Blog Image

Blogsbjerg

Denne blog er tilknyttet sitet Danskebjerge.dk

Hvis du vil kommentere indlæggene, så hop til Danskebjerge.dk på Facebook, eller skriv en mail!

Kiddesvej i sort/hvid

Bakkesnak Posted on Sat, February 12, 2011 21:50:53

Kiddesvej er i dag en af Danmarks mere berømte gader. Det skyldes dels, at den er umådelig stejl, men især, at den spiller en vigtig rolle i cykelløbet Post Danmark Rundt. Hvordan opnåede gaden sin populartitet? På Danskebjerge.dk kan man netop nu læse en artikel om Kiddesvejs historie.

Har du selv besøgt Kiddesvej? Cyklede du hele vejen op ad den? Skriv gerne din beretning her på bloggen.

Billedet er venligst udlånt af Vejle Stadsarkiv.

/Jacob



Bjergløbskåring – nærmest en tradition

Om Danskebjerge.dk Posted on Sat, January 08, 2011 20:36:13

I anledning af nytåret kårede Danskebjerge.dk
årets hårdeste motionsløb. Det blev Midtjysk Bjergløb der rendte af sted med
prisen. Læs også omtalen her.

Det er tredje år i træk, at Danskebjerge.dk laver en sådan kåring. Altså
nærmest en tradition. Der burde strengt taget også være en tilsvarende
kåring inden for cykling, men… det må lige vente lidt endnu.

Har du prøvet Midtjysk Bjergløb, så smid lige et indlæg, tak. 🙂

/Jacob



NYHEDSBREV December 2010

Om Danskebjerge.dk Posted on Sat, December 25, 2010 23:43:00

DANSKEBJERGE.DK’s NYHEDSBREV
25. december 2010

****************************

Glædelig jul til
alle – i dale såvel som på bakketoppe.

Allerede i det
sene efterår kom der hvidt ned fra oven, og siden har frost og sne domineret
landskabet. Det gør det til tider svært for dem, der holder af at bevæge sig ud
i terrænet på løbesko eller cykel. Til gengæld har kælkefolket kronede dage. Eller
hvorfor ikke prøve sig af med et par ski under fødderne?

Uanset hvilken
transportform du vælger i de danske bjerge, så er der fortsat masser af
information at hente på Danskebjerge.dk, hvor både nuværende og forhenværende
skianlæg står beskrevet. Rygterne vil vide, at nogle skiklubber har fundet
gamle liftanlæg frem fra støvede lofter og sat dem op på steder, hvor der ikke
har været skiløbere i årtier. Sikke et comeback for skisporten!

Men ellers er det
jo nytåret, der står for døren, og i den anledning har Danskebjerge.dk som
sædvanlig gjort status på forskellig vis. Læs mere herunder.

Mange
bakkehilsner

Jacob

jt@danskebjerge.dk

*****************************

ÅRETS HÅRDESTE
MOTIONSLØB ER KÅRET

Traditionen tro
har Danskebjerge.dk kåret den løbe-event, der var den hårdeste i 2010. Se
vinderen her:

http://www.danskebjerge.dk/artikler-haardest2010.htm

Begrebet hårdhed
er jo relativt, men der er opstillet nogle kriterier for, hvilke løb der er i
spil. Se kriterierne på listen over bjergløb, eller kig i BaqqeFAQ’en:

http://www.danskebjerge.dk/bjergloeb2.htm

http://www.danskebjerge.dk/baqqefaq.htm

Samtidig med
kåringen er der lavet en fuldstændig opdatering af deltagerantallene for de
forskellige løb. Vær også opmærksom på, at der ind imellem kommer nye data om
ruterne – og for nylig kom der et par bjergløb mere på listen.

——————————

GÅR DET NED AD
BAKKE FOR BJERGLØBENE?

Efter
flere år med massiv deltagerfremgang for de danske bjergløb vendte udviklingen
i 2010. Hvad nu? Danskebjerge.dk har set nærmere på sagen og spurgt ind til
problemstillingen hos flere af dem, der har erfaring med store
løbearrangementer. Dertil kommer en analyse af udviklingen i deltagertal og
antallet af motionsløb. Og der er såmænd også et par tips til, hvordan man gør
et motionsløb til en succes.

http://www.danskebjerge.dk/artikler-krise.htm

——————————

SAGT
OG SKREVET OM DANSKEBJERGE.DK I 2010

Det
glade bakkebudskab skal ud til så mange som muligt. Derfor er det rart, at
medierne vil give sitet omtale ind imellem. Her er der en lille samling af,
hvad 2010 har budt på:

http://www.danskebjerge.dk/artikler-medier3.htm

——————————

ENDNU
EN TRAPPE I SAMLINGEN

Danskebjerge.dk
har været i Aarhus og besøge Torskov, der byder på en ganske lang trappe ned
mod Aarhus Bugt. Den skal selvfølgelig med i “samlingen” af trapper i
den danske natur:

http://www.danskebjerge.dk/artikler-haardestetrapper.htm

——————————

NYE
SKIBAKKER?

Som
bekendt kan Danskebjerge.dk denne vinter tilbyde den hidtil mest grundige
gennemgang af skianlæg i Danmark. Men tingene udvikler sig, og med varig sne og
frost er der dannet grobund for nye skiprojekter. Som omtalt på
Danskebjerge.dk’s blog, Blogsbjerg, blev der forleden sat skilift op ved
Næstved. Kender du andre steder, hvor man har gjort noget lignende i anledning
af vejrsituationen? Så skriv om det på bloggen:

http://blogsbjerg.danskebjerge.dk/

——————————

KIDDESVEJ I CYKELMAGASINET

Danskebjerge.dk har bidraget til det nummer af Cykelmagasinet, der lige er kommet på gaden:

http://cykelmagasinet.dk/Blad.aspx

——————————

MASSER AF TING AT LAVE TIL NÆSTE ÅR

Danskebjerge.dk’s
nytårsforsæt er at få udfyldt et par af de huller, der endnu er på
sitet. Det gælder primært beskrivelser af højdedrag, hvor især Fyn er
blevet forsømt. Men også Nord-Mors har – ganske ufortjent – glimret ved
sit fravær på sitet. Forhåbentlig finder disse dejlige landskaber snart
vej til Danskebjerge.dk.

Derudover er der nogle spændende og spøjse temaer i støbeskeen. Mere om det senere.

*****************************



Skisport ved Næstved!

Bakkesnak Posted on Wed, December 22, 2010 23:46:26


På Danskebjerge.dk har man de seneste uger kunnet guide sig frem til de bedste skianlæg i landet. Men siden har skivejret i den grad præget Danmark, og nogle af de gamle skibakker er kommet til ære og værdighed igen. Det gælder f.eks. området ved Fladså Banker nær Mogenstrup – en del af Mogenstrup Ås. Her har Næstved Skiklub sat en skilift op. Billedet er fra juleaftensdag.

Se også:

http://www.sn.dk/-Faarebakkerne-meget-bedre-end-Tivoli/Naestved/artikel/35975

Så nu kan man løbe slalom i Sydsjælland. Det er ikke så tit, den mulighed opstår. 🙂

/Jacob



Bjergmaraton – nu med maraton

Løb & ruter Posted on Sun, December 12, 2010 20:28:04

I grusgraven Hedeland øst for Roskilde blev der i mange år afviklet “Hedelands Bjergmarathon” i april måned. Navnet undrede nok nogle, for den længste distance var halvmaraton. For nylig ændrede løbet da også navn til “Hedelands Bjergløb”.

Men næste gang, den 17. april 2011, vil der være en maratondistance, og den har de ægte maratondimensioner.

http://www.hedelandsbjerglob.dk/cms.asp?mode=show&id=172

Det bliver en hård omgang, for stierne i Hedeland har mange stejle bakker.

/Jacob



Sne, sne, sne

Bakkesnak Posted on Sat, November 27, 2010 15:49:47

Ja, så fik vi sørme vinteren på forskud.

Danmark er klædt i hvidt, og hvorfor ikke hoppe i skiene og drøne ned ad de danske skibakker?

Der er masser af info at hente på Danskebjerge.dk. Meld gerne ind med oplevelser i sneen.

Man kan selvfølgelig også droppe skiene og gøre ligesom dem her:

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1459522.ece

Respekt! smiley

/Jacob



NYHEDSBREV NOVEMBER 2010

Om Danskebjerge.dk Posted on Fri, November 19, 2010 13:34:28

DANSKEBJERGE.DK’s NYHEDSBREV
19. november 2010

****************************

Kære bjergven.

Der er ikke så mange blade tilbage i årets kalender og heller ikke på de træer, der pryder de danske bakketoppe. Til gengæld er chancen for sneklædte skråninger øget, og Danskebjerge.dk kan i den anledning præsentere et stort, nyt tema, der handler om alpint skiløb i Danmark. For selvom hverken snemængderne eller bjergene er helt så store herhjemme som i f.eks. Norge og Alperne, så kan man rundt omkring godt finde skianlæg, der kan give sus under brædderne.

Men det er langt fra det eneste nye, man kan finde på sitet lige nu. Der er flere mindre og større opdateringer, som du kan læse om herunder.

Jeg tillader mig at supplere dette nyhedsbrev med en invitation til at bidrage på Danskebjerge.dk’s blog, Blogsbjerg. Håber I vil med ind.

Mange bakkehilsner
Jacob

jt@danskebjerge.dk

*****************************

LOLLAND-FALSTERS TOPPUNKT GRAVET VÆK

Danskebjerge.dk kan nu afdække historien om, hvordan en hel landsdel syd for Sjælland mistede sit højeste naturlige punkt. Det foregik på Lolland-Falster, hvor det ellers ikke ligefrem myldrer med højdedrag.

Samtidig kan Danskebjerge.dk udpege et nyt punkt, der fortjener mere opmærksomhed, nemlig det højeste naturlige punkt på Lolland-Falster.

Sagen har også fået omtale i en historisk årbog samt i Lolland-Falsters Folketidende.

http://www.danskebjerge.dk/artikler-ulbjerg.htm

——————————

FLERE TRAPPER, FLERE LØB, FLERE HÅRNÅLESVING

Listen over udfordrende trapper i den danske natur er blevet udvidet med trappen ved Mogenstrup Ås i Næstved. Eller dvs.: flere trapper, for ud over den længste med de 109 trin er der andre ganske krævende trapper op ad åsens stejle sider. Denne tilføjelse fremgår af forsiden på Danskebjerge.dk lige nu.

Derudover er der for nylig kommet opdateringer af listerne over bjergrige løbeevents og over de mest udfordrende og flotte danske hårnålesving.

——————————

DE BEDSTE SKIBAKKER I DE DANSKE FJELDE

Det startede med et spørgsmål fra en af Danskebjerge.dk’s brugere, og efter sidste års “snevinter” var det næsten ikke til at komme uden om: Selvfølgelig skal et site som Danskebjerge.dk have en sektion, der omhandler skibakker. Det er nu blevet til en gennemgang, som må anses som den mest grundige nogensinde.

Der er ikke bare en detaljeret oversigt over eksisterende officielle skianlæg, men der er også blevet plads til en tur ned ad mindernes slalombakke, hvor en række hedengangne danske skisportssteder får en beskrivelse med på vejen. Det er endda blevet til en side med beskrivelser af nogle storstilede skibakkeprojekter, der aldrig er blevet realiseret.

Altsammen suppleret med fotos, detaljerede informationer – og ikke mindst et Google-kort, så du kan finde frem til de mest interessante skicentre i Danmark.

http://www.danskebjerge.dk/artikler-skibakker.htm

——————————

DANSKEBJERGE.DK – NU I CYKELMAGASINET

Danskebjerge.dk har bidraget med en serie artikler til novemberudgaven af Cykelmagasinet. Her vil du bl.a. kunne læse et “portræt” af en af Danmarks mest kendte stigninger, Kiddesvej i Vejle. Der kommer mere om dette på sitet snart.

Besøg evt. Cykelmagasinets hjemmeside:
http://cykelmagasinet.dk/

——————————

BRUG BLOGGEN!

Dette nyhedsbrev vil også blive lagt ud på bloggen Blogsbjerg, hvor du kan kommentere på de nyeste artikler.

*****************************



Ski-nyt

Om Danskebjerge.dk Posted on Sun, October 31, 2010 23:00:15


Danskebjerge.dk’s skiprojekt udvikler sig til den helt store kortlægning af Ski-Danmark. Der er faktisk en del gode historier gemt i hele det tema. Lige fra pionérånd til konkurser. Og så har jeg endda valgt at begrænse emnefeltet til alpint skiløb. Undskyld, langrendsløbere! – men det ER jo mest bjerge som webstedet handler om… 🙂

Flere opdateringer om ski-projektet er på vej.

/Jacob



Nyheder lige om hjørnet

Om Danskebjerge.dk Posted on Sun, October 24, 2010 23:00:54

Der er op til flere bakkenyheder på vej. Bl.a. om nogle nye trykte udgivelser, som Danskebjerge.dk har bidraget til.

Og så har Danskebjerge.dk lige rundet 1 mio. hits i 2010! 🙂

/Jacob



Sjællands svar på Kiddesvej

Løb & ruter Posted on Mon, October 11, 2010 23:27:18

Danskebjerge.dk har lige været på besøg i Trøjeløkkekvarteret i Kalundborg. Det er et interessant sted, fordi man her finder flere gader, der er ekstremt stejle.

Stejlest er Tjørnebakken, som i den grad har tocifrede stigningsprocenter. Danskebjerge.dk lavede nogle målinger, der vil blive offentliggjort senere.

Glæd jer. Resultaterne kan godt overraske, hvis man går med den forestilling, at Sjælland er en flad ø.

/Jacob



« PreviousNext »