Hvis VM i landevejscykling kommer til Danmark i 2029, bliver det med København som målby. Lad os lige se på, hvordan de afgørende sidste kilometer har været – og bliver – i de største internationale løb i Danmark fra 2011 og frem:
- VM 2011: Flad afslutning, en sprinter vandt
- Giro d’Italia 2012, to etaper: Flade afslutninger, sprintere vandt
- EM 2017: Flad afslutning, en sprinter vandt
- Tour de France 2022, to etaper: Flade afslutninger, sprintere vandt
- World Tour-løb 2025-2028: Flade afslutninger, sprintere vil formentlig vinde
- VM 2029: Flad afslutning, en sprinter vil formentlig vinde
I alt altså 11 linjeløb på højeste internationale niveau, hvoraf nul er med stigninger indenfor de sidste 10 km.
Selv ikke den største sprinterfan ville have drømt om så skæv en fordeling.
En væsentlig del af forklaringen er, at de to byer, der har gjort mest for at skabe løb i international mesterklasse, er Herning og København. Begge byer ligger i fladt terræn, og da arrangørerne samtidig har ønsket en målstreg nær bymidterne (vel af hensyn til tilskuermængde, logistik og turistmæssig promovering), er resultatet altså sprintervenlige ruter.
En anden medvirkende faktor synes at være, at man fra anden side intet har gjort for at tvinge løbene ud i områder, der har mere varieret landskab og dermed et mere interessant sportsligt potentiale.
Dette kan man kun begræde, hvis man altså som undertegnede ønsker at se spændende landskaber og spændende cykelløb, når der kommer store events til Danmark.
/Jacob
