I disse uger er den mest omtalte danske miljøsag uden tvivl jordskreddet hos Nordic Waste ved Randers. På virksomhedens arealer ligger store “bjerge” med forurenet jord. De er ulykkeligvis sat i bevægelse og har allerede opslugt et stykke af en hovedvej. Landsbyen Ølst og Alling Å er også i farezonen.

En af hovedårsagerne til katastrofen er, at Nordic Waste er placeret oven på et lag af plastisk ler. Plastisk vil her sige, at der er tale om et blødt, fedtet materiale, der kan optage meget vand. Man kan sammenligne det lidt med modellervoks.

Og modellervoks er jo sjovt at arbejde med, når man vil forme en figur med hænderne – men ville man være tryg ved at placere tunge eller endda farlige ting oven på det? Nok ikke.

Satellitfoto, der viser Ølst Bakker. Der har været udvundet plastisk ler både vest og øst for områdets højeste punkt. De østlige graveområder er blevet overtaget af virksomheden Nordic Waste, som har placeret forurenet jord i dem.

Normalt når man taler om ler, så er det noget, der er kommet til Danmark under istiderne. Gletsjerne førte sediment med sig fra Norge og Sverige – dvs. sten, grus, sand og ler, hvor stenene er de største enheder, mens ler består af de mindste. Til forskel fra sten, grus og sand er ler ofte tætsluttende. Ler kan f.eks. bremse nedsivning, mens sandede jorde er dårlige til at holde på vand.

Det plastiske ler er meget ældre end istidens ler. Plastisk ler er fra den periode, der hedder Eocæn. Det er med andre ord mellem 35 og 55 millioner år gammelt. Selvom lagene af plastisk ler kan være op til 100 meter tykke, ligger de hovedsageligt gemt under morænejord fra istiden. Kun få steder, navnlig ved Juelsminde, kan det ses i den naturlige terrænoverflade. Ved Ølst udvindes det til industrielt brug, så dér er det også synligt.

Trods forskellene har plastisk ler mange af de samme egenskaber som andet ler. Bl.a. at det kan isolere. Dette er en fordel i forbindelse med forurenede arealer, hvor man gerne til undgå forurening af grundvand og nærliggende farvande, søer og åer.

Men plastisk ler har også en lumsk side. Da plastisk ler er blødt og kan optage vand, kan leret komme til at virke som våd sæbe. Dermed glider de overliggende jordlag af på leret, hvilket kan resultere i jordskred. Skred af denne type kendes fra især Mols Bjerge og Røsnæs.

Men der er også mange eksempler på, at bygninger bliver beskadiget, fordi de er placeret oven på plastisk ler. Typisk ved, at det vandholdige ler er tørret ud, eller ved, at bygningerne ikke har været funderet godt nok i det flygtige lerholdige underlag. I 2017 havde man på den baggrund registreret 713 revneskadede ejendomme i de forudgående 32 år. En af de mest kendte bygningsværker, der er påvirket af plastisk ler, er Lillebæltsbroen. Trods god fundering har man for nylig måttet bruge 100 millioner kroner på at rette op på forskydninger forårsaget af den bevægelige lertype.

Jordbunker som dem hos Nordic Waste er selvfølgelig slet ikke funderede. Så mens det plastiske ler har været en god beskyttelse mod nedsivning, har det rummet en risiko for, at terrænet kunne sætte sig i bevægelse. Især fordi landskabet er kuperet ved Ølst. Faktisk har området, som Nordic Waste ligger i, navnet Ølst Bakker. Det højeste naturlige punkt i Ølst Bakker er på 87 meter over havet. Det befinder sig blot 1200 meter fra indkørslen til Nordic Waste, som ligger hele 70 meter lavere i terrænet. Denne højdeforskel er farlig, når man kombinerer den med plastisk ler. Man kan sammenligne det med en rutsjebane.

Det er rigtigt, som det har været anført, at store nedbørsmængder har været med til at udløse katastrofen. Men det er altså ikke nedbøren, der er skyld i den. Som eksperter har påpeget, er katastrofen menneskeskabt. Jordbunker i den størrelsesorden skulle slet ikke have været placeret dér, hvor de er blevet placeret. Navnlig ikke, når jordbunkerne samtidig er giftige.

Alle har vidst, at der lå plastisk ler under Nordic Waste. Man har tilsyneladende blot undervurderet faren ved det. Både fra kommunens side og fra virksomhedens.

Læs en grundig gennemgang af sagens tekniske aspekter her (Ingeniøren):
https://ing.dk/artikel/overblik-hvorfor-skrider-millioner-tons-jord-paa-nordic-waste

Og her – rapport fra GEUS:
https://www.geus.dk/Media/638415078120413183/GEUS%20RAPPORT%202024%206.pdf

/Jacob