Blogsbjerg

Har du hørt om en bobbe?

Mange bornholmere har. Man møder ordet i et stednavn som Bobbe Å. Betydningen afsløres nederst i dette indlæg. Delikat er det ikke!

Men Bobbe Å har mere at tilbyde end en sproglig kuriositet. Åen ligger i en overordentlig smuk kløft ved Gudhjem. Og der er drøn på.

Der er nemlig under 10 kilometer mellem udspringet og udløbet. Og da udspringet ligger i over 100 meters højde over havet, skal der fart på, hvis vandet skal “nå” at komme helt ned på niveau med Østersøen.

Der er adskillige tilløb til Bobbe Å. Og de ligger højt. Det højest beliggende udspring, som Danskebjerge.dk kunne finde, ligger mellem Nyker Plantage og Rø Plantage – lidt øst for krydset Køllergårdsvej/Søndre Lyngvej. Højden er 116 meter. Men hele vejen langs Søndre Lyngvej fødes små vandløb, der har forbindelse til Bobbe Å.

Faktisk kaldes vandløbet først Bobbe Å fra det sted, hvor Sigtebæk og Bromme Å løber sammen. Det gør de i ca. 63 meters højde. Herfra går det for alvor stærkt, for der er kun et par kilometer til udløbet.

At der er tale om noget af en rende, mærker trafikanter på Røbrovej. Når de skal passere broen over Bobbe Å, skal de først gevaldigt meget ned ad bakke. Og derpå gevaldigt meget op. Der er ca. 30 højdemeters forskel og dét næsten uanset hvilken side man kommer fra. Stigningsprocenten er på barske 10 – i gennemsnit vel at mærke.

De to “tvillingebakker” udmærker sig på en anden måde. Nemlig ved, at de ser stejle ud på fotos. Der er ellers mange nok så hårde stigninger, der blegner i et kamera. Ikke Bobbebakkerne.

Vi skal dog endnu længere ned ad åen for at finde dens egentlige klimaks: Vandfaldet. Her dykker terrænet med 20 meter, hvoraf de fire er i form af et lodret fald. Det er ganske dramatisk at opleve, især når der er faldet store mængder nedbør i dagene forud. Alene lyden fra vandmasserne er voldsom.

Vandfaldet, der også kaldes Døndalfaldet, er en af Bornholms mange attraktioner, men det kunne godt fortjene endnu mere opmærksomhed. Det er kun på Bornholm, at der findes (naturlige) vandfald i Danmark, og vandfaldet i Bobbe Å er det største.

Se Danskebjerge.dk’s film fra Døndalfaldet her.

Og nu hvor man har stået dér og betragtet naturen i al sin storhed, er det måske meget godt at komme ned på jorden igen. For jeg skylder jo stadig svar på, hvad bobbe betyder.

Definitionen i Ordbog over det danske Sprog lyder således:

“(bornh.) klump af snot, støv og lignende i næsen; bussemand.”

Velbekomme, si’r jeg bare. Og god tur til Bobbe Å!

/Jacob

Susåen er den af de større danske åer, der har det højest beliggende udspring. Dermed er det også den af åerne med den største niveauforskel.

Det viser en gennemgang, som Danskebjerge.dk har lavet ud fra en Top 10-liste over de længste danske åer.

Man kunne måske ellers antage, at der var en tæt sammenhæng mellem åernes længde og forskellen i højde mellem udspring og udløb. Men det er ikke tilfældet.

Således befinder f.eks. Gudenåens udspring sig ca. 25 meter lavere end Susåens udspring, selvom Gudenåen med sine 158 km er Danmarks længste å og næsten dobbelt så lang som Susåen.

En anden lidt overraskende pointe er, at det er en sjællandsk å, der starter øverst. Overraskende, fordi det er Jylland, der har det højest beliggende terræn. Det højeste naturlige punkt i Jylland, Møllehøj, ligger således 50 meter højere end Sjællands toppunkt, Kobanke. Men dette faktum er altså heller ikke afgørende.

I øvrigt ligger Susåens udspring kun et par kilometer fra Kobanke. Hverken udspringet eller selve Kobanke befinder sig i udpræget kuperet terræn. Men de er beliggende på et plateau, der fylder ganske meget i det sydsjællandske landskab – med flere punkter, der rager mere end 100 meter i vejret.

Hvis man inddrager alle danske vandløb, bliver Susåens udspring dog udkonkurreret af nogle enkelte. Bjergskov Bæk har et tilløb nær Yding Skovhøj i en højde af 155 moh., Elling Bæk lidt længere mod sydøst starter 122 moh. Og alene på Bornholm finder man adskillige åer og bække, der begynder i 105-115 meters højde.

Til gengæld er alle disse vandløb en del kortere end Susåens 83 kilometer.

/Jacob

I millioner af år har de grønlandske fjelde gemt på enorme mængder råstoffer, der bare venter på at blive gravet op.

Så da Danmark for nogle hundrede år siden satte sig på Grønland, kom man i princippet i besiddelse af en gigantisk indtægtskilde. Det faktiske udbytte har imidlertid været behersket – især pga. de logistiske vanskeligheder, som er forbundet med udvindingen.

I nyere tid har optimisme været stigende: De tekniske muligheder for at trække stofferne ud af de snedækkede bjergmassiver er forbedret, og flere internationale konsortier har investeret milliarder af kroner i håb om et forestående råstofeventyr.

Men nu er tvivlen vendt tilbage. Endnu har ingen fundet ud af, hvordan man effektivt får bugt med de ulemper, der er forbundet med storproduktion på så fjernt og koldt et sted, og når det f.eks. gælder jernmalm, er der mange andre miner i verden, hvor udvindingen er mere lønsom. Man fornemmer, at de store aktører er ved at trække følehornene til sig igen…

Dr.dk har lige skrevet om sagen her:
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2014/09/18/133038.htm

Råstofdrømmene handler ikke kun om økonomi. De handler også om Grønlands politiske afhængighed af Danmark. Hvis der kom gang i industrien deroppe, ville grønlænderne nærmest per automatik få øget selvstændighed. Nu tyder det i stedet på, at den delvise afhængighed af Danmark får lov at bestå i en årrække endnu.

Danskebjerge.dk har tidligere helliget en hel side til navnlig Kvanefjeld, hvor også råstofproblematikken er beskrevet i grove træk:

http://www.danskebjerge.dk/artikler-tabtebjerge2.htm

/Jacob

Danskebjerge.dk er – heldigvis – ikke det eneste sted, man kan blive klogere på, hvor man finder høje punkter i landskabet.

Blandt de “bjerginteresserede” finder man en del lokalhistorikere, og en af dem, Dines Bogø, er en sand Amager-ekspert. Han har undersøgt de topografiske forhold på øen – og udpeger en basketballbane som toppunktet, godt 8 meter over havets overflade.

http://lokalhistorier.dk/Amager_Bladet/20140128_Amager_hoeje_punkter/

Som han selv anfører, kan punktets højde dog have ændret sig en smule på grund af byggearbejde i nyere tid.

Men hvad nu, hvis man udvider pespektivet lidt? Jeg kunne ikke dy mig for at kigge lidt nærmere på øens mere “moderne” kulturlandskab.

Tre duellanter
Når man alene ser på jordpunkter – og altså inkluderer menneskeskabte jordhøje -, så er der flere lokaliteter, der rager højere i vejret end 8 moh. Min foreløbige granskning viser, at tre knolde er i hård kamp om førstepladsen.

Den ene er støjvoldssystemet ved lufthavnen nord for Dragør. Voldene er ifølge de nyeste tilgængelige kortinformationer op til ca. 14 meter høje, og når man dertil lægger, at lufthavnsterrænet er beliggende ca. 5 moh., så kommer vi i alt 19 meter op. Altså mere end dobbelt så meget som øens højeste naturlige punkt.

Den anden duellant er en høj på det nordvestlige Amager, nord for Vejlands Allé. Højen hedder i folkemunde Mount Anna og har – i modsætning til volden ved lufthaven – en mere rekreativ funktion. Jeg besteg den i sommer, og der var god udsigt (se panoramabilledet ovenfor). Fordelen ved et fladt landskab som det amagerkanske er, at man ikke skal så mange meter op for at kunne se langt!

Målfoto påkrævet
Af uransalige årsager har Mount Anna næsten samme højde som lufthavnsvoldene. Foden af Mount Anna ligger ca. 5 meter over havniveau, og selve “bjerget” er 13 meter højt. Så målfotoet viser altså, at Mount Anna er et enkelt skridt bagefter. Lufthavnen vinder med sølle 1 meter!

Den sidste plads på præmieskamlen indtages af den vold, der omkranser Kolonihaveforeningen Sønderbro. Fra voldens højeste sted er der 17 meter ned til havet. Det er 1 meter fra sølvmedaljen og yderligere 1 meter fra guldet. Men det er tæt i toppen, kan man roligt sige.

Kan jeg have misset en knold? Ja, jeg har som sagt ikke været hele Amager igennem med forstørrelsesglasset. Så det er for tidligt at lave nogen endelig top 10.

Men der er to kategorier af “bjerge”, der er placeret ret højt på ranglisten.

Høje fæstninger
Den ene er de forter, der blev anlagt i forbindelse med befæstningen af København for 100-130 år siden. Kastrup Forts terrænoverflade topper: Godt 15 meter rejser skanserne sig over Øresunds overflade.

Dragør Fort er også godt med. Det er lidt over 13 meter højt.

En anden, måske knap så charmerende kategori er de (jord?-)bunker, man møder helt oppe i Amagers nordøstligste ende. De når op i 13 moh.

Måske vil de give begge forter baghjul, hvis der i morgen kommer en lastvogn og læsser et par meter mere på. Sådan kan tingene hurtigt ændre sig i et kultur- og industrilandskab.

Bjerge som arkitektur
Begrebet bakker og bjerge har generelt en interessant status på Amager. Der hersker ligesom en forestilling om, at hvis man drømmer om bjerge, så opstår de.

I flere år har der været planer om en skibakke på Refshaleøen. Den skal bygges i tilknytning til et kommende forbrændingsanlæg. Lokaliteten bærer navnet Amager Bakke og vil rage hele 90 meter i vejret.

http://www.aok.dk/byliv/her-skal-koebenhavns-nye-gigantiske-skibakke-ligge

Men der findes allerede amagerkanske bjerge, som er højere end både Mount Anna og voldene ved lufthavnen. Det mener i hvert fald arrangørerne af motionsløbet Ørestads Bjergløb. For som løbets motto lyder: “Ørestad er flad natur og stejl arkitektur!”

Ruten byder således på masser af højdemeter – ikke ude i landskabet, men inde i de højhuse, som deltagerne skal bestige. Ét af husene bærer endda det officielle navn “Bjerget”, og der er 26 meter fra bund til top.

Se hele højdeprofilen her:

http://minby.dk/amagerbladet/wp-content/uploads/2014/04/ABL140414%C3%98restadBjergl%C3%B8b.jpg

Det hævdes, at tro kan flytte bjerge. Det er ikke nødvendigvis sandt, men på Amager tør man i hvert fald godt rykke lidt ved begreberne.

/Jacob

P.S.: Flere danske toppunkter finder du her: http://danskebjerge.dk/dansktop.htm

Post Danmark Rundt kan nok ikke betegnes som det hårdeste løb i de professionelle cykelrytteres kalender. Omvendt vil det være forkert at sige, at de tordner hen over det danske landskab, som var det én stor parkeringsplads.

For selvom profferne har nemmere ved at klare de danske stigninger end vi
andre, så er det altså ikke sådan, at de suser op ad dem med 40 i timen.
Her nogle udvalgte tider på Rasmus Quaade fra Kongeetapen, der igen i 2014 havde mål i Vejle:

– Slangebakken, Laven (se billedet): 24 km/t i snit
– Yding Skovhøj, Yding: 21,6 km/t i snit (det stejleste stykke: 17,2 km/t)
– Bøgeagervej, Vejle: 24,9 km/t i snit
– Kiddesvej, Vejle (første gang): 18,7 km/t
– Kiddesvej, Vejle (sidste gang): 15,6 km/t

/Jacob

Nu er det måske snart slut med at læse brok fra Danskebjerge.dk over manglede live-tv fra Post Danmark Rundt.

Det siges, at en tv-aftale er ved at blive landet.

http://cykelmagasinet.dk/post-danmark-rundt-live-i-2015

I så fald er det den vigtigste nyhed i Post Danmark Rundts nyere historie. Langt vigtigere end fx hvilke store navne man kan tiltrække. Det er ved eksponeringen, at et cykelløbs succes starter. Navnene skal nok komme.

/Jacob

Danmarks største tilbagevendende idrætsbegivenhed, Post Danmark Rundt, kom i dag forbi Maglesø. Ruten gik fra Igelsø til Tjørnede, dvs. den “lette” vej rundt om søen. Der var bakkespurt på Maglesøvej lidt før Tjørnedevej-krydset. Her har der også ved tidligere lejligheder været bakkespurt.

Løbsarrangørerne taler om, at bakkespurten ligger ved Mørkemosebjerg, men faktisk er bjerget passeret, når feltet kommer til spurten. Spurten er placeret på bakke nr. 2 på Maglesøvej, set fra vest. Den er kortere end den første, men stejlere.

En mere udfordrende rute ville gå den modsatte vej om Maglesø, altså mod uret. Så ville bl.a. Tjørnedevej-bakken, som ses på Danskebjerge.dk’s lille videoklip på Youtube, indgå som stigning i stedet for nedkørsel.

Danskebjerge.dk’s anbefalede rute om Maglesø er den kortest mulige, men en lille omvej, hvor man kommer op ad områdets hårdeste asfalterede stigning på Brorfeldevej, vil også kunne accepteres!

http://www.danskebjerge.dk/maglesoe3.htm

/Jacob

Danmark er et tolerant land. Her skelnes der ikke så meget mellem høj og lav. Selv mindre knolde i landskabet udnævnes til bakkelandskaber. Ja, endog til bjerge.

I dag kom jeg således forbi Klippinge Bjerge. De ligger på halvøen Stevns i Østsjælland.

Allerede på vej dertil ser man tegn på, at her venter noget stort. Tingvej skifter nemlig navn til Bjergvej. Man ser sig omkring, men der er temmelig fladt. Som der jo generelt er på Stevns, selv efter dansk målestok.

Men så, i et sving, dukker Klippinge Bjerge op. Og man forstår nu, hvorfor det hedder Klippinge Bjerge, altså med flertalsendelse. Der er nemlig hele to bjerge.

Det nordlige bjerg er dækket af træer. Det når op i en højde af 39 meter over havet. Hvis man kommer fra Klippinge – landsbyen, der har lagt navn til bjergkæden -, er der 19 højdemeter op til toppen. Men faktisk er det det sydlige bjerg, der er højest. 1 meter højere er det, siger Geodatastyrelsens kort. Og så ligger det i åbent terræn, hvilket jo altid er en styrke ved et landskabselement, der skiller sig ud fra sine omgivelser.

Det er også dette sydlige bjerg, der har den stejleste skråning. Fra Bjergvej og til toppen er der en højdeforskel på rundt regnet 15 meter, og dét over en afstand på mindre end 100 meter. Jo, sydbjerget (jeg kan ikke finde noget officielt navn nogen steder) er klart min favorit.

Vi skal dog lidt længere mod sydøst for at finde det højeste punkt på hele Stevns. Det hedder Store Møllehøj – også et ganske prangende navn – og måler 47 meter regnet fra havets overflade. Klinten, der er Stevns’ helt overskyggende varemærke, er også ganske høj, men rækker dog kun maksimalt 41 meter i vejret.

Der er flere danske minibjerge på denne side.

/Jacob

Det er ikke sikkert, at rytterne og den menige tilskuer vil være enig med mig. Men det kunne nu være interessant, hvis der for en sjælden gangs skyld er dårligt vejr i Vejle, når Post Danmark Rundt-feltet ankommer 8. august.

Seneste besøg for mit vedkommende fandt sted forleden i periferien af et skybrud. Koldingvej og Kiddesvej var drivvåde. Så det skarpe sving op mod Kiddesvej var vanskeligt. Og mens jeg selv kunne tillade mig at være en pivskid og bremse godt og grunding ned inden svinget, så vil profferne løbe anderledes stor risiko. Ikke at jeg på nogen måde bryder mig om at se nogen styrte, men drilske vejrforhold vil alt andet lige øge potentiale for dramatik i etapeløbet.

Det kan Jakob Fuglsang, der i år er blandt storfavoritterne, tale med om. I 2011 røg han ud i barrieren i det nævnte sving – på en dag, hvor asfalten også var lidt fugtig.

(Se Fuglsangs semi-styrt her.)

Den mest skræmmende oplevelse, jeg selv fik denne gang, var dog oppe på selve Kiddesvej-stigningen. Pludselig fedtede baghjulet rundt, og jeg var nær røget af cyklen. Det kom helt uventet. Men da jeg kiggede mig bagud, så jeg, at jeg var kørt over et brunt brønddæksel. Det var åbenbart blevet spejlglat i regnen. Og da der er flere dæksler af samme type på Kiddesvej, forudser jeg problemer for rytterne i Post Danmark Rundt-feltet. De kan jo ikke på samme måde som jeg navigere frit på vejen, hvis de sidder i en større gruppe. Så selv hvis de er opmærksomme på problematikken, kan de få svært ved at slippe udenom.

Et tredje farligt sted på rundstrækningen i Vejle er det højresving, der ligger for enden af Pedersholms Allé. Man kommer med høj fart på en nedkørsel, der falder med op til ca. 10%. Så der kan også her ske ting og sager, hvis man satser lidt for meget i vandpytterne.

Den afsluttende rundstrækning i Vejle er på ca. 5,5 kilometer, og jeg har beregnet den til at indeholde 85 højdemeter. Højdemeterne er primært fordelt på hhv. Gl. Ribevej og Kiddesvej, men stykket fra Kiddesvej og op til det højeste punkt på Pedersholms Allé byder også på stigende terræn. I tørvejr vil det selvfølgelig være disse opstigninger, der er mest udfordrende.

Og selv uden regnvejr er der stor sandsynlighed for, at det bliver i Vejles gader, at Post Danmark Rundt afgøres. I kombination med enkeltstarten i Middelfart.

/Jacob

//danskebjerge.dk/VIDEO0243.mp4

Tour-favoritterne tager spidsen på Jenkin Road, Sheffield, på 2. etape af Tour de France 2014.

Det kan tage et par minutter at loade videoen.

//The Tour favourites climbing Jenkin Road, Sheffield, on stage 2 of the Tour de France 2014. (It may take a few minutes for the video to load.)//

/Jacob