Blog Image

Blogsbjerg

Denne blog er tilknyttet sitet Danskebjerge.dk

Skriv indlæg ved at klikke på "Kommentarer" under hvert emne. Log-in er ikke nødvendigt.

Politiken citerer Danskebjerge.dk

Om Danskebjerge.dk Posted on Tue, July 03, 2012 00:32:16


Politiken.dk har en fin artikel om det mest krævende danske cykelterræn. Fokus er på den jævne cyklist, og det er glimrende – de danske bjerge skal ikke reserveres til supermotionisterne, men skal være til glæde for alle, der kan lide høj puls og højt landskab.

Læs artiklen HER.

Nogle af oplysningerne i artiklen stammer fra Danskebjerge.dk, og der er endda en hel faktaboks, der citerer Danskebjerge.dk. Det er da glimrende.

Enkelte af de angivne data skal tages med forbehold. F.eks. giver artiklen det indtryk, at stigningerne op til Yding Skovhøj og Ejer Bavnehøj er på over 170 højdemeter. Her er stedernes absolutte højde vist blevet blandet sammen med begrebet højdemeter, der kun er relateret til højdeforskel.

Men pyt, det er en detalje. 🙂

Blandt alle danske stigninger, der skråner med over 3 procent i gennemsnit, er stigningen til Yding Skovhøj i øvrigt den største. Ifølge data fra Kort- og Matrikelstyrelsen måler den 4050 meter i længden, højdeforskellen er 125 meter, og den stiger med 3,1% i snit.

Se flere danske bakkerekorder på denne side.

/Jacob



NYHEDSBREV Juni 2012

Om Danskebjerge.dk Posted on Sun, June 10, 2012 12:18:59

Kære bjergven.

Du sidder nu med det 23.
nyhedsbrev fra Danskebjerge.dk.

Siden 2009 er nyhedsbrevene
udkommet med 1-2 måneders mellemrum. Denne gang gik der lidt længere
tid. Det skal jeg beklage, men læs mere om dette nederst.

***

De
seneste par måneder har budt på et væld af store og knap så store
motionsarrangementer, der på den ene eller anden måde har handlet
om danske højdedrag. Et af dem er Klinteløbet på Møn, som faktisk
finder sted denne søndag (den 10. juni). Løbets rute slutter af med
en trappe, hvor højdeforskellen på første og sidste trin er lige
omkring 100 meter.

I sidste måned blev cykelløbet Grejsdalsløbet afviklet ved
Vejle. Et stort arrangement, hvor ruterne byder på nogle af de
skrappeste stigninger i Danmark. I år var der også en enkeltstart,
der foregik ved Munkebjerg – landets måske mest fascinerende terræn
for landevejsryttere.

Danskebjerge.dk har prøvet begge de
nævnte løb og kan anbefale dem til alle, der holder af varieret
natur og ikke er bange for at få pulsen tvunget i vejret.

Men
der findes løb – for løbere -, der har endnu flere ingredienser
med. Her skal du fx klemme dig gennem smalle minegange eller spadsere
gennem udstillingslokaler på et museum. Altså ud over, at du skal
forcere stigninger, der giver dig syre i benene. Lyder det for
gakket? Vurdér selv ud fra Danskebjerge.dk’s
liste:

http://danskebjerge.dk/artikler-bakkedeoggakkede.htm

Hvis
du ikke er til så meget pjat, men bare vil have stenhårde
udfordringer, så er mountainbikeløbene “Fitnessdk MTB-løb”
ved Slagelse og “1000Højdemeter” nær Silkeborg måske
noget. Især det sidstnævnte er helt ekstremt kuperet og er kommet
ind på førstepladsen på Danskebjerge.dk’s liste over
MTB-bjergløb:

http://danskebjerge.dk/bjergloeb3.htm

Fulgte
du med i Giro d’Italias besøg i Danmark? Det var jo et gigantisk
arrangement, og Danskebjerge.dk lavede en ret massiv foromtale af
løbet og selvfølgelig især ruterne. Når det gælder information
om ruter ved hhv. VM og Giro, har Danskebjerge.dk efter egen bedste
vurdering været førende. Ruterne er blevet beskrevet udførligt i
ord og fotos, og i forbindelse med Giro’en blevet alle tre etaperuter
endda dokumenteret med film, som kunne ses på Danskebjerge.dk eller
via Youtube. Ca. 10.000 gange blev de vist, og dertil kommer de p.t
13.000 hits, som Danskebjerge.dk’s video fra opløbet på 2. etape
har fået.

Interessen for Danskebjerge.dk’s dækning af
Giro’en kom også til udtryk ved, at bl.a. en redaktør fra Englands
største cykelmagasin henvendte sig. Han havde dels set nogle af
billederne på sitet, men han havde også været inde på de
engelsksprogede sider, som Danskebjerge.dk havde lavet netop i
anledning af Giro’ens visit i Danmark. (Jeg tror, der potentielt er
et vist publikum til Danskebjerge.dk’s forskellige artikler ude
omkring i verden – måske især i Europa -, men det er også en
tidsrøver at lave sider på flere sprog.)

Du kan se første
side af foromtalen
her:

http://danskebjerge.dk/artikler-giroruten1.htm

Og
her er så
tilbageblikket:

http://danskebjerge.dk/artikler-giroruten8.htm

http://danskebjerge.dk/artikler-giroruten9.htm

Da
Danskebjerge.dk jo i sagens natur interesserer sig for variationer i
landskabet, var Giro-ruterne mindst lige så skuffende som VM-ruten
sidste år. Trist at der hverken ved VM eller under Giro’en var plads
til nogle flere bakker, der kunne peppe det sportslige lidt op.
Danskebjerge.dk har skrevet nogle læserbreve om den sag – læs ét
af dem her:

http://danskebjerge.dk/topolitik5.htm


bloggen Blogsbjerg kommer der også ind imellem nogle holdninger til
udtryk. Men blogindlæggene kan også bare være et par uddybende
kommentarer til nogle aktuelle begivenheder. Her er nogle eksempler
på, hvad der har været skrevet på bloggen i de sidste par
måneder:

Konservativ
Danmark Rundt-rute 2012

Se
Rubjerg Knude og dø

Her
er den hårdeste stigning i årets Giro…

Bjerge
er skønne, men…

Til slut et par ord om nyhedsbrevene
fra Danskebjerge.dk. Som sagt var der denne gang gået lidt længere
tid end normalt, siden sidste nyhedsbrev kom på gaden.

Det
skyldes dels, at Danskebjerge.dk har haft travlt med nogle spændende
ting, som du har fået beskrevet ovenfor, eller som du vil høre mere
til senere på året.

Men det skyldes også, at opdateringerne
mere og mere foregår via Facebook og Danskebjerge.dk’s blog
Blogsbjerg. Nyhedsbrevene vil frem over kun komme cirka kvartalsvis
og vil i endnu højere grad end før samle op på nogle af de temaer
og nyheder, der har været offentliggjort på sitet i de forudgående
par måneder. De flittige besøgende på www.danskebjerge.dk vil med
andre ord kunne opleve, at dele af nyhedsbrevet er “kendt stof”,
mens de lidt sjældnere gæster kan se nyhedsbrevet som en måde at
blive ajourført på.

Husk i øvrigt at melde dig til
nyhedsbrevet på ny, hvis du får ny mailadresse el.lign. Og så
glæder jeg mig til at møde dig på Facebook.

Mange
bakkehilsner
Jacob

****************************



Danskebjerge.dk i jysk magasin

Om Danskebjerge.dk Posted on Fri, March 30, 2012 20:40:07


Magasinet Lemvig har naturligt nok en del fokus på det kommende Giro d’Italia. Anden etape foregår jo i det område og passerer igennem byen Lemvig den 6. maj.

Dejligt at magasinet nævner Danskebjerge.dk. På sitet kan man ganske rigtigt finde en video, der viser vejen op ad Østerbjerg.

http://issuu.com/magasinetlemvig/docs/ml0112_magasinet_01.12

/Jacob



NYHEDSBREV Februar 2012

Om Danskebjerge.dk Posted on Tue, February 28, 2012 19:56:17

Kære bjergven.

På februars faldereb kommer her seneste nyt fra Danskebjerge.dk.

Der føjes hele tiden nye ting til sitet. F.eks. er siden “Bakkelogi” blevet opdateret med nye opslag og nogle illustrationer. Der er efterhånden rigtig mange begreber samlet her, så kig forbi, og bliv klog:

http://www.danskebjerge.dk/bakkelogi.htm

Blandt tilføjelserne er også – hvilket har fremgået af forsiden – en helt ny side om erosion. Den har ligget i venteposition længe, men nu blev der endelig tid til at færdiggøre den, og hvis jeg skal sige det selv, er det blevet ganske fint. Erosion er en central faktor i det danske bakkelandskab, og i modsætning til andre processer er det ikke en proces, der kun hørte istiden til – man kan stadig iagttage dens virke rundt omkring i Danmark.

http://www.danskebjerge.dk/skabelsen6.htm

Arbejdet med at kortlægge Danmarks største højdedrag har været i gang, lige siden Danskebjerge.dk startede op for mere end fem år siden. Og det er et omfattende projekt, så der er stadig meget, der skal gøres. Seneste skridt frem mod målet: Et kort med alle Kolding-områdets stigninger er lavet færdigt.

Kolding Fjord-landskabet har ikke Danmarks højeste punkter eller største bakker. Til gengæld er der rigtig mange mellemstore stigninger. Tag selv til Kolding, og prøv kræfter med dem, men tjek lige kortet ud først:

http://www.danskebjerge.dk/kolding3.htm

Og når nu vi er ved kort og ruter: Cykelløbet Giro d’Italia kommer jo til Danmark om bare to måneder, og via forsiden på Danskebjerge.dk kan du sætte dig grundigt ind i de tre etapers ruter – både i tekst, foto og video.

På sitets forside er der p.t. også henvisning til det store tema om danske skibakker. Det kan ikke udelukkes, at vinteren gør comeback, og så kan det jo være, at Hedeland Skicenter, Skibakken Slettegård og de andre danske skianlæg igen lokker. Få de vigtigste informationer om de alpine faciliteter på Danskebjerge.dk.

Og husk, at der på bloggen Blogsbjerg jævnligt kommer nye ting, som er værd at følge med i. Her er de seneste tre indlæg, hvis du skulle have misset dem:

Magasin tipper om Danskebjerge.dk
Aflysning giver nye muligheder
Find dig ikke i pløret

Mange bakkehilsner
Jacob



Magasin tipper om Danskebjerge.dk

Om Danskebjerge.dk Posted on Sun, February 05, 2012 18:28:05


284.000 læsere har i denne uge kunnet læse, at hvis man vil finde et sted at stå på ski i Danmark, så er det på hjemmesiden Danskebjerge.dk!

Magasinet fås i Netto-butikker – forsiden ser du her:

http://www.magasinetlime.dk/?page_id=36

Det er da meget cool. Så mangler vi bare lidt mere sne.

/Jacob



NYHEDSBREV Januar 2012

Om Danskebjerge.dk Posted on Sun, January 22, 2012 14:45:47

Kære bjergven.

Der er sne på logoet på www.danskebjerge.dk, men udenfor er det mere gråt end hvidt. Desværre, vil nogle sige. Hvis du savner det skiterræn, som vi havde de to foregående sæsoner, så kast et nostalgisk blik på temaet om danske skisportssteder. Så kan du samtidig opdatere dig på, hvor du kan tage hen, hvis der skulle lægge sig sne på bakkerne, før vinteren er omme:

http://www.danskebjerge.dk/artikler-skibakker.htm

Dem, der er mere til hjul end til ski, vil nok snarere se frem til foråret. Af to grunde. Dels fordi cykling bare ER sjovere i lunt vejr. Og dels fordi 2012 jo er det store Giro-år: Etapeløbet Giro d’Italia kommer til Danmark i maj, og tre dage i træk vil verdens største stjerner suse rundt på jysk asfalt.

Hos Danskebjerge.dk kan du få den p.t. mest grundige indføring i de ruter, som skal gennemføres. Blandt andet er der video fra de mest interessante steder på de tre etaper.

http://www.danskebjerge.dk/artikler-giroruten1.htm

Der er også rutekort, tilskuertip, vurdering af sværhedsgrader og meget andet. Du er meget velkommen til at henvise andre til Danskebjerge.dk’s dækning af Giroen.

Giro-siderne bliver i øvrigt ikke den eneste større satsning fra Danskebjerge.dk her i 2012. Jeg kan i skrivende stund ikke røbe, hvad der arbejdes på, men det bliver stort. 🙂

Til løberne: Der er stadig masser af info at hente via forsiden. Heriblandt en guide til de mest spændende danske bjergløb i 2012. Hvis du kender til løb, som endnu ikke er nævnt på sitet, skal du endelig bare sige til. Input udefra er guld værd for Danskebjerge.dk.

Mange bakkehilsner

Jacob



NYHEDSBREV Julen 2011

Om Danskebjerge.dk Posted on Mon, December 26, 2011 02:07:59

Kære bjergven.

Til jul og nytår hører mange traditioner. Én af dem er kåringen af de hårdeste løbe-events i Danmark. Det er nu fjerde gang, at Danskebjerge.dk uddeler hæderen, som tager udgangspunkt i sitets populære liste over landets større bjergløb.

Listen har netop fået en gevaldig opdatering. Alle deltagerantal er blevet ajourført, og der er justeret data forskellige steder. Men to ændringer er særligt markante.

For det første er vurderingen af sværhedsgraden nu delt op, så der både vurderes på, hvor meget terrænet stiger generelt, og hvor teknisk vanskelige stigningerne er.

For det andet er bjergløbene blevet inddelt i kategorier efter distance. Der er stor forskel på et maratonløb med mange mindre stigninger og eksempelvis et 5-kilometerløb med måske kun én længere stigning. Og der er stor forskel på, hvilken type arrangementer motionsløbere interesserer sig for. Derfor er bjergløbene altså nu blevet grupperet. Se selv hvordan, her:

http://www.danskebjerge.dk/bjergloeb2.htm

Og for nu at vende tilbage til selve kåringen. Midtjysk Bjergløb, der har vundet kåringen de to foregående år, blev på en måde slået af pinden. Læs her:

http://www.danskebjerge.dk/artikler-haardest2011-aalborg.htm

Og så alligevel ikke. For inden for sin kategori er Midtjysk Bjergløb stadig nr. 1. Se bare:

http://www.danskebjerge.dk/artikler-haardest2011-midtjysk.htm

Hvis du, kære læser, selv funderer over, hvilket bjergløb der kunne passe til dig og dine behov, så er hjælpen lige om hjørnet. Danskebjerge.dk har nemlig forfattet en lille guide til, hvilke løb man kunne overveje i 2012, alt efter hvilken type man er. Guiden skulle egentlig først offentliggøres i det nye år, men her er en sneak preview:

http://www.danskebjerge.dk/artikler-guide2012.htm

Nå, nu skal det jo ikke kun handle om arrangementer for løbefolket. Danskebjerge.dk har jo også en liste med de hårdeste events for mountainbikere. Hvis man må have lov at være ærlig: Denne liste er lidt sværere at lave, for der er færre løb at tage af, og ruterne har det med at variere fra år til år. Usikkerheden gør, at MTB-listen indtil videre beholder sit sædvanlige format, og så må vi se, om den senere kan blive udbygget på samme måde som den ovennævnte. Anyway, der er også her sket en opdatering af deltagerantal og andre data, og der er kommet et par nye løb på, mens et par andre er gledet ud.

http://www.danskebjerge.dk/bjergloeb3.htm

De tal, der ligger til grund for begge lister, er i nogle tilfælde suppleret med en stjerne (*). Det betyder, at disse data er specielt usikre, og at Danskebjerge.dk hjertens gerne modtager yderligere fakta. Eller kommentarer i det hele taget. Det kunne være skønt at høre fra flere brugere.

Fortsat god vinter.

Mange bakkehilsner

Jacob
jt@danskebjerge.dk



NYHEDSBREV December 2011

Om Danskebjerge.dk Posted on Mon, December 05, 2011 23:18:06

DANSKEBJERGE.DK’s
NYHEDSBREV

5.
december 2011

****************************

Kære bjergven.


er der lagt lidt julestemning på Danskebjerge.dk. Forstået på den
måde, at forsiden er blevet klædt i årstidens farver.

Når/hvis
sneen for alvor melder sig, vil der desuden komme et overblik over,
hvor man kan dyrke alpint skiløb i det danske landskab. Sidste år
kom der jo pænt gang i Skidanmark. Der var trængsel ved
skianlæggene, og selv gamle løjper, der ikke havde set en skiløber
i årevis, blev forsynet med både skilift og sneglade danskere.
Danskebjerge.dk vil forsøge at opdatere listen over danske
skisportssteder – hvis altså vejrguderne gør det aktuelt.

Ellers
er december vanen tro en tid, hvor der kigges bagud og
fremad.

Danskebjerge.dk havde igen i 2011 fremgang, endda på
flere fronter. Dels var der rekordmange hits (over 1,4 millioner), og
dels var der meget omtale på forskellig vis. Læs om det her:

http://www.danskebjerge.dk/artikler-medier4.htm

En
af de historier, der er blevet omtalt, er den afsløring, som
Danskebjerge.dk kunne præsentere forleden. Nemlig den om
Lammefjorden, der viser sig ikke blot at være Danmarks, men også
hele Vesteuropas laveste punkt:

http://www.danskebjerge.dk/artikler-lavestepunkt1.htm

Sagen
blev bl.a. omtalt af dagbladet Nordvestnyt.

Der dukker med
jævne mellemrum nye ting op på Danskebjerge.dk. Som en ny “service”
er der lagt en lille stribe ind i toppen af forsiden, hvor man kan
se, hvornår der sidst er lagt noget ind på Danskebjerge.dk’s blog,
Blogsbjerg. I skrivende stund er det seneste indlæg et tip om en god
og aktuel tv-historie, der omhandler en af Sjællands mest markante
bakker, Vejrhøj:

http://iloapp.danskebjerge.dk/blog/blogsbjerg?Home&post=66

Husk, du er altid mere end velkommen
til at kommentere indlæggene på bloggen.

Og apropos Vejrhøj
så er der for nylig lagt en del billeder ind af det flotte
højdedrag. Det samme gælder “nabohøjdedraget” på
Røsnæs:

http://www.danskebjerge.dk/galleri-vejrhoej.htm

http://www.danskebjerge.dk/galleri-roesnaes.htm

I løbet af 2011 vil der blive
oprettet gallerier for en række øvrige af de største højdedrag i
Danmark. I øjeblikket er der gallerier fra ti forskellige
højdedrag.

Én større ting har I dog endnu i vente i
indeværende år. Det er den efterhånden traditionsrige kåring af
det hårdeste motionsløb. Denne gang sker det med assistance fra
sitet Motionslob.dk. Tanken er at udbygge samarbejdet med
Motionslob.dk i 2012. Men kig forbi snart igen og se, hvad kåringen
ender med. Den vil blive suppleret med en lille guide til, hvilke
bjergløb man skal overveje at placere i sin kalender for den
kommende sæson.

Fortsat god december.

Mange
bakkehilsner

Jacob
jt@danskebjerge.dk



NYHEDSBREV Oktober 2011

Om Danskebjerge.dk Posted on Thu, October 20, 2011 23:57:32

DANSKEBJERGE.DK’s NYHEDSBREV
20. oktober 2011

****************************

Kære bjergven.

Håber du nyder efteråret – uanset om du har ferie i denne uge eller ej.

At
drage på opdagelse i det danske højland er en rigtig efterårsaktivitet,
og når Naturstyrelsen og et site som Sjov for Børn giver tip til, hvad
danskerne kan lave i ferien, henviser de bl.a. til Danskebjerge.dk. Det
er da herligt.

En række jyske aviser har ligeledes givet
spalteplads til Danskebjerge.dk. Nemlig i form af det debatindlæg, som
også blev lagt ud på Danskebjerge.dk’s blog, Blogsbjerg.
I indlægget peges på nogle minusser ved de etaper af cykelløbet Giro
d’Italia, der skal køres i Danmark næste år. Især er det et problem, at
de jyske stigninger ikke er placeret sådan, at de kan skabe spænding om
udfaldet af etaperne. I stedet er der udsigt til massespurter, sådan som
vi også så det ved VM i Rudersdal i september.

Og når nu vi
taler om VM: Har du set den store billed- og videoreportage, der ligger
på sitet lige nu? Her kan du få genopfrisket nogle af de afgørende
øjeblikke – sådan som de kunne opleves fra tilskuerrækkerne på Søllerød
Slotsbakke. Der er også stadig mulighed for at give sin mening til kende
om VM-ruten. Var det forkert at lægge den nord for København?

Man
havde givetvis fået et cykelløb af en anden karakter, hvis ruten var
blevet placeret i den østjyske by Vejle. I hvert fald viser Kongeetapen i
Post Danmark Rundt gang på gang, at den afsluttende rundstrækning er så
strabadserende, at førerfeltet bliver splittet. Danskebjerge.dk har
klippet en video sammen ud fra egne og andres optagelser fra Kiddesvej
2011. Se den her:
http://www.danskebjerge.dk/artikler-kiddesvejvideo2011.htm

Der
kommer jævnligt opdateringer til på Danskebjerge.dk. Det er ikke altid
du vil opdage dem, med mindre du er meget ihærdig. 😉 Men f.eks. er der
lige føjet nogle vinterbilleder til galleri-siden med Mogenstrup Ås:
http://www.danskebjerge.dk/galleri-mogenstrupaas.htm

Ja, der er jo ikke så lang tid til vinteren, så man kan lige så godt vænne sig til synet af sne!

Sidste
år kom den hvide nedbør tidligt, og på flere bakketoppe blev der for
første gang i årevis opsat skilifte. Måske nærmer vi os indledningen på
en ny langvarig skisæson – med hæsblæsende styrtløb ned ad de danske
bjergsider?

Mange bakkehilsner

Jacob
jt@danskebjerge.dk



NYHEDSBREV September 2011

Om Danskebjerge.dk Posted on Sun, September 18, 2011 21:37:20

DANSKEBJERGE.DK’s NYHEDSBREV
18. september 2011

****************************

Kære bjergven.

I
den kommende uge går det løs. Da begynder dét, som Politikens
sportsredaktør har kaldt “den største sportsbegivenhed i
Danmarkshistorien”.

Cykel-VM er stort og har verdens
bevågenhed. Og selvfølgelig også Danskebjerge.dk’s. Især den del, der
handler om landevejsløbet omkring Søllerød nord for København. Her er
der nemlig flere stigninger, der er værd at kende. De er hverken meget
lange eller meget stejle, men måske kan de alligevel få en rolle at
spille. Uanset hvad bliver de for en stund Danmarks mest berømte bakker.

Nedenfor er et oprids af, hvad du lige nu kan finde om verdensmesterskaberne på Danskebjerge.dk.

——————————

Analyse af VM-ruten (rundstrækningen), del 1 – med særlig fokus på stigninger og vejforløb:

[http://www.danskebjerge.dk/artikler-vmruten1.htm]

Anden del af analysen:

[http://www.danskebjerge.dk/artikler-vmruten2.htm]

Beskrivelse, vurdering og rangering af de 7 vigtigste stigninger på rundstrækningen:

[http://www.danskebjerge.dk/artikler-vmruten3.htm]

Rundstrækningen i overblik: Google-kort, modificeret højdeprofil, video fra ruten:

[http://www.danskebjerge.dk/artikler-vmruten4.htm]

Og hvis du hører til dem, der mener, at der er andet her i verden end
cykelløb, så skulle du måske kigge forbi “turistguiden”, der fortæller
om, hvilke små og store seværdigheder der er at se på ruten:

[http://www.danskebjerge.dk/artikler-vmruten5.htm]

Derudover er der nogle nyhedsartikler, som omhandler VM. Den nyeste
drejer sig om den mystik, der hersker om den officielle højdeprofil:

[http://www.danskebjerge.dk/artikler-usynligbakke.htm]

Som det fremgår, findes flere af VM-siderne også i en engelsksproget
version. Så hvis du har kontakt til cykelfans uden for Danmark, er du
mere end velkommen til at gøre opmærksom på dette tilbud.

Desværre er Danmarks medaljechancer blevet væsentligt reduceret efter
Matti Breschels skade og afbud. På den anden side må det bare øge det
danske holds motivation til at prøve noget på rutens stigninger. Og jo
flere, der prøver noget, desto mere underholdende bliver cykelløbet.

Hold øje med Danskebjerge.dk’s blog og Facebookside frem mod, under og
efter VM – det kan meget vel være, der dukker nogle nyheder eller
betragtninger op dér.

Mange bakkehilsner

Jacob
jt@danskebjerge.dk



« PreviousNext »