Blog Image

Blogsbjerg

Denne blog er tilknyttet sitet Danskebjerge.dk

Hvis du vil kommentere indlæggene, så hop til Danskebjerge.dk på Facebook, eller skriv en mail!

VM i nedtur

Løb & ruter Posted on Sat, September 03, 2011 22:46:39

Det her er altså bare nederen:

http://cykelmagasinet.dk/Matti_Breschel_melder_fra_til_VM.aspx

Matti Breschel har opnået nogle af sine bedste resultater ved VM. Og i år ligger ruten rigtig godt til ham. Og løbet foregår tilmed i Danmark.

Og så må han trække sig.

Det er selvfølgelig surt for ham selv, men jeg vil vove den påstand, at katastrofen er større for dansk cykelsport. Ham venter der nye løb – derimod kommer VM ikke til Danmark igen i umindelige tider.

Chancerne for, at andre danskere kan gøre sig gældende i topstriden, er minimale. Jeg ville gerne slutte med en opmuntring, men den her cykelnyhed er svær at finde positive vinkler på…

/Jacob



Så er den her…

Om Danskebjerge.dk Posted on Sun, August 28, 2011 21:35:56

Analysen af VM-ruten i Rudersdal er på gaden. Bliv klædt på til at kende hver en stigning, hvert et sving:

http://www.danskebjerge.dk

Enjoy. smiley

/Jacob



NYHEDSBREV August 2011

Om Danskebjerge.dk Posted on Fri, August 26, 2011 02:41:24

DANSKEBJERGE.DK’s NYHEDSBREV
26. august 2011

****************************

Kære bjergven.

Som det har fremgået af Danskebjerge.dk, har det været en rigtig
cykelsommer med en række store tohjulede begivenheder. Og om en måneds
tid kulminerer det hele, nemlig ved verdensmesterskaberne i København –
en af årtiets største sportsevents i Danmark.

Nu kan du få styr på alle detaljer om landevejsløbet: Danskebjerge.dk
udsender om få dage en omfattende analyse af ruten i både ord og tal. Du
kan bl.a. se alle højdedata om rundstrækningen syv stigninger og læse
vurderinger af, hvor man finder de bedste muligheder for at angribe.

Der er også detaljerede kort over rundstrækningen ved Søllerød – både
set fra oven og fra siden. Kortene kan selvfølgelig også bruges, hvis du
selv vil op på jerngeden og prøve kræfter med ruten. Der er stadig
nogle uger at gøre det i!

——————————

OPDATERINGER – FØLG SELV MED

Det hele handler dog ikke om VM, og der kommer løbende opdateringer på
Danskebjerge.dk. For eksempel tilføjes der ind imellem billeder til
galleriet, hvor man kan se motiver fra de største danske højdedrag. Der
kommer også nye spørgsmål og svar til BakkeFAQ’en fra tid til anden. Så
kig jævnligt forbi, og husk, at der i artikelarkivet er masser af
historier og data om stigninger, både for løbere, landevejsryttere,
MTB’ere – og for alle andre naturinteresserede.

Opdateringerne skrives som regel ind i et felt i højre side af forsiden.
Det gør det nemt at se, hvornår der er nyt. Der dukker også nye ting op
på bloggen og på Facebook. Mulighederne er mange. 🙂

*****************************

Mange bakkehilsner
Jacob
jt@danskebjerge.dk



Se Fuglsangs sejr

Løb & ruter Posted on Wed, August 17, 2011 23:25:00

Danskebjerge.dk har samlet forskellige klip sammen og lavet en lille film, der viser Jakob Fuglsangs fornemme sejr på 3. etape i årets Post Danmark Rundt.

http://www.youtube.com/watch?v=lHtoK7XuPh0

Der er optagelser fra samtlige passager af Kiddesvej, og man ser rytterne fra flere forskellige punkter på vejstrækningen.

Mere info på Danskebjerge.dk senere.

/Jacob



Kongeetapen revisited

Løb & ruter Posted on Sun, August 07, 2011 21:12:32

Igen i år deltog undertegnede i Kongeetapen. Der er jo nogle gode jyske bjerge, der skal passes, så der er (næsten) ingen vej uden om… smiley

Tre forhold gav skår i glæden i år: Modvind, regnvejr og punktering. Til gengæld kunne man glæde sig over et nyt tiltag, nemlig tilbagetransport med bus til startstedet i Århus. Det lettede logistikken en del i forhold til sidste år, hvor man stod med håret i Post Danmarks postkasse efter ankomsten i Vejle.

En anden glæde var det at se de mange tilskuere på Kiddesvej. Det giver ekstra kræfter i benene. Dels guleroden: man bliver klappet og hujet op ad den op til 19% stejle stigning. Og dels pisken: ydmygelsen ved at måtte stå af cyklen og trække op vil være lidt for svær at bære, når så mange kigger på.

Kongeetapen ER et specielt løb, alene fordi ruten er stort set identisk med den, som profrytterne kører på lige efter os motionister. Noget af det, der trækker ned, er geografien, som indebærer, at man kører mod sydvest – og dermed har stor risiko for generende modvind hele vejen. Det er næsten for meget af det gode at have modvind, når der samtidig er så meget modbakke.

/Jacob

(Foto: Danskebjerge.dk)



Tour’en er slut, men…

Løb & ruter Posted on Thu, July 28, 2011 00:38:03

Det kan godt være, at Tour de France er pakket sammen for i år, men set med danske briller er der stadig store begivenheder forude. Post Danmark Rundt – Danmarks måske største tilbagevendende sportsbegivenhed – skydes i gang om få dage, og derefter venter årtiets cykel-event i Danmark: VM på landevej.

Især VM på landevej i september vil få en fyldig foromtale på Danskebjerge.dk. Post Danmark Rundt er allerede velbeskrevet på sitet, men mon ikke der også falder et ord eller to af om årets udgave.

Det bliver en stor cykelsensommer!

/Jacob



NYHEDSBREV Juli 2011

Om Danskebjerge.dk Posted on Fri, July 08, 2011 15:18:47

DANSKEBJERGE.DK’s NYHEDSBREV
8. juli 2011

****************************

Der er grønt over alt i det frodige danske sommerland. Men der er også steder, hvor der er – hvidt!

Det
gælder f.eks. på Møns Klint, hvor man i sidste måned afholdt det
efterhånden traditionsrige Klinteløb. Har du set Danskebjerge.dk’s
reportage derfra? Ellers kan du stadig gøre det her:

http://www.danskebjerge.dk/artikler-klinteloeb2011.htm

I
en anden del af landet løber man også på hvidt underlag. Det er i
kalkminerne Mønsted og Daugbjerg, hvor Kalkmineløbet afholdes. I ruten
indgår såvel en tur i selve minerne som en hel del bakker i terrænet
omkring dem. Løbet er nu optaget på Danskebjerge.dk’s liste over danske
bjergløb:

http://www.danskebjerge.dk/bjergloeb2.htm

Men
ellers er det bakker for de tohjulede, som er i fokus i denne tid. Med
både et Tour de France, et Post Danmark Rundt og ikke mindst et VM ved
København bliver sommeren og sensommeren en cykelhøjtid af de store her i
Danmark. Det fremgår også af www.danskebjerge.dk’s forside. Der er
endda tilføjet en lille bjergrytter til sitets logo! 🙂


hjemmesiden finder du masser af information om både danske og
udenlandske stigninger og lokaliteter. Og der er sket en del
opdateringer på det seneste. Bl.a. om hårnålesving:

http://www.danskebjerge.dk/artikler-haarnaalesving1.htm

Herunder får du lige et par yderligere nyheder fra Danskebjerge.dk.

Mange bakkehilsner
Jacob
jt@danskebjerge.dk

*****************************

TRAPPERNE VED TVILLINGEBAKKERNE

Danskebjerge.dk
har besøgt Sindbjerg og Stoubjerg. To markante bakker nær Silkeborg,
som man kun kan bestige, hvis man tør sætte gang i pulsen. Her finder
man også en af Danmarks absolut længste udendørs trapper – med ikke
færre end 317 trin. Det placerer trappen på en foreløbig andenplads på
listen:

http://www.danskebjerge.dk/artikler-haardestetrapper.htm

(Nu med video!)

——————————

STIGNINGERNE VED REBILD

Lindenborg
Ådal er omgivet af store skråninger, der er guf for de bjergglade.
Rebild Bakker kender mange, men også på den modsatte side af dalen er
der nogle gode asfalterede stigninger, mens mountainbikere især kan
fornøje sig med de udfordrende grusveje længere mod syd. Der er nu lavet
et Google-kort over området. Se det her:

http://www.danskebjerge.dk/lindenborgaadal3.htm

——————————

VI BYGGER DA BARE SELV ET BJERG

Har du fulgt debatten? På www.danskebjerge.dk kan du stadig klikke dig
videre til nyheder om byggeplanerne. Der er også mulighed for at komme
med indlæg på bloggen om netop det emne. Er der andre steder, hvor et
bjerg på 1000 meter i højden er tiltrængt?

——————————

VAR DER NOGET DU MISSEDE?

På www.danskebjerge.dk kan du under “Artikler” finde alle de artikler,
der har været skrevet på Danskebjerge.dk. Du kan også gå ind under
“Temaer”. Så kan du fx læse om Danmarks højeste gravhøje (opdateret med
nye billeder!), hårdeste stigninger, største bjerge mv. Endelig kan du
søge på specifikke ting under “Søgning”.

*****************************



NYHEDSBREV Maj 2011

Om Danskebjerge.dk Posted on Mon, July 04, 2011 23:48:51

(Hov, det kiksede vist med at få lagt det seneste nyhedsbrev ud på Blogsbjerg. Bedre sent end aldrig. Hvis du er tilmeldt nyhedsbrevet via hjemmesiden, har du fået det i din indbakke til rette tid.
Der er i øvrigt et frisk nyhedsbrev lige på trapperne.)

****************************

DANSKEBJERGE.DK’s NYHEDSBREV
17. maj 2011

****************************

I
søndags var Danskebjerge.dk ude på en lidt hård tur. Det var i Vejle –
ved Danmarks angiveligt hårdeste cykelmotionsløb, Grejsdalsløbet. Hvis
man bare har kigget sig en smule omkring på www.danskebjerge.dk, vil man
vide, at Vejle-egnen byder på en række af Danmarks mest krævende
stigninger. Så de 130 km var ingen “walk in the park”. På den anden side
kunne det have været værre – fx hvis man havde stillet op på 200
km-ruten, som inkluderede den morderiske Gl. Kongevej.

Et par
andre bakker er også i fokus i denne tid. De ligger et helt andet sted i
landet – og er langt fra lige så grumme som dem i Vejle. Geels Bakke og
Søllerød Slotsvej er med på ruten til landevejsløbet, når VM i cykling
kommer til Danmark i sensommeren.

Det er omdiskuteret, hvor stor
betydning Geels Bakke kan få. Den ligger på selve opløbsstrækningen, så
måske er den en hindring for de klassiske sprintere. Men stigningen er
kun få hundrede meter lang, og sammenlignet med éndagsklassikerne – for
ikke at sige Grejsdalsløbet – ser VM i Danmark ud til at blive et svært
løb for udbrydere, der vil holde hjem. Som Danskebjerge.dk har fortalt
om, kunne man godt have lagt en noget hårdere stigning ind på ruten. Den
kunne både have øget spændingen om udfaldet og dramatikken undervejs.

http://www.danskebjerge.dk/artikler-koebenhavn1.htm

Herunder er der mere om det seneste nye på Danskebjerge.dk.

Mange
bakkehilsner

Jacob

jt@danskebjerge.dk

*****************************

PÅ BJERGTUR HOS ARVEFJENDEN

Som
tidligere nævnt samarbejder Danskebjerge.dk med Cykelmagasinet. Derfor
vil der i de kommende udgaver af magasinet indgå artikler, som
Danskebjerge.dk har bidraget med. I det nummer, der udkom tidligere på
foråret, kunne man læse om stigningerne i Sydsverige. Dele af denne
artikel ligger nu også på Danskebjerge.dk.

http://www.danskebjerge.dk/artikler-sydsverige.htm

——————————

HOPPEDE DU PÅ DEN?

Danskebjerge.dk
havde en opsigtsvækkende historie i starten af april. Geologer havde
målt sig frem til, at det i virkeligheden er toppen af Valby Bakke i
København, der er Danmarks højeste punkt! Hvis man ikke lugtede lunten
pga. indholdet, så kunne et kig på datoen for publiceringen (på bloggen)
måske have afsløret noget…

http://blogsbjerg.danskebjerge.dk/#post38

——————————

DANSK BJERGKÆDE HAR FÅET NAVN

Der
har hersket en del forvirring om, hvad man skal kalde Danmarks svar på
Himalaya, nemlig det jyske højdedrag, der huser bl.a. Ejer Bavnehøj og
Møllehøj. Nu er der fundet en fællesbetegnelse. Læs om dette i artiklen
nedenfor, hvor der også er andre smånyheder fra nogle af landets højeste
toppe:

http://www.danskebjerge.dk/artikler-dansktopnyt.htm

——————————

KÅRING AF BJERGBYER VÆKKER OPSIGT

Cykelmagasinet, Sjællandske, Kalundborg Folkeblad,
Ugeavisen Kalundborg/Dinby.dk, TV2 Bornholm, Bornholms Tidende,
Fredericia Dagblad, Vejle Amts Folkeblad.

Fælles
for disse medier er, at de har omtalt Danskebjerge.dk’s kåring af
landets bjergbyer. En kåring, hvor jyske byer dominerede toppen af
listen, men også Kalundborg på Sjælland og Gudhjem på Bornholm var med
fremme.

http://www.danskebjerge.dk/artikler-bjergbyer2.htm

——————————

MIDTFYN OG MOLS

Danskebjerge.dk
har her i foråret bl.a. været på Midtfyn og på Mols for at kigge på
højdedrag. Der blev tid til at fotografere, cykle og løbe. Der kommer
noget om turene på sitet (i Galleriet og under Højdedrag).

——————————

MELD TILBAGE

Husk,
at Danskebjerge.dk altid gerne hører fra brugerne. En oplevelse ud over
det sædvanlige? En kommentar til en artikel? Skriv endelig. På mail
eller på bloggen. Eller besøg Danskebjerge.dk på Facebook. Begge dele er
lige til at finde via forsiden.

*****************************



Danskebjerge.dk til VM

Løb & ruter Posted on Mon, July 04, 2011 23:41:53

… eller i hvert fald på træningstur det sted, hvor VM i landevejscykling skal afholdes om et par måneder. Det var første gang på cykel (har løbet ruten tidligere). Det er ikke verdens hårdeste rute, men den er heller ikke flad. Jeg forestiller mig, at man efter en snes gange op ad fx Søllerød Slotsvej godt kan mærke det i benene… 🙂

/Jacob



Besøg på Nordmors

Bakkesnak Posted on Thu, June 23, 2011 22:47:27


Danskebjerge.dk var lige en tur forbi bjergene på det nordlige Mors. Området blev testet med både gummidæk og skosåler.

Blandt andet blev Hanklit (se billedet) besteget. Hårdt, – men desværre måtte man gå ned ad den samme sti, som man benyttede på opstigningen. Det er altid lidt af et antiklimaks, når de tilgængelige ruter er så begrænsede.

Der mangler også nogle cykelbakker, men der er da nogle enkelte. Flot er der i hvert fald på Nordmors.

/Jacob



« PreviousNext »