Hellere sent end aldrig. Jeg opdagede lige, at Aarhus Stiftstidende tilbage i februar bragte en artikel om danske skisportssteder. De havde taget udgangspunkt i Danskebjerge.dk’s tema om skibakker (navnlig listen over forskellige lokaliteter), og så kontaktet nogle af de folk, der har eller har haft med aktiviteterne at gøre.

Nu blev det så en noget sløj skisæson, selv efter danske forhold. Men det er jo sådan set en meget sjov historie alligevel – at der trods alt er nogle pister rundt omkring i kongeriget. 🙂

Jeg kan da også se på Danskebjerge.dk’s webstatistik, at temaet om skibakker er noget af det, der læses mest og søges mest på. Mange gange kommer folk ind på sitet via en Google-søgning på ord som “skibakker”.

Læs hele den udmærkede artikel her.

/Jacob