Blogsbjerg

DANSKEBJERGE.DK’s NYHEDSBREV
17. februar 2013

****************************

Årstiderne snyder. Vi tænker på marts som en forårsmåned, men det meteorologiske forår begynder først omkring midten af marts. Med andre ord er der stadig en måned med vinter forude. Og med mange frostdage i sigte kan man fortsat nå at tilbringe en del fornøjelige timer på de danske skibakker.

Oversigten over disse steder lader Danskebjerge.dk ligge på forsiden nogen tid endnu, da det ifølge sitets webstatistik er en service, der bruges af ganske mange:

http://danskebjerge.dk/artikler-skibakker.htm

Året blev skudt i gang med et væld af besøgende på Danskebjerge.dk. Folk kom først og fremmest for at læse om kåringen af Danmarks hårdeste bjergløb. Medvirkende til det høje besøgstal var bl.a. fin omtale på Politiken.dk.

Hvis du skulle have misset kåringen – den femte af sin slags -, kan du nå det endnu:

http://danskebjerge.dk/artikler-haardest2012.htm

Ellers har årets første større tema været kortlægningen af Danmarks største bjerge.

Men ikke dem, man kan finde på et landkort eller via veje og stier. Det terræn, der har de største højdeforskelle i Danmark, ligger nemlig ikke på landjorden, men ude i de danske farvande.

Læs om Danskebjerge.dk’s granskning af vores undersøiske toppe, dale og skråninger her:

http://danskebjerge.dk/artikler-havetsbjerge1.htm

En anden aktuel ting på sitet er det seneste afsnit i interviewserien med danske bakke-entusiaster. Denne gang har vi fat i en af de mest “hardcore” af slagsen, kan man vel godt sige.

http://danskebjerge.dk/artikler-troelsvesterlund.htm

Og her til sidst kommer præsentationen af en helt ny sag på Danskebjerge.dk. Eller ny og ny. Det er i virkeligheden en opfølgning på en tidligere artikel.

For et års tid siden undersøgte Danskebjerge.dk nemlig, hvor langt under havets overflade Lammefjordens lavest beliggende terræn egentlig befinder sig – og en af konklusionerne var, at den inddæmmede fjords beliggenhed gjorde den til Vesteuropas lavest beliggende sted. Men selveste Geodatastyrelsen – den tidligere Kort- og Matrikelstyrelse – har gransket yderligere i sagen, og det har givet anledning til en uddybende artikel, hvor praktisk taget alt, hvad der er lavt, er endevendt.

Læs om den seneste udvikling i sagen her:

http://danskebjerge.dk/artikler-lavestepunkt3.htm

Og husk endelig at holde øje med Blogsbjerg og med Danskebjerge.dk’s Facebookside, hvis du vil opdateres på det nyeste om Danmarks landskab. Eller selv har noget, du vil ytre om det. 🙂

Mange bakkehilsner

Jacob

Nogle gange skriver medierne om Danskebjerge.dk, fordi Danskebjerge.dk har givet lyd fra sig.

Men i stigende grad sker det, at en avis, et magasin eller et website hører om Danskebjerge.dk ad anden vej og skriver om det.

Tag nu den femte kåring af det hårdeste danske bjergløb. Traditionen tro blev der sendt et par pressemeddelelser ud, men i beskedenhedens navn kun til nogle få medier. Alligevel skriver ikke bare Kristelig Dagblad, men også Morgenavisen Jyllands-Posten om det, og det er da en ganske fyldig note, JP har lavet.

Hvor redaktionerne har læst om sagen henne, ved jeg ikke, men man kan vel godt se det som tegn på, at Danskebjerge.dk’s emner interesserer bredt?

/Jacob

DANSKEBJERGE.DK’s NYHEDSBREV
31. december 2012

****************************

Når solen næste gang stiger op over
Danmarks bjerge, hedder året 2013. Det bliver forhåbentlig et år
med lige så mange højdepunkter som det, vi nu forlader.

Som man har kunnet lytte og/eller læse
sig til på Bornholm og i Sønderjylland – og måske andre steder i
landet? -, så har Danskebjerge.dk også ved dette årsskifte kåret
den hårdeste løbe-event i Danmark. Et bornholmsk løb var ny
kandidat, og løbet sprang frejdigt direkte ind på førstepladsen. Muligvis
har du allerede læst om det via forsiden på Danskebjerge.dk. Ellers
er kåringen her:

http://danskebjerge.dk/artikler-haardest2012.htm

Ved samme lejlighed hædrede
Danskebjerge.dk det mest populære bjergløb i landet. Det er nok
ikke en kåring, der vil foregå hvert år, men det var ligesom på
tide at markere en succes, der ikke kun bygger på en hård rute, men
også på en evne til at tiltrække rigtig mange deltagere. Læs mere
om det sønderjyske løb her:

http://danskebjerge.dk/artikler-mestpopulaerebjergloeb.htm

Disse kåringer var langt fra den
eneste gang, at medierne omtalte Danskebjerge.dk’s aktiviteter. Der
er samlet en gennemgang her:

http://danskebjerge.dk/artikler-medier5.htm

Denne gennemgang er samtidig en slags
årskavalkade med de højdepunkter, der har været i
Danskebjerge.dk-regi. Ikke alle begivenheder og artikler er dog med.
Et mere fuldstændigt overblik får du på artikeloversigten, der
netop er blevet opdateret:

http://danskebjerge.dk/artikler.htm

Mere bjergstof er lige på trapperne.
Det gælder f.eks. et stort tema om Danmarks åse, en opfølgning på
undersøgelsen af Danmarks laveste punkt, en beskrivelse af Danmarks
undersøiske bjerge, et interview med en af landets mest ihærdige
bakkeentusiaster og meget andet.

Så hold øje med Danskebjerge.dk også
i det nye år!

De bedste bakke og nytårshilsner

Jacob

DANSKEBJERGE.DK’s NYHEDSBREV
25. november 2012

****************************

Kære bjergven.

Hvad vinteren vil bringe er uvist, men hvis der en dag drysser hvidt ned fra oven, er det godt at være forberedt. Derfor kan du nu på Danskebjerge.dk’s forside finde indgangen til Danmarks mest grundige beskrivelse af landets alpine skisportsanlæg. Uanset om du befinder sig i Jylland, på Fyn, på Sjælland eller på Bornholm, findes der nemlig steder, hvor du kan glide ned ad ægte sneklædte danske pister. Og nogle af stederne er der endda både snekanoner og lifte.

Du kan også læse om tidligere tiders skianlægsprojekter og om projekter, der aldrig blev realiseret. Det er spændende historier!

I øvrigt er der et nyt projekt undervejs i Jylland. Godt nok ikke udendørs, sådan som det er tilfældet med de andre anlæg, Danskebjerge.dk har beskrevet. Men alene det, at man har ambitioner om at bygge Danmarks største skibakke, er da værd at anerkende:

http://epn.dk/brancher/turisme/article4918102.ece

Ellers kan du finde mange andre bakkerelaterede artikler på Danskebjerge.dk’s blog Blogsbjerg.

Siden sidste nyhedsbrev er der bl.a. kommet indlæg om den stigende opløbsstrækning ved et kommende DM i landevejscykling ved Mols Bjerge, om et nyt træningslandskab på Midtsjælland, om bjerge under vand og om markveje, der forsvinder.

http://blogsbjerg.danskebjerge.dk

Et nyt stort tema er på vej på Danskebjerge.dk. Det handler om åse – en særlig form for “bjergkæder”, der mest kendes fra områder som Danmark, hvor istidens gletsjere gled hen over bløde, klippeløse landskaber.

Danskebjerge.dk vil kortlægge alle større åse i landet og beskrive dem med tal, ord, billeder og kortdata. Som modtager af dette nyhedsbrev kan du få en smagsprøve på, hvad temaet vil indeholde. Det er en side, der handler om Køge Ås på Østsjælland:

http://danskebjerge.dk/artikler-danskeaase-koege.htm

Følg med i projektet ved at kigge hyppigt forbi www.danskebjerge.dk. Eller hvad med at blive ven med Danskebjerge.dk på Facebook:

http://www.facebook.com/Danskebjerge.dk

Mange bakkehilsner

Jacob

DANSKEBJERGE.DK’s NYHEDSBREV
19. oktober 2012

****************************

Kære bjergven.

I denne tid går det ned ad bakke med temperaturerne, og bladene falder af træerne. Men inden du bliver helt deprimeret af forfaldet omkring dig, skulle du få øjnene op for de mange opture, der faktisk er at finde i dine omgivelser.

Hvad med for eksempel at gå på jagt efter stigninger? Dem er der en hel del af i Danmark, og Danskebjerge.dk har samlet de allerstørste her:

http://danskebjerge.dk/artikler-stoerstetoppe.htm

Denne nye opgørelse fortæller om de største skråninger i Danmark. Det vil sige: ikke nødvendigvis de højest beliggende punkter, men derimod de steder, der har den mest markante højdeforskel – og dermed de mest udfordrende opstigninger og (ofte) de skønneste udsigter.

Overvej at bruge de sidste dage af efterårsferien på at bestige disse fine danske bjerge. De har det til fælles, at de stiger med mindst 100 højdemeter inden for den sidste kilometer frem mod toppen.

Hvis du i stedet – eller også – er interesseret i de højeste punkter i landet, så har Danskebjerge.dk selvfølgelig også en liste over disse:

http://danskebjerge.dk/dansktop.htm

Ny Top 10
Og apropos nye lister. Danskebjerge.dk har revideret listen over landets skrappeste asfalterede stigninger. Nu er det en Top 10-liste, der udelukkende indeholder stigninger med 80 højdemeter eller derover. Samtidig har de en gennemsnitlig stigningsprocent på mindst 5. Det er ret strenge krav. Faktisk så strenge, at en stigning som hollandske Cauberg, der er fast bestanddel af cykelklassikeren Amstel Gold Race og i år også var med på VM-ruten i landevejscykling, ikke ville kvalificere sig til listen. Den har ikke nok højdemeter og er heller ikke tilstrækkelig stejl…

Den nye liste, der erstatter den gamle Top 12-liste, ses her:

http://danskebjerge.dk/artikler-1-10.htm

Opdaterede meninger
Danskebjerge.dk er meget andet end lister, højdemeter og stigningsprocenter. Danskebjerge.dk er også holdninger. Dem finder du under sektionen “Topolitik”, som faktisk har været en del af sitet stort set siden starten for seks år siden.

Nu har sektionen fået en helt ny indgangsside, hvor Danskebjerge.dk’s vigtigste synspunkter er samlet. Samtidig er der blevet rokeret om på de andre sider, men hvis bare du bruger rækken med links nederst, skulle det gerne fortsat være nemt at navigere rundt.

Kast et blik på indgangssiden, og send gerne en besked via tekstfeltet:

http://danskebjerge.dk/topolitik1.htm

Kommende artikler
I løbet af efteråret vil der blive arbejdet på større og mindre tilføjelser til Danskebjerge.dk. Det kan bl.a. afsløres, at en analyse af GPS-ure er på vej – med særlig vægt på højdedata.

Ha’ et fortsat godt og OPmuntrende efterår

Mange bakkehilsner

Jacob

Forleden sendte Ritzau en besked ud til landets nyhedsmedier. Her blev der korrigeret en oplysning, der indgik i et tidligere udsendt telegram:

“Telegrammet ‘Nordhaug napper sejren på kongeetapen’ er korrigeret i andet afsnit. Ifølge danskebjerge.dk stiger bakken på Kiddesvej 19 procent og ikke 21 procent, som løbsarrangørerne hævder.”

Sådan! Det er skønt, at selv et nyhedsbureau som Ritzau ikke føler sig for fin til at interessere sig for den type informationer. De kunne jo have valgt at skide Danskebjerge.dk et stykke og henholde sig til, at DCU er mere troværdig, men her valgte de altså at tro på førstnævnte. 🙂

Der er da også tale om den mest gennemopmålte vej i kongeriget. Nogle veje er lidt svære at lave præcise opmålinger på, men lige netop Kiddesvej er ret medgørlig. Derfor kan der ikke være nogen som helst tvivl om, at Kiddesvejs maksimale stigningsprocent er 19 (afrundet). Mere her:

http://www.danskebjerge.dk/artikler-stejlesteveje6.htm

I øvrigt forlyder det, at Vejle Kommune selv har målt vejen op og nået frem til samme resultat.

Nu venter vi spændt på, hvordan Kiddesvej bliver omtalt til næste år, når Post Danmark Rundt igen kommer forbi.

/Jacob

DANSKEBJERGE.DK’s NYHEDSBREV
1. september
2012

****************************

Kære
bjergven.

Man siger, at det er koldt på toppen, og denne sommer har talemåden haft en
særlig berettigelse. For med sommertemperaturer, der har været de laveste i 12
år, har ture til Danmarks forblæste højlandsområder ofte krævet en ekstra
trøje.

Men når nu varmegraderne ligger i den lave ende, kan man jage en anden type
grader. Nemlig maksimale stigningsgrader! Danskebjerge.dk offentliggjorde i
august listen over Danmarks stejleste veje. Faktisk er der to lister: En Top
20-liste med Danmarks allerstejleste asfalt og så en liste, hvor andre stejle
gader og stræder er med. Opgørelsen, der har taget over to år at lave, viser, at
en vej skal stige med mere end 18% for at komme i Top 20. Det siger noget om, at
de danske veje bestemt ikke bare er flade som pandekager.

Kiddesvejs korrekte stigning
Blandt de øvrige resultater
af undersøgelsen kan nævnes, at det nu er slået helt fast, at Kiddesvej i Vejle
– vejen, der indgår i kongeetapen i Post Danmark Rundt – højst stiger med 19%.
Det er to procentpoint færre end angivet af bl.a. DCU.

Hvis du ikke allerede har læst om de stejleste veje, så gør det her:

http://www.danskebjerge.dk/artikler-stejlesteveje1.htm

Nederst på siden er der links til en række nye artikler om emnet. Tjek også
Danskebjerge.dk’s video fra Christian Winthersvej!

Nye besøgsrekorder
Og det var ikke kun vejstrækningerne,
der steg i sommerens løb. Det gjorde også besøgstallene på Danskebjerge.dk. Både
i juli og august var der over 300 unikke besøg pr. dag på sitet, og august slog
rekord i sidevisninger: 778 var der i gennemsnit pr. dag. Uden tvivl var den nye
undersøgelse af de stejleste danske veje medvirkende til stigningen.

Men der er plads til mange flere gæster. Så lad endelig jeres omverden vide,
at der findes et site, der hedder Danskebjerge.dk! Ligesom der er en tilhørende
Facebook-side og en blog, hvor der jævnligt kommer opdateringer.

Små justeringer
Meget stof på Danskebjerge.dk handler om
data. Især om højder, længder og hældninger. Det lyder meget objektivt, men det
betyder alligevel ikke, at tal bare er tal, og at lister er lister én gang for
alle. Opgørelsesmetoder kan diskuteres og evalueres, og Danskebjerge.dk er på
vej med nogle mindre justeringer af, hvordan visse data skal tolkes. Bliv derfor
ikke overrasket, hvis du en dag opdager, at der et sted er tilskrevet en ekstra
højdemeter eller byttet om på en placering eller to.

Og hold i øvrigt øje med andre tiltag resten af året. Der arbejdes f.eks. på
et tema om åse – de sære aflange sandbakker på Fyn og Sjælland – og om Danmarks
bedste udsigter.

Ha’ et godt efterår.

Mange bakkehilsner
Jacob

Nogle vil måske mene, at det lyder lidt bombastisk. Men jeg mener faktisk, at det projekt, som nu offentliggøres på Danskebjerge.dk, har historiske dimensioner.

Det handler selvfølgelig om undersøgelsen af Danmarks stejleste veje.

Ingen har før gjort noget lignende. Ingen har før dokumenteret systematisk, hvor stejle de stejleste gader og stræder i landet er.

Og det har heller ikke været helt enkelt at gøre. Som det er i dag, kan en vejs maksimale stigningsprocent ikke udregnes ud fra tal og kort. Der findes godt nok forskellige ret detaljerede højdedata, men ikke så detaljerede, at de kan angive maksimale stigning. Her må man måle sig frem på stedet.

Undersøgelserne har krævet mange rejser rundt omkring i kongeriget.

De har taget tid – mere end to år.

Og de har kastet mange forundrede blikke af sig fra forbipasserende!

Og hvad kan man så bruge resultaterne til? Det kommer an på, hvem man er.

Hvis man er statistiknørd, er det sjovt at sammenligne procenterne. Hvis man er motionist, kan det være relevant at vide, hvor man finder de største udfordringer. Hvis man er almindelig dansker, der interesserer sig for oversete afkroge af hjemlandet, kan det også være værd at kigge på opgørelsen og måske ved hjælp af den finde frem til de stejleste veje og opleve dem ved selvsyn. Ud over en betydelig hældning venter der ofte en smuk udsigt fra toppen.

Men undersøgelsen tjener også det formål at nuancere billedet af terrænet i Danmark. Mange danskere har den opfattelse, at stigninger er noget, man skal finde i udlandet. Det er ikke rigtigt. Som listen viser, er der adskillige danske veje, hvis stigningsprocenter kan måle sig med dem, man møder, når det går allermest opad i f.eks. Alperne og de norske fjelde.

Og nej, Kiddesvej – den berømte stigning, der indgår i Post Danmark Rundt – er ikke topscoreren. Kiddesvej er godt nok en meget stejl gade, men der findes dansk asfalt, der er stejlere. Flere steder endda.

Billedet ovenfor viser Ringbakken i Odsherred. Den stiger med op til 21,5% – 2,5 procentpoint mere end Kiddesvej. Og så ligger Ringbakken endda “kun” på en delt syvendeplads.

/Jacob

DANSKEBJERGE.DK’s NYHEDSBREV
7 august 2012

****************************

Kære bjergven.

Først lige en oplevelse fra min egen verden:

Jeg har denne sommer deltaget i to motionscykelløb, begge på godt 100 km. De havde det til fælles, at jeg kom godt igennem, men også, at jeg dummede mig undervejs: Jeg ville give den gas i fronten af den gruppe, jeg sad i, og da vi så ramte en bakke, røg jeg lige lukt igennem gruppen og sad alene tilbage – med en puls i det røde og lårmuskler med meget lav pH-værdi.

Jeg burde vel egentlig drage konsekvensen og holde igen på de forbandede bakker. Men lur mig, om jeg ikke også dummer mig næste gang. Bakkerne er trods alt en del af løbsoplevelsen. Det er ofte dem, der sidder tilbage i erindringen efter sådan et løb, hvor man ellers bruger meget tid på at glo på den forankørendes baghjul.

Det er stigningerne, der giver løbene karakter. Så skidt pyt med, om de koster et par unødige minutter på sluttiden. Men drømme kan man jo altid. Drømme om, at man en dag tordner op ad dem og efterlader de andre prustende bagude.

Danmark Rundt-bakker opdateret
I etapeløbet Post Danmark Rundt, som der kun er få uger til, spiller stigningerne også en væsentlig rolle. Godt nok er det ikke de store alpine bjerge, som rytterne møder, men fordi der kun er få etaper i løbet, kan en barsk knold få afgørende betydning for udfaldet.

Danskebjerge.dk har netop opdateret oversigten over de mest kendte stigninger i Post Danmark Rundt:

http://www.danskebjerge.dk/artikler-danmarkrundtbakker-2012.htm

Utopisk bjergetape med hold i virkeligheden
Når der tales om stigninger i Danmark, præges snakken ofte af to ting: Uvidenhed og ironisk distance.

Uvidenheden handler om, at mange slet ikke er klar over, at der findes danske stigninger, der har internationalt format. Og den ironiske distance optræder, når folk sætter det danske landskab op mod f.eks. de franske alper og konkluderer med et grin, at der er en verden til forskel.

Danskebjerge.dk vil godt tegne et mere nuanceret billede af Danmarks bakker. Derfor blev en af årets Tour de France-etaper brugt til at vise, hvordan man i Jylland faktisk kan tilrettelægge en rute, som uden videre matcher en officiel middelsvær bjergetape i Tour’en. Analysen vakte nogen opsigt og blev bl.a. omtalt i TV2’s Tour-studie. Hvis du ikke allerede har læst om den i Vejle Amts Folkeblad, på Cykelmagasinet.dk eller på jp.dk, kan du gøre det her:

http://danskebjerge.dk/artikler-danskbjergetape.htm

Den potentielle danske Tour-etape har vundet yderligere relevans i forbindelse med nyheden om, at man i DCU nu undersøger muligheden for en dansk Tour-start. Danskebjerge.dk håber, at man denne gang inddrager nogle af de hårdeste danske stigninger i ruteplanlægningen.

Flere trapper og flere hårnålesving
Selvom der med jævne mellemrum dukker nye tiltag – som ovennævnte – op på Danskebjerge.dk, så er det måske også værd at holde øje med “de gamle”. De udbygges nemlig ind imellem. F.eks. er der for nylig kommet en ny trappe på listen over de længste trapper i den danske natur. Nemlig trappen ved Maglesø på Midtsjælland:

http://danskebjerge.dk/artikler-haardestetrapper.htm

Fælles for trapperne er, at de har mere end 100 trin og en højdeforskel på mere end 20 højdemeter.

Også under temaet danske hårnålesving er der blevet tilføjet flere oplysninger og fotos:

http://danskebjerge.dk/artikler-haarnaalesving2.htm

Meget andet end cykling
På grund af VM og Giro d’Italia har Danskebjerge.dk det sidste års tid været meget præget af landevejscykling. Det fremgår stadig af forsiden, og hvis man har brug for tilbagekig, er der rig mulighed for det.

Men Danskebjerge.dk er så meget mere. Det ses bl.a. af den seneste tophistorie, der handler om Danmarks højest beliggende kirker! Se hvilke der er tættest på Guds himmel:

http://danskebjerge.dk/artikler-kirker2.htm

Noget stort på vej
Som tidligere nævnt, har Danskebjerge.dk igennem længere tid arbejdet på et projekt, der vel må betegnes som det mest omfangsrige i sitets historie. Mere skal ikke afsløres her, men der går ikke lang tid, før du får det at se. Forhåbentlig ikke kun på www.danskebjerge.dk, men også i andre medier.

Hvis du vil følge med, er det en god idé at blive ven med Danske Bjerge på Facebook:

http://www.facebook.com/Danskebjerge.dk

Mange bakkehilsner

Jacob

Denne sommer har Danskebjerge.dk igen været i avisernes spalter. Senest i den udmærkede avis Vejle Amts Folkeblad, hvor der blev sat fokus på Vejles muligheder for at markedsføre sig som bjergby. Den første artikel handlede især om Troels Vesterlund Nielsens synspunkter – som fik opbakning af byrådspolitikere -, mens den anden (et par dage senere) gik på Vejles potentiale som centrum for større cykelløb, f.eks. en Tour de France-etape. I den forbindelse var der grundig omtale af Danskebjerge.dk’s analyse af sværhedsgraden af det vejlensiske terræn.

Samme analyse er i sommerens løb blevet omtalt i bl.a. Jyllands-Posten og såmænd også i TV2’s Tour-studie.

Danskebjerge.dk har netop offentliggjort en undersøgelse af danske kirkers beliggenhed. Den ventes at få omtale i bl.a. avisen Sjællandske.

/Jacob