Jeg vil lige uddybe min pointgivning i forbindelse med sammenligningen af de tre motionsformer løb, cykling og svømning. Det skulle gerne gøre det klarere, hvad jeg har lagt vægt på i mine vurderinger.
1. at det er billigt at anskaffe udstyr og bruge faciliteter:
Her får løb den bedste score, fordi man kun behøver tøj for at kunne løbe (idet jeg hævder, at nøgenløb stadig ikke er slået igennem for alvor….).
Cykling kræver udstyr, herunder naturligvis en racercykel, som i sig selv kan være en udgift, når den skal vedligeholdes. Svømning kræver meget lidt udstyr, men til gengæld koster det noget at få adgang til svømmehallen. Jeg vurderer svømning og løb til at ligge ret tæt her.
2. at man er fri for praktisk besvær før og efter cykling:
Når man skal løbe om sommeren, skal man stort set kun hoppe i de korte rør og et par løbesko – så er man klar. Vinterløb kan kræve lidt mere beklædning, men det er stadig ret nemt.
Cykling kræver en del mere forberedelse, både i forhold til cyklen (luft i dækkene, eventuel smøring osv.) og i forhold til én selv (hjelm, handsker, cykelsko, proviant osv.). Og bagefter kan der også være noget afvaskning o.l., for ikke at tale om reparationer, hvis der er bøvl med mekanikken.
Svømning vurderer jeg til at score højere end cykling her, for godt nok er svømning for mange udøvere forbundet med transport (til og fra svømmehallen), men det er kun en gang omklædning og en tur under bruseren, der skal klares før og efter svømmeturen.
Der er selvfølgelig også dem, som ikke har noget problem med den tid, der må investeres før og efter træning. De elsker måske endda at pusle om deres cykel, eksempelvis. Det er så blot et af de tilfælde, hvor individuelle præferencer kan spille ind.
3. at der er mange muligheder for at variere træningsruterne:
Selv hvis du holder af forudsigelighed i træningen, har du glæde af at kunne variere en træningsrute, fordi forskellige distancer, forskelligt underlag osv. er med til at styrke dig på en lang række punkter.
Cykling er god her, fordi der i et land som Danmark er rigtig mange asfaltveje på kryds og tværs i terrænet. Det har løbere også gavn af, men løberes træningsdistancer er kortere end cykelrytternes, så variationsmulighederne er lidt mere begrænsede, omend løbere jo til gengæld har nemmere adgang til stier og grusveje.
Svømning i svømmehal er dødens pølse, når det gælder variation af ruter. Det er et af svømningens helt store indbyggede svagheder, og sporten halter her langt efter de to andre.
4. at man kan dyrke den lige godt i alle vejrforhold:
Der er nok ikke mange cyklister, der er vilde med koldt og vådt vejr. Løbere bryder sig heller ikke om det, men det højere tempo gør pedaltræderne mere udsatte for ubehageligheder end dem i løbesko. Mange cyklister har også oplevet, at regnvejr øger risikoen for punkteringer. På meget varme sommerdage er cykelrytterne derimod lidt bedre stillet end løberne, fordi kroppen er mere i ro, og vinden har en kølende virkning. Samlet set står løb dog stærkest af de to, vurderer jeg.
Svømmere er helt forskånet for gener fra dårligt vejr og tager en sikker førsteplads i kategorien.
5. at man virkelig mærker farten undervejs
Jo, det kan give et gevaldigt sug i maven, når man hamrer ned ad en stejl bakke på sin cykel. Men et mere moderat cykeltempo er nu heller ikke værst. Bare det at se og mærke bevægelsen gennem landskabet er for mange cykelryttere en vigtig del af motivationen i træningen.
Det er klart, at cyklingen har et overtag i denne kategori. Nummer to er løb. For løbere afhænger fartoplevelsen i særlig grad af omgivelserne. I en smal, befærdet gade kan selv en halvlangsom løber opleve, at verden suser raskt forbi for hvert skridt, mens en lang lige landevej i ensformigt terræn næsten kan ophæve følelses af at bevæge sig fremad.
I hvert fald er der mere speed i løb end i svømning. Vand er tykkere end luft, og derfor har de fleste svømmere svært ved at manøvrere sig fremad i en hastighed, der er højere end gå-tempo. Når det er sagt, så indebærer svømning trods alt bevægelse fra ét punkt til et andet, hvilket ikke kan siges om fx træning i motionscenter.
6. at man har et stort konditionsmæssigt udbytte pr. træningstime
Den sikre vej mod et bedre kondital går gennem høj intensitet i træningen. Og i princippet er det lige meget, hvilken form for træning det er. Erfaringen viser imidlertid, at nogle træningsformer er mere effektive til at sparke konditionen i vejret end andre.
Når man løber, bærer man hele sin vægt, og det er formentlig afgørende for, at mange har ret høj puls ved løb. I cykling fordeles kropsvægten på to hjul, og derfor er marchfarten knap så krævende. De fleste cykeltræner således ved en lavere puls, end hvis de løber, men cykler så til gengæld i længere tid. Ud fra en effektivitetsbetragtning vinder løb.
Gode svømmere kan nemt give den fuld gas i et svømmebassin, men også her slipper man for at bære en masse kilo, og min vurdering er, at pulsen typisk er endnu lavere ved svømning end ved cykling.
7. at der sker en stor styrkelse af muskler og led pr. træningstime
Når man svømmer, skabes fremdriften som regel ved, at man bevæger det meste af kroppen samtidig. Det er en klar fordel ved svømningen. Løb er derimod forbavsende lidt styrkende for kroppens muskulatur. Selvom man jo bruger især benene, når man løber, så skabes der ikke megen muskelmasse. Man kan endda argumentere for, at muskler kan være en ulempe for en løber, fordi det øger kropsvægten, og for hvert kilo kropsvægt forøges kilometertiden med 2-3 sekunder.
Cykelryttere opbygger synlige muskler i benene. Derimod styrkes resten af kroppen ikke meget, da den holdes i ro det meste af tiden.
8. at der er lav risiko for overbelastningsskader
Også her får løb bundkarakter. Løbere giver fysioterapeuter smør på brødet, for der er så mange steder, der kan opstå skader – fra tå til ryg. Den primære grund er, at man bærer sin egen vægt, vel at mærke ved landing på ét ben ad gangen.
Både i svømning og cykling undgår man dette. Især svømning fremhæves ofte for sin skånsomhed mod kroppen. Cykling er også relativt skånsomt, omend ømhed i ryg, sår i skridtet og smerter i knæ er blandt de hyppige skader.
9. at der er lav risiko for akutte uheld under træningen
Svømning tager her sin tredje topplacering i træk. Der er ikke meget, der kan gå galt under svømning, og selv hvis uheldet er ude, sidder der livreddere klar ved bassinkanten.
Mere risikabelt er det, når man som løber bevæger sig ud på vejene, for der kan være ujævnheder i underlagt og ikke mindst andre trafikanter, nogle af dem “hårde”.
Og alligevel er løb ikke nær så risikabelt, som hvis man cykler. På cyklen har man fart på, og et styrt eller en påkørsel af et fast objekt kan i sig selv føre til alvorlige skader på personen. Mest frygtet er dog nok kollision med en bil.
Dertil kommer, at der kan ske svigt i cyklens mekaniske dele. Hvis man lader punkteringer indgå i kategorien akutte uheld, er billedet endnu tydeligere.
Læs mere om sammenligningen her: http://www.danskebjerge.dk/topolitik8.htm
/Jacob
