Blogsbjerg

DANSKEBJERGE.DK’s NYHEDSBREV
3.
november 2013

****************************

Kære bjergven.

Du
sidder med et nyhedsbrev fra Danskebjerge.dk. Det er – hvis jeg har
talt rigtigt – nummer 32 i rækken. Muligvis er det også det sidste,
da nyhedsopdateringerne er flyttet over på Facebook,
på YouTube
og på bloggen.
Det seneste nye er, at Danskebjerge.dk nu også er på Twitter. Så
kig endelig forbi de steder!

Til gengæld er der masser af
ting at berette om, så det her nyhedsbrev bliver lidt af en tour de
force – med først et overblik over de større temaer, som
Danskebjerge.dk har taget op i 2013, og derefter en lynhurtig
kronologisk gennemgang af artiklerne på bloggen.

*****

Større
temaer
Et af årets store temaer handler om Danmarks åse.
Åsene er Danmarks svar på langstrakte bjergkæder, og deres helt
særlige form og forhistorie er vældig interessant. Danskebjerge.dk
har kortlagt åsene og beskrevet dem i ord, tal og billeder:
START
HER

Et andet af Danskebjerge.dk’s projekter i 2013 har
været kortlægningen af de store bjerge, der tidligere hørte til
det danske rige. Danmark har på mange måder været et ægte
bjergland og har endda forsvaret sine bjerge med våben.
START
HER

Men som bekendt har Danmark mistet store landområder
som følge af de seneste århundreders krige og politiske
dispositioner. Og nu truer en yderligere reduktion af Danmarks areal.
For når isbjergene smelter, stiger vandstanden, og fordi det danske
terræn ligger ganske lavt, er der risiko for oversvømmelser. Hvor
oversvømmelserne vil ramme først, giver Danskebjerge.dk svaret
på.
LÆS
HER

(Hvis du vil læse mere om de større temaer, som
Danskebjerge.dk har taget op i de senere år, så gå ind under
sektionen “Temaer”
i venstrespalten på www.danskebjerge.dk.)

Danske
stigninger
I foråret, mens forårsklassikerne nærmede sig,
tog Danskebjerge.dk et kig på, hvilke klassiker-lignende
udfordringer man kan finde i det danske landskab. Cykelløbet
Flandern Rundt er jo berømt og berygtet for sine brostensstigninger,
men et enkelt sted i Danmark, nemlig i Sønderjylland, gemmer der sig
en udfordring, som kan minde om det, rytterne udsættes for i
Belgien. Besøget på Dimen, som vejen hedder, kom der en beskrivelse
og en lille film ud af.
LÆS
HER

Danskebjerge.dk kiggede også nærmere på de
stigninger, der indgik i de to store danske cykelbegivenheder i 2013:
DM og Post Danmark Rundt. DM-ruten
i Sydsjælland var ikke så kuperet, men havde dog en stigning,
som krævede, at selv Jakob Fuglsang måtte op og stå i pedalerne.
Værre var stigningerne i Post Danmark Rundt, hvor det meget bakkede
Odsherred for en sjælden gangs skyld var på programmet:
START
HER

Er Dyrehaven ved Klampenborg også meget bakket? Ja,
det er der i hvert fald en del løbere, der mener. Danskebjerge.dk
har set nærmere på Eremitageløbets rute gennem det smukke område
– for er terrænet nu også så skræmmende?
LÆS
HER
(Også bragt på sitet motionslob.dk)

Vejen
derop
Man oplever tit, at der er dårlig fremkommelighed, når
man som gående eller cyklende er på vej mod en bakketop, og derfor
går Danskebjerge.dk ind for øget fokus på vedligeholdelse af sti-
og vejnettet og fleksible regler, der så vidt muligt sikrer
offentligheden adgang til højdepunkterne. Danskebjerge.dk har nu
gennemgået den eksisterende færdselslov for cyklister og fundet, at
meget bør være anderledes:
LÆS
HER

I nogle situationer kan dårlig fremkommelighed dog
ligefrem være en del af bakkeoplevelsen. Ikke mindst hvis man er til
trailløb. Et løb som Nordisk Extrem Marathon ved Silkeborg byder
f.eks. på meget stejle skråninger og passager i vandløb. Så det
er afgørende, at man har det rigtige udstyr med:
LÆS
HER

Hvor stejlt kan det egentlig blive i Danmark? Det
spørgsmål blev taget op i en lille serie på Danskebjerge.dk’s
Facebookside, og efterfølgende er resultaterne blevet samlet på en
side under sektionen “Stejlest“.
Alle eksemplerne handler om skråninger,
der har hældninger på langt over 30%. I en anden artikel, der
hører til samme sektion, beskriver Danskebjerge.dk fascinationen af
stejlhed, med særlig fokus på, hvordan det opleves som
motionscyklist:
LÆS
HER

Fokus på bakkelandskaber
Der er kommet
endnu et afsnit til i rækken af interview med bakke-entusiaster. Den
norske forfatter Roger Pihl har med sin kortlægning og portrættering
af de højeste danske punkter skabt øget opmærksomhed om Danmarks
bakkelandskaber, og det er frem for alt hans betragtninger, der har
ført til, at højdedraget ved Ejer Bavnehøj og Yding Skovhøj nu
officielt hedder “Ejer Bjerge”.
LÆS
HER

Og apropos opmærksomhed så kan Danskebjerge.dk i al
beskedenhed konstatere, at sitet nu indgår i gadebilledet i Danmarks
bjergby nummer 1, Vejle. Kommunen har nemlig opsat skilte ved de
stejleste gader i byen, og på disse skilte henvises bl.a. til
Danskebjerge.dk.
LÆS
HER

En anden sag, der førte til omtale af
Danskebjerge.dk, var den om de laveste punkter i det danske landskab.
Geodatastyrelsen havde nemlig ikke bare refereret Danskebjerge.dk’s
analyse fra tidligere, men også påpeget, at der findes et punkt,
der ligger lavere end det laveste punkt i Lammefjorden. Kunne det nu
også passe?
START
HER

*****

Nyt fra bloggen
Ved siden af
www.danskebjerge.dk kører bloggen Blogsbjerg, der dels supplerer
sitets temaer og artikler og dels rummer selvstændige nyhedsagtige
historier. Bloggen kan også byde på artikler, der ikke er direkte
relateret til bakker og bjerge, men eksempelvis mere til motion,
færdsel, tips om tøj og gear etc.

Her er, hvad bloggen har
budt på indtil nu i 2013 (altså med de ældste indlæg
først):

Sydsjællandske bjerge har sne på toppen
Et
spøjst fænomen kunne ses på vejrkortet, da sneen smeltede bort fra
Danmark i foråret. To steder lå der større områder med sne
tilbage, og det søgte Danskebjerge.dk en forklaring på.
LÆS
HER

Medieinteresse for lavpunkt nåede
højdepunkt
Medier på Bornholm og Sjælland havde fået øje
på Danskebjerge.dk’s historie om Danmarks laveste punkt, og der blev
gået til den. Sagen var en opfølgning på Danskebjerge.dk’s
tidligere granskning af Danmarks laveste punkter.
LÆS
HER

Sandheden om Kiddesvej – den sidste bastion
Som
Danskebjerge.dk har påpeget i årevis, er det ganske enkelt ikke
korrekt, når medierne forsyner Kiddesvej i Vejle med en
stigningsprocent på 21. Nu er der dog håb om, at sandheden vil
sejre, idet Danmarks Cykle Union indrømmer, at det rigtige tal er
19.
LÆS
HER

Grunden vakler under Maglesø
På bloggen er
der oprettet en hel kategori, der handler om bakkelandskabet ved
Maglesø på Midtsjælland. Der er nemlig mange grunde til at
fortælle om det sted. En af dem er, at områdets fremtid er usikker,
fordi dets hidtidige ejer er gået konkurs. En anden er, at der er et
stort oplevelsescenter på vej tæt på Maglesø. Følg sagen ved at
vælge kategorien “Maglesø” på bloggen.
LÆS
HER

Kuperet halvø får besøgscenter
Ikke kun
Maglesø-området har udsigt til et center, der skal lokke besøgende
til. Også på den kuperede halvø Røsnæs, der ligger på Sjællands
nordvestlige spids, er der noget på vej, omend i lidt mindre
målestok end ved Maglesø.
LÆS
HER

Ardennerklassiker i en dansk motionists optik
Som
optakt til forårsklassikerne lavede Danskebjerge.dk en lille analyse
af Amstel Gold Race.
LÆS
HER

Når skyerne skjuler bjergtoppene
Hedelands
Bjergløb byder på en af de hårdeste ruter for langdistanceløbere
på Sjælland. Især den kunstigt anlagte Skibakke er en grum
udfordring.
LÆS
HER

Danske bjergløbere går under jorden
Et af
de mere spektakulære danske motionsløb er Kalkmineløbet. Her løber
man ikke bare op ad bakker, men også ned i dybe mineskakter!
LÆS
HER

Her er den hårdeste bakke i DM 2013
Som
optakt til DM i landevejscykling ved Vordingborg satte
Danskebjerge.dk særlig fokus på den hårdeste stigning på ruten,
Rynkebjerg.
LÆS
HER

Derfor er bakker meget mere end tal
Ud fra
et konkret eksempel granskes her et klassisk diskussionsemne blandt
især motionscyklister, nemlig om de hårdeste stigninger er dem, der
stiger konstant, eller dem, der har varierende
stigningsprocenter.
LÆS
HER

Høje punkter kræver grovsortering
Alt er
relativt, og sådan er det også med højdepunkter i landskabet.
Denne artikel klæder dig på til at bevare overblikket.
LÆS
HER

Sjællands højest beliggende herregård
nedbrændt
Danskebjerge.dk var forbi Sparresholm, mens der
endnu steg røg op fra ruinerne.
LÆS
HER

Dansk cykelsport bliver overhalet
Danmark
har ganske vist lagt asfalt til et VM og tre etaper i Giro d’Italia,
men nu lurer et forfald i dansk cykelsport. Hvorfor har Danmark så
få tilbagevendende cykelevents, spørger Danskebjerge.dk Kan det
være, at det danske landskab simpelthen er for kedeligt at cykle
rundt i?
LÆS
HER

Stejlest på Hallandsåsen
Mange danskere –
især sjællændere – bruger Hallandsåsen til at cykeltræne på.
Danskebjerge.dk har set nærmere på Hallandsåsens stejleste
stigning.
LÆS
HER

Ingen agurketid for Danskebjerge.dk
En
sammenfatning af den medieomtale, der har været af Danskebjerge.dk
denne sommer. Senere kom der i øvrigt et indslag på TV Syd til.
LÆS
HER

Muren i Oslo
Mange forbinder Norge med høje
fjelde, men når det gælder stejlhed, er den ellers lavt beliggende
hovedstad Oslo godt med. Danskebjerge.dk besøgte Oslos stejleste
stigning.
LÆS
HER

Lokalavis med fokus på stigninger
En
journalist i Vejle har lavet en serie om Vejle-egnens grummeste
bakker. I en af artiklerne medvirker Danskebjerge.dk
LÆS
HER

I 8. Brigades blodige fodspor
Som optakt til
Post Danmark Rundt 2013 tegner Danskebjerge.dk et portræt af det
højdedrag, der nok har betydet allermest i Danmarks historie, nemlig
Dybbøl Banke.
LÆS
HER

Tv-seere snydes for strålende cykelløb
Post
Danmark Rundt får mager tv-dækning, og det er synd.
LÆS
HER

Opgør med færdselsloven
Det skal være
nemmere og sikrere at være cyklist i Danmark. Danskebjerge.dk
arbejder på et forslag til en enklere cykellov.
LÆS
HER

Opgør med færdselsloven II
Og her kom så
forslaget…
LÆS
HER

Weekend med tusinder af danske højdemeter
I
sensommeren var der godt gang i danske bjergløb rundt omkring.
Danskebjerge.dk beskriver her en håndfuld af dem.
LÆS
HER

Smart kort over Maglesø
Nogle kender det
sikkert allerede – men der findes faktisk online-kort, hvor man ikke
bare kan indtegne ruter, men også få oplyst, hvor mange højdemeter
der er på ruterne.
LÆS
HER

Klædt på til klimaændringer?
Der falder
mere nedbør over Danmark end før i tiden – samtidig er det blevet
varmere. Her er lidt tips til rigtig beklædning, når vejret
driller.
LÆS
HER

Bekræftet: Oplevelsescenter ved
Maglesø
Observatorierne i Brorfelde ved Maglesø kom for
alvor på plakaten, da de indgik i julekalenderen i december 2012, og
nu tyder alt på, at den øgede popularitet bliver fulgt op af
anlæggelsen af et ambitiøst oplevelsescenter.
LÆS
HER

Nye veje og stier ved Maglesø?
Forslag til,
hvordan man kan udbygge infrastrukturen omkring Brorfelde, når
oplevelsescenteret skal etableres, sådan at gæsterne også får en
æstetisk oplevelse uden for centeret.
LÆS
HER

Maratonkvinden der kom ud af tågen
Annette
Fredskov løb bl.a. Hedelands Bjergløb i sin vej mod 366 maratonløb
på et år.
LÆS
HER

Så galt går det når man glemmer cyklisterne
Når
der bygges nyt eller bygges om, glemmer man tit at tage hensyn til
cyklisterne. Det kan få fatale følger.
LÆS
HER

Han bestemmer fremtiden for Maglesø
Seneste
nye om Maglesø: Der er blevet sat navn på den nye ejer af arealerne
omkring søen.
LÆS
HER

Hvis bare man var ung og slank…
Vejen til
topformen går gennem træning, men faktisk er der andre faktorer,
der batter mindst lige så meget.
LÆS
HER

*****

Det var alt for nyhedsbrevet i denne
omgang. Tak for din interesse for Danskebjerge.dk!

Mange
bakkehilsner
Jacob

Hvorfor løbe op og ned ad bakker og træne dag ud og dag ind – når man bare kunne være ung og slank? Der åbner sig nye tankevækkende perspektiver for den jævne motionist, hvis man ser nærmere på tallene – og tør se sandheden i øjnene.

Jeg er en af dem, der føler, at kroppens maksimale ydeevne er nået. Eller i hvert fald næsten. Jeg tror på, at jeg bruger et sæt træningsmetoder, der – uden at være perfekte – optimerer min form, inden for de rammer der nu engang er.

Det betyder så omvendt, at når jeg forbedrer mig, så er det med brøkdele. For eksempel slog jeg forleden min rekord på 10 kilometer løb. Fire sekunder skar jeg af rekorden, så den nu hedder 41:04. Det var jeg super tilfreds med. Men i det store billede er fire sekunder jo peanuts.

Alder og vægt er centralt
Men hvis man så ser på, hvad min alder og vægt gør ved min præstation, ser det ganske anderledes ud.

Sagen er, at hvis jeg havde haft samme træningsiver, da jeg var 20, og samtidig havde undgået de håndtag, der sidder lidt for godt fast over min hofte, så ville jeg have været markant hurtigere, end jeg er i dag. I hvert fald hvis man skal stole på de almindeligt anerkendte beregningsmodeller.

Gå f.eks. ind på Aktiv Trænings hjemmeside, og find den side, der beregner, hvor meget hurtigere du kunne blive ved vægttab.

Her tastede jeg mine nuværende data ind sammen med et minus på 5 kilo. 5 kilo vil faktisk give mig et BMI, der ligger en anelse under middel, men stadig med god margen ned til kategorien undervægtig.

Og sikken effekt.

Drømmetiden opnået
Aktiv Trænings beregner sender mig akkurat under 39 minutter på de 10 kilometer. En drømmetid! At komme under 40 minutter har været mit mål i årevis. Men selv når jeg har givet den gas i træningen igennem en periode, har jeg ikke for alvor været i en form, der ville række. Men vægttab – dét virker tydeligvis.

I virkeligheden er jeg bare en gennemsnitlig slankekur borte fra en speed, som uden problemer vil sende mig under de magiske 40 minutter. Tankevækkende!

Matematikken er faktisk simpel. Man regner med, at en løber vinder 2-3 sekunder pr. kilometer ved at reducere kropsvægten med 1 kilo. Aktiv Træning har valgt middelvejen og indsat 2,5 sekunder i deres formel.

For mit vedkommende skal man så gange dette først med 5 (mit vægttab) og siden med 10 (antal tilbagelagte kilometer). Det giver godt og vel 2 minutter. Og altså helt uden at jeg skal anstrenge mig mere på løbeturen, end jeg gør i dag.

Ungdommens kraft
Men hvad nu, hvis jeg var kommet i gang med min “løbekarriere” på et tidligere tidspunkt i livet? Ja, faktisk begyndte jeg at løbetræne, da jeg gik på en højskole efter gymnasietiden. Jeg var knap 20, og efter et par måneders træning gennemførte jeg en halvmaraton på 1 time og 48 minutter.

Den tid har jeg slået mange gange siden. Især efter, at jeg blev lidt mere systematisk i mine træningsformer. Men sandheden er, at hvis jeg havde grebet sagen an på samme måde dengang, så var jeg kommet meget lettere til det hele. Det viser et andet af Aktiv Trænings små programmer.

Igen plotter jeg data ind, og så sætter jeg den alder, jeg vil sammenligne med, til 20. Og vupti: 39:05 på en 10-kilometer! Altså stort set samme effekt som ved det førnævnte vægttab på 5 kilo.

Tænk, at jeg, der dengang følte mig som alt andet end en stærk løber, i virkeligheden kunne drøne afsted med over 15 km/t på så lang en strækning – hvis bare jeg havde trænet mig ordentligt op. If only I could turn back time, som Aqua-Lene sang.

Pænt avancement
Lad os til sidst lige kombinere de to scenarier. Vi leger altså, at jeg igen er 20 år, og at jeg har sørget for at holde min vægt nede på lidt under, hvad der betegnes som normalt niveau. Vi tager med andre ord de 39:05, som er den tid, der alene forbedres ved, at jeg gøres yngre, og så smider vi vægttabet oven i beregningen.

Svaret er: 37 minutter rent. En tid, der ville gøre mig til en rigtig god motionsløber. Et stykke fra eliten, men med fine muligheder for at vinde mindre motionsløb rundt omkring.

Og hvad kan man så bruge de beregninger til? Tja, alderen er jo svær at regulere bagud. Men de 5 kilo? De er inden for rækkevidde. Hvis jeg inden for de næste par år taber mig fem kilo, har jeg gode chancer for at presse mig under de forjættende 40 minutter.

Samtidig modarbejdes jeg dog af alderen – ikke den hypotetiske, men den skræmmende virkelige alder.

På et tidspunkt vil jeg nemlig blive så gammel, at jeg ikke vil kunne modvirke forfaldet gennem vægttab. Muligheden for vægttab er med andre ord kun en slags reservetank, jeg kan tære på i nogen tid endnu.

Virkeligheden vs. matematikken
Tilbage er så spørgsmålet om beregningsmodellernes troværdighed. Mine egne erfaringer kan hverken be- eller afkræfte, at modellerne taler sandt. Igennem årene har jeg haft beskedne svingninger i vægt på 1-3 kilo, uden at jeg med sikkerhed kan sige, at jeg er blevet hurtigere eller langsommere af det.

Jeg har også svært ved at indse, at jeg som 20-årig kunne have været en hurtigløber. Det var slet ikke en rolle, jeg kunne se mig selv i dengang. Jeg tror måske, at det dér med at løbe længere ture og komme ind i en konsekvent træningsrytme over uger og måneder er noget, der passer bedre ind i en lidt ældre persons sind.

Og man kan måske også spørge, om præstationer kan sættes på formel på den måde, som ovennævnte beregnere gør det. Den menneskelige krop er jo ikke helt som en forbrændingsmotor, der udelukkende styres af fysiske love. Der er også nogle mentale processer, som spiller ind på vores ydeevne. Ligesom der er mentale processer, der er afgørende for, hvor langt vi når med en eventuel slankekur!

Lige nu og her tror jeg ikke, at de 5 kilo på sidebenene skal føle sig truede. Men jeg vil da et eller andet sted håbe, at min ærgerrighed efter at komme under 40 minutter en dag vil få mig til at tage mig selv i nakken og gøre noget alvorligt ved det.

/Jacob

De første udmeldinger fra den nye ejer af området omkring Maglesø er kommet.

Han hedder Jeppe Larsen og tager over fra finansmanden Finn Helmer, der er gået personligt konkurs.

Ifølge Nordvestnyt har Jeppe Larsen, der kommer fra Solrød Strand, udarbejdet en plan for naturområdet. Denne plan håber han at Naturstyrelsen vil støtte.

http://www.sn.dk/holbaek/maglesoe-ejer-oensker-langsigtet-plan/artikel/363225#.UmryfBCPN1E

Hvis det stod til Danskebjerge.dk, skulle vedligeholdelse og udbygning af stierne omkring Maglesø prioriteres højt i den kommende plan. Det kunne også være interessant, hvis man tænker skovdistriktet sammen med det kommende oplevelsescenter i Brorfelde.

/Jacob

Hvis du suser ned ad en bakke – uanset
om det er på cykel eller i løbesko -, så er der mindst to forhold,
der skal være i orden: Du skal være ekstra opmærksom på
uregelmæssigheder i det spor, du følger. Og du skal kunne stole på
sporet.

Det ene udelukker ikke det andet. For
godt nok skal du ikke køre hurtigere, end at du kan reagere på
forhindringer som vejhuller eller større genstande. Men samtidig
kommer man ikke udenom, at al trafik i dag bygger på en
grundlæggende tillid til, at underlaget foran dig er i orden. At
vejen eller cykelstien f.eks. ikke lige pludselig og uden varsel
ophører foran dig. Eller at den logik, man bruger andre steder i
trafikken, med ét bliver vendt på hovedet.

Skinnearbejde blev skæbnesvangert
De seneste dage har desværre budt på
nogle eksempler, der viser, hvor galt det går, når logikken og
tilliden bryder sammen. En grum sag:

http://ekstrabladet.dk/112/article2124103.ece

Jeg har endnu ikke set billeder, der
præcist viser, hvordan vejens forløb var ændret. Men hvis det
virkelig er sådan, at cyklisten mere eller mindre har ramt skinnen
vinkelret i dens fulde højde, ja så har han ikke haft en kinamands
chance for at undgå styrt.

Jeg ved ikke, hvad de ansvarlige har
tænkt i denne sammenhæng. Mit gæt er, at hvis det var en
trafikeret bilvej, så havde de markeret det hele tydeligt, og
sikkert også udtænkt en eller anden løsning. Men her var det jo
KUN en lille vej, formentlig mest brugt af fodgængere og cyklister.
Og disse har måske ikke fyldt så meget i bevidstheden hos dem, der
stod for vejarbejdet?

Sandsynligvis har de heller ikke tænkt
over, hvordan man i mørke skulle kunne se, at stenene var fjernet
fra skinnerne. Det var netop i morgenmørket, at den 60-årige kom
kørende. Det er selvfølgelig en skærpende omstændighed, at det
hele foregik ved jernbanespor, hvor uheld med personskade kan få
fatale følger, når der kommer tog.

Lærer kørte i hul
Det er langt fra første gang, at
vejarbejde ender fatalt for bløde trafikanter. Faktisk skete noget
lignende blot et par døgn før, nemlig i Sverige.

http://www.expressen.se/gt/vannen-stortade-mot-doden-i-bygg-gropen/

Den 62-årige lærer cyklede i velkendt
terræn, men i mørke, sådan som det også var tilfældet i sagen
fra Danmark. Pludselig er der et 2½ meter dybt hul i vejen –
“dårligt skiltet”, som der står i artiklen. Måske kører
han direkte ned i hullet uden at nå at bremse eller tage for sig.
Sådan noget dør man af.

Man kan forestille sig, at det nærmest
har været en ulempe for begge de omkomne, at de har færdedes i
velkendt terræn. De har stolet på, at underlaget foran dem var, som
det altid var. Og ladet vanen styre. Med rette. De blev jo ikke
advaret om andet.

Trafik skal være forudsigeligt
At færdes i trafikken handler i høj
grad om vaner og om tillid. Det er en illusion at tro, at trafikanter
skal være opmærksomme på alt. De skal være opmærksomme på
farer, der kan forudses. Biler fra højre eller venstre. Eller tog,
der kommer susende, eksempelvis. Ikke på, at nogen har lagt fælder
ud for dem.

Netop fordi vanens og logikkens magt er
så stærk, er det problematisk, når man i disse år etablerer
vejanlæg fulde af ad hoc-løsninger. Altså at man prøver at styre
trafikken på en måde, der lige netop skal passe til det konkrete
sted (og budget måske endda). Det fandt Danskebjerge.dk et eksempel
på forleden på en tur til og igennem Slagelse:

http://www.youtube.com/watch?v=nZCk127wXvo

Jeg tvivler ikke på, at der er tænkt
over tingene i Slagelse.

Rundtosset i rundkørsel
Men det duer simpelthen ikke, at man
forvandler et ganske almindeligt trafikanlæg til en
forhindringsbane. En venstresvingsbane før rundkørslen, fire sæt
hajtænder inden for 30 meter, og et skift fra cykelsti i hver sin
side af vejen til dobbeltrettet cykelsti – det er simpelthen for
komplekst og ulogisk.

Den umiddelbare konsekvens er, at det
nedsætter fremkommeligheden for de cyklister, der skal gennem
rundkørslen. Nedsætter det også risikoen for ulykker? Det tror jeg
ikke. Det man vinder på gyngerne, mister man på karrusellen: Det
kan godt være, at man minimerer risikoen for, at bilister overser
cyklister, men til gengæld gøder man jorden for en række andre
uheldstyper. Det er ulykkeligt, at flere af de løsninger, der ses i
Slagelse, går igen ved en lang række andre nyetablerede danske
rundkørsler. En løsning som i Holland virker langt mere gennemtænkt.

Det er på tide, at trafikplanlægningen
i Danmark bliver mere konsekvent. Vi skal sikre, at når der udføres
reparationer ved veje, så bliver det skiltet tydeligt, og de
ansvarlige entreprenører skal finde en god trafikal løsning i den
tid, arbejdet varer. Vi skal også sikre, at vejanlæg i Danmark er
præget af ensartethed, sådan at man som trafikant ved, hvad man kan
forvente, når man nærmer sig et vejkryds, et helleanlæg, en
rundkørsel, en cykelsti, eller hvad det nu måtte være.

Dårlige løsninger skabe nye problemer
Der er selvfølgelig stor forskel på
en fjollet rundkørsel og tragiske historier om cyklister, der
omkommer. Men sagerne har alligevel en fællesnævner. Nemlig at de
ansvarlige i deres forsøg på at løse ét problem, har skabt et
nyt. Desværre er dette et generelt problem i det trafikale Danmark.
Et problem, som der er alt for lidt fokus på.

Læs mere om Danskebjerge.dk’s
holdninger under sektionen Topolitik på www.danskebjerge.dk.
Fremkommelighed er et ret vigtigt emne, når det gælder muligheden
for at få glæde af de danske bakkelandskaber, og derfor tager
Danskebjerge.dk til tider emnet op.

/Jacob

P.S.: Tak til Christian Bernhard Hagen for diverse tip om hele problemstillingen.

“Det ville være fedt, hvis jeg kunne løbe et maraton om dagen i et år.”

Sådan lyder de første ord i Annette Fredskovs bog “Maratonkvinden”.

Ordene er en gengivelse af, hvad den skleroseramte kvinde fra Næstved selv sagde til sin mand den dag i efteråret 2011, hvor tanken om verdens måske vildeste løbeprojekt blev vakt: At løbe 366 maratonløb på et år.

Projektet blev sat i søen og gennemført. Det har kastet en hel del medieomtale af sig. Og nu er Fredskov så altså klar med sin helt egen udlægning af oplevelsen i form af en bog.

Blev et kendt ansigt
De fleste af hendes maratonløb fandt sted nær hendes bopæl, men hun løb også rigtig mange løb andre steder i Danmark. Især sjællandske motionister har set en del til hende undervejs.

Hendes fokus har – med god grund – ligget på distance og ikke så meget på fart. Løbene blev hovedsageligt gennemført i en tid lige under 5 timer. En tid, som er inden for rækkevidde for de fleste, der træner til maraton.

Ruterne har heller ikke været ekstremt hårde – og dog. Fredskov deltog bl.a. i Skodsborg Maraton, som er ganske kuperet. Og så var hun i Hedeland ved Roskilde og løb Hedelands Bjergmaraton. Danskebjerge.dk var også til stede ved den lejlighed og fangede Annette, da hun var på vej gennem tågen op mod den barske skibakke:

Bakken skulle passeres fire gange den dag, og jeg kan da godt afsløre, at hun valgte at gå opad på en del af strækningen. Fornuftigt nok, egentlig…

Bogen om maratonbedriften kan bl.a. købes her:
http://motionslob.dk/webshop/marathonkvinden

I øvrigt fremgår det af hendes hjemmeside, at hun stadig får løbet rigtig mange kilometer. Omend færre end de knap 300, hun tilbagelagde ugentligt, mens eksperimentet stod på.

/Jacob

I forlængelse af nyheden om det kommende oplevelsescenter i Brorfelde har Danskebjerge.dk på sitets Facebookside lanceret et par idéer til, hvordan man ved at udvide områdets infrastruktur kan skabe et endnu mere spændende. Her er forslagene i mere uddybende form.

Det første forslag går på at styrke forbindelsen mellem Maglesø og Brorfelde. Begge lokaliteter er skønne attraktioner, og de ligger ikke ret langt fra hinanden i fugleflugtslinje. Men det er alligevel lidt snørklet at komme fra den ene til den anden.

Derfor kunne man overveje at etablere en vej, fx en grusvej eller større sti, der går næsten direkte mellem Maglesø og Brorfelde-observatorierne (den blå linje på nedenstående kort). Den kan enten starte oppe ved Maglesøvej eller nede ved søen i tilknytning til den nuværende søsti – eller begge dele. Det vil være en kuperet og smuk “ekspresrute” på en kilometers penge.

Det vil kræve en aftale med lodsejer(ne), men vejen vil knytte Maglesø og de højt beliggende observatorier sammen som ét fascinerende naturområde.

Danskebjerge.dk’s andet forslag: at anlægge en “bjergvej” direkte op til det nye oplevelsescenter fra hovedvejen.

I dag kommer man op til observatorierne via en asfaltvej fra øst – en slags “bagvej”. Men det ville være meget mere spektakulært, hvis den primære adgangsvej lå på skråningen ned mod hovedvejen.

Som det fremgår af kortet nedenfor, skal vejen knytte an til den eksisterende vej gennem komplekset oppe på Væverbakke. Den skal udformes med hårnålesving, dels for at mindske hældningsgraden på strækningen og dels for visuelt at underbygge oplevelsen af, at her befinder vi os i et markant bakkelandskab.

I tillæg vil den ca. 500 meter lange vej være en god udfordring for de mange motionister, der i forvejen er tiltrukket af områdets krævende terræn.

Kan alt dette lade sig gøre? Tja, i forhold til hele projektets millionbudget vil de to nævnte tiltag ikke udgøre ret store udgiftsposter. Der er selvfølgelig nogle grundejere, der skal tages i ed og evt. kompenseres, men som det er i dag, er områderne marker med begrænset beplantning. Så på den måde er det absolut nogle realiserbare tiltag, vurderer Danskebjerge.dk.

Jeg hører gerne fra folk, der har en mening om dette – og måske endda har indflydelse på, i hvilken retning projektet forløber.

/Jacob

Tre fjerdele af det beløb, der skal til for at etablere det nye oplevelsescenter i Brorfelde ved Maglesø på Midtsjælland, er ifølge dagbladet Nordvestnyt i hus. Der mangler stadig 10 millioner, men hvis man skal tro avisen, er det nu sikkert, at centeret bliver til noget.

Det er jo en fantastisk nyhed, synes Danskebjerge.dk. De observatorier skriger på at blive brugt til andet end bare at stå og se fine ud på toppen af bakkerne (ca. 90 moh.).

http://www.sn.dk/holbaek/ny-millionattraktion-taet-paa-stjernerne/artikel/357666#.UknjUybU_mQ

Man må håbe, at realiseringen af oplevelsescenteret også kaster lidt glans over det omgivende landskab. Finansmanden Finn Helmer har jo for ikke så længe siden måttet opgive sit ejerskab af området omkring Maglesø (se tidligere blogindlæg), og det har skabt noget usikkerhed om stedets fremtid. Nu ser det en smule lysere ud. Det virker helt oplagt, at man på den ene eller anden måde søger at styrke sammenhængen mellem Brorfelde og den fantastiske natur, det ligger i.

/Jacob

For tiden blusser debatten om klimaforandringer op igen. Den globale temperatur er nemlig ikke steget så meget i de sidste par årtier, som det var blevet forudsagt. Det får nogle til at tvivle på bl.a. EU’s klimastrategi. Samtidig fastholder forskere, at vi allerede inden udgangen af dette århundrede vil se gennemsnitstemperaturen stige med adskillige grader.

Anyway: Det er et faktum, at der falder mere og mere nedbør over Danmark. Og det rammer ikke kun ejendomme, som risikerer at blive oversvømmet. Øget nedbør har også konsekvenser for dem, der vil færdes ude i det danske landskab. Stier bliver ufremkommelige pga. mudder og vand, og regn og slud gør gå-, løbe- og cykelture mindre behagelige.

Kan man værne sig mod det? Både ja og nej.

Glem din mor
Mange husker nok deres moders kære formaninger om at klæde sig godt på, når vejret viste tænder. Men det råd duer ikke altid og især ikke, hvis man skal ud og dyrke krævende motion. Kraftanstrengelser og rigelig påklædning harmonerer nemlig sjældent. Tykt tøj hæmmer bevægelserne og fører nemt til overophedning. Hvor tit ser man ikke motionister – jeg beklager at måtte sige det, men det er altså mest de kvindelige -, der tøffer afsted med en trøje eller jakke bundet om livet. De har typisk frygtet kulden og har klædt sig sådan på, at de i hvert fald ikke frøs, når de kom udenfor. Men man skal faktisk ikke bevæge sig særligt længe, før kroppen genererer en hel del varme. Og så ender man med at måtte slæbe rundt på unødig beklædning i det meste af den tid, man træner.

Noget lignende gælder i øvrigt cykelture. Her er et bud på, hvordan man undgår at svede alt for meget, hvis man skal cykle til arbejde:
http://www.motion-online.dk/konditionstraening/kondition_-_artikler/saadan_undgaar_du_at_blive_svedig_efter_cykelturen_til_arbejde/

Bedst at fryse lidt i starten
Det er især i det kolde halvår, at temperaturtilpasningen er vanskelig. Man kan godt være fristet til at pakke sig godt ind med flere lag og med både hue og handsker, inden man begiver sig ud i det barske vejr. Men er det det værd, hvis man overopheder efter få hundrede meter? Mit bedste tip er, at man skal fryse lidt i starten. På en løbetur på 10 kilometer kan det godt lønne sig at fryse på de første ca. to kilometer (den anden kilometer er ofte den værste, da man her har mistet meget af den varme, man har med sig fra den lune stue derhjemme, samtidig med at kroppen endnu ikke er helt oppe i gear), for derefter begynder kroppens naturlige radiator for alvor at arbejde effektivt, og de sidste 8 kilometer føles behagelige. I øvrigt har mange af os nok en lidt overdreven frygt for at fryse. Man dør altså ikke af at have det lidt køligt i nogle få minutter!

Meget afhænger dog også af motionsformen. Cykling adskiller sig fra løb ved, at flere dele af kroppen er næsten helt inaktive, og derfor kan især de yderste led blive udsat for varig nedkøling, og det er skidt. Jeg har selv svært ved at holde varmen i tæerne, så allerede når temperaturen kommer under 15 grader, begynder jeg at overveje skoovertræk. Dertil termosokker eller lignende, hvis temperaturerne bliver endnu mere vinterlige.

Handsker, der i modsætning til cykelhandsker dækker hånden fuldstændig, kan også være en nødvendighed, men her har jeg det problem – ligesom når jeg løber -, at jeg nemt kommer til at svede om fingrene. Jeg synes virkelig de er svære at stille tilfredse, de fingre.

Svært at holde sig tør
Dilemmaet møder man også, når det gælder værn mod nedbør.

I frilufts- og sportsbutikker kan man vel næppe længere finde regntøj, der ikke er åndbart. Alligevel bliver brug af regntøjet hurtigt et spørgsmål om pest eller kolera. For jo, det kan lukke fugt ude, men det er altså også et ekstra lag tøj, der ikke bare stopper nedbøren, men også vinden og luftmodstanden – og som varmeisolerer. Ved intensiv eller blot moderat træning vil man nemt blive klam, når man er iklædt vandtæt tøj – det er blot kroppens egen fordampning, der skaber fugten, og ikke nedbøren udefra. Desuden kan det være bøvlet både at tage tøjet af og transportere det, hvis vejret skulle klare op undervejs.

Jeg skal også lige vende fodtøjet en gang. Fugtigt vejr betyder jo ofte fugtigt underlag, og det kan give nogle udfordringer. Det kan være i form af glatte skråninger, dybe vandpytter – eller isbelægninger på vej og fortov.

Bedre vejgreb, men…
For løbere er trailsko en fristelse, men igen-igen er der ulemper. Trailsko har såler, der er mere markerede end såler på traditionelle løbesko, og det er en indlysende fordel, når det er svært at stå fast. Men min erfaring er, at trailsko nemt bliver stive og klodsede – selv oplevede jeg, at mine nyindkøbte trailsko gav mig vabler, hvilket jeg ellers ikke har haft i årevis. Samtidig er virkeligheden for de fleste danske løbere jo nok, at selv i dårligt vintervejr er føret acceptabelt over lange strækninger. Det er mest i f.eks. skov, at trailskoene kommer til deres ret. Men er det så det værd, eller er man bedre tjent med at vælge sine almindelige løbesko og så bare være lidt mere påpasselig i det særligt lumske terræn?

Jeg selv har nogle Nike Free Run-sko, som jeg er glad for. Det er en udgave med såkaldt H2O-repel, hvilket skulle betyde, at de faktisk er vandtætte. Jeg har dog ikke testet dem rigtigt under vand endnu. Og egentlig er det også en lidt spøjs kombination. Nike Free-skoene er nogle meget lette sko med en super fleksibel sål, der ikke ligefrem har pigge og store knopper. Så det smager jo ikke ret meget af “bjergsko”. Men det særlige stof har en anden fordel, nemlig at det gør skoene lidt varmere. Og da det er en spinkel sko i det ydre, er det ganske rart med lidt ekstra lune. Jeg oplever ingen problemer med kondens.

Mærk dig selv
Men altså – tøj og temperatur har i hvert fald én ting til fælles: Det er individuelt, hvordan man oplever det.

Undersøg selv, hvordan beklædningen bedst tilpasses dine behov, og registrér, hvordan det går fra gang til gang, så du kan blive klogere af dine erfaringer. Al respekt for mødre og deres velmente råd, men egne erfaringer er ofte mindst lige så gode!

Hvis du leder efter nyt tøj, kan du bl.a. gøre det hos Zalando.dk.

Læs mere om klimatilpasning i Danskebjerge.dk’s artikel om emnet.

/Jacob

Hjemmesiden Bikelog.dk har en kortfunktion, der skiller sig lidt ud fra mængden. Og som er af særlig relevans for os bakkeelskere. 🙂

På Bikelog.dk kan man nemlig få både en højdeprofil og et samlet antal højdemeter for den rute, man indtegner. Dermed ikke sagt, at højdeprofilen til hver en tid passer præcist, men Danskebjerge.dk’s vurdering er, at den ikke er helt skæv. Og GPS’er er jo heller ikke altid lige nøjagtige. Man kan med fordel kombinere data fra de to redskaber.

Billedet herover er et skærmbillede fra Bikelog.dk, hvor jeg har indtegnet ruten rundt om Maglesø. De røde markører er placeret for foden af de væsentligste stigninger på ruten, når man kører den mod uret. Højdeprofilen viser ruten startende fra Tjørnedevej-krydset ved hovedvejen.

Se kortet i større format her.

Bemærk, at funktionaliteten på Bikelog.dk afhænger af, om man har ladet sig registrere med brugernavn.

//EDIT 2021: Funktionen på Bikelog.dk eksisterer ikke mere.//

/Jacob

Hold da helt fest, der er gang i bjergløbene for tiden.

Tag bare den weekend, vi står overfor nu (7.-8. september 2013). Her er der både nye og gamle motionsløb, der alle trækker tænder ud.

Hvis vi starter i den mest hårdkogte ende, så er der lørdag Julsø Ultra Trail ved Silkeborg. Det er et 54 km trailløb, som har premiere i år. Det er garvede folk, der står bag, så der er lagt i ovnen til en stor, men også krævende oplevelse for deltagerne. Vejret ser ud til at blive godt – måske endda FOR godt? Der skal i hvert fald nok hældes noget væske indenbords undervejs. 🙂 Deltagerne skal bl.a. stifte bekendtskab med tvillingebakkerne Sindbjerg og Stoubjerg, der er så stejle, at deres skråninger er forsynet med trappetrin. Ja, og så er der tonsvis af højdemeter andre steder på ruten (se billede).

Dagen efter er der et andet, nystartet bjergløb i samme område, nemlig Glarbo Highland Trail 1000. Her er distancen “kun” knap 15 km, men til gengæld er der skruet voldsomt op for højdemeterne. Ifølge arrangørerne skulle der på den 4,7 km lange rundstrækning, der skal gennemløbes tre gange, være 333 højdemeter. Hvilket altså giver 1000 højdemeter i alt for hele turen. Normalt skal man i Danmark lede længe for at finde rundstrækninger, der har flere end 300 højdemeter pr. 10 km, men her skulle det altså være lykkedes at øge koncentrationen af stigninger og fald til mere end det dobbelte. Det er absolut et løb for bjergentusiasterne, det her.

Weekenden byder også på bjergløb på Fyn og Sjælland.

På Fyn er det klassikeren Alpeløbet, der er på plakaten. Der er tre distancer at vælge imellem – den længste er 10,3 km. Løbet foregår i de Sydfynske Alper – deraf navnet -, og undervejs når man op i næsten 110 meter over havet. Alene på de første ca. 1200 meter stiger terrænet med ca. 55 højdemeter. Løbet finder sted søndag 8. september.

Et andet traditionsrige bjergløb afvikles ved Næstved på Sydsjælland samme dag. Her lægger den store, stejle Mogenstrup Ås skråninger til Seiffert Løbet.

Løbet lever et forholdsvis stille liv og har sjældent meget over 100 deltagere. Men det fortjener mange flere, for ruten er en fantastisk bjergrute. På den længste distance, 8,5-kilometerruten, skal man gennemføre rundstrækningen to gange, og det er en stor udfordring at disponere kræfterne, fordi rundstrækningen på udturen er voldsomt kuperet, mens den på hjemturen er næsten helt flad.

Find selv frem til flere traditionsrige danske bjergløb her:

http://www.danskebjerge.dk/bjergloeb2.htm

/Jacob