Blogsbjerg

Det var småt med skiføre i Danmark denne vinter. Men minderne har man
da lov at ha’. Og Jyllands-Posten bragte forleden en artikel om
dengang, hvor vintrene var til at stole på. Og hvor
skisportsbegivenheder kunne tiltrække tusindvis af
tilskuere.

Artiklen
henviser også til Danskebjerge.dk, der jo har lavet en fyldig
oversigt over gamle
danske skianlæg.

Her
er JP’s
artikel:

http://jyllands-posten.dk/sport/andensport/skisport/ECE6507286/det-vidste-du-ikke-om-dansk-skihop/

/Jacob

Rækken af internationale netmedier, der har omtalt de mystiske cirkler på havbunden ud for Møns Klint, er nærmest endeløs. Her er en opdateret liste, suppleret med lidt info om hvert medie:

– NRK (norsk public service-medie, svarende til DR)
– Der Standard (en af de største aviser i Østrig)
– Herald Sun (avisen med størst oplag i Australien)
– Huffington Post (amerikansk medie der overgår CNN og New York Times i besøgstal)
– Daily Mail (britisk medie, hvis nyhedssite angiveligt er verdens mest besøgte)
– Fox News (det velkendte amerikanske mediehus)
– Los Angeles Times (et af USA’s største nyhedsmedier)
– Wired (stort amerikansk baseret videnskabssite)
– LiveScience (internationalt videnskabssite)
– National Geographic (verdens måske mest kendte videnskabsmagasin)
– Discovery (den kendte tv-kanal der også leverer nyheder på nettet)
– Spektrum der Wissenschaft (navnkundigt tysk videnskabsmagasin)

Og dette er kun et udsnit, for sagen er blevet taget op på mange flere nyhedssites og på blogs mv. Selvfølgelig har der også været meget omtale i landsdækkende danske medier, bl.a. har DR og Ekstra Bladet haft historien på deres internetforsider.

Det er også muligt, at Møns cirkler omtales i trykte magasin og aviser, men det er lidt sværere at holde øje med.

/Jacob

Møns Klint har de seneste dage været nævnt i en lang række nationale og internationale nyhedsmedier.

Omtalen skyldes de specielle cirkler, som også tidligere har vakt stor opmærksomhed. Et hold danske
forskere har netop publiceret en rapport om, hvordan cirklerne er opstået, og det er en pressemeddelelse i den forbindelse, der har kastet et mylder af artikler af sig, både i de danske medier, men i høj grad
også i udenlandske.

For eksempel har det store internationale videnskabsmagasin Wired, der har et oplag på ca.
850.000, skrevet om undersøgelsen på sin hjemmeside. Det samme har en stribe andre engelsksprogede videnskabssites.

Men også mere traditionelle nyhedsmedier, så som det engelske Daily Mail, har taget historien
op. Og det er ensbetydende med god eksponering. Mail Online, som er navnet på Daily Mails internetudgave, er nemlig verdens mest populære nyhedssite – med intet mindre end 8 millioner daglige læsere.

Historien om de mystiske cirkler er også nået over til den anden side af Atlanten. Her har Fox News og Los Angeles Times omtalt sagen.

Det, som alverdens læsere er blevet præsenteret for i spalterne, er bl.a., at cirklerne er skabt af
formationer af ålegræs, som er blevet slået ihjel indefra af giftstoffet sulfid.

Der har ellers været farverige teorier fremme om, at cirklerne kunne være bombekratere fra Anden
Verdenskrig eller endda symboler udført af rumvæsner.

/Jacob

Læsere af Politiken vil have bemærket, at sagen om det laveste punkt i Vesteuropa fik masser af spalteplads forleden.

Artiklens udgangspunkt er Danskebjerge.dk’s afdækning af, hvor lavt terrænet i Lammefjorden faktisk er – og hvad det betyder i sammenligning med andre lave punkter i vores del af verden.

Hele artiklen, der har overskriften “Vesteuropas laveste punkt”, kan læses her:

http://politiken.dk/magasinet/feature/ECE2175077/vesteuropas-laveste-punkt-er-dansk/

Spørgsmålet om det laveste punkt er blevet behandlet af Danskebjerge.dk i flere omgange, og tilbage i foråret 2013 gav det anledning til omtale i flere medier (Ingeniøren, TV 2 Øst, TV 2/Bornholm, P4 Bornholm). Det “nye” i Politikens historie er, at man har inddraget de lokale turistchefer – naturligvis med et vist glimt i øjet, navnlig henimod slutningen.

I en sideartikel var der plads til en anden af Danskebjerge.dk’s dagsordensættende pointer, nemlig at man ikke finder de mest markante bakketoppe ved at kigge på antallet af meter over havet, men ved at måle højdeforskellen i forhold til det nærmeste omgivende terræn. Hvis man har den tilgang, er Aborrebjerg på Møn det største bjerg i Danmark.

Den regionale radiokanal P4 Sjælland, i hvis sendeområde man finder både Aborrebjerg og Lammefjorden, lod sig inspirere af Politikens artikel til at tage emnet op. Det kom der to indslag ud af plus et par nyhedshistorier. Du kan høre klip fra udsendelserne ved at gå ind på Danskebjerge.dk’s Youtube-side.

Danskebjerge.dk blev i øvrigt også omtalt i Østbirk Avis for nylig. Det var op til juleferien, hvor der er god grund til at lede efter danske bakketoppe. Ved at bestige dem kan man jo forbrænde nogle af de kalorier, der ofte hober sig op i løbet af en højtid.

Den midtjyske lokalavis gav den hele armen og bragte de fleste af Danskebjerge.dk’s Top 10-lister i uredigeret form:

http://www.oestbirk-avis.dk/bestig-et-bjerg-i-juleferien

/Jacob

Efteråret har kastet et par omtaler af sig i aviserne. I begge tilfælde drejede det sig om tip til, hvilke bakketoppe og stigninger man kan tage hen, og hvor man finder mere information.

Det er da fint at blive nævnt på linje med Naturstyrelsen og Google Earth, sådan som det skete i Lokalavisen Frederikssund Weekend 31. oktober:

Dagbladet Ringkøbing-Skjern havde 12. oktober en glimrende artikel med forslag til anderledes turoplevelser. Her er Danskebjerge.dk nævnt i forbindelse med omtalen af de stejle gader i Vejle, og det fremgår tydeligt, at Danskebjerge.dk er kilden til hele afsnittet:

Det er skønt at få omtale, så kendskabet til både de danske bakkelandskaber og Danskebjerge.dk vokser.

/Jacob

DANSKEBJERGE.DK’s NYHEDSBREV
3.
november 2013

****************************

Kære bjergven.

Du
sidder med et nyhedsbrev fra Danskebjerge.dk. Det er – hvis jeg har
talt rigtigt – nummer 32 i rækken. Muligvis er det også det sidste,
da nyhedsopdateringerne er flyttet over på Facebook,
på YouTube
og på bloggen.
Det seneste nye er, at Danskebjerge.dk nu også er på Twitter. Så
kig endelig forbi de steder!

Til gengæld er der masser af
ting at berette om, så det her nyhedsbrev bliver lidt af en tour de
force – med først et overblik over de større temaer, som
Danskebjerge.dk har taget op i 2013, og derefter en lynhurtig
kronologisk gennemgang af artiklerne på bloggen.

*****

Større
temaer
Et af årets store temaer handler om Danmarks åse.
Åsene er Danmarks svar på langstrakte bjergkæder, og deres helt
særlige form og forhistorie er vældig interessant. Danskebjerge.dk
har kortlagt åsene og beskrevet dem i ord, tal og billeder:
START
HER

Et andet af Danskebjerge.dk’s projekter i 2013 har
været kortlægningen af de store bjerge, der tidligere hørte til
det danske rige. Danmark har på mange måder været et ægte
bjergland og har endda forsvaret sine bjerge med våben.
START
HER

Men som bekendt har Danmark mistet store landområder
som følge af de seneste århundreders krige og politiske
dispositioner. Og nu truer en yderligere reduktion af Danmarks areal.
For når isbjergene smelter, stiger vandstanden, og fordi det danske
terræn ligger ganske lavt, er der risiko for oversvømmelser. Hvor
oversvømmelserne vil ramme først, giver Danskebjerge.dk svaret
på.
LÆS
HER

(Hvis du vil læse mere om de større temaer, som
Danskebjerge.dk har taget op i de senere år, så gå ind under
sektionen “Temaer”
i venstrespalten på www.danskebjerge.dk.)

Danske
stigninger
I foråret, mens forårsklassikerne nærmede sig,
tog Danskebjerge.dk et kig på, hvilke klassiker-lignende
udfordringer man kan finde i det danske landskab. Cykelløbet
Flandern Rundt er jo berømt og berygtet for sine brostensstigninger,
men et enkelt sted i Danmark, nemlig i Sønderjylland, gemmer der sig
en udfordring, som kan minde om det, rytterne udsættes for i
Belgien. Besøget på Dimen, som vejen hedder, kom der en beskrivelse
og en lille film ud af.
LÆS
HER

Danskebjerge.dk kiggede også nærmere på de
stigninger, der indgik i de to store danske cykelbegivenheder i 2013:
DM og Post Danmark Rundt. DM-ruten
i Sydsjælland var ikke så kuperet, men havde dog en stigning,
som krævede, at selv Jakob Fuglsang måtte op og stå i pedalerne.
Værre var stigningerne i Post Danmark Rundt, hvor det meget bakkede
Odsherred for en sjælden gangs skyld var på programmet:
START
HER

Er Dyrehaven ved Klampenborg også meget bakket? Ja,
det er der i hvert fald en del løbere, der mener. Danskebjerge.dk
har set nærmere på Eremitageløbets rute gennem det smukke område
– for er terrænet nu også så skræmmende?
LÆS
HER
(Også bragt på sitet motionslob.dk)

Vejen
derop
Man oplever tit, at der er dårlig fremkommelighed, når
man som gående eller cyklende er på vej mod en bakketop, og derfor
går Danskebjerge.dk ind for øget fokus på vedligeholdelse af sti-
og vejnettet og fleksible regler, der så vidt muligt sikrer
offentligheden adgang til højdepunkterne. Danskebjerge.dk har nu
gennemgået den eksisterende færdselslov for cyklister og fundet, at
meget bør være anderledes:
LÆS
HER

I nogle situationer kan dårlig fremkommelighed dog
ligefrem være en del af bakkeoplevelsen. Ikke mindst hvis man er til
trailløb. Et løb som Nordisk Extrem Marathon ved Silkeborg byder
f.eks. på meget stejle skråninger og passager i vandløb. Så det
er afgørende, at man har det rigtige udstyr med:
LÆS
HER

Hvor stejlt kan det egentlig blive i Danmark? Det
spørgsmål blev taget op i en lille serie på Danskebjerge.dk’s
Facebookside, og efterfølgende er resultaterne blevet samlet på en
side under sektionen “Stejlest“.
Alle eksemplerne handler om skråninger,
der har hældninger på langt over 30%. I en anden artikel, der
hører til samme sektion, beskriver Danskebjerge.dk fascinationen af
stejlhed, med særlig fokus på, hvordan det opleves som
motionscyklist:
LÆS
HER

Fokus på bakkelandskaber
Der er kommet
endnu et afsnit til i rækken af interview med bakke-entusiaster. Den
norske forfatter Roger Pihl har med sin kortlægning og portrættering
af de højeste danske punkter skabt øget opmærksomhed om Danmarks
bakkelandskaber, og det er frem for alt hans betragtninger, der har
ført til, at højdedraget ved Ejer Bavnehøj og Yding Skovhøj nu
officielt hedder “Ejer Bjerge”.
LÆS
HER

Og apropos opmærksomhed så kan Danskebjerge.dk i al
beskedenhed konstatere, at sitet nu indgår i gadebilledet i Danmarks
bjergby nummer 1, Vejle. Kommunen har nemlig opsat skilte ved de
stejleste gader i byen, og på disse skilte henvises bl.a. til
Danskebjerge.dk.
LÆS
HER

En anden sag, der førte til omtale af
Danskebjerge.dk, var den om de laveste punkter i det danske landskab.
Geodatastyrelsen havde nemlig ikke bare refereret Danskebjerge.dk’s
analyse fra tidligere, men også påpeget, at der findes et punkt,
der ligger lavere end det laveste punkt i Lammefjorden. Kunne det nu
også passe?
START
HER

*****

Nyt fra bloggen
Ved siden af
www.danskebjerge.dk kører bloggen Blogsbjerg, der dels supplerer
sitets temaer og artikler og dels rummer selvstændige nyhedsagtige
historier. Bloggen kan også byde på artikler, der ikke er direkte
relateret til bakker og bjerge, men eksempelvis mere til motion,
færdsel, tips om tøj og gear etc.

Her er, hvad bloggen har
budt på indtil nu i 2013 (altså med de ældste indlæg
først):

Sydsjællandske bjerge har sne på toppen
Et
spøjst fænomen kunne ses på vejrkortet, da sneen smeltede bort fra
Danmark i foråret. To steder lå der større områder med sne
tilbage, og det søgte Danskebjerge.dk en forklaring på.
LÆS
HER

Medieinteresse for lavpunkt nåede
højdepunkt
Medier på Bornholm og Sjælland havde fået øje
på Danskebjerge.dk’s historie om Danmarks laveste punkt, og der blev
gået til den. Sagen var en opfølgning på Danskebjerge.dk’s
tidligere granskning af Danmarks laveste punkter.
LÆS
HER

Sandheden om Kiddesvej – den sidste bastion
Som
Danskebjerge.dk har påpeget i årevis, er det ganske enkelt ikke
korrekt, når medierne forsyner Kiddesvej i Vejle med en
stigningsprocent på 21. Nu er der dog håb om, at sandheden vil
sejre, idet Danmarks Cykle Union indrømmer, at det rigtige tal er
19.
LÆS
HER

Grunden vakler under Maglesø
På bloggen er
der oprettet en hel kategori, der handler om bakkelandskabet ved
Maglesø på Midtsjælland. Der er nemlig mange grunde til at
fortælle om det sted. En af dem er, at områdets fremtid er usikker,
fordi dets hidtidige ejer er gået konkurs. En anden er, at der er et
stort oplevelsescenter på vej tæt på Maglesø. Følg sagen ved at
vælge kategorien “Maglesø” på bloggen.
LÆS
HER

Kuperet halvø får besøgscenter
Ikke kun
Maglesø-området har udsigt til et center, der skal lokke besøgende
til. Også på den kuperede halvø Røsnæs, der ligger på Sjællands
nordvestlige spids, er der noget på vej, omend i lidt mindre
målestok end ved Maglesø.
LÆS
HER

Ardennerklassiker i en dansk motionists optik
Som
optakt til forårsklassikerne lavede Danskebjerge.dk en lille analyse
af Amstel Gold Race.
LÆS
HER

Når skyerne skjuler bjergtoppene
Hedelands
Bjergløb byder på en af de hårdeste ruter for langdistanceløbere
på Sjælland. Især den kunstigt anlagte Skibakke er en grum
udfordring.
LÆS
HER

Danske bjergløbere går under jorden
Et af
de mere spektakulære danske motionsløb er Kalkmineløbet. Her løber
man ikke bare op ad bakker, men også ned i dybe mineskakter!
LÆS
HER

Her er den hårdeste bakke i DM 2013
Som
optakt til DM i landevejscykling ved Vordingborg satte
Danskebjerge.dk særlig fokus på den hårdeste stigning på ruten,
Rynkebjerg.
LÆS
HER

Derfor er bakker meget mere end tal
Ud fra
et konkret eksempel granskes her et klassisk diskussionsemne blandt
især motionscyklister, nemlig om de hårdeste stigninger er dem, der
stiger konstant, eller dem, der har varierende
stigningsprocenter.
LÆS
HER

Høje punkter kræver grovsortering
Alt er
relativt, og sådan er det også med højdepunkter i landskabet.
Denne artikel klæder dig på til at bevare overblikket.
LÆS
HER

Sjællands højest beliggende herregård
nedbrændt
Danskebjerge.dk var forbi Sparresholm, mens der
endnu steg røg op fra ruinerne.
LÆS
HER

Dansk cykelsport bliver overhalet
Danmark
har ganske vist lagt asfalt til et VM og tre etaper i Giro d’Italia,
men nu lurer et forfald i dansk cykelsport. Hvorfor har Danmark så
få tilbagevendende cykelevents, spørger Danskebjerge.dk Kan det
være, at det danske landskab simpelthen er for kedeligt at cykle
rundt i?
LÆS
HER

Stejlest på Hallandsåsen
Mange danskere –
især sjællændere – bruger Hallandsåsen til at cykeltræne på.
Danskebjerge.dk har set nærmere på Hallandsåsens stejleste
stigning.
LÆS
HER

Ingen agurketid for Danskebjerge.dk
En
sammenfatning af den medieomtale, der har været af Danskebjerge.dk
denne sommer. Senere kom der i øvrigt et indslag på TV Syd til.
LÆS
HER

Muren i Oslo
Mange forbinder Norge med høje
fjelde, men når det gælder stejlhed, er den ellers lavt beliggende
hovedstad Oslo godt med. Danskebjerge.dk besøgte Oslos stejleste
stigning.
LÆS
HER

Lokalavis med fokus på stigninger
En
journalist i Vejle har lavet en serie om Vejle-egnens grummeste
bakker. I en af artiklerne medvirker Danskebjerge.dk
LÆS
HER

I 8. Brigades blodige fodspor
Som optakt til
Post Danmark Rundt 2013 tegner Danskebjerge.dk et portræt af det
højdedrag, der nok har betydet allermest i Danmarks historie, nemlig
Dybbøl Banke.
LÆS
HER

Tv-seere snydes for strålende cykelløb
Post
Danmark Rundt får mager tv-dækning, og det er synd.
LÆS
HER

Opgør med færdselsloven
Det skal være
nemmere og sikrere at være cyklist i Danmark. Danskebjerge.dk
arbejder på et forslag til en enklere cykellov.
LÆS
HER

Opgør med færdselsloven II
Og her kom så
forslaget…
LÆS
HER

Weekend med tusinder af danske højdemeter
I
sensommeren var der godt gang i danske bjergløb rundt omkring.
Danskebjerge.dk beskriver her en håndfuld af dem.
LÆS
HER

Smart kort over Maglesø
Nogle kender det
sikkert allerede – men der findes faktisk online-kort, hvor man ikke
bare kan indtegne ruter, men også få oplyst, hvor mange højdemeter
der er på ruterne.
LÆS
HER

Klædt på til klimaændringer?
Der falder
mere nedbør over Danmark end før i tiden – samtidig er det blevet
varmere. Her er lidt tips til rigtig beklædning, når vejret
driller.
LÆS
HER

Bekræftet: Oplevelsescenter ved
Maglesø
Observatorierne i Brorfelde ved Maglesø kom for
alvor på plakaten, da de indgik i julekalenderen i december 2012, og
nu tyder alt på, at den øgede popularitet bliver fulgt op af
anlæggelsen af et ambitiøst oplevelsescenter.
LÆS
HER

Nye veje og stier ved Maglesø?
Forslag til,
hvordan man kan udbygge infrastrukturen omkring Brorfelde, når
oplevelsescenteret skal etableres, sådan at gæsterne også får en
æstetisk oplevelse uden for centeret.
LÆS
HER

Maratonkvinden der kom ud af tågen
Annette
Fredskov løb bl.a. Hedelands Bjergløb i sin vej mod 366 maratonløb
på et år.
LÆS
HER

Så galt går det når man glemmer cyklisterne
Når
der bygges nyt eller bygges om, glemmer man tit at tage hensyn til
cyklisterne. Det kan få fatale følger.
LÆS
HER

Han bestemmer fremtiden for Maglesø
Seneste
nye om Maglesø: Der er blevet sat navn på den nye ejer af arealerne
omkring søen.
LÆS
HER

Hvis bare man var ung og slank…
Vejen til
topformen går gennem træning, men faktisk er der andre faktorer,
der batter mindst lige så meget.
LÆS
HER

*****

Det var alt for nyhedsbrevet i denne
omgang. Tak for din interesse for Danskebjerge.dk!

Mange
bakkehilsner
Jacob

Så er jeg klar med forslag til ny lovtekst, der skal gøre det lidt nemmere at være cyklist i Danmark. Se forslaget her:

http://danskebjerge.dk/topolitik7.htm

Det er vigtigt at forstå, at forslaget ikke er en udspecificering af den nuværende lov, men snarere – om jeg så må sige – en AFspecificering.

Det vil sige, at tanken faktisk ikke er at gøre loven klarere og mere entydig. Tværtimod skal den være mere rummelig og mindre rigid.

Centralt i forslaget er, at man som cyklist skal orientere sig om anden færdsel og undgå at være til gene. Hvis man efterlever disse simple krav, er der mange ting, der løser sig ude i trafikken. Samtidig får cyklisterne friere rammer på en række punkter. Eksempelvis skal man ikke nødvendigvis køre helt ude til højre på vejen. Det afhænger af, om man er til gene for anden trafik eller ej. Der står heller ikke noget i loven om, hvor meget man må fylde på cykelstien eller på vejbanen. Det er igen et spørgsmål om, hvor vidt der er anden færdsel, som man er til gene for.

Den nye lov bliver ikke en facitliste, som man kan slå op i, hvis man med sikkerhed vil finde svaret på spidsfindige situationer i trafikken. Men sådan er den nuværende lov heller ikke. Jeg tror på, at den trafikale virkelighed for cyklister er så situationsafhængig, at det ikke nytter at presse en meget udspecificeret lov ned over den. Så hellere en lov, der har bredere formuleringer. Og som lægger sig tættere op ad den faktiske adfærd, som almindelige cyklister udviser.

Cyklen er et transportmiddel, der kan bruges meget fleksibelt. Derfor er det også rimeligt at have en lov, der tilgodeser denne fleksibilitet.

Man kunne nok godt gå endnu længere i liberaliseringen af cykelloven, men alt dette er ikke tænkt som et projekt, der skal gøre det mere besværligt at være f.eks. bilist. Det skal snarere medføre en slags normalisering af de tilstande, der i praksis gælder i dag. Realisme, ikke dogmatisme.

/Jacob

Jeg bryder loven. Ret tit faktisk. Og jeg har det fint med det.

For når jeg bevæger mig rundt i det danske landskab på min tohjulede, så følger jeg lige så meget min egen lyst og fornuft, som jeg følger færdselsloven.

Og jeg tror, at det er til gavn for både min cykeloplevelse – og for trafiksikkerheden. Den nuværende lov er nemlig ret underlig, synes jeg. På en del punkter.

I færdselsloven står der f.eks., at “cyklist skal altid holde til højre på den vognbane, der er beliggende yderst til højre i færdselsretningen”. Bemærk ordet “altid”. Det betyder uden undtagelse.

Loven tager ikke højde for, at rigtig mange landeveje har dårlig asfalt eller ligefrem huller, der gør, at man som cyklist vil få en meget kraftig rystetur, hvis man kører hen over de værste steder. I nogle tilfælde vil man endda ryge helt af cyklen og komme til skade. Men det er loven ligeglad med. Du skal holde til højre. Altid.

Selv cykler jeg ofte ret langt ude på vejen. Nogle gange ude midt på den, til tider er jeg helt ovre i den anden side. Det gør jeg, fordi det er det sikreste og mest behagelige. Jeg holder selvsagt også øje med trafikken. Når der kommer biler, må jeg trække ind igen og prøve at håndtere de forhindringer, som vejmyndighedernes eventuelle manglende vedligeholdelse måtte have skabt.

Det kan også være, at jeg ikke straks opdager, at der kommer en bil bagfra. Så må han eller hun lige vente lidt eller til nød give mig et dyt. Det ordner sig. Måske undtagen i de tilfælde, når bilisten opfatter sig selv som færdselslovens forlængede arm og farer i flint over mit “lovbrud”.

Jeg tænker også somme tider på, hvad der vil ske, hvis jeg møder en nøjeregnende politimand. Sådan én, der lever og ånder for mottoet “lov er lov, og lov skal holdes”. Han vil da nok kunne få finansieret flere måneders forbrug af citronmåner alene ved at stange bøder ud til mig.

Indtil videre er jeg sluppet. Jeg ved ikke, om de i politiet har en intern aftale om at give især motionscyklister lang snor. Det vil da i så fald være rimeligt nok egentlig. Men man kunne jo også vælge at se på loven. Er den fair? Er den hensigtsmæssig?

Jeg har nu selv kigget de vigtigste passager i færdselsloven igennem og set på de dele, der handler om cyklister. Det er der kommet et forslag til en revideret lov ud af.

Overordnet set er det en forenkling af loven, men der er også en enkelt stramning eller to. Hovedprincippet har været, at det skal være lidt nemmere at være cyklist, uden at det skader sikkerheden.

Se mit forslag her:
http://danskebjerge.dk/Forslag-til-revideret-faerdselslov-for-cyklister-version2.html (pdf-fil)

/Jacob

P.S. Siden dette indlæg om trafik er der kommet ét mere, hvor der tages udgangspunkt i nogle konkrete steder og hændelser. Se det her.

Lokalavisen
Vejle Vest har under Tour de France bragt en underholdende artikelserie om Vejles svar på Frankrigs bjerge.

Jeg linker lige til dem herunder. Danskebjerge.dk medvirker i den sidste artikel (som er en sideartikel til den om Jellingvej).

En halvgammel mand på bjergetape

Tour de Lokalområde: Bjerget

Tour de Lokalområde: Den unikke

Apropos Alpe d’Huez: Her er Danmarks eneste kategori 4-stigning

/Jacob

Vanen tro har sommeren bragt øget medieinteresse for Danskebjerge.dk med sig.

Danskebjerge.dk medvirker bl.a. i en artikelserie, som bringes i Lokalavisen Vejle senere i juli måned. Danskebjerge.dk vil primært kommentere Jellingvej-stigningen, som avisens reporter har sat sig for at cykle op ad.

Forleden blev Danskebjerge.dk nævnt i DR’s store Tour de France-satsning, Touren på P3. Det var i forbindelse med omtale af, hvordan stigninger kategoriseres i et etapeløb som Tour de France. Et helt igennem dejligt indslag, som jeg har tilladt mig at lægge ud her, da det er næsten umuligt at finde via DR’s eget site.

Og endelig så kom Danskebjerge.dk i avisspalterne i fredagens udgave af Vejle Amts Folkeblad. Man kan læse om både de nye skilte og om Danskebjerge.dk’s jagt på Skandinaviens stejleste gade. Og der er et fint galleri, som også er værd at tage et kig på. Flot billede af Troels Vesterlund Nielsen, der bestiger Gl. Kongevej på sin reservecykel.

Om artiklens overskrift så holder, vil vise sig, når jeg får kigget nærmere på resultaterne fra de opmålinger i Norge og Sverige, som jeg netop har foretaget.

/Jacob