Hvis du vil kommentere indlæggene, så hop til Danskebjerge.dk på Facebook, eller skriv en mail!
Det var småt med skiføre i Danmark denne vinter. Men minderne har man
da lov at ha’. Og Jyllands-Posten bragte forleden en artikel om
dengang, hvor vintrene var til at stole på. Og hvor
skisportsbegivenheder kunne tiltrække tusindvis af
tilskuere.
Artiklen
henviser også til Danskebjerge.dk, der jo har lavet en fyldig
oversigt over gamle
danske skianlæg.
Her
er JP’s
artikel:
http://jyllands-posten.dk/sport/andensport/skisport/ECE6507286/det-vidste-du-ikke-om-dansk-skihop/
/Jacob
Nogle smiler overbærende, når man taler om danske bjerge. Men der er ikke meget at smile ad for de landmænd, der bliver ramt af en ny 12 graders regel fra EU.
Reglen betyder, at hvis man efter høst og frem til 1. april jordbehandler en skråning, der hælder mere end 12 grader, så mister man sin arealstøtte.
Landmand Peter Helmer, som bor lige ved Brorfelde, har erklæret, at han vil kæmpe mod reglen. Det samme vil Niels Jensen, der har marker længere nordpå ved Sjællands Odde.
Tanken med den nye regel er at forhindre erosion. Peter Helmer mener, at det kan give mening i forhold til fx vinbønder i Sydeuropa, men hans arealer har ikke den slags problemer, siger han.
Fødevareminister Dan Jørgensen har ifølge Maskinbladet en mere positiv vurdering af 12 graders reglen:
– Det er derfor min vurdering, at kravet fremadrettet vil bidrage til en
bæredygtig udnyttelse af disse arealer og dermed også sikre fremtidig
jordbrugsmæssig udnyttelse med fortsat mulighed for vækst og
beskæftigelse, udtaler ministeren.
Mere her:
http://www.maskinbladet.dk/artikel/pas-pa-haeldningen
http://www.maskinbladet.dk/artikel/landmand-overvejer-bryde-12-graders-lov
I øvrigt er en hældning på 12 grader mere, end hvad de fleste umiddelbart tror. Det svarer til ca. 27 procent, og selv i det kuperede landskab omkring Maglesø er der langt imellem så stejle flader. Men hvis der på et areal er et lille stykke, der er berørt af reglen, kan det genere arbejdet med hele marken.
/Jacob
“Findes det, findes det her”,
lyder et klassisk reklamemotto for oplysningstjenesten De Gule Sider.
Men selvom der findes rigeligt med
bakker i Danmark, kan man ikke uden videre slå dem op.
Og hvad gør man så, hvis man vil
bakketræne – og måske er på ferie eller bare er et sted, hvor man
ikke kender det omgivende terræn?
Et landkort er godt til mange ting. Men
med mindre det er et topografisk kort, vises landskabet jo kun i to
dimensioner, altså som en fuldstændig jævn flade. Så –
ubrugeligt? Nej, ikke helt.
Et kort kan nemlig hjælpe dig med at
finde vand. Og vand er en god start.
I udlandet, hvor der er egentlige
bjergområder, kan du søge efter floder. Floder ligger i dale, så
enhver vej, der fører væk fra en flod, vil føre opad. Tjek dog først,
hvor vejen ender, for mange bjergveje ender blindt,
og personligt synes jeg, at det er småkedeligt at måtte løbe ned
ad den samme vej, man lige har besteget.
I lille Danmark skal man også følge med strømmen. Her er det blot vandløb, der
giver de gode bakkechancer. Eller søer.
Fænomenet er selvfølgelig mere
udpræget i det jyske Søhøjland end eksempelvis på
det lave Lolland-Falster. Ligeledes vil store åer, der er skabt som
tunneldale i istiden, alt andet lige have større skråninger omkring
sig, end mere beskedne bække eller grøfter. Men lur mig, om der
ikke i selv flade egne venter en lille stigning, når du krydser en
bro over et vandløb.
Hvis der hverken er søer eller vandløb
i sigte, kan en kyststrækning gøre det. Der er over 7.000
kilometer kyst i Danmark, så det skulle være til at finde.
Da terrænet ved havet i sagens natur
ligger i en højde af 0 moh., vil enhver bevægelse ind i landet
kaste højdemeter af sig. Et sted, hvor dette er særligt markant, er
på Bornholm. Ganske vist ligger øens højeste punkt Rytterknægten
inde midt på øen. Men det er ude ved kysterne – og primært dem i
den nordlige del af øen -, at terrænforskellene er størst, og hvor
der også er nogle meget udfordrende veje og stier.
Og så skal man i øvrigt som dansk
motionist glæde sig over, at vi bor i et land med et utal af veje og
stier på kryds og tværs. Det betyder, at der er mange måder at
variere sine træningsruter på. Og hvis man først har fundet et par
gode bakker, er det som regel nemt at komme tilbage ad alternative
veje og bestige bakkerne en gang mere.
/Jacob
Lokale- og Anlægsfonden har besluttet at give 2,8 mio. kroner til et projekt, der skal øge de rekreative muligheder på den kuperede halvø Røsnæs, beliggende i det nordvestligste Sjælland.
Med bevillingen har initiativtagerne nu samlet over halvdelen af de 14,8 millioner kroner, der skal til for at “Røsnæs Rundt”, som projektet kaldes, kan realiseres. Tilsagnet kan netop være det lokomotiv, som får de resterende cirka fem millioner i kassen, skriver Sn.dk.
Kernen i “Røsnæs Rundt”-projektet vil være 25 kilometer vandrerute og 13 såkaldte landmarks. Planerne har været undervejs i snart tre år, og det er i høj grad de lokale beboere, der har stået i spidsen for initiativet.
Læs mere om, hvad det er man kan opleve på Røsnæs, her:
http://www.danskebjerge.dk/roesnaes.htm
/Jacob
Rækken af internationale netmedier, der har omtalt de mystiske cirkler på havbunden ud for Møns Klint, er nærmest endeløs. Her er en opdateret liste, suppleret med lidt info om hvert medie:
– NRK (norsk public service-medie, svarende til DR)
– Der Standard (en af de største aviser i Østrig)
– Herald Sun (avisen med størst oplag i Australien)
– Huffington Post (amerikansk medie der overgår CNN og New York Times i besøgstal)
– Daily Mail (britisk medie, hvis nyhedssite angiveligt er verdens mest besøgte)
– Fox News (det velkendte amerikanske mediehus)
– Los Angeles Times (et af USA’s største nyhedsmedier)
– Wired (stort amerikansk baseret videnskabssite)
– LiveScience (internationalt videnskabssite)
– National Geographic (verdens måske mest kendte videnskabsmagasin)
– Discovery (den kendte tv-kanal der også leverer nyheder på nettet)
– Spektrum der Wissenschaft (navnkundigt tysk videnskabsmagasin)
Og dette er kun et udsnit, for sagen er blevet taget op på mange flere nyhedssites og på blogs mv. Selvfølgelig har der også været meget omtale i landsdækkende danske medier, bl.a. har DR og Ekstra Bladet haft historien på deres internetforsider.
Det er også muligt, at Møns cirkler omtales i trykte magasin og aviser, men det er lidt sværere at holde øje med.
/Jacob
Møns Klint har de seneste dage været nævnt i en lang række nationale og internationale nyhedsmedier.
Omtalen skyldes de specielle cirkler, som også tidligere har vakt stor opmærksomhed. Et hold danske
forskere har netop publiceret en rapport om, hvordan cirklerne er opstået, og det er en pressemeddelelse i den forbindelse, der har kastet et mylder af artikler af sig, både i de danske medier, men i høj grad
også i udenlandske.
For eksempel har det store internationale videnskabsmagasin Wired, der har et oplag på ca.
850.000, skrevet om undersøgelsen på sin hjemmeside. Det samme har en stribe andre engelsksprogede videnskabssites.
Men også mere traditionelle nyhedsmedier, så som det engelske Daily Mail, har taget historien
op. Og det er ensbetydende med god eksponering. Mail Online, som er navnet på Daily Mails internetudgave, er nemlig verdens mest populære nyhedssite – med intet mindre end 8 millioner daglige læsere.
Historien om de mystiske cirkler er også nået over til den anden side af Atlanten. Her har Fox News og Los Angeles Times omtalt sagen.
Det, som alverdens læsere er blevet præsenteret for i spalterne, er bl.a., at cirklerne er skabt af
formationer af ålegræs, som er blevet slået ihjel indefra af giftstoffet sulfid.
Der har ellers været farverige teorier fremme om, at cirklerne kunne være bombekratere fra Anden
Verdenskrig eller endda symboler udført af rumvæsner.
/Jacob
Hvis du er på udkig efter nye træningsruter, så sæt din lid til vinteren. For tiden er der
nemlig frostvejr døgnet rundt, og dermed dannes der is på søerne.
For mig står en løbetur på en isbelagt sø som et af højdepunkterne i en i øvrigt mørk tid. Der
er noget fascinerende ved at lade fødderne sætte af og lande oven på noget, som ellers kun Jesus hævdes at kunne betræde. Og så giver det et helt nyt perspektiv på et landskab, når man kan betragte hele sceneriet fra uvante vinkler.
Men hvornår tør man? Lige så smuk en oplevelse det kan være at løbe på en sø, lige så farligt kan det
være. Få centimeter under dig lurer det farlige iskolde vand.
Hvis det er en populær skøjtesø, så skal mit enkle råd være, at man følger i hælene på de andre. Det
kan måske lyde lidt kynisk, men sagen er, at hvis du ser andre bevæge sig rundt ude på søen uden at falde i, så kan du også roligt gøre det. Eller du kan følge de fod- eller skøjtespor, som andre har efterladt, hvis der altså er sne på søen.
Nu er det jo bare ikke alle søer, der er lige befærdede, så hvis du vil ud på isen, kan du komme ud for at være den første. Her er det blot vigtigt, at du i forvejen har lidt kendskab til søen og dens nærmeste omgivelser. Især vandløb kan være lumske, fordi de ofte er relativt varme. Det betyder, at isen er tyndere ud for disse vandløb.
Et andet forhold er søens dybde. Lav vanddybde betyder, at der hurtigt kommer et tykt lag is på den. Er
søen dyb, så er der mere vand, der skal varmes op, og så går der længere tid, før isen er tyk nok. Samtidig kan søen være meget udsat for vind. Det øger bevægelsen i vandet og forsinker isdannelsen. Samme virkning har kraftig strøm.
For nylig skrev en læser til Dmi.dk og gjorde opmærksom på, at der på hans fødeegn findes en gammel
talemåde, der hedder, at når Tystrup Sø kan bære en krage, så kan Sorø Sø bære hest og vogn. Det betyder selvfølgelig, at isen har sværere betingelser på Tystrup Sø end på Sorø Sø – selvom der kun er få kilometer imellem dem. Vigtige faktorer her er, at Tystrup Sø er næsten dobbelt så dyb, og at der
er ret kraftigt gennemløb, fordi søen er en del af Susåen.
Få timer før dette blev skrevet, konstaterede jeg, at noget af det samme gør sig gældende, når man sammenligner Sorø Sø med Tuel Sø. De to søer er faktisk forbundne – via den noget mindre Pedersborg Sø -, og alligevel er der lige nu is på hele Sorø Sø, mens Tuel Sø er næsten isfri. Det hænger sammen med, at Tuel Sø har været mere udsat for den kraftige østenvind, samtidig med at søen er noget dybere.
/Jacob
Nul grader og kraftig østenvind.
De vejrforhold, vi har for tiden, kan føles helt og aldeles rædsomme, hvis man er typen, der vil ud i landskabet og løbe eller cykle. Men faktisk kan man med enkle midler vende møgvejr til vindervejr. Det var, hvad jeg selv gjorde i dag.
Tricket er dette: Du skal først finde én, der gider give dig et lift. Dernæst kigger du på et kort og finder en vej i nærheden, der ligger øst-vest. Helst i åbent terræn.
Hop ud og løb hjem
Så lader du den venlige sjæl køre ud ad den pågældende vej, indtil du når til et sted, hvor der er en passende afstand hjem. Hvis du er løber, kunne det f.eks. være 5 kilometer, altså stik øst. Herfra har du 5 kilometer hjem – i massiv medvind!
Målet er selvfølgelig at slå din personlige rekord på distancen.
Ja, det er snyd – på en måde. Men tricket kan gøre en dag med trist vejr til en dag med smag af triumf. Og samtidig slipper du for en isnende modvind, der rammer dig som en knytnæve i ansigtet. En medvind af samme kaliber føles derimod som en venlig hånd, som skubber dig fremad og forsyner dig med en ekstra portion selvtillid.
Terrænet kan give ekstra skub
Dagens femkilometer gav mig en rekordforbedring på 13 sekunder, vel at mærke i en periode, hvor min form ellers ikke er i top.
Og tiden kunne have været endnu bedre, hvis medvindsløbet var foregået på en helt flad rute. Eller måske endda en rute med fald undervejs.
Her kunne man have valgt Yding Skovhøj som start. Landevejen fra Yding Skovhøj og ned igennem landsbyen Yding har et forløb, der passer perfekt til dagens vind: Vejen bevæger sig fra øst i en vestlig/nordvestlig retning. Over en strækning på 4 kilometer falder den med næsten 125 højdemeter, hvilket giver en nedadgående hældning på godt 3 procent i snit. Hold da op, hvor kan man få fart på her! Intet andet sted i Danmark findes der en vejstrækning med et konstant fald af samme størrelse. Og tilsæt så den vildeste medvind – det er ren turbo.
Svær at slå
Medvindsløb har dog én ulempe: Det kan give tømmermænd.
Den personlige rekord, du sætter, kan nemlig blive utrolig svær at slå senere hen. Du skal med andre ord tage din nye supertid med et gran salt, og hvis du er et ærligt og redeligt menneske, bør du ikke blære dig over for træningskammeraterne med din stormende toppræstation uden samtidig at fortælle, hvilke forhold den blev opnået under.
/Jacob
Læsere af Politiken vil have bemærket, at sagen om det laveste punkt i Vesteuropa fik masser af spalteplads forleden.
Artiklens udgangspunkt er Danskebjerge.dk’s afdækning af, hvor lavt terrænet i Lammefjorden faktisk er – og hvad det betyder i sammenligning med andre lave punkter i vores del af verden.
Hele artiklen, der har overskriften “Vesteuropas laveste punkt”, kan læses her:
http://politiken.dk/magasinet/feature/ECE2175077/vesteuropas-laveste-punkt-er-dansk/
Spørgsmålet om det laveste punkt er blevet behandlet af Danskebjerge.dk i flere omgange, og tilbage i foråret 2013 gav det anledning til omtale i flere medier (Ingeniøren, TV 2 Øst, TV 2/Bornholm, P4 Bornholm). Det “nye” i Politikens historie er, at man har inddraget de lokale turistchefer – naturligvis med et vist glimt i øjet, navnlig henimod slutningen.
I en sideartikel var der plads til en anden af Danskebjerge.dk’s dagsordensættende pointer, nemlig at man ikke finder de mest markante bakketoppe ved at kigge på antallet af meter over havet, men ved at måle højdeforskellen i forhold til det nærmeste omgivende terræn. Hvis man har den tilgang, er Aborrebjerg på Møn det største bjerg i Danmark.
Den regionale radiokanal P4 Sjælland, i hvis sendeområde man finder både Aborrebjerg og Lammefjorden, lod sig inspirere af Politikens artikel til at tage emnet op. Det kom der to indslag ud af plus et par nyhedshistorier. Du kan høre klip fra udsendelserne ved at gå ind på Danskebjerge.dk’s Youtube-side.
Danskebjerge.dk blev i øvrigt også omtalt i Østbirk Avis for nylig. Det var op til juleferien, hvor der er god grund til at lede efter danske bakketoppe. Ved at bestige dem kan man jo forbrænde nogle af de kalorier, der ofte hober sig op i løbet af en højtid.
Den midtjyske lokalavis gav den hele armen og bragte de fleste af Danskebjerge.dk’s Top 10-lister i uredigeret form:
http://www.oestbirk-avis.dk/bestig-et-bjerg-i-juleferien
/Jacob
I skrivende stund er der udsigt til en længere periode med “nulgradersvejr”. Altså vejr, hvor temperaturen ligger og svinger omkring frysepunktet. Det kan bl.a. betyde glat føre, hvilket da også er det, der fokuseres på i DMI’s artikel om fænomenet:
Men nulgradersvejret har også en anden typisk konsekvens: at sne bliver liggende i de højt beliggende områder, mens den smelter i de lavere.
Det skyldes, at temperaturen falder, jo højere vi kommer op. For hver 100 lodrette meter falder temperaturen med 0,5 til 1 grad.
Det vil eksempelvis sige, at hvis man står for foden af Vejrhøj, og termometeret siger plus 0,5 grader, så vil sneen stille og roligt smelte omkring dig. Anderledes på toppen af Vejrhøj. Her vil temperaturen være i minus, og sneen bliver liggende. Fra Vejrhøjs absolutte top er der nemlig 121 lodrette meter ned til kysten, og det giver en temperaturforskel på 0,6-1,2 grader. Nok til at fænomenet kan ses fra vid afstand, hvilket ovenstående billede fra netop Vejrhøj demonstrerer.
Læs også Danskebjerge.dk’s artikel om terrænbetingede temperaturforskelle her.
Det siger sig selv, at hvis temperaturen er højere eller lavere – eksempelvis plus 3 eller minus 3 -, så vil terrænhøjden ikke have nogen betydning for sneen, for så vil den jo enten forsvinde eller blive liggende, uanset hvor man befinder sig.
/Jacob
