Blog Image

Blogsbjerg

Denne blog er tilknyttet sitet Danskebjerge.dk

Hvis du vil kommentere indlæggene, så hop til Danskebjerge.dk på Facebook, eller skriv en mail!

Tre små grå ved Lillesø

Løb & ruter Posted on Sat, May 21, 2016 16:48:03


Et lille insider-tip til søndagens Sorø Classic: Hvis du vil ryste dine værste konkurrenter af dig, og det ikke er lykkedes dig på de hårde stigninger ved Tystrup Sø, så har du en chance mere, nemlig ved Bromme Lillesø. Rundt om nordenden af søen er der på en to kilometers strækning hele tre knolde, du kan bruge til at knuse den sidste modstand på. Den første: 300 m, 3,8% i snit. Den næste: 180 m, 4,2% i snit. Den tredje: 600 m, 2,7% i snit. Her kan pulsen nemt komme op i det røde, og derefter er der kun 5 kilometer til målstregen.

Alternativt kan du nøjes med at nyde udsigten ud over søen. Der er smukt ved Bromme Lillesø. 🙂

/Jacob



Jeg er din barndoms bakke

Bakkesnak Posted on Tue, May 10, 2016 00:36:18


Jeg tror, de fleste har et barndomsminde om en bakke.

Selv husker jeg især bakken op til min børnehave. Den var gevaldig. Syntes jeg dengang. I virkeligheden var den nok kun fem meter i højden fra bund til top. Men når man er lille, opleves meget som stort.

Siden da er selve stigningen i øvrigt blevet savet over på midten af en omfartsvej, og højdeforskellen udjævnes i stedet med en rampe op til en fodgængerbro. En bro, der nu dækker for udsigten op til børnehaven. Det kaldes udvikling, og sådan er det.

Forfattere som Peter H. Olesen har – som tidligere omtalt – skildret sine minder om de stejle bakker i Vejle. For ham var de ikke som sådan en sportslig udfordring. De var et vilkår – og udgjorde fikspunkter, som man kunne knytte oplevelser og mennesker til.

Kulturchef og forfatter Nils Stahlschmidt har haft Mogenstrup Ås som en fast akse: “Vi boede på Åsen i Næstved, som jeg i dag oplever som et væsentligt element i mit liv: en kæmpe bakke – blød, stejl og udfordrende. Vi løb op og ned ad den, kravlede på den, gravede i den og fandt spændende sten og aflejringer af sand og grus. Vi plukkede evighedsblomster, gravede jordhuler og legede musketerer. Som unge gik vi lange ture og løbetrænede her. Alene brugte jeg åsens skove og toppens øde højdedrag som sted for fordybelse og meditation.” (http://www.litteratursiden.dk/forfattere/nils-stahlschmidt)

Man kunne sikkert samle en hel bog med små forfatterskildringer af danske bakkelandskaber. Ofte er der noget lidt sentimentalt over det. På den gode måde altså. Det hænger nok sammen med, at mange af os i dag fræser hen over terrænet i biler, og transport er noget, der bare skal overstås. Så selvom vi voksne kommer meget nemmere rundt, end da vi var børn, så oplever vi mindre, når vi er undervejs. Og barndommens monumentale bjerge bliver i de modne øjne til små parentetiske knolde.

/Jacob

P.S.: Gå ind på Danskebjerge.dk’s Facebookside, og fortæl, hvor din barndomsbakke ligger.



Sådan bestiger man Mount Everest – i Danmark

Løb & ruter Posted on Tue, May 03, 2016 12:47:28


Jeg har engang kørt tre gange op og ned ad Munkebjerg. I træk vel at mærke. Jeg tænkte, at nu skulle puls og bakkeben lige have et boost. Så op ad bakken, vende, ned – og så op igen. Den tredje tur var hård.

Nu er det så, at min præstation fra dengang falmer lidt. Ultracykelrytteren Peter Sandholt kørte nemlig i weekenden op ad Munkebjerg-bakken 110 gange. Ja, 110. Det fatter man ikke helt. Men det gjorde han, og hvorfor så lige det antal? Fordi det svarer til at gennemføre en såkaldt Everesting.

En Everesting går ud på, at man på én tur tilbagelægger 8.848 højdemeter, svarende til højden på Mount Everest. Det har Peter Sandholt faktisk gjort før, nemlig på Lanzarote. Men her var stigningen noget længere, så han skulle op og ned mange flere gange, da Munkebjerg-bakken var på programmet.

Det bliver sådan en Everesting ikke nemmere af. Tværtimod vel. Og med en maksimal stigningsprocent på 16 er Munkebjerg heller ikke bare en stigning, man kan glide op ad med konstant moderat belastning. Der skal trædes til.

Ifølge Cykelmagasinet sagde Peter Sandholt sådan her oven på den vellykkede ekspedition:

“Turen gik rigtig godt. Efter en meget våd morgen klarede det heldigvis op op ad formiddagen, og det endte med at blive en rigtig flot dag. Jeg havde gode ben, men det hjalp også rigtig meget, at jeg fik en flot opbakning fra de mange, der tog turen forbi.”

Everesting-turen var ikke kun en personlig udfordring. Den var samtidig en indsamling til fordel for Scleroseforeningen. 14.000 kroner blev det til.

Et spørgsmål i den mere nørdede ende er: Var det virkelig nødvendigt at bestige Munkebjerg hele 110 gange? Der er 89 højdemeter fra bund til top, så 100 gange havde måske været nok. Men det kan være, at Peter startede ved jernbanebroen, dvs. et lille stykke oppe fra bunden af. Og i så fald kan regnestykket godt passe.

Men altså, til jer andre, der vil prøve en Everesting på Munkebjerg: Hvis I starter helt nede fra Vejle Fjord, behøver I kun at bestige bakken 100 gange!

For mit eget vedkommende tvivler jeg ærlig talt på, at jeg når det i år. 😉

/Jacob



Skovbundsløb – du kan stadig nå det!

Bakkesnak Posted on Fri, April 08, 2016 00:15:37

Foråret er den bedste tid til en særlig disciplin, som jeg holder meget af: Løb i skovbund.

Det er nemlig i tiden mellem den våde vinter og den grønne sommer, at man nemmest kommer rundt i skovene uden for stierne. Forårsskovens bund er typisk dækket af visne blade fra året før, og fordi bladene er tørret ud, danner de et dejligt knasende tæppe under dine fødder. Samtidig kan man forholdsvis nemt bevæge sig forbi de store træer, da der endnu ikke er kommet fut i bevoksningen i underskoven.

Ja, og så gør det jo bestemt ikke oplevelsen værre, at man mærker de lidt højere temperaturer. Og at fuglene synger mere og lystigere, end de gjorde i årets mørkeste måneder.

Skovbundsløb er den mest autentiske slags motion, der findes. Det var den måde, vore forfædre for tusinder af år siden bevægede sig rundt, når de f.eks. var på jagt. Dengang var der ingen veje eller vedligeholdte skovstier. Det var mennesket, der bevægede sig gennem naturen – i den helt rene form.

Det er selvfølgelig ikke risikofrit. Der ligger små og store grene på kryds og tværs i en skov, og man snubler, hvis man ikke er opmærksom. Men det er jo netop dét, der er så skønt ved skovbundsløb. At man er så meget til stede hele tiden. Det er man simpelthen nødt til.

Og kroppen har faktisk godt af det. Dine led bliver styrket af, at underlaget er så varieret. Og af, at du foretager så mange retningsskift. Skove gemmer ofte på bakker. Bakkerne udfordrer din puls.

Din balanceevne og koordinering forbedres også af skovbundsløb. Det kan måske komme dig til gavn i andre sammenhænge, hvis du kommer ud i ujævnt terræn.

Det hænder, at jeg farer vild, når jeg løber skovbundsløb. Man har jo i sagens natur bevæget sig væk fra alfarvej, og så kan selv en skov, man ofte har besøgt, virke fremmed. Men ved du hvad: At fare vild er slet ikke så tosset. Det skærper dine sanser. Når du er på afveje, kigger du mere efter elementer i terrænet, der kan hjælpe dig med orienteringen. Eller du prøver at finde ud af, hvor lyden af biltrafik kommer fra, så du har noget at navigere efter. Måske er du nødt til at hoppe over en bæk for at komme tilbage på rette spor. Det giver bare en oplevelse mere. Og muligvis våde fødder – men hvad gør dét?

Det koster noget at forlade de vante stier. Især tid. At løbe i skovbund kan føje flere minutter til din kilometertid. Dels på grund af modstanden i underlaget, men også fordi det er stort set umuligt at holde en bestemt kurs og rytme. Der står jo træer “i vejen” alle steder. Prøv af samme grund at ignorere GPS’en. GPS-teknologi er elendig til skovbundsløb. Den formår ikke at registerere alle dine små snirklede bevægelser, og det gør, at din hastighed ser endnu ringere ud på displayet, end den egentlig er.

Men hey – det er altså heller ikke i en skovbund, at du skal slå din personlige fartrekord. Når du løber skovbundsløb, er det ikke dig selv, du er oppe imod. Det er naturen. Lær at elske det.

Om det er lovligt? Ja, i offentlige skove må du bevæge dig over alt i skovene, så længe du ikke ødelægger noget. I private skove er reglerne lidt mere restriktive, men jeg har svært ved at se, hvordan en enkelt motionsløber eller to skulle kunne skade skovdriften. Brug den sunde fornuft. Men skynd dig, før det hele grønnes.

/Jacob



Nye “museer” ligger i flot terræn

Bakkesnak Posted on Fri, April 01, 2016 12:35:35

Der skyder en del “centre” op i disse år.

Begreber som oplevelsescenter og besøgscenter tager i stigende grad over fra begrebet museum. Fællesnævneren for centrene er, at de har mere fokus på oplevelsen af et sted frem for de traditionelle museer, der især forbindes med plancher og montrer. Samtidig spiller den geografiske placering en vigtigere rolle. De moderne centre er typisk placeret på lokaliteter, der tilfører dem noget autenticitet, og som i sig selv er en tur værd.

Blandt de nye tilbud, der enten er på vej eller lige er åbnet, kan nævnes:

– Hammershus, Nordbornholm – et besøgscenter beliggende klos op ad den imponerende borgruin på klippetoppen. Status: Under etablering, ventes at åbne i sommeren 2017
– Brorfelde Oplevelsescenter, Midtsjælland – et center, der skal fortælle om astronomi og stedets fortid som “rigtigt” observatorium. Status: Åbner i 2016
– Rubjerg Knude Fyr, Nordvestjylland – en ny trappe giver mulighed for at komme op i fyrtårnet, og indgangen til stedet vil blive shinet op. Status: Trappen er åbnet i foråret 2016
– Køge Borgruin – et midlertidigt formidlingscenter, der skal informere om de igangværende udgravninger og vikingeborgens oprindelige udstrækning
– Vej- og Bromuseet – museumsbygningen, der ligger i tilknytning til Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk, er for nylig blevet overtaget af kommunen. Status: Påregnes genåbnet
– Oplevelses- og videncenter Ny Trelleborg – en ny stor bygning skal opføres ved den kendte vikingeborg ved Slagelse. Status: Forventes at åbne 2020
– Natur- og oplevelsescenter Gudenåen – center med udgangspunkt i Danmarks længste å og Vestbirk Vandkraftværk. Status: Stadig på tegnebrættet

Der er også aktuelle planer om et besøgscenter ved Kalø Slotsruin, men det møder modstand:
http://jyllands-posten.dk/aarhus/ECE8522824/danmarks-naturfredningsforening-nej-tak-til-besoegscenter-ved-kaloe-slotsruin/

/Jacob



Mærk smerten på danske brosten

Løb & ruter Posted on Fri, March 25, 2016 19:42:52

Det vibrerer vildt i hjul og stel, og rystelserne forplanter sig til hele din krop. Selv synet bliver sløret. Du ville forbande oplevelsen langt væk – hvis det ikke lige var fordi de brosten er så pokkers legendariske.

April er højtid for brosten. Det er nemlig i april, at de to mest myteomspundne brostensklassikere finder sted: Flandern Rundt og Paris-Roubaix. Som tv-seer kan du glæde dig til de famøse “mure” og “pavéer”, hvor løbene gerne bliver afgjort. Men i modsætning til, hvad du måske går og tror, så er der også gode muligheder for brostenskørsel herhjemme. Og flere af de danske brostensveje har en sværhedsgrad, der er fuldt på højde med strækninger, man finder i Belgien og Nordfrankrig.

Som udgangspunkt er det nemt at finde sten at køre på. Enhver dansk provinsby med respekt for sig selv har et torv eller et handelsstrøg med såkaldte chaussésten. Chaussésten er terningformede og kan derfor anbringes tæt op ad hinanden. Det er ikke ligefrem behageligt at cykle hen over dem, men det er stadig “tøsebrosten”. Hvis brostenene derimod skal smage af ægte forårsklassiker, skal de være af den toppede slags. Det vil sige, at de har en større eller mindre grad af uregelmæssighed. Det kan være i stenenes form eller i den afstand, der er mellem stenene.

Toppede brosten finder man flest af i historiske bymidter. I f.eks. Ebeltoft, Rønne og Møgeltønder er der flere hundrede meter brostensgader, som klart kan give en fornemmelse af Paris-Roubaix. Vær dog opmærksom, hvis du giver den gas hen over det puklede underlag. Dine medtrafikanter er næppe forberedt på Cancellara-wannabe’er i den slags fredelige kvarterer.

Den vanskeligste danske pavé overhovedet er middelaldervejen ud til Kalø Slotsruin. Her er stenene så store og så uregelmæssigt placeret, at det overgår det værste, som profrytterne udsættes for i de nævnte éndagsklassikere. Der skal sikkert en mountainbike med god affjedring til, hvis man skal nå levende fra den ene ende til den anden.

Hvad så med brostensstigninger? De kendes fra Flandern Rundt, hvor kombinationen af stejlt terræn og dårlige brosten har gjort flere af bakkerne verdensberømt – trods deres beskedne længde.

Den muligvis stejleste danske brostensvej finder man i Haderslev. Vejen hedder Højgade, og den gennemsnitlige stigningsprocent er 10. Men strækningen er under 100 meter lang.

Til Flandern Rundt-kategorien hører nok kun én dansk vej. Den hedder Dimen og ligger ved Aabenraa. 320 meter lang er den, og stigningsprocenten er 8,8 i snit. Dermed er Dimen sammenlignelig med Molenberg i Flandern Rundt. Ser man alene på karakteren af brostenene, er Dimen formentlig endnu mere udfordrende end Molenberg. I vådt vejr og med topfart som en Degenkolb må den sønderjyske stigning være et sandt helvede.

Også for materiellet. Der er forhøjet risiko for skader på især hjulene, hvis du vover dig ud på brostensveje. For ikke at tale om faren for styrt. Selvpineri har sin pris.

Se flere eksempler på danske brostensveje i denne artikel (med bl.a. Danmarkskort).



Ny trappe giver udsigt til naturens kræfter

Bakkesnak Posted on Sun, March 20, 2016 01:39:19


Det kan godt være, at Rubjerg Knudes fyr nærmer sig sine dages ende. Men nu har det fået en omgang kunstigt åndedræt, nemlig i form af en ny trappe. Trappen gør det muligt for besøgende at komme op og nyde udsigten fra toppen af fyrtårnet.

http://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/video-vildt-udsyn-fra-spektakulaert-fyr

Fyret har en spektakulær beliggenhed syd for Lønstrup på den jyske vestkyst. Erosionen har ædt af kysten, samtidig med at store mængder sand har lagt sig op omkring fyret. På sin vis en sørgelig skæbne for lokaliteten, men også stærkt fascinerende.

Til fyrkomplekset hørte tidligere nogle bygninger. Bl.a. var der et sandflugtsmuseum på stedet. Museumsbygningen gik imidlertid til grunde – på grund af sandflugt! Siden har bygningsrester ligget spredt rundt i terrænet. Et råt bevis på naturens ustoppelighed. Sand kan føles let, når man har det i hånden, men i store mængder er det en uimodståelig kraft.

http://www.dr.dk/nyheder/indland/rubjerg-knude-fyr-lukkes

Undertegnedes seneste besøg på Rubjerg Knude foregik i tåge (ligesom DR’s optagelser ovenfor). Et ærgerligt vejr, kunne man måske sige, for er det ikke netop de storslåede udsigter der gør stedet til noget særligt?

Jo, men tåge har til gengæld en anden egenskab: Den understreger storheden, mystikken, urkraften, undergangen. Jeg havde mistet orienteringen på grund af den dårlige sigtbarhed, men pludselig rejste denne dødsdømte kæmpe af et fyr sig foran mig. Mageløst.

Læs hele beretningen her:

http://blogsbjerg.danskebjerge.dk/#post80

Glæder mig til selv at afprøve den nye trappe!

/Jacob



Rapport afliver myten om det bakkede Jylland

Bakkesnak Posted on Sun, March 13, 2016 23:23:52


Du har måske selv diskuteret det med dine cykelvenner: Hvor i Danmark er der mest bakket? Well, det er faktisk et spørgsmål, som er undersøgt af eksperter. Og hvis du har gået og påstået, at det er Jylland, der er mest kuperet, ja så er der dårligt nyt.

Det er hjemmesiden Danskebjerge.dk, der har fundet frem til undersøgelsen. Den har ligget og samlet støv i 30 år, men landets terræn har ikke ændret sig meget i den tid, så resultaterne er relevante endnu i dag.

Det var Miljøministeriet, der i 1986 bad om nogle tal for, hvor kuperet den danske landbrugsjord er. 80% af Danmarks areal blev derfor gennemgået med tættekam og opgjort pr. amt.

Af de 14 amter har Bornholms Amt den højeste koncentration af stejle flader. 6,5% af det bornholmske terræn skråner med mindst 6 grader, viser opgørelsen. (6 grader svarer til en hældning på 10,5%.) Århus Amt og Vejle Amt indtager anden- og tredjepladsen, mens Frederiksborg Amt i Nordsjælland måske lidt overraskende er det fjerdemest kuperede område.

Også når det gælder ekstremt hældende terræn, er Bornholms Amt nummer 1. Ingen andre steder er der så lille afstand mellem arealer, der skråner med over 12 grader (eller hvad der svarer til 21,3%). Det vil alt andet lige betyde, at det er hårdere at cykle på Bornholm end noget andet sted i Danmark, selvom den konkrete placering af landevejene jo også har noget at sige.

Men hvad så med Jylland? Ja, gennemsnitligt betragtet er hovedlandet ikke særlig kuperet. Ganske vist er det i den nordlige halvdel af Jylland, at man finder broderparten af det danske bakketerræn, målt i kvadratkilometer. Men i sydvest er der gennemgående fladt som en pandekage, så sammenligner man Jylland som helhed med eksempelvis Sjælland er det dødt løb.

Læs mere om undersøgelsen her.



Turismeboom i Danmark – jo, den er god nok!

Bakkesnak Posted on Fri, March 11, 2016 19:32:18


“Turismen boomer i Danmark”, lyder overskriften på en artikel på dr.dk i dag. Historien handler om, at der i 2015 er sket en stigning i antallet af overnatninger sammenlignet med året før.

Her skal man være lidt skeptisk, for den slags går op og ned, og man skal ikke glemme, at vi kommer fra nogle år med lav vækst. Derfor er sammenligningsgrundlaget taknemmeligt.

Men! Der er hold i glæden. For som det også fremgår af artiklen, var antallet af årlige overnatninger – 49,1 millioner – det højeste nogensinde. Og det er faktisk ret opsigtsvækkende. Det er nemlig kun få år siden, at der herskede en vis pessimisme inden for dansk turisme. Især tyskerne svigtede. Ikke desto mindre kommer over halvdelen af de overnattende udenlandske turister i disse år fra netop Tyskland. Det er typisk de jyske kyster, de tiltrækkes af.

Andre ting, jeg synes er interessante omkring turismetallene og -udviklingen:

– Hvis du møder en tilfældig turist et sted i Danmark, så er der størst sandsynlighed for, at vedkommende er dansker. Der er næsten to danske turister for hver udenlandsk turist. Når det gælder overnatninger, er forholdet dog 50/50.

– Hvor der i Danmark er næsten 50 millioner årlige turistovernatninger, så er der i Norge kun ca. 30 millioner. Når jeg skriver “kun”, så er det fordi man kan være tilbøjelig til at betragte Norge som et turistmæssigt paradis, herunder som skisportsdestination. Og Norge er jo – rent arealmæssigt – mange gange større. Til gengæld er det lidt nemmere for en tysker at komme til Danmark.

– Andre lande, som Danmark (ifølge denne opgørelse) overgår mht. antallet af internationale turister: Belgien, Cypern, Finland, Island, Irland, Portugal, Sverige, Bulgarien, Rumænien, Australien, Indien, Brasilien.

– Storbyturismen giver indtægter for 22,5 milliarder kroner, deraf scorer København 18 milliarder. Er det meget? Nej, det er hverken meget eller lidt. Sammenlign med indbyggertallet: København (som defineret fx på Wikipedia) har ca. 1,25 millioner indbyggere, svarende til 21% af den danske befolkning. De førnævnte 18 milliarder i turistindtægter udgør 19,6% af Danmarks samlede indtægter fra turisme. Med andre ord: Danmarks hovedstad er ikke nogen særlig turistmagnet i forhold til så mange andre steder i landet. Men “turisttætheden” er selvfølgelig høj i København, fordi de besøgende ganske enkelt er samlet på relativt lidt plads. En vurdering kunne være, at britiske turister og turister fra lande uden for Europa (begge turistkategorier er i kraftig vækst i Danmark) er ganske glade for København, mens tyskerne foretrækker Vestdanmark.

– Konklusion: Af en eller anden grund (eller måske rettere: af umådeligt mange grunde) er Danmark et ekstremt populært turistland, der trods moderate temperaturer og et underskud af vulkaner, skyskrabere og klippefremspring har en sær tiltrækningskraft på folk fra alle dele af verden. Det må da glæde selv den største kyniker, for om ikke andet skæpper det i kassen.

/Jacob



Stor dansk vingård vil udvide

Bakkesnak Posted on Tue, March 01, 2016 02:06:18

Selvfølgelig kan man producere vin i Danmark. Og vel at mærke ikke af importerede druer med fodfæste i vaskeægte dansk jord.


Flere steder i landet er der i de senere år skudt vingårde op, og på den største af dem, Dyrehøj Vingård, er der ambitioner om at udvide yderligere. I forvejen er der næsten 27.000 vinstokke, men ifølge Nordvestnyt arbejdes der bl.a. på at etablere restaurant i tilknytning til vingården.

Gården ligger på Røsnæs – halvøen, der rager ud fra det nordvestlige hjørne af Sjælland. Her er der tre ting, der favoriserer vinavl:

1. Der falder ca. 20% mindre nedbør end gennemsnitligt i Danmark
2. Solen skinner ca. 6% mere
3. På sydsiden af halvøen er der mange steder skråninger med en højdeforskel på mere end 40 meter til havet.

Vinplanterne har derfor – efter dansk målestok – ideelle forhold til at skyde i vejret og komme på flaske.

Så sent som sidste år åbnede en anden vingård på Røsnæs. Her forventer man at påbegynde egentlig produktion med salg for øje i 2018. En konkurrent til Dyrehøj? Nej, de to vingårde samarbejder. Og hvem ved, måske står vi over for en fusion…

(Det vil alligevel være noget: To danske vingårde, der fusionerer. Ren fuldemandssnak for blot et par årtier siden.)

I hvert fald er Røsnæs p.t. en sikker indehaver af titlen som Danmarks suveræne vincentrum.

Læs mere om Dyrehøj Vingård her.

Billedet ovenfor er netop fra Dyrehøj Vingård, og herunder ser du et luftfoto af de marker, der ligger tættest på gården.


/Jacob



« PreviousNext »