at være kolossalt skuffet. Jeg mener ikke, at det gavner Danmarks brand, at vi igen og igen fremstår som et sted, hvor der kun køres kedelige cykelløb på veje uden afgørende bakker. Se også den artikel, jeg medvirker i, i Vejle Amts Folkeblad.

I international landevejscykling bliver der længere og længere mellem de løb, hvor ruterne er flade, og sprinterafgørelserne uundgåelige. Denne udvikling skyldes, at arrangørerne godt ved, at publikums interesse bliver stadigt sværere at fastholde. Der skal ske noget i løbene, og en af de mest effektive måder at få ting til at ske på er ved at forsyne rutekortene med nogle gode stigninger.

Det behøver ikke være deciderede bjerge.

Ved VM i Yorkshire i 2019 var terrænet ikke hårdere, end hvad man kan opstøve her i Danmark. Men de engelske bakker fik alligevel en vigtig rolle at spille (godt suppleret af barske vejrforhold). Var det ikke værd at følge det eksempel herhjemme og vælge nogle sportsligt udfordrende ruter, der kunne skabe lidt spænding om slutresultatet?

Det har man desværre ikke gjort. Ligesom VM i 2011 og Giro-starten i 2012 vil de danske Tour-etaper i 2021 efter alt at dømme blive tamme og forudsigelige for os, der ser på.

At enkeltstarten i København er pandekageflad, er fair nok, men at man vælger bakkeløse Nyborg som målby på 2. etape, er kedeligt. Og på 3. etape er det også tamt. Her kommer man ellers til Østjylland, som har Danmarks hårdeste cykelterræn. Men fordi Vejle er startby, og Vejle Ådal altså ligger helt i begyndelsen af etapen, ender egnens hårde bakker med at få nul indflydelse, når etapen skal afgøres. Sørgeligt!

Og endnu mere trist er det i målbyen Sønderborg.

Mange store danske cykelløb er blevet afgjort på bakketoppen ved den ikoniske Dybbøl Mølle. Vejen dertil har en del højdemeter, og derfor ser man tit spændende opgør mellem sprintertyper og klassikerryttere. Men når Tour de France-feltet kommer til Sønderborg, skal afslutningen foregå et andet sted, nemlig på den langt mere anonyme og absolut ubakkede Augustenborg Landevej.

Derefter vil Tourholdene i hast pakke sydfrugterne og lægge Danmark lykkeligt bag sig. Og i de andre lande vil tv-seerne endnu en gang sige: Jamen, det kunne jo ikke være anderledes, når etaperne lå i flade Danmark!

Det er stærkt uheldigt, at man fra dansk side ikke gør mere for at promovere landet som et afvekslende cykelland. Det virker næsten, som om man underdanigt bekræfter de internationale cykelorganisationers fordomme om flade Danmark – i stedet for at præsentere dem for de spændende muligheder, som terrænet faktisk giver.

Artiklen i Vejle Amts Folkeblad, hvori undertegnede medvirkede.

Jeg er helt klar over, at der også er noget logistik, der skal gå op, og at der er borgmestre, som gerne vil have et spurtopgør nær bycentrum ud fra den antagelse, at det giver optimal eksponering. Men er den bedste reklame ikke snarere at præsentere verden for et dramatisk cykelløb, hvor man har insisteret på at lægge målstregen i bakket landskab i stedet for på et torv eller i et industrikvarter?

I disse år ser man gang på gang, at hvis der er vilje til det, så kan selv de snævreste og mærkeligste veje blive inddraget i de største løb. Så jeg tror, at det til syvende og sidst handler om vilje.

Og så handler det om at se på eftermælet. Når man læser, hvad udenlandske cykelfans skriver om VM i København i 2011 og de danske Giro-etaper i 2012, så er det ikke begejstring, der præger formuleringerne. Verdensmesterskaberne i 2011, der som forudset endte i en massespurt, anses af de fleste som et af de absolut kedeligste, der har været i dette århundrede. Folk har glemt alt om, at begivenheden i øvrigt var godt organiseret, og hvad der ellers er blevet fremhævet fra dansk side.

Tænk engang, hvor sjovt det kunne være, hvis man om nogle år kunne sige: Vi havde godt nok ikke regnet med, at de danske stigninger fik så stor betydning i 2021-udgaven af Tour de France? Det ville da være en skøn branding af landet. I stedet bliver det en grå gentagelse.

Læs mere om Danskebjerge.dk’s holdning her.

/Jacob



Sådan kan et VM se ud – opfølgning!

Løb & ruter Posted on Mon, October 14, 2019 15:53:00

I to længere artikler har Vejle Amts Folkeblad beskæftiget sig med Vejles muligheder for at blive vært for et VM i landevejscykling. Overvejelserne har eksisteret i nogen tid, men blev aktualiseret af Mads Pedersens VM-sejr i Harrogate og mit forslag til VM-rute i Vejle.

Jeg er jo ikke blind for, at penge er noget mere afgørende for et VM end ruteføringen, men omvendt har det sikkert en psykologisk betydning, at man kan se løbet for sig, hvis man sidder oven på en tilstrækkelig stor pengekasse.

En VM-rute er speciel, fordi den kan tillade sig den præmis, at værtsbyen vil acceptere en del logistisk besvær, når blot løbet kan eksponere byen og skabe folkefest. Derfor er en VM-rundstrækning ofte ret bynær, og det er mine to ruteforslag, der er omtalt i artiklerne, i høj grad også (selvom der er taget hensyn til især den nord/syd-gående trafik).

Men i tilfælde af, at man i Vejle alligevel skulle ønske at holde bycentrum fri for cykelløb, har jeg nu tegnet en rundstrækning, som begrænser sig til den nordvestlige periferi af byen, og som – trods udeladelsen af Kiddesvej – har lige så mange højdemeter som det oprindelige forslag. Ruten inkluderer det noget grumme venstresving mellem Jellingvej og Gl. Kongevej, der også kendes fra PostNord Danmark Rundt. Man kan evt. lave overgangen mellem de to veje anderledes ved at inddrage Buchsvej og Gormsgade.

Se ruten her:
https://www.gpsies.com/map.do?fileId=cukxbbdwobqbhioa

Hvis vi ser bort fra den sædvanlige begrænsning på længden af VM-rundstrækninger (de er sjældent over 20 km), kunne følgende rute også være en spændende mulighed. Den ligger i nogenlunde samme område som den ovenfor, men inkluderer et par ekstra stigninger uden for Vejle by. Fire omgange på denne 24 km lange rute (i alt 96 km) vil kaste ca. 1.500 højdemeter af sig!

Se ruten her:
https://www.gpsies.com/map.do?fileId=zjehsxbxfmvziabk



Sådan kan et VM i Vejle se ud

Løb & ruter Posted on Wed, September 25, 2019 21:58:02
Danskebjerge.dk’s forslag til VM-rute i Vejle (den afsluttende rundstrækning med højdeprofilen indsat).

VM i landevejscykling finder som bekendt sted på søndag.

Ruten er lidt “dansk” i det – med mange bakker uden egentlige bjerge. Det får jo endnu en gang tankerne til at kredse om muligheden for et VM (eller et andet stort endagsløb) her til lands. Vel at mærke på en rute, der dels er sportsligt interessant og dels bryder med forestillingen om det danske landskab som fladt (hvilket ikke helt skete, da der var VM i Danmark sidste gang).

Mit ruteforslag – som jeg før har fremsat – ses på grafikken. Der er tale om den afsluttende rundstrækning, som går gennem Vejle fra syd til nord og indeholder to markante bakker, Koldingvej og Jellingvej. De har ca. 65 og 90 højdemeter hver.

Jeg har også et forslag, hvor Kiddesvej indgår, men Kiddesvej er muligvis for snæver, så i mit primære forslag har jeg valgt Koldingvej i stedet. Ideen er, at målstregen skal ligge på toppen af Koldingvej (omtrent dér hvor målstregen på Kongeetapen i PostNord Danmark Rundt også befinder sig). En afsluttende spurt vil således blive en op-ad-bakke-spurt.

Rundstrækningen er knap 17 km lang og har ifølge Gpsies.com 213 højdemeter. Det giver ca. 1300 højdemeter, hvis man lader de sidste ca. 100 km af løbet foregå på rundstrækningen.

Er mit ruteforslag det absolut mest kuperede, man kan komme i tanker om i Vejle og omegn? Nej, men jeg synes, det er en rute, der – lidt i stil med den i Harrogate 2019 -, åbner for flere forskellige scenarier, og det er sådan jeg synes et VM skal være.

(Se opfølgningen på denne artikel her.)

/Jacob



Opad hele vejen: Enkeltstart i Rundetårn

Løb & ruter Posted on Tue, September 24, 2019 22:59:31

Verdens korteste bjergenkeltstart?

I dag duellerede en række danske cykelkendisser om at nå hurtigst til toppen af Rundetårn i København. Kommentator på Eurosport, Thomas Bay, vandt foran bl.a. Brian Holm og Jesper Skibby:

https://ekstrabladet.dk/sport/cykling/se-legenderne-dyste-i-rundetaarn-man-skulle-tro-de-var-dopede/7804692

Jeg har læst andetsteds, at “ruten” er hhv. 93,5 meter og 281 meter lang, afhængig af om man vælger linjen tættest på eller længst væk fra den centrale søjle. Stigningsprocenten inderst er angiveligt 33%, yderst er den 10%. Jeg har dog på fornemmelsen, at den indre linje med den 33% befinder sig helt inde ved søjlen og derfor reelt er umulig at følge på cykel.

Det er i øvrigt langt fra første gang, der afvikles cykelløb i Rundetårn. Traditionen startede i slutningen af 1800-tallet og foregik på væltepetere. For få år siden blev der arrangeret et rekordforsøg – på væltepetere! Læs hvordan det gik her.



PostNord Danmark Rundt – farten og tidsforskellene

Løb & ruter Posted on Sun, August 25, 2019 21:24:11

Så er PostNord Danmark Rundt 2019 slut, og jeg vil lige evaluere lidt på løbet og især de tre kuperede linjeløbsetaper.

Først og fremmest vil jeg sammenligne årets Vejle-etape med de foregående. Vejle-etapen ændrer sig ikke ret meget fra år til år, når man ser på de sidste ca. 50 km af den, og derfor kan man sammenligne de forskellige udgaver af etapen, omend selvfølgelig med det forbehold, at alt fra vind til særlige taktiske overvejelser kan spille ind på den enkelte etapes forløb.

Jeg indledte oprindeligt sammenligningerne, fordi jeg ville se, om jeg kunne finde indikationer af, om feltets styrke ændrede sig. Her må jeg efterhånden slå fast, at PostNord Danmark Rundts sportslige styrke er mindst lige så god nu som for år tilbage. Gennemsnitsfarten på Vejleetapen er nemlig steget en smule fra år til år siden 2015. Så i 2019 er farten på etapen mere end 1 km/t højere end i 2015. (Til almindelig sammenligning kan nævnes, at endagsklassikeren Amstel Gold Race, der er ca. 70 km længere, køres med en gennemsnitsfart på 39-40 km/t.)

De øvrige sammenligninger kan man se længere nede. Jeg vil i denne omgang lade det være op til læseren selv at vurdere, hvad du mener, at de fortæller os om feltet i PostNord Danmark Rundt.

Vejleetapen 2015-2019

(2019: Holstebro-Vejle, 199,7 km, 1711 højdemeter (if. Ride With GPS), 8,6 højdemeter pr km)

Gennemsnitsfart:

I 2015: 40,1 km/t
I 2016: 40,6 km/t
I 2017: 41,1 km/t
I 2018: 41,2 km/t
I 2019: 41,8 km/t

Tidsforskel mellem hurtigste rytter og nr. 20:

I 2015: 1.22 min.
I 2016: 0.23 min.
I 2017: 0.37 min.
I 2018: 0.11 min.
I 2019: 0.30 min.

Tidsforskel mellem hurtigste rytter og nr. 40:

I 2015: 12.10 min.
I 2016: 1.25 min.
I 2017: 2.18 min.
I 2018: 1.04 min.
I 2019: 1.04 min.

Tidsforskel mellem hurtigste rytter og nr. 60:

I 2015: 13.29 min.
I 2016: 3.21 min.
I 2017: 6.32 min.
I 2018: 3.03 min.
I 2019: 3.58 min.

De tilsvarende tal for 1. etape, Silkeborg-Silkeborg, 2019
(169,7 km, 1551 højdemeter, 9,1 højdemeter pr km)

Tidsforskel mellem hurtigste rytter og nr. 20: 0.03 min.

Tidsforskel mellem hurtigste rytter og nr. 40: 0.03 min.

Tidsforskel mellem hurtigste rytter og nr. 60: 0.03 min.

De tilsvarende tal for 4. etape, Slagelse-Asnæs Indelukke, 2019
(175,2 km, 1455 højdemeter, 8,3 højdemeter pr km)

Tidsforskel mellem hurtigste rytter og nr. 20: 0.13 min.

Tidsforskel mellem hurtigste rytter og nr. 40: 1.24 min.

Tidsforskel mellem hurtigste rytter og nr. 60: 3.54 min.

/Jacob



Nede på jorden igen: Københavneretapen

Løb & ruter Posted on Sun, August 25, 2019 10:44:43


Det er en forholdsvis nem opgave at redegøre for de vigtige stigninger på den 5. og sidste etape af PostNord Danmark Rundt. Der er nemlig ikke så mange af dem, i hvert fald ikke i sammenligning med de forudgående dages linjeløbsetaper.

På ruten, der går fra Roskilde til København, er der fire bakkespurter. Den første ligger i Veksø, de sidste tre på Valby Bakke. Det er tæt på utænkeligt, at nogen af disse stigninger får betydning for etapens udfald. Også selvom Valby Bakke skal forceres hele ti gange.

Veksø
Hovevej-Kirkebakken
700 m lang, 3,9% i snit

Valby Bakke
Roskildevej fra Pile Allé
370 m lange, 4,3% i snit

På visse strækninger af Valby Bakke er der en del stejlere, end hvad gennemsnitsprocenten giver indtryk af. Læs alt om den kendte stignings mest skrånende steder her:
https://danskebjerge.dk/artikler-valbybakke.htm

/Jacob



Bakken kom i spil – forskellen på Aarhus og Silkeborg

Løb & ruter Posted on Fri, August 23, 2019 00:36:13

Fik du set 1. etape i 2019-udgaven af PostNord Danmark Rundt?

Etapen sluttede med en rundstrækning i Silkeborg, hvor den 1 km lange stigning op ad Hvinningdalvej på sidste runde blev udnyttet af et hold udbrydere, der akkurat fik skabt hul til hovedfeltet og derefter ikke kunne indhentes på turen ned mod målstregen.

Selvfølgelig kan denne præstation skyldes de pågældende rytteres styrke, men jeg vil hævde, at bakken og ikke mindst dens placering også spillede en rolle.

Rundstrækningen i Silkeborg er blevet sammenlignet med den i Aarhus. Aarhus-rundstrækningen er en af de klassiske rundstrækninger i PostNord Danmark Rundt. Den ligger i den sydlige udkant af Aarhus og fører rytterne rundt om Marselisborg Slot. En kuperet rundstrækning (se ruteprofilen for 2017 nedenfor), men også en rundstrækning, der oftest ender i en stor spurt.


Er der en forklaring på, hvorfor sprinterne tilsyneladende har bedre chancer i Aarhus end i Silkeborg?

Ja, jeg vil i hvert fald mene, at der er lille, men vigtig forskel på de to rundstrækninger.

Ganske vist har begge rundstrækninger en hård bakke, som kan bruges til angreb. Den i Silkeborg har 57 højdemeter, den i Aarhus et par stykker færre – begge bakker er ca. 1 kilometer lange. Det er ikke heri, forskellen ligger.

Det, der formentlig har større betydning, er, at Hvinningdalvej-stigningen i Silkeborg ligger tættere på målstregen, end Oddervej-stigningen i Aarhus gør.

Oddervej begynder at stige ca. 5,5 km fra målstregen, mens Hvinningdalvejs stigningsprocenter begynder ca. 4 km fra mål. Det indebærer, at eventuelle udbrydere i Aarhus skal forsvare forspringet hen over ca. 2 km moderat kuperet terræn, inden de kører ned mod opløbet – derimod går det i Silkeborg nedad, lige så snart bakkens top er nået, og på nedadbakkestykker er et hovedfelt sjældent meget hurtigere end en udbrudsgruppe.

Denne terrænmæssige forskel er efter min vurdering nok til, at rutedesignet i Silkeborg favoriserer de angrebslystne mere end det i Aarhus. Jovist, det er i småtingsafdelingen, for det er sekunder det handler om, men jeg vil alligevel mene, at Benoot ville have haft dårligere chancer for at vinde i Aarhus end i Silkeborg.

Denne konstatering skal også være en lille påmindelse om, at det langt fra altid er en stignings størrelse og stigningsprocent, der er bestemmende for, om den sætter sig spor i et løbs slutresultat. Selv en forholdsvis lille knold kan få stor betydning, hvis blot den placeres tilpas tæt på målet.

/Jacob



Knaldhårde sjællandske stigninger på 4. etape

Løb & ruter Posted on Wed, August 21, 2019 10:51:50

Det er seks år siden, at PostNord Danmark Rundt sidst havde en afsluttende rundstrækning ved Høve i Odsherred, og nu sker det igen. Der er lagt op til en hård kamp om sekunderne, for det her er løbets næstsidste etape og dermed antageligt sidste chance for at ændre på klassementet. Hele to stigninger med over 60 højdemeter hver venter på rundstrækningen, men inden da skal rytterne hen over bl.a. 15%-stigningen Kårupvej, hvor den ene af etapens fire bakkespurter er placeret. (Rutens GPS-fil finder du her.)

Her er data om de vigtigste bakker på 4. etape – med bakkespurterne først og bagefter andre stigninger, der er ventes at få betydning eller på anden måde er spektakulære.

Bakkespurter:

Nøragervej
1200 m, 3,2% i snit

Astrupvej
1300 m, 3,2%
(Det er lidt svært at tyde den nøjere placering af spurten ud fra rutekortet)

Kårupvej
1280 m, 5,6%
Maks.: 15% (opmålt af Danskebjerge.dk)

Ordrupvej (fra Ris)
980 m, 5,3%

Andre bakker:

Kattrupvej
2500 m, 2,5%
Maks.: 12% (opmålt af Danskebjerge.dk)
Se også:
http://blogsbjerg.danskebjerge.dk/#post186
https://youtu.be/AoCKUc2SnlA

Høve Stræde I
760 m, 6,6%
Maks.: 10% (ifølge skilt i vejsiden)
(Denne stigning indgår i en pointspurt. Den ligger på samme strækning som Høve Stræde II, men starter senere (fra Hulvej).)

Høve Stræde II
1520 m, 4,3%
Maks.: 10% (ifølge skilt i vejsiden)
(Denne stigning indgår to gange i en pointspurt på den afsluttende rundstrækning. Den deler asfalt med Høve Stræde I, men starter tidligere (i blødt venstresving).)

Åsevangsvej (Asnæs Indelukke)
1700 m, 4,2%
(På stykket op mod målstregen stiger vejen med 9,5% i snit over 390 m)

Se også Danskebjerge.dk’s oversigt over Odsherreds hårdeste bakker:
https://danskebjerge.dk/artikler-odsherredsmonsterbakker2.htm

Gennemgangen bygger på dels løbsarrangørens oplysninger om ruten og dels Danskebjerge.dk’s egne beregninger via topografiske kort.

Data om de forudgående linjeløbsetapers stigninger finder ud her: 1. etape, 3. etape.

/Jacob



Next »