Sagen har udviklet sig lidt siden forrige indlæg om vikingeborgsagen.

Nedenstående er en tekst, jeg lagde ind på Facebooksiden “Lellinge Ringborg“, efter at jeg havde fået svar fra Kulturstyrelsen på min forespørgsel. Jeg fandt, at første svar fra styrelsen var lidt uldent, så jeg tillod mig at rykke for et mere konkret svar.


Der er kommet nyt svar fra Kulturstyrelsen, efter at jeg bad om en tydeliggørelse. Jeg tillader mig at citere her:

“Som jeg skrev forleden, er navnet Borgring ikke knyttet til selve den fysiske terrænformation, som den udjævnede cirkulære jordvold danner. Vi kender i hvert fald ikke et kort, hvor dette er tilfældet.
Vores ræsonnement går på, at de steder i nærområdet, der har fået et borgring-navn, fik deres navne, dengang da anlægget var et synligt karakteristisk punkt i landskabet – og derfor har været kaldt sådan engang. Højen ved Gammel Lellingegård er ikke ringformet, og har først fået sit navn i senere tid.
At de to steder har samme navn skyldes nemlig Sophus Müller (senere Nationalmuseets direktør), som ved sit besøg i 1890’erne knyttede dette lokale navn til højen ved Gammel Lellingegård. Det er ikke det eneste sted i landet, at noget sådant forekommer – og vi regner ikke med, at det bliver et praktisk problem. Ellers vil der med tiden opstå tilnavne, så der ikke bliver misforståelser.”

Svaret bekræfter min mistanke om, at der ikke findes kort, der beviser forbindelsen mellem lokaliteten med vikingeborgen og navnet Borgring (eller dets varianter). Mit spørgsmål var ellers foranlediget af, at Kulturstyrelsen tidligere har skrevet følgende:

“Mange kilder ligger til grund for Museum Sydøstdanmarks grundige research i forbindelse med navngivningen. Bl.a. viser ældre kortmateriale, hvor borgen er aftegnet, at den var kendt som en borg-ring.”

Formuleringen efterlod det indtryk, at der fandtes mindst ét kort, på hvilket navnet Borgring (eller dets varianter) var vist ved det sted, hvor man finder vikingeborgen. Det er altså IKKE tilfældet, må man vel nu gå ud fra.

Sagen hænger i stedet således sammen: Den nye beslutning om navngivningen bygger på de to forhold, at 1) navnet Borgring (og dets varianter) har optrådt i området, og at 2) vikingeborgen er (var) ringformet.

Når der står, at “ældre kortmateriale” er blevet inddraget i museets “grundige research”, kan der (når nu konklusionen om navnet er, som den er) alene være tale om, at man har set kort, som viser, at der befinder sig en banke det pågældende sted. Hertil skal imidlertid siges, at det kort, der kendes fra starten af 1800-tallet, ikke viser nogen ringformet banke, men en oval banke, som ikke skiller sig markant ud ved sin form eller størrelse. På senere kort (se vedhæftede) er den ikke stor nok til at give sig udslag på højdekurverne.

Dette skal ses i forhold til, at banken tættere på gården – den, som på kortene benævnes Borgring (Boring) – har flere meter høje og stejle skrænter til alle sider, undtagen mod nord. Vi ved ikke, hvad Sophus Müller har tænkt ved sit besøg ved Lellinge sidst i 1800-tallet, men der har alt andet lige været betydeligt mere at kigge på herovre end ude på marken.

Alt dette ændrer dog øjensynligt ikke på, at vi fra nu af står med to nabolokaliteter, der bærer det samme navn. Så må vi se, om Kulturstyrelsen får ret i, at det løser sig ved, at der opstår tilnavne.

/Jacob

P.S.: Her er min første forespørgsel til styrelsen: