Blog Image

Blogsbjerg

Denne blog er tilknyttet sitet Danskebjerge.dk

Hvis du vil kommentere indlæggene, så hop til Danskebjerge.dk på Facebook, eller skriv en mail!

Rekorder står for fald – især hvis de ikke passer

Bakkesnak, Om Danskebjerge.dk Posted on Thu, January 12, 2023 17:40:33

Det er altid risikabelt med de dér superlativer. Størst, højest, stejlest – det er dragende, men kan det passe? Er der ikke noget, der er endnu større, højere og stejlere? Det kræver i hvert fald noget research, før man skal vove sig ud i det.

Turistorganisationen Visit Odsherred leverer et eksempel på, hvordan man kan komme galt afsted med rekordangivelser. “Maglehøj er Odsherreds største gravhøj,” skriver de skråsikkert på deres hjemmeside – men overser, at Vejrhøj, som også ligger i Odsherred, er et par meter højere!

Maglehøj er nemlig “kun” seks meter høj, mens Vejrhøj er 7-8 meter høj (og har en lidt større diameter).

Måske skyldes fejlen, at turistorganisationen har kigget på Historisk Atlas, hvor den velrenommerede Flemming Kaul tilsyneladende er forfatter til dette udsagn: “På det markante højdedrag øst for Høve ligger Nordsjællands* største gravhøj, Maglehøj, seks meter høj og med en diameter på 35 m.”

Mærkeligt nok har Historisk Atlas ikke nogen artikel om Vejrhøj. Den er jo ellers endnu mere ikonisk end Maglehøj, da den ligger højere i terrænet og bl.a. har indgået i landskabsmalerier siden Arilds tid. Man kan i hvert fald mene, at Visit Odsherred bør kende Vejrhøj, for den store gravhøj er afgjort en af de bedste grunde til at drage på besøg i Odsherred.

Når det er sagt, så ved undertegnede om nogen, at det er vanskeligt med de rekordangivelser. Der kan så let være en eller anden ting, man har overset, og som har indflydelse på resultatet. Derfor har jeg også gjort en del ud af at efterlyse input fra læserne. Og jeg retter hellere end gerne oplysninger, der er forkerte på Danskebjerge.dk.

*) Jeg får nervøse trækninger, når Kaul i citatet ovenfor omtaler en lokalitet i Odsherred som “Nordsjælland”. Ja, selvfølgelig ligger Odsherred i den nordlige del af Sjælland, men det gør ikke det område til Nordsjælland! (Det bedste er at sige Nordsjælland om den del af det nordlige Sjælland, der ligger øst for Isefjorden, og så bruge betegnelsen Nordvestsjælland om resten.)

/Jacob



Har du prøvet Danskebjerge.dk’s udsigtsquiz?

Om Danskebjerge.dk Posted on Fri, July 30, 2021 16:05:26

Danskebjerge.dk’s udsigtsquiz har i en periode været utilgængelig, fordi den udbyder, som quizzen blev lavet hos for år tilbage, har fjernet den. Men nu er quizzen blevet rekonstrueret – denne gang på Danskebjerge.dk’s eget domæne, så nu skulle den være fremtidssikret.

Udsigtsquizzen består af 14 spørgsmål, alle forsynet med billeder taget på forskellige danske udsigtspunkter. Opgaven er at gætte, hvilke lokaliteter der er tale om.

Prøv din bakkeviden af her:

http://danskebjerge.dk/artikler-udsigtsquiz.htm

Et af spørgsmålene i quizzen handler om, hvor man kan opleve denne udsigt.

/Jacob



Gik du glip af årets største bakkenyheder?

Om Danskebjerge.dk Posted on Sat, January 02, 2021 00:09:34

Året 2020 bød på et par forandringer i Danmarks bakkelandskab. De fleste var kun af statistisk art, men én ændring er meget konkret, nemlig byggeriet af forbindelsesvejen ved Uhre lidt vest for Vejle. Det bliver en af Danmarks største asfalterede stigninger, og der går nok mange år, før der bygges noget af samme kaliber igen. Læs om den kommende vej her.

To andre ændringer har ikke med selve terrænet at gøre, men med tal og rangeringer.

Den ene handler om Himmelbjerget. Himmelbjerget går for at være 147 meter højt, men bakken er højere, nemlig 157 meter. De 147 meter gælder bakkefremspringet Kollen, som er dér, hvor Himmelbjergtårnet står, men på de topografiske kort refererer betegnelsen Himmelbjerget til hele bakken, og da man ikke i andre tilfælde fravælger bakkers højeste punkt for at fremhæve et lavereliggende punkt, må det være rimeligt, at man også i Himmelbjergets tilfælde er konsekvent. Altså: Himmelbjergets top befinder sig 157 meter over havet, og 10 meter længere nede (i retning af Julsø) ligger Kollen, 147 meter over havet. Dette er ikke ny viden, men det er først i 2020, at Danskebjerge.dk har besluttet at lade den sædvanlige opgørelsesmetode gælde også for Himmelbjerget. Det betyder samtidig, at Himmelbjerget er rykket et par pladser opad på listen over Danmarks højeste punkter.

Den anden ændring handler om Mimsbjerg. Mimsbjerg er en ret ukendt midtjysk bakke, som nok havde været mere berømt, hvis den ikke havde ligget dybt inde i en skov. Der er det med Mimsbjerg, at der fra bakkens øverste tinde er et meget stort fald i sydlig retning. Så stort, at der på en blot én kilometer lang strækning er et terrænfald på 124 meter. Dermed er Mimsbjerg den bakke med tredjestørst peak-faktor i Danmark. Kun førnævnte Kollen og Aborrebjerg på Møn har højere peak-faktor. Læs mere her.

2020 var også året, hvor Danskebjerge.dk kårede Danmarks smukkeste asfalterede bakke. Og valget faldt altså på Jelshøj, der ligger ved Århus. Der var flere kriterier, der ligger til grund for valget. Se mere her. Hvis du har bud på stigninger, der kan konkurrere med Jelshøj i skønhed, så kontakt mig endelig. Flere af Danskebjerge.dk’s kåringer er vist i overblik på Danskebjerge.nu.

Af andre af årets begivenheder kan nævnes, at undertegnede blev portrætteret i dagbladet Politiken og hos Friluftsrådet samt medvirkede i en længere samtale på podcastkanalen Bagerstop.

/Jacob



Danskebjerge.dk nævnt i aktuel bog om Danmark

Om Danskebjerge.dk Posted on Tue, August 21, 2018 15:24:18

En god ven af Danskebjerge.dk har gjort opmærksom på, at hjemmesiden er nævnt flere gange i en bog, der udkom i 2017.

Bogen hedder “Oplev Danmark – højest, størst, først” og beskriver landet med udgangspunkt i et væld af rekorder. Når det gælder landskabelige rekorder, trækker bogen især på Danskebjerge.dk’s opgørelser.


/Jacob



Bornholmsk medie omtaler Danskebjerge.dk – to gange

Om Danskebjerge.dk Posted on Sun, February 25, 2018 01:52:32

Danskebjerge.dk er blevet nævnt i Bornholms Tidende et par gange i løbet af februar.

Dels i forbindelse med et par løbske køretøjer. En bil holdt på hovedgaden i Vang, men håndbremsen var ikke trukket, så på grund af vejens hældning satte den sig i bevægelse og tog en trailer med sig. En beboer fortæller til avisen:

“– Der var en, der havde parkeret øverst oppe i det sidste sving på vejen ned. Han indrømmede bagefter, at han ikke havde sat bilen i gear, men kun trukket håndbremsen, og den var åbenbart ikke god nok. På vejen ned stod der en trailer med brænde på, som bilen fik skubbet til, og så fortsatte både trailer og bil ned ad bakken. Traileren ramte mod autoværnet, mens bilen ramte en blomsterkumme, som den fik helt op at stå.”

Den anden artikel, hvor Danskebjerge.dk nævnes, handler om trappen ved Jons Kapel. Den er netop blevet renoveret. I artiklen fortælles bl.a., at det koster på den dyre side af 100.000 kroner at udskifte en hel trætrappe af denne type. Læs mere på Danskebjerge.dk’s Facebookside:
https://www.facebook.com/Danskebjerge.dk/posts/10211297397930793

/Jacob



God artikel om danske skibakker

Om Danskebjerge.dk Posted on Sat, May 03, 2014 15:00:32


Hellere sent end aldrig. Jeg opdagede lige, at Aarhus Stiftstidende tilbage i februar bragte en artikel om danske skisportssteder. De havde taget udgangspunkt i Danskebjerge.dk’s tema om skibakker (navnlig listen over forskellige lokaliteter), og så kontaktet nogle af de folk, der har eller har haft med aktiviteterne at gøre.

Nu blev det så en noget sløj skisæson, selv efter danske forhold. Men det er jo sådan set en meget sjov historie alligevel – at der trods alt er nogle pister rundt omkring i kongeriget. 🙂

Jeg kan da også se på Danskebjerge.dk’s webstatistik, at temaet om skibakker er noget af det, der læses mest og søges mest på. Mange gange kommer folk ind på sitet via en Google-søgning på ord som “skibakker”.

Læs hele den udmærkede artikel her.

/Jacob



Avis imponeret af Danskebjerge.dk’s liste

Om Danskebjerge.dk Posted on Wed, March 19, 2014 20:29:18


Vejle Amts Folkeblad bragte 19. marts en artikel om byens stejle veje. Danskebjerge.dk har opmålt alle landets stejleste veje, og resultatet er, at Vejle lægger asfalt til hele otte af de tyve, kan man læse.

Artiklen indeholder også en perspektivering til resten af verden, hvor der er gader, der hælder med mere end 30%.

Hvis man vil misforstå artiklen, kan man måske få det indtryk, at Danskebjerge.dk ikke interesserer sig for stigningernes almene sværhedsgrad. Det er forkert. Tværtimod har Danskebjerge.dk lavet en liste over de hårdeste stigninger vurderet ud fra deres helhed. Se den her.

/Jacob



Lave punkter, høj popularitet og skihop der faldt til jorden

Om Danskebjerge.dk Posted on Wed, March 05, 2014 21:42:46


Vinteren har budt på et par omtaler i forskellige medier.

Først bragte Bornholms Tidende en artikel om Danskebjerge.dk’s undersøgelse af, hvilke bjergløb der er de mest populære i Danmark.

http://www.bornholmstidende.dk/?Id=51279

Siden medvirkede jeg i et interview på P4 Sjælland om Vesteuropas laveste punkt, der ligger i Lammefjorden – afhængigt af, hvilke definitioner man bruger!

http://www.youtube.com/watch?v=VSsvf0MkQUQ

Og forleden var det så Jyllands-Posten, der inddrog Danskebjerge.dk. Det var til en artikel om gamle danske skianlæg. Skisporten havde en opblomstring i Danmark i 1940’erne og 1950’erne, og historierne om dengang emmer af nostalgi.

http://jyllands-posten.dk/sport/andensport/skisport/ECE6507286/det-vidste-du-ikke-om-dansk-skihop/


/Jacob



Løb vs. cykling vs. svømning – uddybet

Om Danskebjerge.dk Posted on Tue, March 04, 2014 01:05:41


Jeg vil lige uddybe min pointgivning i forbindelse med sammenligningen af de tre motionsformer løb, cykling og svømning. Det skulle gerne gøre det klarere, hvad jeg har lagt vægt på i mine vurderinger.

1. at det er billigt at anskaffe udstyr og bruge faciliteter:

Her får løb den bedste score, fordi man kun behøver tøj for at kunne løbe (idet jeg hævder, at nøgenløb stadig ikke er slået igennem for alvor….).

Cykling kræver udstyr, herunder naturligvis en racercykel, som i sig selv kan være en udgift, når den skal vedligeholdes. Svømning kræver meget lidt udstyr, men til gengæld koster det noget at få adgang til svømmehallen. Jeg vurderer svømning og løb til at ligge ret tæt her.

2. at man er fri for praktisk besvær før og efter cykling:

Når man skal løbe om sommeren, skal man stort set kun hoppe i de korte rør og et par løbesko – så er man klar. Vinterløb kan kræve lidt mere beklædning, men det er stadig ret nemt.

Cykling kræver en del mere forberedelse, både i forhold til cyklen (luft i dækkene, eventuel smøring osv.) og i forhold til én selv (hjelm, handsker, cykelsko, proviant osv.). Og bagefter kan der også være noget afvaskning o.l., for ikke at tale om reparationer, hvis der er bøvl med mekanikken.

Svømning vurderer jeg til at score højere end cykling her, for godt nok er svømning for mange udøvere forbundet med transport (til og fra svømmehallen), men det er kun en gang omklædning og en tur under bruseren, der skal klares før og efter svømmeturen.

Der er selvfølgelig også dem, som ikke har noget problem med den tid, der må investeres før og efter træning. De elsker måske endda at pusle om deres cykel, eksempelvis. Det er så blot et af de tilfælde, hvor individuelle præferencer kan spille ind.

3. at der er mange muligheder for at variere træningsruterne:

Selv hvis du holder af forudsigelighed i træningen, har du glæde af at kunne variere en træningsrute, fordi forskellige distancer, forskelligt underlag osv. er med til at styrke dig på en lang række punkter.

Cykling er god her, fordi der i et land som Danmark er rigtig mange asfaltveje på kryds og tværs i terrænet. Det har løbere også gavn af, men løberes træningsdistancer er kortere end cykelrytternes, så variationsmulighederne er lidt mere begrænsede, omend løbere jo til gengæld har nemmere adgang til stier og grusveje.

Svømning i svømmehal er dødens pølse, når det gælder variation af ruter. Det er et af svømningens helt store indbyggede svagheder, og sporten halter her langt efter de to andre.

4. at man kan dyrke den lige godt i alle vejrforhold:

Der er nok ikke mange cyklister, der er vilde med koldt og vådt vejr. Løbere bryder sig heller ikke om det, men det højere tempo gør pedaltræderne mere udsatte for ubehageligheder end dem i løbesko. Mange cyklister har også oplevet, at regnvejr øger risikoen for punkteringer. På meget varme sommerdage er cykelrytterne derimod lidt bedre stillet end løberne, fordi kroppen er mere i ro, og vinden har en kølende virkning. Samlet set står løb dog stærkest af de to, vurderer jeg.

Svømmere er helt forskånet for gener fra dårligt vejr og tager en sikker førsteplads i kategorien.

5. at man virkelig mærker farten undervejs

Jo, det kan give et gevaldigt sug i maven, når man hamrer ned ad en stejl bakke på sin cykel. Men et mere moderat cykeltempo er nu heller ikke værst. Bare det at se og mærke bevægelsen gennem landskabet er for mange cykelryttere en vigtig del af motivationen i træningen.

Det er klart, at cyklingen har et overtag i denne kategori. Nummer to er løb. For løbere afhænger fartoplevelsen i særlig grad af omgivelserne. I en smal, befærdet gade kan selv en halvlangsom løber opleve, at verden suser raskt forbi for hvert skridt, mens en lang lige landevej i ensformigt terræn næsten kan ophæve følelses af at bevæge sig fremad.

I hvert fald er der mere speed i løb end i svømning. Vand er tykkere end luft, og derfor har de fleste svømmere svært ved at manøvrere sig fremad i en hastighed, der er højere end gå-tempo. Når det er sagt, så indebærer svømning trods alt bevægelse fra ét punkt til et andet, hvilket ikke kan siges om fx træning i motionscenter.

6. at man har et stort konditionsmæssigt udbytte pr. træningstime

Den sikre vej mod et bedre kondital går gennem høj intensitet i træningen. Og i princippet er det lige meget, hvilken form for træning det er. Erfaringen viser imidlertid, at nogle træningsformer er mere effektive til at sparke konditionen i vejret end andre.

Når man løber, bærer man hele sin vægt, og det er formentlig afgørende for, at mange har ret høj puls ved løb. I cykling fordeles kropsvægten på to hjul, og derfor er marchfarten knap så krævende. De fleste cykeltræner således ved en lavere puls, end hvis de løber, men cykler så til gengæld i længere tid. Ud fra en effektivitetsbetragtning vinder løb.

Gode svømmere kan nemt give den fuld gas i et svømmebassin, men også her slipper man for at bære en masse kilo, og min vurdering er, at pulsen typisk er endnu lavere ved svømning end ved cykling.

7. at der sker en stor styrkelse af muskler og led pr. træningstime

Når man svømmer, skabes fremdriften som regel ved, at man bevæger det meste af kroppen samtidig. Det er en klar fordel ved svømningen. Løb er derimod forbavsende lidt styrkende for kroppens muskulatur. Selvom man jo bruger især benene, når man løber, så skabes der ikke megen muskelmasse. Man kan endda argumentere for, at muskler kan være en ulempe for en løber, fordi det øger kropsvægten, og for hvert kilo kropsvægt forøges kilometertiden med 2-3 sekunder.

Cykelryttere opbygger synlige muskler i benene. Derimod styrkes resten af kroppen ikke meget, da den holdes i ro det meste af tiden.

8. at der er lav risiko for overbelastningsskader

Også her får løb bundkarakter. Løbere giver fysioterapeuter smør på brødet, for der er så mange steder, der kan opstå skader – fra tå til ryg. Den primære grund er, at man bærer sin egen vægt, vel at mærke ved landing på ét ben ad gangen.

Både i svømning og cykling undgår man dette. Især svømning fremhæves ofte for sin skånsomhed mod kroppen. Cykling er også relativt skånsomt, omend ømhed i ryg, sår i skridtet og smerter i knæ er blandt de hyppige skader.

9. at der er lav risiko for akutte uheld under træningen

Svømning tager her sin tredje topplacering i træk. Der er ikke meget, der kan gå galt under svømning, og selv hvis uheldet er ude, sidder der livreddere klar ved bassinkanten.

Mere risikabelt er det, når man som løber bevæger sig ud på vejene, for der kan være ujævnheder i underlagt og ikke mindst andre trafikanter, nogle af dem “hårde”.

Og alligevel er løb ikke nær så risikabelt, som hvis man cykler. På cyklen har man fart på, og et styrt eller en påkørsel af et fast objekt kan i sig selv føre til alvorlige skader på personen. Mest frygtet er dog nok kollision med en bil.

Dertil kommer, at der kan ske svigt i cyklens mekaniske dele. Hvis man lader punkteringer indgå i kategorien akutte uheld, er billedet endnu tydeligere.


Læs mere om sammenligningen her: http://www.danskebjerge.dk/topolitik8.htm

/Jacob



Derfor er løb bedre end cykling

Om Danskebjerge.dk Posted on Mon, March 03, 2014 00:44:36

Kalenderen siger forår, og så bliver det
danske landskab endnu mere tillokkende at bevæge sig ud i. Men skal det
være på løbesko eller på cykelhjul?

“Det afhænger af smag og behag,” lyder det
nemme svar. Men jeg mener nu nok, at man til en vis grad kan basere sit
valg på objektive kriterier. For eksempel om motionsformen er skånsom
mod kroppen – eller nemt giver skader. Om det er en billig og enkel
sport at dyrke – eller en dyr og lidt mere besværlig. Og så videre.

Jeg er nået frem til i alt 9 parametre,
som man kan måle motionsformer på. Og så har jeg ud for hhv. løb og
cykling givet nogle simple karakterer (fra 1 til 3). Jeg har også
inddraget svømning, som er en anden klassisk motionsform – og som dyrkes
af et stigende antal motionister i forbindelse med triatlon.

Se hele sammenligningen her:

http://danskebjerge.dk/topolitik8.htm

Det samlede resultat viser, at løb scorer
højere end cykling. Løbetræningens store styrke er, at den er nem at gå
til, og det er effektivt. Cykling kræver mere udstyr, mere logistik og
mere træningstid. Kun på fartoplevelse og mulighed for variation af
træningsruter er cykling helt i top.

Lige før målstregen kommer svømningen dog
susende og overhaler løb. Det kom lidt bag på mig. I perioder af året
dyrker jeg selv både løb, cykling og svømning, og af de tre er det
svømningen, jeg har sværest ved at motivere mig til. Men opgørelsen
siger altså, at jeg burde elske det. Svømning giver bl.a. en bedre
træning af hele kroppen, og så er der lavere risiko for
belastningsskader og ulykker.

Vil min sammenligning nu få tusinder af
danskere til at strømme til svømmehallerne, mens racercyklerne står og
ruster op hjemme i garagerne? Nej, selvfølgelig ikke, og det hænger nok
sammen med, at der i praksis er andre ting, der spiller ind. For
eksempel: hvad vennerne dyrker. Og hvad man individuelt føler, man er
bedst til. Men det kan også handle om selve grundteknikken i sporten:
Nogle har det sikkert bare bedre med at sidde og træde i nogle pedaler,
end med at sætte af og lande i nogle sko. Den slags er svært at måle på.

Alligevel synes jeg faktisk, at man kan
bruge sammenligningen til noget. Den underbygger antagelsen om, at løb
passer bedre til det travle hverdagsmenneske, end cykling gør. Og at løb
nok bør anbefales som primær udendørs motionsform for utrænede. Til
gengæld er cykling et rigtig godt supplement til løbetræning, bl.a.
fordi det generelt er en mere skånsom træningsform.

/Jacob



Next »