Blog Image

Blogsbjerg

Denne blog er tilknyttet sitet Danskebjerge.dk

Hvis du vil kommentere indlæggene, så hop til Danskebjerge.dk på Facebook, eller skriv en mail!

Danskebjerge.dk i Vejle

Løb & ruter Posted on Sun, May 15, 2011 19:35:33

Danskebjerge.dk aflagde i dag kontrolbesøg. Nemlig på bakkerne i Vejle, hvor Danmarks angiveligt hårdeste motionscykelløb blev afviklet. Og jo, de står der endnu og har samme mål som altid – Munkebjerg, Kiddesvej og de andre gode gamle kendinge.

Jeg blev dog lidt træt af dem i dag, men det er ikke deres skyld… 😉

/Jacob



Nyheder fra dansktoppen

Bakkesnak Posted on Fri, May 06, 2011 01:11:33

En af forårets store nyheder fra de danske bakketoppe
er, at Danmarks svar på Himalaya har fået et nyt, samlende navn.
Derudover kan Danskebjerge.dk citere flere nyhedsmedier, der har
spændende historier om højt beliggende kiosker!

Se meget mere HER!

Kommentér endelig på artiklen – det er det, der er meningen med bloggen. 🙂

/Jacob



Geologer finder nyt højeste punkt

Bakkesnak Posted on Fri, April 01, 2011 00:00:47

Det er alligevel ikke Møllehøj i Midtjylland, der er Danmarks højeste naturlige punkt. Det fastslår en gruppe geologer, der netop har færdiggjort målinger af højdedrag flere forskellige steder i landet.

Udstyret med nye, mere præcise måleapparater er geologerne nået frem til, at det er Valby Bakke i København, der er højest. Toppen af Valby Bakke ligger nemlig 190,47 meter over havet, hvilket er ca. 20 meter højere end Møllehøj.

Måleresultaterne kommer bag på Kort- og Matrikelstyrelsen, der nu skal revidere sine topografiske kort. Men for københavnere, der har prøvet at kæmpe sig op ad Valby Bakke på cykel, vil det næppe komme som en overraskelse, at stedet er højt beliggende.

Danskebjerge.dk følger selvfølgelig op på sagen.



Ingen bjerge!?

Bakkesnak Posted on Sun, March 27, 2011 19:37:38

Køb IKKE denne nyudgivelse:

http://kpn.dk/boger/article2380501.ece?showInfo=image&relatedField=picArticleRight&imgNum=0

😉



NYHEDSBREV Marts 2011

Om Danskebjerge.dk Posted on Sun, March 20, 2011 23:07:10

DANSKEBJERGE.DK’s NYHEDSBREV
20. marts 2011

****************************

Forleden
blev ruten til årets Post Danmark Rundt offentliggjort. Det bliver en
rute der indeholder en pæn portion af de klassiske danske stigninger.
Deraf er mange allerede omtalt på Danskebjerge.dk. Mere om dette, når vi
nærmer os Post Danmark Rundt, der foregår i august.

I øvrigt
afvikles løbets Kongeetape igen i år som motionsløb, så hvis du vil
prøve et barsk indblik i de professionelle cykelrytteres verden, var det
måske værd at overveje at tilmelde sig? Arrangørerne har – bl.a. efter
konstruktiv kritik fra Danskebjerge.dk – indført mulighed for
tilbagetransport til startbyen. Det skulle gøre det lettere for alle at
være med.

Kongeetapen slutter i Vejle, som – lad det være sagt
med det samme – også er repræsenteret blandt de bjergbyer, som
Danskebjerge.dk nu har kåret. En kåring, som hjemmesidens venner på
Facebook har kunnet følge med i de seneste par uger. Se mere herunder.

Mange
bakkehilsner

Jacob

jt@danskebjerge.dk

*****************************

DANSKEBJERGE.DK KÅRER DANMARKS VILDESTE BJERGBYER

For dem, der skal cykle på arbejde, betyder det ekstra sved på panden.
For dem, der bare er på opdagelse, betyder det flotte udsigter og spændende udfordringer.

Selvom
Danmark går for at være en flad nation, findes der alligevel byer med
store højdeforskelle. Nogle steder er stigningerne ligefrem så ekstreme
og udanske, at de i sig selv er en turistattraktion.

Danskebjerge.dk
har gennemtrevlet hele landet og kortlagt, hvor de bedste (eller
værste?) bjergbyer ligger. Måske er din by med på listen? Læs om de 31
mest kuperede danske byer her:

http://www.danskebjerge.dk/artikler-bjergbyer1.htm

——————————

MELD TILBAGE

Husk,
at Danskebjerge.dk altid gerne hører fra brugerne. En oplevelse ud over
det sædvanlige? En kommentar til en artikel? Skriv endelig. På mail
eller på bloggen. Eller besøg Danskebjerge.dk på Facebook. Begge dele er
lige til at finde via forsiden.

*****************************



Plads 5-9

Bakkesnak Posted on Sat, March 19, 2011 19:05:06

Så er vi kommet ind i bjergbyernes Top 10. Denne gang bringes den del af ranglisten, der indeholder 5.-9.-pladsen. (Se resten af listen i forrige indlæg.)

Nr. 8/9: Aalborg og Kalundborg – højdeforskel: 65 meter
Nr. 7: Mariager – højdeforskel: 70 meter
Nr. 6: Gudhjem – højdeforskel: 70 meter
Nr. 5: Lemvig – højdeforskel: 80 meter

Selvom der er samme højdeforskel i Mariager og Gudhjem, er Gudhjem placeret højest, fordi byen har gader, der er stejlere end 15%. Da både Aalborg og Kalundborg har sådanne stejle gader, deler de 8.-pladsen.

Der kan stadig forekomme enkelte korrektioner til tidligere udsendte ranglister. Præcise topografiske data er nemlig ikke altid lige nemme at finde frem til.

Næste gang kommer Top 5.

/Jacob



Vi nærmer os Top 10…

Bakkesnak Posted on Mon, March 14, 2011 10:53:34

Her er den foreløbige liste over de største bjergbyer i Danmark:

10.-pladsen:

Svendborg: 60 meters højdeforskel
Skanderborg: 60
Sønderborg: 60
Hobro: 60
Helsingør: 60
Frederiksværk: 60
Kolding: 60
Horsens: 60
Silkeborg: 60
Randers: 60
Hillerød: 60

21.-pladsen:

Munkebo: 55 meters højdeforskel
Haderslev: 55
Roskilde: 55
Lystrup: 55

25.-pladsen:

Allinge: 50 meters højdeforskel
Ebeltoft: 50
Odder: 50
Nyråd: 50
Ørslev: 50
Assens: 50

Læs nærmere om kriterierne for opgørelsen på Danskebjerge.dk, når Top 10 offentliggøres senere i marts.

/Jacob



Flere kuperede byer

Bakkesnak Posted on Fri, March 04, 2011 01:50:50

Hvilke byer har de største bakker i Danmark?

Her er byerne, der deler 17.-pladsen – alle med 55 meter i højdeforskel fra laveste til højeste punkt inden for bygrænsen:

Lystrup, Østjylland
Randers, Østjylland
Kolding, Sydjylland
Hillerød, Nordøstsjælland
Roskilde, Midtsjælland
Silkeborg, Midtjylland
Haderslev, Sydjylland

Følg med i den videre nedtælling i de kommende dage og uger!

/Jacob



Kåring af Danmarks bjergbyer

Bakkesnak Posted on Sun, February 27, 2011 01:30:39

Så er vi i gang: Top 30 over de mest kuperede byer i Danmark.

Vi starter lige med plads 30-25. Alle disse har det til fælles, at der inden for bygrænsen er en højdeforskel på 50 meter:

30. Assens, Vestfyn
29. Ørslev, Sydsjælland
28. Odder, Østjylland
27. Nyråd, Sydsjælland
26. Ebeltoft, Østjylland
25. Allinge, Bornholm
24. …

Mere rangliste senere. Følg med her eller på Facebook’en. 🙂

/Jacob



NYHEDSBREV Februar 2011

Om Danskebjerge.dk Posted on Sun, February 13, 2011 21:20:13

DANSKEBJERGE.DK’s NYHEDSBREV
13. februar 2011

****************************

Kalenderen
siger to uger. Vejrmæssigt går der nok lidt længere. Men forårssæsonen
lurer om hjørnet, og det er tid til at planlægge årets store
udfordringer. Måske er det i 2011, at landets største bjerge og
stigninger skal overvindes?

Der
skulle være gode muligheder for at finde inspiration til ture ud i det
blå, hvis du besøger Danskebjerge.dk. Uanset om du bevæger dig på to ben
eller på to hjul.

Mange
bakkehilsner

Jacob

jt@danskebjerge.dk

*****************************

KIDDESVEJ – SÅDAN BLEV DEN BERØMT

Hvis du interesserer dig blot en smule for cykelsport, kender du
Kiddesvej. Den stejle gade i Vejle, der i en årrække har lagt asfalt til
de afgørende øjeblikke i etapeløbet Post Danmark Rundt. Danskebjerge.dk
har nu – i samarbejde med Cykelmagasinet – gennemgået vejens fortid og
kan fortælle historien om, hvordan det gik til, at den lille
vejstrækning blev til centrum for en årligt tilbagevendende folkefest.

http://www.danskebjerge.dk/artikler-historienomkiddesvej.htm

Hvis du selv vil prøve kræfter med Kiddesvej, kan du bl.a. gøre det i
forbindelse med “Kongeetapen”, som er motionsudgaven af de
professionelles etape til Vejle. Løbet afvikles i august. Find mere
information i nyeste nummer af Cykelmagasinet.

——————————

ONLY TWO TO GO…

Et
af de vigtigste formål med Danskebjerge.dk er at beskrive de steder i
Danmark, hvor man finder flest bakker og gode udsigter. Der er udpeget
24 steder, og med den nytilkomne beskrivelse af Sydfynske Alper mangler
der nu kun to: Vissenbjerg på Fyn og Nord-Mors ved Limfjorden. Forhåbentlig kan der sættes flueben ud for disse to dejlige steder i løbet af i år, så listen bliver fuldkommen.

http://www.danskebjerge.dk/bjerge.htm

——————————

HVORDAN BRUGER DU DANSKEBJERGE.DK?

Der er lagt en lille poll på forsiden af Danskebjerge.dk. Har du svaret
på den? Ellers gør det endelig. Det kunne være interessant at vide lidt
om dem, der kigger forbi sitet.

——————————

GUIDE TIL DANMARKS BJERGLØB

Som du nok ved, har Danskebjerge.dk samlet informationer om de største
danske bjergløb. Det gælder både mountainbike- og løbeevents. Listen kan
bl.a. bruges som inspiration til, hvilke løb man vil satse på at
deltage i senere på året. Så måske er det netop nu – inden de lunere
temperaturer for alvor sætter ind -, at du og din kalender skal kigge
forbi:

http://www.danskebjerge.dk/bjergloeb1.htm

——————————

MELD TILBAGE
Husk, at Danskebjerge.dk altid
gerne hører fra brugerne. En oplevelse ud over det sædvanlige? En
kommentar til en artikel? Skriv endelig. På mail eller på bloggen. Eller
find Danskebjerge.dk på Facebook.

*****************************



« PreviousNext »