Blogsbjerg

Der var gang i den i dag.

Medier på Bornholm og Sjælland havde fået øje på Danskebjerge.dk’s historie om Danmarks laveste punkt, og der blev gået til den.

Jeg vil godt knytte nogle kommentarer til den omfattende omtale, der har været, men her er først et udpluk af historier om sagen fra i dag (8/3):

http://www.tv2east.dk/video/2013-03-08/bornholm-truer-lammefjords-rekord
http://tv2bornholm.dk/?newsID=70429
http://tv2bornholm.dk/?newsID=70430
http://tv2bornholm.dk/?newsID=70432
http://tv2bornholm.dk/?newsID=70438

Desuden medvirkede jeg i et direkte radiointerview på P4 Bornholm kl. 17.15. Jeg kan desværre ikke umiddelbart finde dette interview nogen steder.

Det var fantastisk at se, hvor stor interesse der var for sagen. Jeg tillader mig at se det som bevis på, at Danskebjerge.dk tager emner op, som optager folk over en bred front. Og samtidig kan man godt føle en vis stolthed over, at så mange kloge mennesker medvirker i indslag, der er udsprunget direkte af Danskebjerge.dk.

Og så lige et par bemærkninger til nogle ting, der er blevet ytret i løbet af dagen:

1.) Det bliver flere gange sagt, at eksperter hidtil har været enige om, at Lammefjorden med -7,5 meter er Vesteuropas laveste punkt.

Dette udsagn er upræcist på to punkter. For det første er det ikke “eksperter”, der har bestemt Lammefjordens laveste terrænhøjde til -7,5 meter. Det er Danskebjerge.dk, der har gjort det ud fra granskning af digitale kort. I traditionelle leksika står der blot -7 meter. Denne konstatering er faktisk ret relevant, fordi den ekstra halve meter indebærer, at Lammefjorden er Vesteuropas laveste punkt – lavere end punkter i Holland. Ergo er udpegningen af Lammefjorden som Vesteuropas laveste punkt også noget, som Danskebjerge.dk har fastslået – det har “eksperter” ikke.

2.) I tv-indslagene indgår en måling, der tilsyneladende viser en mindre dybde af granitbruddet på Bornholm end angivet hos bl.a. Danskebjerge.dk.

Det er lidt uklart, hvordan den forholdsvis store difference på godt 15 meter kan opstå. Men Geodatastyrelsens kort siger altså -39,5 meter, og disse data er ret pålidelige. Det kan evt. handle om, at vandstanden i bruddet er steget, eksempelvis som resultat af vinterens vejr, og at man derfor må lave målinger længere oppe. Det er også muligt, at vandstanden generelt er steget, siden Geodatastyrelsens data blev indsamlet.

3.) TV 2/Bornholm gravede videre i sagen i løbet af dagen – og det er al ære værd! – , og indhentede bl.a. kommentarer fra professor Henrik Breuning Madsen. Han påpegede, at det laveste punkt i Storebæltstunnelen ligger hele 70 meter under havets overflade.

Det er en en sjov iagttagelse (og i det hele taget skal hele denne diskussion jo tages med et vist glimt i øjet), men det skal lige slås fast, at Danskebjerge.dk primært beskæftiger sig med det danske LANDSKAB. Hertil hører såvel inddæmninger som gravede huller. Der er ikke meget landskab over en tunnel under havbunden. Men det er en fin detalje at få med.

Og så lige for at slå det fast til sidst: Det er skønt med omtale, og der kom nogle glimrende historier ud af det! Læs den oprindelige historie her:

http://www.danskebjerge.dk/artikler-lavestepunkt3.htm

Jeg kan tilføje, at historiens pludselige udbredelse kan hænge sammen med, at Ingeniøren tog den op forleden:

http://ing.dk/artikel/eksperter-strides-er-lammefjorden-eller-stenbrud-danmarks-laveste-punkt-136829

Det skete på baggrund af en pressemeddelelse fra Danskebjerge.dk.

/Jacob

Sneen er svundet ind næsten over alt i Danmark, men enkelte steder holder den skansen. Det er især på steder, hvor der er skygge. Og det er der på nordvendte bjergsider.

DMI har netop offentliggjort et billede, der viser det næsten snefri Danmark. Men når man zoomer ind på Sjælland, ser man to steder, hvor der stadig er hvidt.

Det er ved Kobanke nær Rønnede og ved Store Kulsbjerg ved Vordingborg. Disse bakketoppe når op i hhv. 123 og 107 moh., og på deres nordvendte skråninger vil der være betydeligt mere skygge end andre steder på Sydsjælland. Det betyder, at sneen er længere om at smelte netop her.

Hvis man har været i området vest for Rønnede, vil man nikke genkendende til fænomenet. Højdedraget, der kulminerer på Kobanke, strækker sig i en øst-vest-gående retning og kan f.eks. følges tydeligt, når man kører mellem Rønnede og Næstved eller passerer Rønnede ad Sydmotorvejen i sydlig retning.

Højdeforskellen i sig selv kan teoretisk set også spille ind. For hver 100 meter terrænet stiger, vil temperaturen (i mættet luft) falde med 0,5 grader. Hvis temperaturen i længere tid ligger akkurat over 0 grader og på højdedraget akkurat under 0 grader, kan det gøre en forskel i forhold til afsmeltning af sne. Men det er næppe meget.

Om der er andre meteorologiske fænomener i spil, fremgår ikke direkte af DMI’s artikel, som kan læses her:

http://www.dmi.dk/dmi/skyfri_dag_sladrer_om_hvor_sneen_gemmer_sig

/Jacob

DANSKEBJERGE.DK’s NYHEDSBREV
17. februar 2013

****************************

Årstiderne snyder. Vi tænker på marts som en forårsmåned, men det meteorologiske forår begynder først omkring midten af marts. Med andre ord er der stadig en måned med vinter forude. Og med mange frostdage i sigte kan man fortsat nå at tilbringe en del fornøjelige timer på de danske skibakker.

Oversigten over disse steder lader Danskebjerge.dk ligge på forsiden nogen tid endnu, da det ifølge sitets webstatistik er en service, der bruges af ganske mange:

http://danskebjerge.dk/artikler-skibakker.htm

Året blev skudt i gang med et væld af besøgende på Danskebjerge.dk. Folk kom først og fremmest for at læse om kåringen af Danmarks hårdeste bjergløb. Medvirkende til det høje besøgstal var bl.a. fin omtale på Politiken.dk.

Hvis du skulle have misset kåringen – den femte af sin slags -, kan du nå det endnu:

http://danskebjerge.dk/artikler-haardest2012.htm

Ellers har årets første større tema været kortlægningen af Danmarks største bjerge.

Men ikke dem, man kan finde på et landkort eller via veje og stier. Det terræn, der har de største højdeforskelle i Danmark, ligger nemlig ikke på landjorden, men ude i de danske farvande.

Læs om Danskebjerge.dk’s granskning af vores undersøiske toppe, dale og skråninger her:

http://danskebjerge.dk/artikler-havetsbjerge1.htm

En anden aktuel ting på sitet er det seneste afsnit i interviewserien med danske bakke-entusiaster. Denne gang har vi fat i en af de mest “hardcore” af slagsen, kan man vel godt sige.

http://danskebjerge.dk/artikler-troelsvesterlund.htm

Og her til sidst kommer præsentationen af en helt ny sag på Danskebjerge.dk. Eller ny og ny. Det er i virkeligheden en opfølgning på en tidligere artikel.

For et års tid siden undersøgte Danskebjerge.dk nemlig, hvor langt under havets overflade Lammefjordens lavest beliggende terræn egentlig befinder sig – og en af konklusionerne var, at den inddæmmede fjords beliggenhed gjorde den til Vesteuropas lavest beliggende sted. Men selveste Geodatastyrelsen – den tidligere Kort- og Matrikelstyrelse – har gransket yderligere i sagen, og det har givet anledning til en uddybende artikel, hvor praktisk taget alt, hvad der er lavt, er endevendt.

Læs om den seneste udvikling i sagen her:

http://danskebjerge.dk/artikler-lavestepunkt3.htm

Og husk endelig at holde øje med Blogsbjerg og med Danskebjerge.dk’s Facebookside, hvis du vil opdateres på det nyeste om Danmarks landskab. Eller selv har noget, du vil ytre om det. 🙂

Mange bakkehilsner

Jacob

Når det handler om rekorder (størst, hurtigst osv.), vil vi gerne have den rene vare.

Mount Everest skal være det største bjerg i verden, og vandrefalken skal være den hurtigste fugl. Og så videre.

Desværre har realiteterne det med at slibe lidt af skarpheden af de rene rekorder. Det gælder også, når man ser på vejes stejlhed.

For hvad er en “vej” egentlig? Og hvordan er en vej “stejl”?

Lad os starte med vejen.

Detaljerne driller
Den er – set på afstand – en strækning med en bestemt hældning og med en overflade, der er jævnet ud med asfalt. Men går man tættere på, er der i de fleste vejoverflader en hel del uregelmæssigheder. Huller for eksempel. Og lapper oven på huller, man har repareret. Og ude i siderne: brønde, omgivet af asfalt, der skråner voldsomt på et meget lille område.

Allerede her er der så mange usikkerhedsfaktorer, at veje bliver svære at sammenligne reelt, hvis ikke man laver nogle kriterier.

Og tager vi så stejlhedsbegrebet, jamen så havner vi igen hurtigt i gråzoner. For over hvor stor en distance skal stejlheden måles? Over 1 centimeter – eller 1 meter – eller 10 meter?

Der er mange ting at tage stilling til. Men pointen er ikke, at man skal opgive at sammenligne.

Pointen er, at man skal beslutte sig for nogle kriterier. Eksempelvis at man ikke laver målinger oven på huller eller ved brønde.

Og så skal man vælge den afstand, man mener er rimelig, når man skal måle stejlheden. Det vigtige er blot, at man bruger samme princip hele vejen igennem resten af undersøgelsen.

Svært fravalg
Da Danskebjerge.dk lavede den store undersøgelse af, hvilke veje der har den højeste maksimale stigningsprocent i Danmark, var der en række kriterier, der også blev grundigt beskrevet ved offentliggørelsen.

Et af de anvendte kriterier, der er “kontroversielle”, gælder blinde veje – som Frejasvej i Næstved, der ses på billedet ovenfor. Trods sine 22% er Frejasvej og mange andre stejle blinde danske veje ikke med på listen over de stejleste veje. Et fravalg, der bl.a. bygger på, at blinde veje ofte har karakter af indkørsler, hvor almindelige trafikale normer ikke gælder. En anden grund er, at mange blinde veje er uinteressante at besøge som trafikant, da man i sagens natur er nødt til at vende om, når man har kørt op eller ned ad den.

Men det ændrer jo ikke ved vejens stejlhed, og Danskebjerge.dk mener, at det står alle frit for at lave egne opgørelser og sammenligninger. Når blot de kan redegøre for de kriterier, der ligger til grund.

På det punkt adskiller stejle veje sig ikke fra høje bjerge eller hurtige fugle.

Førnævnte Mount Everest er kun det største i verden, hvis man med “størst” mener flest antal meter over havet på bjergets top. Hvis man alene ser på højdeforskellen fra fod til top, er Mount Everest langt fra det største bjerg.

Og vandrefalken er heller ikke verdens hurtigste fugl. Jo, hvis man tager dens vilde styrtdyk med i målingerne. Når det gælder flyvning ved egen kraft, altså vandret, er der mange andre fugle, der er hurtigere.

Virkeligheden er mere kompliceret end som så. Klichéen er sand…

/Jacob

P.S.: Dette indlæg er bl.a. affødt af diskussioner på Danskebjerge.dk’s Facebookside: http://www.facebook.com/Danskebjerge.dk. Tak for input.

Bergen er Norges næststørste by. Den er berygtet for at være særdeles regnfuld, men smuk er byen, som den ligger dér ud til Nordsøen (se foto ovenfor). En del af skønheden ligger i topografien: Bergen er kendetegnet ved at være omgivet af bjerge – der siges at være syv af dem -, og bjergsiderne er meget stejle.

Så meget desto mere opsigtsvækkende – nogle ville sige: kuriøst – er det, at der i hele Bergen ikke er en eneste vej, der er stejlere end den stejleste gade i den jyske by Vejle. På Christian Winthersvej i Vejle når stigningsprocenten op på 25,5. Det er godt 1 procent mere end i Bergen.

Og hvordan ved man så det?

Jo, fordi man i Bergen har gjort sig den ulejlighed at opmåle vejenes stejlhed. Se bare her:

Skivebakken er Bergens stejleste gade med en maksimal stigningsprocent på 24. Det er meget, men altså ikke nok til at slå Christian Winthersvej.

Og så ender Skivebakken oven i købet blindt, mens Christian Winthersvej er åben for trafik i begge ender.

(Læs hele den norske artikel her.)

Nu er Norge jo et kæmpe land, og det er nok de færreste steder, at man har lavet tilsvarende officielle målinger. Men alene det, at Vejle overgår en bjergby som Bergen, siger noget om, at Vejles veje faktisk er noget specielt, også set i en international kontekst.

Det kan tilføjes, at Danskebjerge.dk tidligere har påvist, at hverken tyske Harzen eller de sydsvenske åse har veje, der er helt så stejle som dem i Vejle.

/Jacob

Bremserne hviner, og hjertet springer et par slag over. Kun med nød og næppe undgår du at fortsætte lige ud i svinget.

Når du tager din mountainbike med ud i Danmarks mest kuperede terræn, skal du være forberedt på stejle fald. Og selvfølgelig også stejle stigninger, der tvinger din fart helt i bund.

Men hvor stejlt er det egentlig, når det er rigtig stejlt?

Danskebjerge.dk tog vaterpasset med ud i Fruens Plantage ved Næstved – et af de mest kuperede sjællandske MTB-spor.

Det var ikke for at lave en “videnskabelig” undersøgelse – det handlede om nogle stikprøver, som kun giver mening, hvis man har noget at sætte målingerne op imod. Alligevel er det interessant nok at få sat tal på terrænets udfordringer.

Mindre stejl end øjet ser
Man kan groft sagt drage to konklusioner.

Den ene er, at selv når en strækning opleves som meget stejl, er den objektivt betragtet ikke så stejl endda.

Når man skal bestige en skråning, kan man ellers nemt få det indtryk, at den er “næsten lodret” eller i hvert fald er “skrå”, altså 45 grader. Men sandheden er oftest, at selv meget skrånende terræn er noget fladere end 45 grader.

En af de absolut stejleste strækninger på MTB-sporet i Fruens Plantage når kun op på ca. 23 grader i maksimal hældning. Målt i procent vil det sige ca. 52%. En af målingerne viste således 52,72% (se billederne ovenfor). Det svarer til, at for hver vandret meter, man tilbagelægger, ændres højden med godt en halv lodret meter.

Tyngdekraften tynger
Det lyder måske af mindre, end man kunne forvente. Men man kan også vende den om: Allerede ved hældninger på 20 grader stiger eller falder terrænet så meget, at man får vanskeligt ved at bevæge sig rundt i det. Hvis det foregår downhill, skal man formentlig bremse hele tiden for ikke at miste kontrollen. Og hvis det går opad, er det sandsynligt, at man går helt i stå. “Sådan er det bare,” som en minister har sagt. Tyngdekraften er en effektiv modstander, og den kræver ikke lodrette bjergvægge for at fungere…

Den førnævnte strækning i Fruens Plantage vil således være utrolig svær at cykle op ad. På landevej er det min erfaring, at selv eliteryttere får alvorlige problemer, når hældningsprocenten overstiger 30. På et MTB-spor er det alt andet lige sværere ved samme procent, da underlaget er mere porøst og ujævnt. Jeg havde ikke nogen cykel med på min tur til plantagen, så hvor slemt det er at ramme ind i 52,72%, må jeg finde ud af en anden gang.

Sværere end asfalt
Men hov, vi har næsten allerede taget hul på konklusion nummer 2. Nemlig at stejlt dansk MTB-terræn ER stejlere end stejlt dansk terræn på landevej.

Målinger på forskellige bakker i Fruens Plantage viste, at flere strækninger byder på maksimale hældningsprocenter på over 30. Den formentlig mest krævende strækning (med en vis længde) ligger på plantagens sydvendte skråning, startende ved hjørnet ved sportspladsen. Længden er 130 meter og den samlede højdeforskel er ca. 32 højdemeter, hvilket giver en gennemsnitlig stigningsprocent på ca. 25. Der er steder på strækningen, hvor stigningsprocenten når op over 40.

Så voldsom en hældning findes trods alt ikke på nogen dansk landevej, uanset om vi her tager den gennemsnitlige eller maksimale hældningsprocent. På landevejen behøver man typisk heller ikke vurdere, om en strækning er mere egnet til at køre ned ad end op ad – det kan man være nødt til, når det gælder mountainbike.

Summa…
Så altså: Danskebjerge.dk’s miniundersøgelse slår fast, at et kuperet MTB-spor har hældninger, som ser forholdsvis beskedne ud, hvis man tegner dem ind i et koordinatsystem. Men ude i virkeligheden, hvor tyngdekraften er i spil, vil de fleste opleve en hældning som en uoverstigelig mur, hvis blot den kommer op i nærheden af ca. 30 procent, og jo mere ustabilt underlaget er, desto sværere vil det være at håndtere disse hældninger.

Der findes dansk terræn, der skråner med op mod 45 grader (100%), men her vil det være umuligt at køre MTB (hvis man ser bort fra deciderede hop).

/Jacob

Den i skrivende stund mest omtalte danske cykelrytter Michael Rasmussen har utallige gange forceret den stigning, der ses på billedet ovenfor.

Den ligger nemlig ikke så langt fra den midtsjællandske by Tølløse, hvor Rasmussen er vokset op.

Nærmere bestemt møder man bakken på Maglesøvej ud for traktørstedet ved Maglesø. Den kan med en maksimal stigning på 12,5% tvinge pulsen i vejret på selv stærke ryttere. Man behøver dog næppe ligefrem dope sig for at kunne komme op over stigningen, for den er kun få hundrede meter lang.

Stigningen er langt fra den eneste i området omkring Maglesø. Og det er det, der gør disse veje så velegnet til landevejscykling: bakkerne ligger som perler på en snor. Dertil kommer, at omgivelserne er meget smukke. (Mere her.)

Unge Rasmussen har cyklet rundt i dette bakkelandskab og formentlig gjort sig lyse tanker om en fremtidig stor cykelkarriere. Til gengæld har han næppe forestillet sig, at det hele skulle ende med et pressemøde og en kæmpe dopingindrømmelse.

/Jacob

Nogle gange skriver medierne om Danskebjerge.dk, fordi Danskebjerge.dk har givet lyd fra sig.

Men i stigende grad sker det, at en avis, et magasin eller et website hører om Danskebjerge.dk ad anden vej og skriver om det.

Tag nu den femte kåring af det hårdeste danske bjergløb. Traditionen tro blev der sendt et par pressemeddelelser ud, men i beskedenhedens navn kun til nogle få medier. Alligevel skriver ikke bare Kristelig Dagblad, men også Morgenavisen Jyllands-Posten om det, og det er da en ganske fyldig note, JP har lavet.

Hvor redaktionerne har læst om sagen henne, ved jeg ikke, men man kan vel godt se det som tegn på, at Danskebjerge.dk’s emner interesserer bredt?

/Jacob

Okay, dét er sgu god læserservice:

http://www.fyens.dk/article/2220664

Fyens Stiftstidende har lavet et udtræk af motionsløb på Fyn i 2013. De når op på over 125, og så kalder de det endda kun for “en buket”…

Det viser mindst to ting:

For det første at der efterhånden er virkelig mange arrangementer at vælge imellem for folk, der holder af at pifte deres motion op med nogle oplevelser i selskab med ligesindede. Dejligt!

For det andet fortæller det, at Danskebjerge.dk ikke kan holde styr på alle løb i Danmark. Godt nok har sitet en velbesøgt og opdateret liste med bjergløb, men den fungerer kun optimalt, hvis løbsarrangører og andre melder om nye løb eller løb, der er overset. Og hvis de tipper om ændringer, som har relevans for beskrivelsen af de enkelte løb.

Når man hurtigt løber avisens liste igennem, er der ikke umiddelbart nogen løb, der har en geografisk placering, som siger, hey!, her er der en masse stigninger. Altså ud over de par stykker, som Danskebjerge.dk godt kender i forvejen. Men der er jo det ved det danske landskab, at der kan gemme sig et par bakker eller tre i et terræn, der ellers ikke er kendt for at være specielt kuperet. Og hvis ruten rammer netop de bakker, kan den blive ganske udfordrende – og en egnet kandidat til bjergløbslisten!

Så giv endelig lyd, hvis I hører om nogen spændende løb med kuperede ruter. Og de behøver altså ikke overholde alle kriterier. Forstået på den måde, at listen med bjergløb ikke er alt. Danskebjerge.dk interesserer sig for al motion i bakkede omgivelser og skriver fra tid til anden om det i anden sammenhæng.

/Jacob

DANSKEBJERGE.DK’s NYHEDSBREV
31. december 2012

****************************

Når solen næste gang stiger op over
Danmarks bjerge, hedder året 2013. Det bliver forhåbentlig et år
med lige så mange højdepunkter som det, vi nu forlader.

Som man har kunnet lytte og/eller læse
sig til på Bornholm og i Sønderjylland – og måske andre steder i
landet? -, så har Danskebjerge.dk også ved dette årsskifte kåret
den hårdeste løbe-event i Danmark. Et bornholmsk løb var ny
kandidat, og løbet sprang frejdigt direkte ind på førstepladsen. Muligvis
har du allerede læst om det via forsiden på Danskebjerge.dk. Ellers
er kåringen her:

http://danskebjerge.dk/artikler-haardest2012.htm

Ved samme lejlighed hædrede
Danskebjerge.dk det mest populære bjergløb i landet. Det er nok
ikke en kåring, der vil foregå hvert år, men det var ligesom på
tide at markere en succes, der ikke kun bygger på en hård rute, men
også på en evne til at tiltrække rigtig mange deltagere. Læs mere
om det sønderjyske løb her:

http://danskebjerge.dk/artikler-mestpopulaerebjergloeb.htm

Disse kåringer var langt fra den
eneste gang, at medierne omtalte Danskebjerge.dk’s aktiviteter. Der
er samlet en gennemgang her:

http://danskebjerge.dk/artikler-medier5.htm

Denne gennemgang er samtidig en slags
årskavalkade med de højdepunkter, der har været i
Danskebjerge.dk-regi. Ikke alle begivenheder og artikler er dog med.
Et mere fuldstændigt overblik får du på artikeloversigten, der
netop er blevet opdateret:

http://danskebjerge.dk/artikler.htm

Mere bjergstof er lige på trapperne.
Det gælder f.eks. et stort tema om Danmarks åse, en opfølgning på
undersøgelsen af Danmarks laveste punkt, en beskrivelse af Danmarks
undersøiske bjerge, et interview med en af landets mest ihærdige
bakkeentusiaster og meget andet.

Så hold øje med Danskebjerge.dk også
i det nye år!

De bedste bakke og nytårshilsner

Jacob