Blogsbjerg

I skrivende stund er der stadig gang i ubådsjagten i Stockholms Skærgård. Et område, der har sit navn, fordi det er et farvand med en masse små og store klippeøer.

Det har været fremført, at skærgården er et paradis for en ubåd, der vil gemme sig, og bunden af farvandet har været sammenlignet med bjergkæder. Det vil dog være forkert at sige, at skærgården er meget dyb. Sammenlignet med f.eks. fjordene på Norges vestkyst er dybderne ret beskedne. Fra Stockholm og ca. 35 kilometer ud mod Østersøen er farvandet ikke dybere end f.eks. Storebælt, dvs. i omegnen af 20-70 meter. Først i den ydre del af skærgården finder man enkelte steder dybder på over 100 meter. En måling, som jeg ikke selv har kunnet verificere, siger 120 meter som det dybeste.

Bevæger man sig et stykke endnu længere ud mod øst – til et farvand, der må siges at høre til Østersøen -, bliver det undersøiske landskab for alvor dramatisk. I renden Landsortsdjubet dykker terrænet til godt 450 meter under havets overflade. 459 meter, er der angivet på dette kort.

Det skulle gøre Landsortsdjubet til det dybeste sted i Østersøen. At der er så langt ned til bunden, har fået nogle til at tænke, at stedet er egnet som losseplads. Så igennem årene er der blevet dumpet såvel kemisk som moderat radioaktivt materiale på stedet.

Og ja, 459 meter er meget. Men faktisk er der et dansk farvand, der godt kan klare sig i sammenligningen. Se de største danske havdybder på dette kort:

http://www.danskebjerge.dk/artikler-havetsbjerge3.htm

Hvad så med terrænet oven vande i den stockholmske skærgård? Jeg har ikke gransket kortene minutiøst, men umiddelbart er øerne i skærgården ikke specielt høje. Det højeste punkt, jeg kunne finde, ligger i den sydlige del af området – ved noget, der hedder Trinntorp – og er på 85 meter over havet. Det er mindre end f.eks. Munkebjerg ved Vejle Fjord (93 meter over havet).

Er snakken om det komplicerede terræn i skærgården ud for Stockholm på afveje? Der er helt sikkert noget om, at det er kompliceret farvand. Men det er ikke højdeforskellene, der gør det. Når ubådsjagten er besværlig, så hænger det i højere grad sammen med, at de stenarter, som er dernede, forstyrrer de signaler, man prøver at opfange.

/Jacob

Nogle udgravninger på en mark ved Køge har vakt stor opsigt dette efterår. De afslørede, at der har ligget en cirkelformet vikingeborg på stedet. Voldene er stort set udslettet, så når arkæologerne har dækket det sidste hul til igen, vil der ikke være mange synlige rester tilbage af… – ja, hvad skal man kalde den vikingeborg?

Sammen med den sensationelle nyhed lanceredes navnet “Vallø Borgring”. Det skulle henvise til to forhold omkring lokaliteten:

1.) Det er Vallø Stift, der ejer marken
2.) Stedet har historisk set været benævnt Borgring

Navngivningen er imidlertid blevet mødt med kritik. Forbindelsen til Vallø Stift blev kritiseret, fordi mange mener, at ejerforholdet ikke må veje tungere end geografien, når sådanne steder navngives. Vallø som geografisk sted ligger et godt stykke længere mod syd end vikingeborgen. Så det vil være mere oplagt at opkalde borgen efter en af de bebyggelser, der ligger tæt ved. F.eks. landsbyen Lellinge. (Ikke overraskende har dette forslag stor tilslutning i Lellinge!)

Så er der diskussionen om det nye navns andet led, “Borgring”. Og den er om muligt endnu mere kompleks. “Borgring” er valgt, fordi det er i overensstemmelse med visse navne, der historisk er brugt i tilknytning til stedet. Navnene har faktisk lydt lidt forskelligt igennem århundrederne, men det er ikke dér, problemet er.

Problemet består i, at der findes en anden Borgring i området. Faktisk blot et par hundrede meter borte. Der er tale om en skovdækket forhøjning, som både byder på stejle skråninger, en lidt mystisk tværgående fordybning (se billedet ovenfor) og en gravhøj. Både mod vest, syd og øst er der markante skrænter, så teorien om, at der kan have ligget et mindre fæstningsanlæg på denne delvist runde banke, er forståelig – om end ikke bekræftet.

Det korte af det lange er, at adskillige officielle kort – både nye og gamle – betegner denne forhøjning som “Borgring”. Hvorimod de ikke nævner noget navn på det sted, hvor vikingeborgen ligger! (Se grafik herunder.)

Hvordan alt dette hænger sammen, er endnu ikke afdækket til bunds. Men man må konstatere, at navnet Borgring svæver noget ubeslutsomt hen over markerne ved Lellinge. Og den allerede eksisterende navneforvirring risikerer nu at vokse sig endnu større.

For hvis det “nye” navn Borgring står ved magt – eventuelt minus forleddet Vallø -, så står vi pludselig med to nabolokaliteter, der hedder præcis det samme.

Med mindre man da ligefrem skrotter navnet på forhøjningen med gravhøjen og den mystiske fordybning. Men hvad skal det sted så hedde? Et rent navnekaos truer forude.

Danskebjerge.dk har sendt nedenstående forespørgsel til Kulturstyrelsen for at høre nærmere om de officielle overvejelser omkring navngivningen af vikingeborgen. Det bliver interessant at se, hvad der kommer ud af det.

/Jacob

—

Kære Kulturstyrelse.

Jeg har læst, at Kulturstyrelsen nu siger god
for navnet “Borgring” som betegnelse for den vikingeborg, man har
fastslået eksistensen af ved Lellinge.

Jf.: http://www.kulturstyrelsen.dk/presse-nyt/derfor-hedder-vikingeborgen-borgring/

Det, der undrer mig i den forbindelse, er begrundelsen:

“Mange kilder ligger til grund for Museum Sydøstdanmarks grundige
research i forbindelse med navngivningen. Bl.a. viser ældre
kortmateriale, hvor borgen er aftegnet, at den var kendt som en
borg-ring.”

Hos Geodatastyrelsen finder jeg fire kort, der går
tilbage til 1800-tallet. På ikke et eneste af disse kort er stedet med
vikingeborgen forsynet med navn. Derimod er den kraftige forhøjning
længere mod vest navngivet. Stedet hedder “Borgring” på de tre nyeste
kort, mens det kaldes “Boring” på det ældste. Se vedhæftede.

Jeg
vil godt spørge, hvordan dette forhold har spillet ind i jeres
vurdering. Eller er der slet ikke blevet skelet til disse fire kort?

Dernæst
vil jeg godt høre, om I ikke er bekymret for, at der nu kan opstå
navneforvirring, når man inden for få hundrede meters afstand har to
lokaliteter, der begge hedder Borgring.

Glæder mig til at høre fra jer.

—

Kom ikke og sig, at centimeter ikke betyder noget. I den sydlige del af Guldborgsund er antallet af lystsejlere steget, efter at dybden af sejlrenden er blevet reguleret op med 0,8 meter.

Uregelmæssigheden hænger angiveligt sammen med, at den tidligere dybdemåling inkluderede toppen af søgræs og altså ikke udmålte den samlede afstand mellem bund og overflade.

http://folketidende.dk/…/Sejlrende-dybere-en…/artikel/262449

/Jacob

Normalt vil man sige, at en bakke er kendetegnet ved skrånende terræn. Men der er et andet fænomen, der ofte knytter sig til bakker. Nemlig vandløb.

Flere af Danmarks mest kendte stigninger begynder, netop som man har passeret hen over en å eller bæk.

Nogle gange kan man næsten ikke undgå at bemærke det, f.eks. ved Bobbe Å på Røbrovej nær Gudhjem eller ved Højen Skovvej lidt uden for Vejle.

Andre gange er vandløbet lagt ind under en stor vej, og så er det knap så åbenbart. Med mindre der er sat et skilt op, som direkte fortæller, at man her krydser en bestemt å – sådan som det f.eks. er tilfældet ved Vårby Bakke vest for Slagelse (se billedet).

Danskebjerge.dk har herunder udarbejdet en liste med udvalgte stigninger. Fælles for stigningerne er, at de tager fat, lige så snart man er kommet hen over en bro, der fører over et vandløb:

Rebildvej, Rebild
Starter lige efter bro over: Kovads Bæk
Længde: 1,4 km; stigning i snit: 5,2%

Højen Skovvej, Vejle (fra Ribe Landevej)
Starter lige efter bro over: Møgelbæk
Længde: 1,7 km; stigning i snit: 5%

Jellingvej, Vejle (fra Gormsgade)
Starter lige efter bro over: Grejs Å
Længde: 1,9 km; stigning i snit: 5,3%

Skibetvej, Vejle
Starter lige efter bro over: Vejle Å
Længde: 1 km; stigning i snit: 5%

Bjergevej (“Golfbakken”), Svanninge
Starter lige efter bro over: Horne Mølle Å
Længde: 1,7 km; stigning i snit: 4,5%

Vårby Bakke, Slagelse
Starter lige efter bro over: Vårby Å
Længde: 1,1 km; stigning i snit: 4%

Næsby Bro, Sorø (mod nord)
Starter lige efter bro over: Susåen
Længde: 1,5 km; stigning i snit: 3,3%
(Mere om Susåen her.)

Røbrovej (“Bobbebrødden”), Gudhjem
Starter lige efter bro over: Bobbe Å
Længde: 0,3 km; stigning i snit: 10%

Ypnasted, Svaneke
Starter lige efter bro over: Sølyst Bæk
Længde: 1,5 km; stigning i snit: 5,5%

Sammenhængen mellem vandløb og bakker er ikke tilfældig. En stor del af de danske bakker er opstået i tilknytning til dannelsen af en tunneldal i istiden. Denne tunneldal er senere blevet til en ådal.

Der er altså tale om, at stærke kræfter har “boret” sig vej gennem landskabet og derved skabt såvel fordybningen, som vandet kan løbe i, som de skrånende sider, som vi i dag som motionister og naturelskere kan nyde godt af – enten mens vi er på vej op eller ned, eller når vi står på toppen og nyder udsigten.

Kender du selv en å i nærheden af, hvor du bor eller opholder dig? Jamen, så lur mig, om ikke du også finder stigende terræn tæt ved. Vandløb markerer jo “lavpunkter” i landskabet, så det kan kun gå opad, så snart man har passeret vandløbet. Selvom der selvfølgelig er steder i Danmark, hvor begrebet “opad” skal forstås meget relativt.

/Jacob

Har du hørt om en bobbe?

Mange bornholmere har. Man møder ordet i et stednavn som Bobbe Å. Betydningen afsløres nederst i dette indlæg. Delikat er det ikke!

Men Bobbe Å har mere at tilbyde end en sproglig kuriositet. Åen ligger i en overordentlig smuk kløft ved Gudhjem. Og der er drøn på.

Der er nemlig under 10 kilometer mellem udspringet og udløbet. Og da udspringet ligger i over 100 meters højde over havet, skal der fart på, hvis vandet skal “nå” at komme helt ned på niveau med Østersøen.

Der er adskillige tilløb til Bobbe Å. Og de ligger højt. Det højest beliggende udspring, som Danskebjerge.dk kunne finde, ligger mellem Nyker Plantage og Rø Plantage – lidt øst for krydset Køllergårdsvej/Søndre Lyngvej. Højden er 116 meter. Men hele vejen langs Søndre Lyngvej fødes små vandløb, der har forbindelse til Bobbe Å.

Faktisk kaldes vandløbet først Bobbe Å fra det sted, hvor Sigtebæk og Bromme Å løber sammen. Det gør de i ca. 63 meters højde. Herfra går det for alvor stærkt, for der er kun et par kilometer til udløbet.

At der er tale om noget af en rende, mærker trafikanter på Røbrovej. Når de skal passere broen over Bobbe Å, skal de først gevaldigt meget ned ad bakke. Og derpå gevaldigt meget op. Der er ca. 30 højdemeters forskel og dét næsten uanset hvilken side man kommer fra. Stigningsprocenten er på barske 10 – i gennemsnit vel at mærke.

De to “tvillingebakker” udmærker sig på en anden måde. Nemlig ved, at de ser stejle ud på fotos. Der er ellers mange nok så hårde stigninger, der blegner i et kamera. Ikke Bobbebakkerne.

Vi skal dog endnu længere ned ad åen for at finde dens egentlige klimaks: Vandfaldet. Her dykker terrænet med 20 meter, hvoraf de fire er i form af et lodret fald. Det er ganske dramatisk at opleve, især når der er faldet store mængder nedbør i dagene forud. Alene lyden fra vandmasserne er voldsom.

Vandfaldet, der også kaldes Døndalfaldet, er en af Bornholms mange attraktioner, men det kunne godt fortjene endnu mere opmærksomhed. Det er kun på Bornholm, at der findes (naturlige) vandfald i Danmark, og vandfaldet i Bobbe Å er det største.

Se Danskebjerge.dk’s film fra Døndalfaldet her.

Og nu hvor man har stået dér og betragtet naturen i al sin storhed, er det måske meget godt at komme ned på jorden igen. For jeg skylder jo stadig svar på, hvad bobbe betyder.

Definitionen i Ordbog over det danske Sprog lyder således:

“(bornh.) klump af snot, støv og lignende i næsen; bussemand.”

Velbekomme, si’r jeg bare. Og god tur til Bobbe Å!

/Jacob

Susåen er den af de større danske åer, der har det højest beliggende udspring. Dermed er det også den af åerne med den største niveauforskel.

Det viser en gennemgang, som Danskebjerge.dk har lavet ud fra en Top 10-liste over de længste danske åer.

Man kunne måske ellers antage, at der var en tæt sammenhæng mellem åernes længde og forskellen i højde mellem udspring og udløb. Men det er ikke tilfældet.

Således befinder f.eks. Gudenåens udspring sig ca. 25 meter lavere end Susåens udspring, selvom Gudenåen med sine 158 km er Danmarks længste å og næsten dobbelt så lang som Susåen.

En anden lidt overraskende pointe er, at det er en sjællandsk å, der starter øverst. Overraskende, fordi det er Jylland, der har det højest beliggende terræn. Det højeste naturlige punkt i Jylland, Møllehøj, ligger således 50 meter højere end Sjællands toppunkt, Kobanke. Men dette faktum er altså heller ikke afgørende.

I øvrigt ligger Susåens udspring kun et par kilometer fra Kobanke. Hverken udspringet eller selve Kobanke befinder sig i udpræget kuperet terræn. Men de er beliggende på et plateau, der fylder ganske meget i det sydsjællandske landskab – med flere punkter, der rager mere end 100 meter i vejret.

Hvis man inddrager alle danske vandløb, bliver Susåens udspring dog udkonkurreret af nogle enkelte. Bjergskov Bæk har et tilløb nær Yding Skovhøj i en højde af 155 moh., Elling Bæk lidt længere mod sydøst starter 122 moh. Og alene på Bornholm finder man adskillige åer og bække, der begynder i 105-115 meters højde.

Til gengæld er alle disse vandløb en del kortere end Susåens 83 kilometer.

/Jacob

I millioner af år har de grønlandske fjelde gemt på enorme mængder råstoffer, der bare venter på at blive gravet op.

Så da Danmark for nogle hundrede år siden satte sig på Grønland, kom man i princippet i besiddelse af en gigantisk indtægtskilde. Det faktiske udbytte har imidlertid været behersket – især pga. de logistiske vanskeligheder, som er forbundet med udvindingen.

I nyere tid har optimisme været stigende: De tekniske muligheder for at trække stofferne ud af de snedækkede bjergmassiver er forbedret, og flere internationale konsortier har investeret milliarder af kroner i håb om et forestående råstofeventyr.

Men nu er tvivlen vendt tilbage. Endnu har ingen fundet ud af, hvordan man effektivt får bugt med de ulemper, der er forbundet med storproduktion på så fjernt og koldt et sted, og når det f.eks. gælder jernmalm, er der mange andre miner i verden, hvor udvindingen er mere lønsom. Man fornemmer, at de store aktører er ved at trække følehornene til sig igen…

Dr.dk har lige skrevet om sagen her:
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2014/09/18/133038.htm

Råstofdrømmene handler ikke kun om økonomi. De handler også om Grønlands politiske afhængighed af Danmark. Hvis der kom gang i industrien deroppe, ville grønlænderne nærmest per automatik få øget selvstændighed. Nu tyder det i stedet på, at den delvise afhængighed af Danmark får lov at bestå i en årrække endnu.

Danskebjerge.dk har tidligere helliget en hel side til navnlig Kvanefjeld, hvor også råstofproblematikken er beskrevet i grove træk:

http://www.danskebjerge.dk/artikler-tabtebjerge2.htm

/Jacob

Danskebjerge.dk er – heldigvis – ikke det eneste sted, man kan blive klogere på, hvor man finder høje punkter i landskabet.

Blandt de “bjerginteresserede” finder man en del lokalhistorikere, og en af dem, Dines Bogø, er en sand Amager-ekspert. Han har undersøgt de topografiske forhold på øen – og udpeger en basketballbane som toppunktet, godt 8 meter over havets overflade.

http://lokalhistorier.dk/Amager_Bladet/20140128_Amager_hoeje_punkter/

Som han selv anfører, kan punktets højde dog have ændret sig en smule på grund af byggearbejde i nyere tid.

Men hvad nu, hvis man udvider pespektivet lidt? Jeg kunne ikke dy mig for at kigge lidt nærmere på øens mere “moderne” kulturlandskab.

Tre duellanter
Når man alene ser på jordpunkter – og altså inkluderer menneskeskabte jordhøje -, så er der flere lokaliteter, der rager højere i vejret end 8 moh. Min foreløbige granskning viser, at tre knolde er i hård kamp om førstepladsen.

Den ene er støjvoldssystemet ved lufthavnen nord for Dragør. Voldene er ifølge de nyeste tilgængelige kortinformationer op til ca. 14 meter høje, og når man dertil lægger, at lufthavnsterrænet er beliggende ca. 5 moh., så kommer vi i alt 19 meter op. Altså mere end dobbelt så meget som øens højeste naturlige punkt.

Den anden duellant er en høj på det nordvestlige Amager, nord for Vejlands Allé. Højen hedder i folkemunde Mount Anna og har – i modsætning til volden ved lufthaven – en mere rekreativ funktion. Jeg besteg den i sommer, og der var god udsigt (se panoramabilledet ovenfor). Fordelen ved et fladt landskab som det amagerkanske er, at man ikke skal så mange meter op for at kunne se langt!

Målfoto påkrævet
Af uransalige årsager har Mount Anna næsten samme højde som lufthavnsvoldene. Foden af Mount Anna ligger ca. 5 meter over havniveau, og selve “bjerget” er 13 meter højt. Så målfotoet viser altså, at Mount Anna er et enkelt skridt bagefter. Lufthavnen vinder med sølle 1 meter!

Den sidste plads på præmieskamlen indtages af den vold, der omkranser Kolonihaveforeningen Sønderbro. Fra voldens højeste sted er der 17 meter ned til havet. Det er 1 meter fra sølvmedaljen og yderligere 1 meter fra guldet. Men det er tæt i toppen, kan man roligt sige.

Kan jeg have misset en knold? Ja, jeg har som sagt ikke været hele Amager igennem med forstørrelsesglasset. Så det er for tidligt at lave nogen endelig top 10.

Men der er to kategorier af “bjerge”, der er placeret ret højt på ranglisten.

Høje fæstninger
Den ene er de forter, der blev anlagt i forbindelse med befæstningen af København for 100-130 år siden. Kastrup Forts terrænoverflade topper: Godt 15 meter rejser skanserne sig over Øresunds overflade.

Dragør Fort er også godt med. Det er lidt over 13 meter højt.

En anden, måske knap så charmerende kategori er de (jord?-)bunker, man møder helt oppe i Amagers nordøstligste ende. De når op i 13 moh.

Måske vil de give begge forter baghjul, hvis der i morgen kommer en lastvogn og læsser et par meter mere på. Sådan kan tingene hurtigt ændre sig i et kultur- og industrilandskab.

Bjerge som arkitektur
Begrebet bakker og bjerge har generelt en interessant status på Amager. Der hersker ligesom en forestilling om, at hvis man drømmer om bjerge, så opstår de.

I flere år har der været planer om en skibakke på Refshaleøen. Den skal bygges i tilknytning til et kommende forbrændingsanlæg. Lokaliteten bærer navnet Amager Bakke og vil rage hele 90 meter i vejret.

http://www.aok.dk/byliv/her-skal-koebenhavns-nye-gigantiske-skibakke-ligge

Men der findes allerede amagerkanske bjerge, som er højere end både Mount Anna og voldene ved lufthavnen. Det mener i hvert fald arrangørerne af motionsløbet Ørestads Bjergløb. For som løbets motto lyder: “Ørestad er flad natur og stejl arkitektur!”

Ruten byder således på masser af højdemeter – ikke ude i landskabet, men inde i de højhuse, som deltagerne skal bestige. Ét af husene bærer endda det officielle navn “Bjerget”, og der er 26 meter fra bund til top.

Se hele højdeprofilen her:

http://minby.dk/amagerbladet/wp-content/uploads/2014/04/ABL140414%C3%98restadBjergl%C3%B8b.jpg

Det hævdes, at tro kan flytte bjerge. Det er ikke nødvendigvis sandt, men på Amager tør man i hvert fald godt rykke lidt ved begreberne.

/Jacob

P.S.: Flere danske toppunkter finder du her: http://danskebjerge.dk/dansktop.htm

Post Danmark Rundt kan nok ikke betegnes som det hårdeste løb i de professionelle cykelrytteres kalender. Omvendt vil det være forkert at sige, at de tordner hen over det danske landskab, som var det én stor parkeringsplads.

For selvom profferne har nemmere ved at klare de danske stigninger end vi
andre, så er det altså ikke sådan, at de suser op ad dem med 40 i timen.
Her nogle udvalgte tider på Rasmus Quaade fra Kongeetapen, der igen i 2014 havde mål i Vejle:

– Slangebakken, Laven (se billedet): 24 km/t i snit
– Yding Skovhøj, Yding: 21,6 km/t i snit (det stejleste stykke: 17,2 km/t)
– Bøgeagervej, Vejle: 24,9 km/t i snit
– Kiddesvej, Vejle (første gang): 18,7 km/t
– Kiddesvej, Vejle (sidste gang): 15,6 km/t

/Jacob

Nu er det måske snart slut med at læse brok fra Danskebjerge.dk over manglede live-tv fra Post Danmark Rundt.

Det siges, at en tv-aftale er ved at blive landet.

http://cykelmagasinet.dk/post-danmark-rundt-live-i-2015

I så fald er det den vigtigste nyhed i Post Danmark Rundts nyere historie. Langt vigtigere end fx hvilke store navne man kan tiltrække. Det er ved eksponeringen, at et cykelløbs succes starter. Navnene skal nok komme.

/Jacob