Blogsbjerg

Ovenstående billede (taget af Danskebjerge.dk for et par måneder siden) viser Klejsbakken på Bjerrevej, som indgik i ruten på 3. etape af Giro d’Italia. Der var ret mange tilskuere i vejsiden, især på det stejleste stykke, som begynder, når vejen svinger mod venstre (ved den grå bil).

Desværre var det også her, det dagen før gik galt for Horsens borgmester Jan Trøjborg. Trøjborg, der deltog i et motionsløb i anledning af Giro’en, fik hjertestop og døde – trods hurtig hjælp fra de øvrige i den gruppe, han cyklede i, heriblandt flere kendte politikere.

Et enkelt sted nævnes, at der blev givet ekstra gas op ad bakken, formentlig for lige at presse pulsen op på den ellers flade sløjfe, der gik fra Horsens, langs kysten til Juelsminde og tilbage til Horsens via Bjerre. Den lange stigning op til TeleDanmark-tårnet kan med sine knap 50 højdemeter være en sejtrækker for den jævne motionist. Omvendt er det ikke nogen frygtindgydende bakke – den maksimale stigningsprocent når næppe over 10.

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article1754550.ece

Danskebjerge.dk kunne dog mandag konstatere, at stemningen blandt publikum på bakken var god. Det ville næppe heller give mening at stå og se bedrøvet ud på en dag, som mange – derunder Jan Trøjborg selv – har kæmpet for at gøre til en succes.

I nærheden findes i øvrigt en lille håndfuld andre stigninger. Den skrappeste er Klejsgårdvej, der har omtrent samme antal højdemeter som stigningen på Bjerrevej, men som er noget kortere og dermed stejlere.

/Jacob

På billedet ses feltet komme ind i Herning på 2. etape. Den efterfølgende rundstrækning skabte ikke yderligere spredning, og det blev derfor til den ventede massespurt – med den ventede vinder – og de ventede styrt.

I det hele taget har der været overraskende få overraskelser indtil videre. Lad os få nogle på den sidste danske etape mandag. 🙂

Folket og cykelstjernen. På Torvet i Herning kunne man under enkeltstarten lørdag komme helt tæt på rytterne.

/Jacob

Så er der kun et døgn til, at Giro d’Italia skydes af sted. Og det foregår på dansk grund. Tænk, at det skulle ske. Respekt til de folk, der fik besøget i stand.

Sportsligt set skal man ikke forvente det helt store. Med mindre man elsker massespurter og hårfine afgørelser. Man kan vel med stor sandsynlighed forudse følgende udfald:

– 1. etape: Enkeltstarten vindes med en margin på et par sekunder.

– 2. etape: En dansker forsøger at blande sig i bakkespurten i Lemvig. Ellers samlet felt til opløbet i Herning. Et enkelt styrt på rundstrækningen og så ellers sprinteropgør på H.P. Hansensvej.

– 3. etape: Forløber som 2. etape. Et styrt eller to undervejs. Danskermarkering i et enkelt udbrud.

Ifølge de seneste dages vejrprognoser bliver vinden ingen væsentlig spiller nogen af dagene. Og da der også er udsigt til ret tørt vejr, bliver rundstrækningerne i byerne heller ikke nogen specielt farlig og dramatisk affære.

Det kunne være sjovt med et angreb, der kommer bag på feltet, men jeg har utroligt svært ved at se, at det skulle kunne holde helt frem til målstregen.

Min opfordring: Gå ikke for meget op i det sportslige, men nyd atmosfæren – fra lægterne eller i sofaen foran tv’et.

Danskebjerge.dk er selvfølgelig tilskuer til alle tre etaper. Jylland here we come! 🙂

/Jacob

P.S.: På Danskebjerge.dk finder du de informationer, du skal bruge om ruterne.

Der er de løb, der har masser af stigninger. Og så er der dem, hvor der kun er en enkelt. Til gengæld trækker den tænder ud.

Man skal dog nok mest til de bjergrige lande for at finde løb af denne type.

Blandt de danske events (for løbere), der kommer tættest på at være egentlige bjergløb, er Tour de Munkebjerg ved Vejle og Klinteløbet på Møn. (Find dem på listen.)

I et land som Norge er der derimod utallige bjergløb, også for cykelmotionister. Men tjek lige det her amerikanske løb ud:

http://www.northeastcycling.com/Hillclimb_Races.html#Washington

Vejen op ad Mount Washington er 12 kilometer lang og stiger halsbrækkende 12% I SNIT.

Der afvikles løb for såvel løbere som cykelryttere.

http://www.youtube.com/watch?v=djLOIhuW6Zs

Det vil f.eks. sige, at Mount Washington-stigningen er en kilometer kortere end den berømte stigning til Alpe d’Huez, men samtidig har den ca. 350 højdemeter flere!

Ifølge websitet Climbbybike.com er Mount Washington da også blandt de 10 hårdeste stigninger i hele verden.

Vejen er dog lukket for cyklister det meste af året, så hvis du absolut vil udsætte dig selv for denne modbydelighed, når du tilfældigvis slår et smut forbi USA, skal du altså planlægge det i forvejen.

/Jacob

Der er mange plusser ved at dyrke motion i bakker og bjerge, og undertegnede burde være blandt de sidste, der kritiserede stigninger. Men der er altså nogle af dem, man godt kan leve uden.

Det er de lange og ensformige stigninger.

I f.eks. Harzen, der ellers på mange måder er et fint område, finder man opskriften på bjerge, der er alt andet end underholdende:

Bred vej, få sving, moderat og konstant stigningsprocent samt ensartede omgivelser, f.eks. i form af fyrreskov.

DET kan godt være træls. Måske især hvis man sidder der helt alene, og man er lidt træt, eller måske endda er ved at gå lidt sukkerkold.

Det var tilfældet for mig forleden, da jeg var på vej op ad Puig Major-stigningen på Mallorca (ca. 900 højdemeter). Puig Major er ikke helt så ensformig som Harzens stigninger, men vejen er bred, og stigningsprocenten er på de dér 4-8 stykker, som på den ene side lægger en solid dæmper på farten, men som samtidig ikke rigtig puster til den indre bjergged.

Resultatet var et mindre antiklimaks. Turen op skulle bare overstås, og så var det ned igen.

Her har de danske bjerge altså en fordel. Godt nok kan der være langt imellem dem, men hvis man finder et område med flere stigninger, så kan man få mange op- og nedture samme dag. Det kan man i øvrigt også på Mallorca, hvor der er en del 3-4-kilometer-stigninger med mange skarpe sving. Det giver variation.

Men de ensformige, lange stigninger har også en fordel. Nemlig når det gælder nedkørslerne. Her er de brede veje perfekte, og de få sving gør, at man kan få farten godt i vejret uden at løbe stor risiko for styrt. Sådan er det i Harzen, og sådan er det på Puig Major (se billedet).

Det optimale ville være et bjerg, på hvis ene side der er en stejl vej med mange hårnålesving og på den anden en lidt fladere og mere lige vej. Sådanne bjerge findes der enkelte af, og ellers er det jo noget man kan have i baghovedet, når man planlægger sin rute: at tage de snørklede strækninger opad og de knap så snørklede nedad.

Det gælder i øvrigt også på de danske landeveje, hvor visse veje er mere egnede til hhv. op- eller nedkørsler end andre.

/Jacob

Godt 200 løbere kæmpede sig i påsken gennem årets Aalborg Brutal Marathon.

Det er et højt deltagerantal, når man tager i betragtning, at den eneste løbsdistance er maraton, og at løbet har været afviklet i en længere årrække. Det er med andre ord ikke “nyhedens interesse”, der trækker folk til, men snarere, at de føler, at de får noget for pengene.

Og dog: TV2/Nord fandt en løber, som i år havde sit første møde med Brutalen. Indslaget med debutanten og meget mere kan du se på Aalborg Brutal Marathons nyhedsside:

http://www.marathoniaalborg.dk/nyt.htm

Danskebjerge.dk kårede ved nytår Aalborg Brutal Marathon som Danmarks hårdeste maratonløb 2011.

/Jacob

… i hvert fald, mens den er i Danmark! 🙂 Giro-rytterne møder stigningen på 3. etape.

Den ligger en hel del kilometer fra mål, så det er nok tvivlsomt, om den får en afgørende betydning for løbet. Men det er en hård nyser, i særdeleshed efter dansk målestok.

Stigningen hedder Smedebakken, og vejen, den ligger på, er opkaldt efter den. Den fører fra en dal op til den lille by Tønning, ja, faktisk slutter stigningen stort set ved byskiltet.

Der er forholdsvis stor forskel på, hvad antallet af højdemeter angives til at være, afhængig af om man ser på GPS-data eller på kortdata fra Kort- og Matrikelstyrelsen. GPS-angivelserne siger, at bakken starter i en højde af ca. 48 meter over havet. KMS siger derimod 41. Det ville for GPS-angivelsernes vedkommende betyde en gennemsnitlig stigning på 7,5, mens procenten er 8,4, hvis man stoler mest på KMS.

Da højdekurverne på KMS’ kort svarer ganske godt til Danskebjerge.dk’s opfattelse af vej- og terrænforhold i bunden af bakken, er det de 8,4 procent, der er blevet anført i grafikken ovenfor.

Stigningen er nogenlunde jævn hele vejen, og dog er den sidste tredjedel den stejleste – med stigningsprocenter på over 10.

Hvis man bor i det midtjyske og leder efter et sted at se Giro, er Smedebakken en rigtig god mulghed. Man kan selvfølgelig også vælge f.eks. Ejer Bavnehøj, hvor der skal spurtes om bjergpoint, men hvis man sammenligner stigningernes stejlhed og hårdhed, så vinder Smedebakken.

/Jacob

Rækken af store cykelsportsbegivenheder, der kommer til Danmark, fortsætter. Efter VM i fjor og Giro d’Italia i år er det nu Tour de France, som vil lægge vejen forbi danske landeveje. Nærmere bestemt Bornholm, hvor nyheden naturligt nok vækker begejstring.

– Vi har ført forhandlinger i et stykke tid, og nu er det altså faldet på plads. De kommer næste sommer, siger Bornholm Kommunes PR-konsulent, Bjarne Kofoed, til Danskebjerge.dk.

Det drejer sig ganske vist “blot” om en prolog, altså en kort enkeltstart som indledning til selve etapeløbet. Men det bliver en usædvanlig hård prolog. Arrangørerne har nemlig besluttet, at ruten skal være identisk med den, som den lokale cykelklub benytter til den årlige bjergenkeltstart. Det vil sige, at rytterne skal op ad såvel Vang-stigningen (den skrappeste i Danmark) som den snørklede, stejle vej op til Hammer Fyr.

Læs mere om bjergenkeltstarten her:

http://www.sportbornholm.dk/?Id=2313

/Jacob

Magasinet Lemvig har naturligt nok en del fokus på det kommende Giro d’Italia. Anden etape foregår jo i det område og passerer igennem byen Lemvig den 6. maj.

Dejligt at magasinet nævner Danskebjerge.dk. På sitet kan man ganske rigtigt finde en video, der viser vejen op ad Østerbjerg.

http://issuu.com/magasinetlemvig/docs/ml0112_magasinet_01.12

/Jacob

… i hvert fald i Danmark. 🙂

Det handler om Smedebakken ved Tønning. Giro d’Italia-feltet skal over denne midtjyske stigning, når de er cirka to tredjedele igennem 3. etape den 7. maj 2012.

Der er lidt usikkerhed om det præcise antal højdemeter (antallet svinger mellem 60 og 67, afhængigt af hvilke kilder man bruger), men det rokker ikke ved, at Smedebakken er den klart hårdeste stigning, som rytterne vil møde i løbet af de tre dage i Danmark.

Hvem ved, måske vil nogen bruge bakken som afsæt til angreb.

Se Danskebjerge.dk’s video, hvor man oplever bakken som “point-of-view”:

http://www.youtube.com/watch?v=EvHYTcJoL-o

/Jacob