Blog Image

Blogsbjerg

Denne blog er tilknyttet sitet Danskebjerge.dk

Hvis du vil kommentere indlæggene, så hop til Danskebjerge.dk på Facebook, eller skriv en mail!

Ro på – du er bare faret vild

Bakkesnak Posted on Fri, September 02, 2016 01:08:00

At fare vild er normalt ikke noget, man skal stræbe efter. Men nogle af de træningsture, jeg husker bedst, er faktisk dem, hvor jeg har mistet orienteringen. I hvert fald for en stund. Ikke vidst, om jeg skulle dreje til højre eller venstre. Om jeg nærmede mig mit udgangspunkt – eller bevægede mig endnu længere væk fra det.

Moderne tryghed
I naturtilstanden var det livsfarligt for et menneske at blive væk. Og når oldtidens jægere blev omsluttet af tåge og mørke og ikke kunne finde hinanden, har deres adrenalin pumpet for fulde drøn. Det er faktisk – uagtet alvoren – en spændende tilstand at være i. En tilstand, som skærper sanserne. Og i vores moderne verden kan man bringe sig selv i den, uden at løbe den samme fare som vore fjerne forfædre.

Sikkerhedsnettet hedder selvfølgelig GPS. Der er forskel på, hvilke funktioner de forskellige GPS-ure og -programmer indeholder, men i mit aldrende Garmin-ur er der et kompas. En genial ting. Hvis du f.eks. er kørt ud i en skov og har parkeret bilen, så fanger du lige satellitsignalet og gemmer din location. Herefter kan du blive ledt tilbage til parkeringspladsen, når du ønsker det. Altså ikke ad den smarteste vej nødvendigvis, men ad den direkte. Det kan være, der er et vandløb i vejen el.lign. Så må du slå et lille slag på ruten. Tilbage skal du nok komme.


Hvor er det fyrtårn?

En af mine herlige – og uhyggelige – vildfarelsesture var ved Rubjerg Knude. Jeg løb fra mit overnatningssted og i retning af det fyrtårn, jeg vidste lå et sted i nærheden. Men der lå en tyk tåge over landskabet. Jeg vidste, jeg løb mod syd, for jeg kunne høre Vesterhavets brusen på min højre side. Visuelt var der til gengæld intet at navigere efter.

Men så skiftede underlaget karakter – fra klitvegetation til rent sand. Og pludselig dukkede et enormt monster ud af tågen: Det gamle, delvist tilsandede fyrtårn, som først blev synligt, da jeg næsten kom til dets fod. Jeg løb derpå lidt indlands, hvorefter jeg igen mistede orienteringen. Sådan noget sker forbløffende hurtigt, når sigtbarheden er nær nul. Jeg mærkede en snert af panik – også fordi jeg havde angivet, hvornår jeg ventede at være tilbage fra turen.

Man skal turde

Det var så her, jeg kom i tanker om, at jeg jo havde gemt min geografiske placering på mit løbeur. Det “reddede” mig, og jeg var overraskende hurtigt tilbage ved udgangspunktet.

Men det var jo også lidt snyd. Min anbefaling er, at man skal turde være faret vild. Man skal forsøge at bevæge sig rundt alene ved brug af det navigationsudstyr, som kroppen er forsynet med. Find urmennesket frem i dig selv. Gem teknologien, til du virkelig er på Herrens mark.


Alene i menneskemængden

Danmark er ikke det bedste land at fare vild i. Der er en ganske høj befolkningstæthed, og så snart man møder en eller anden, der er ude og lufte hund, er illusionen jo strengt taget forduftet.

Man kan selvfølgelig bare vedtage, at man ikke må spørge om vej. Så kan eksempelvis en by, man ikke har besøgt før, være et udmærket sted at miste orienteringen. Når først man er drejet til højre og venstre i et par kryds, kan man hurtigt få svært ved at identificere, hvor man er. Det kan hurtigt blive til et par ture ned ad blindgyder. Det må man tage med. Glæd dig over, at du lærer byen godt at kende, især dens afkroge.

Ingen hjælp fra solen
Men prøv også en af vore store skove. I en skov er der kun få oplagte pejlepunkter, og det kan tilmed være svært at navigere efter solen, hvis trækronerne står tæt. Skovene er storleverandører i alene-følelser, som igen giver god næring til sanserne.

Og hvis alt andet kikser, kan du altid gribe til denne metode: Løb i mørke. Alle danskere har adgang til mørke. Og her i efteråret bliver der mere og mere af den. Selv i nogenlunde velkendt terræn kan man fare vild, når solen er nede. Prøv det, men sæt lige GPS’en til først – for en sikkerheds skyld.

/Jacob



Så stejle er Sydsjællands stigninger

Løb & ruter Posted on Wed, August 31, 2016 01:10:05

Medieløbet, der finder sted på søndag, har udviklet sig til en sydsjællandsk sensommerklassiker. Noget af det, der styrker traditionen, er, at ruten er næsten identisk fra år til år. Og så er den udfordrende – deltagerne skal igennem noget af det mest kuperede terræn, der findes på Sydsjælland. Rundstrækningen er på et halvt hundrede kilometer og har ca. 300 højdemeter. De to hårdeste stigninger ligger omtrent halvvejs.

En helt frisk opmåling af dem giver følgende resultat:

Stigningen på Skovholmvej (gennem skoven øst for Brandelev) er 1.000 meter lang og stiger med 3% i snit. Den relativt beskedne stigningsprocent dækker over, at der er to flade stykker undervejs, så der er altså tre ganske krævende partier. Den maksimale stigningsprocent er 7 – den finder man både i starten og i slutningen (foto herover) af stigningen. Mellemstykket stiger med op til 5,5%.


Stigningen på Borupvej (også kaldet P2-bakken, fordi møbelhuset P2 ligger ved bunden af den) er 1180 meter lang og stiger med 4,2% i snit. Med sine 49 højdemeter er det Sydsjællands største asfalterede bakke. Dens hældning er ganske afvekslende. Omtrent halvvejs er der et sted, hvor den maksimale stigningsprocent når op på 8,5. Mod slutningen af stigningen viste målingen igen 8,5%.

Der er et par steder senere på Borupvej, hvor den maksimale stigningsprocent faktisk når en anelse højere op, men her koncentrerer vi os om hældninger, der ligger på større bakker. Danskebjerge.dk’s definition på en bakke er: mindst 20 højdemeter, mindst 3% hældning i gennemsnit.

/Jacob

P.S.: Bakkebeskrivelserne ovenfor blev først publiceret på “Stik mig en max” på Facebook: https://www.facebook.com/stikmigenmax/posts/1130721793682635
Gå ind og synes godt om siden, hvis du ikke allerede har gjort det.



Er PostNord Danmark Rundt et løb for de næstbedste?

Løb & ruter Posted on Fri, August 12, 2016 17:59:43

Etapeløbet Danmark Rundt, der for nylig fik det fulde navn PostNord Danmark Rundt, er ikke noget Grand Tour-løb, og man skal ikke sætte næsen op efter at se samtlige verdens største cykelstjerner kæmpe mod hinanden om sejren. Nogle danske cykelfans betragter endda PostNord Danmark Rundt med noget, der minder om en ironisk distance. Men er det rimeligt at grine lidt af det sportslige niveau i løbet?

Jeg har taget et kig på vinderne af løbets samlede klassement fra og med 1995. 1995 var året, hvor etapeløbet blev genoptaget efter en længere pause.

Udgangspunktet for min lille undersøgelse var, at hvis det sportslige niveau i PostNord Danmark Rundt generelt er lavt, så må der være en vis hyppighed af vindere, som ikke kan kaldes topryttere. Jeg vil her definere en toprytter til at være én, der som minimum har vundet en Grand Tour-etape eller opnået en Top 3-placering i et Grand Tour-klassement eller et af de største éndagsløb (en klassiker, et VM eller et OL).

Nedenfor er min gennemgang, baseret på vinderlisten fra Wikipedia, hvor jeg så har tilføjet den enkelte rytters største præstation(er) i sin karriere. Jeg har ikke taget stilling til, om topresultatet er opnået før eller efter PostNord Danmark Rundt.


Der er i alt 22 klassementsvindere i perioden. Af dem lever 17 op til den definition af en toprytter, som jeg har anvendt her.

Nogle af dem, der ikke opnår den betegnelse, kan bryste sig af gode præstationer i deres karriere. Men en topplacering i eksempelvis etapeløbet Paris-Nice tæller altså ikke med her. Det er kun de allerstørste løb, der er indregnet. En rytter som Jakob Fuglsang ville indtil sommeren 2016 have ligget på kanten, idet hans Grand Tour-prologsejr strengt taget ville befinde sig i en gråzone. Men nu blev manden jo toer ved OL i Rio, så al tvivl om hans status er ryddet til side.

17 ud af 22 svarer til 77,3%. Det kan omskrives til, at der i snit er 4-5 år imellem, at en “middelmådig” rytter vinder PostNord Danmark Rundt samlet. Normalen er, at det er en absolut toprytter, der står øverst på skamlen til sidst.

Ikke dermed sagt, at det sportslige niveau i det store danske etapeløb er himmelhøjt, og at det ikke kan blive bedre. Men kritikken bør ikke overdrives, sådan som det somme tider sker.

I et tidligere indlæg har Danskebjerge.dk givet flere andre grunde til, at man skal have respekt for PostNord Danmark Rundt:

http://blogsbjerg.danskebjerge.dk/#post285

/Jacob



Sært: Istidsborg på Nordsjælland

Bakkesnak Posted on Wed, August 10, 2016 11:11:32


Kortudsnittene ovenfor viser et sært landskabselement. Jeg tror aldrig, jeg har set noget magen til.

Det ligger lige vest for Hillerød. Det er helt rundt, en smule ovalt. Og så er der “volde” rundt om. Der er fra indvendig side en højdeforskel på 1-3 meter op til toppen af voldene. Det største fald på udvendig side er mod vest, hvor der er op til 8 meters højdeforskel. Hele terrænformen er ca. 400 meter i diameter.

Det ligner jo meget et voldsted. Det tror jeg nu ikke det er. Man har heller ikke gjort nogen fund der.

Omvendt har jeg svært ved at forklare, hvordan det kan være opstået. Terrænformen ligger i et landskab med en del dødisformationer, og de kan jo være ret uregelmæssige, men typisk er det lavninger eller bakker, der er resultatet af de processer. Der kan f.eks. også opstå aflange eller halvrunde former. Men her rækker en smal bakke hele vejen rundt om en lavning. Det er meget specielt.

Det kunne være et slags dødishul. Altså hvor en klump is har ligget og fyldt op, mens moræne er blevet bygget op omkring det. Jeg kan bare ikke komme i tanker om steder, man kan drage paralleller til.

Måske er det bare et udslag af, at naturens tilfældigheder kan skabe noget, der for et menneskes øjne ikke ser tilfældigt ud? Den slags er jo også fascinerende.

/Jacob



Nye muligheder – og umuligheder – i PostNord Danmark Rundt

Løb & ruter Posted on Mon, August 01, 2016 23:22:23

Oven på PostNord Danmark Rundt 2016 har løbsdirektør Jesper Worre skitseret nogle fremtidsperspektiver for løbet. De indebærer muligheder for helt nye stigninger i løbet – mens andre gode bakker får den kolde skulder.

Worre åbner op for, at etapeløbet på et tidspunkt kommer til Sverige. Det hænger sammen med, at hovedsponsoren PostNord er et fællesnordisk selskab. Etapeløbet tog i år navneforandring fra Post Danmark Rundt til PostNord Danmark Rundt, og et svensk visit kunne altså blive næste skridt i eksponeringen:

”Forhåbentlig skal løbet til Sverige en dag, men der er kun fem etaper, så det er noget, der skal arbejdes på. Der er én forudsætning, og det er, at vi kan køre med samme sikkerhed og setup omkring løbet, og svensk politi er ikke nemme at danse med i forhold til det danske ditto,” forklarer Worre til Feltet.dk.

Mens svenskerne altså måske snart skal hilse på Valgren, Würtz og de andre PostNord Danmark Rundt-stjerner, så ser det mere dystert ud på Bornholm.

Danskebjerge.dk har ellers tidligere fortalt, at man på Bornholm har sat næsen op efter at få etapeløbet til solskinsøen. Gerne allerede i 2017. Men Worre “udelukker en etape i det kuperede terræn”, skriver Feltet.dk. Han betegner det som “en umulig opgave at nå til København for at starte dagen efter i ordentlig tid.”

Man skal altså ikke forvente at se et professionelt cykelfelt køre etapeløb på kendte stigninger som Ypnasted, Vang, Helligpeder og hovedgaden i Gudhjem. Til gengæld er hårdt terræn på Söderåsen og Hallandsåsen måske snart på rutekortet. Spændende scenarie.

Et af de ultimative fremtidsperspektiver, som Danskebjerge.dk har nævnt ved flere lejligheder, er et Tour of Scandinavia. Altså hvor etapeløbet bliver en rundtur til Danmark, Norge og Sverige. Det er et projekt, som virker realiserbart. Især nu, hvor cykelsportsinteressen i Norge er voksende.

/Jacob



Seks ting at huske på inden du griner ad PostNord Danmark Rundt

Løb & ruter Posted on Sat, July 30, 2016 13:58:00

Etapeløbet PostNord Danmark Rundt er ikke et Grand Tour-løb, og det er ikke de største stjerner, der stiller til start. Men derfra og så til at sige, at det er et hyggeløb med andenrangsryttere – der er umådeligt langt.

Her er nogle gode grunde til, at du skal have respekt for PostNord Danmark Rundt:

– Der køres mindst lige så stærkt som i en Grand Tour. De to linjeløbsetaper i Giro d’Italia 2012 med mål i hhv. Herning og Horsens blev kørt med en gennemsnitsfart på 42,1 km/t og 43,7 km/t. De to første etaper i PostNord Danmark Rundt 2016 blev kørt med 43,6 km/t og 45,9 km/t.

– Vejleetapen i 2015 havde lige så mange højdemeter pr. kilometer som endagsklassikeren Amstel Gold Race. Og de maksimale stigningsprocenter er nogenlunde ens (ca. 20). 2016-udgaven af Vejleetapen var lidt mindre bakket i første halvdel, men de sidste 80 kilometer var kuperet som Amstel Gold Race.

– Michael Valgren angreb på Cauberg og blev nummer to i Amstel Gold Race 2016. Valgren angreb på Kiddesvej i 2016 og blev nummer ét på etapen. Der er ikke den store forskel!

– Store navne som Froome, Contador og Quintana ville næppe vinde mange etaper i PostNord Danmark Rundt. Dertil er der i feltet for mange ryttere med “endagsklassiker-” og sprinterkompetencer. Blandt de få Grand Tour-stjerner, der har vundet løbet samlet, er Hamilton og Basso, og de har en lang dopinghistorik.

– Mange “ukendte” vindere i etapeløbet er kort tid efter slået igennem i de rigtig store løb. Eksempler: Knaven, Gerrans, Kelderman, Valgren.

– PostNord Danmark Rundt er et kategori 2.HC-løb. Det indebærer, at det danske etapeløb er kategoriseret lige under eksempelvis Romandiet rundt og Tour Down Under – men på linje med løb som Tour of California og Vuelta a Burgos. Og over løb som Portugal Rundt og Østrig Rundt.*) Så PostNord Danmark Rundt er en event, der har høj status hos UCI.

Man hører under tiden, at når danskerne ofte har succes i PostNord Danmark Rundt, så er det pga. svag udenlandsk modstand. Det er for så vidt rigtigt, men sådan er det også i mange andre etapeløb under Grand Tour-niveau. I 2016-udgaven af Vallonien Rundt, der kørtes samtidig med PostNord Danmark Rundt og har samme rating, var omtrent halvdelen af rytterne i Top 10 fra Belgien. Det er vel egentlig godt for publikumsinteressen?

Man kan ikke sige, at vi går glip af et bedre cykelløb pga. det lave antal udenlandske topnavne. Forskellen på de bedste og de næstbedste er ofte forsvindende lille. Og du kan ikke se med det blotte øje, om det er verdens bedste sprinter eller kun den næstbedste, der kører over stregen først.

/Jacob

*) Klassificeringen blev dog ændret i august 2016, hvor World Tour’en blev udvidet, uden at PDR kom med i den.



Mød bakkerne i PostNord Danmark Rundt 2016

Løb & ruter Posted on Mon, July 18, 2016 23:49:54


Nå, men vi skal jo til det: Gennemgangen af stigningerne i årets Post Danmark Rundt. Eller PostNord Danmark Rundt, som etapeløbet er blevet omdøbt til.

Der er nu ikke meget nord over det i år. Tværtimod foregår det hele i den sydlige halvdel af landet. Og det ses på højdekurverne. 2016-udgaven af det store danske etapeløb er en temmelig flad sag. Men selvfølgelig er det ikke alle 765 kilometer, der starter og slutter i samme højde, og de mest iøjnefaldende bakker, der dukker op undervejs, fortjener at blive nævnt. Så her kommer Danskebjerge.dk’s traditionsrige Post(Nord) Danmark Rundt-analyse:

Første etape er den mindst kuperede. Det afsløres næsten allerede, når man hører, hvilke byer der er start- og målbyer: Herning og Esbjerg. Jeps, vi er på den flade side af den jyske højderyg, og man skal have forstørrelsesglasset frem for at få øje på knoldene i terrænet. Arrangørerne fremhæver selv en stigning inde i Esbjerg som et højdepunkt, men Hulvejen, som stigningen bugter sig op ad, har kun en halv snes højdemeter, så det er lidt sølle. Jeg vil i stedet sætte en streg under Brandlundvej i Brande. Den ligger tidligt på etapen og får formentlig ingen betydning for løbet. Men den har trods alt 33 højdemeter og stiger i alt med 2,6% over en 1250 meter lang strækning.

Fladkørslen fortsætter på anden etape. Vi skal tværs over Jylland – fra Rømø til Als -, og hvis vinden er fra vest, kommer det til at gå rasende stærkt, i hvert fald på de første 100 kilometer af ruten. Fra Padborg bliver asfalten mere kuperet, men feltet skal helt til målbyen Sønderborg, før højdemeterne for alvor bliver en faktor. Som det er tradition, når det store danske etapeløb kommer til den historiske by, skal rytterne op ad Dybbøl Banke. Målet ligger på toppen, lige ved siden af møllen. 57 meters højdeforskel skal overvindes, og da strækningen er 1800 meter lang, giver det en stigningsprocent på 3,2. Først ved fjerde ankomst ved toppen på Dybbøl Banke findes vinderen. En rigtig fin og hård rundstrækning.

Som sædvanlig er det løbets tredje etape, der er kongeetapen. Den velkendte rundstrækning i Vejle med 19%-stigningen Kiddesvej (foto ovenfor) producerer altid store tidsforskelle, men efter at stigningerne Østengård og Gl. Kongevej er kommet med på rutekortet, kan afgørende momenter allerede indtræffe med 40-50 kilometer til mål. Gl. Kongevej er skrappere end Kiddesvej. Højdeforskellen er 68 meter, længden 560 meter, den gennemsnitlige stigning 12,1%. Jeg glæder mig til igen i år at se Danmarks svar på Mur de Huy for fuld udblæsning. Men i det hele taget er det en dejligt kuperet etape, der venter. Turen fra Aabenraa op langs Lillebæltskysten og ind til Vejle Ådal byder på adskillige bakker med 30-50 højdemeter, og mon ikke der vil blive kæmpet ihærdigt om bakketrøjen.

Enkeltstarten i Nyborg, som udgør fjerde etape, er ikke helt flad, men egentlige stigninger er der heller ikke. Lad os i stedet hoppe til den afsluttende femte etape, som ikke overraskende slutter på Frederiksberg. Først på ruten ligger et par pænt store bakker øst for Næstved, så man kunne godt forestille sig, at udbrydere vil prøve at stikke af med det samme. De vil dog med garanti blive hentet, inden Valby Bakke bestiges for sidste gang. Valby Bakke er en af de mest befærdede bakker i Danmark, og den kan få sveden frem på panden hos den almindelige pendler, men et professionelt cykelfelt moser nærmest bare hen over knolden. Fra Pile Allé er den 370 meter lang og stiger med 4,3% i snit. Modsat de øvrige tre linjeløbsetaper slutter den femte etape ikke med et stigende opløb, men derimod på den flade Frederiksberg Allé.

Her er en oversigt, der sammenfatter min vurdering af de enkelte etapers terræn:


Links til ruterne her:
1. etape | 2. etape | 3. etape | 4. etape | 5. etape

/Jacob



Hvor gode er danskerne i bjergene?

Bakkesnak Posted on Tue, June 28, 2016 17:34:11


Syv danskere er blevet udtaget til årets Tour de France. Det bliver med andre ord et temmelig dansk etapeløb, vi får at se denne gang, og chancerne for rød-hvide etapesejre er bestemt til stede. Om det bliver på en bjergtop, at en dansker skal række armene triumferende i vejret, er nok mere tvivlsomt.

Nedenfor er Danskebjerge.dk’s vurdering af de enkelte danske rytteres styrke i bakke- og bjergrigt terræn. Skalaen går fra 1 til 6 plusser, hvor 6 plusser er på Contador- og Froome-niveau.

Jakob Fuglsang (Astana) + + + +
Christopher Juul-Jensen (Orica-Greenedge) + + +
Michael Valgren (Tinkoff) + + +
Matti Breschel (Cannondale) + + +
Chris Anker Sørensen (Fortuneo-Vital) + + +
Lars Bak (Lotto Soudal) + +
Michael Mørkøv (Katusha) +

I vurderingen indgår også rytternes evner på ruter, der er kuperede, men kun har bjerge i de mindre krævende kategorier (typisk kategori 3 og 4). Det er derfor, at Breschel slutter relativt højt på listen.

På Danskebjerge.dk’s billede ovenfor ses to af de udtagne ryttere: Fuglsang forrest og Chris Anker Sørensen som nummer tre (inderst).

Læs meget mere om Tour de France-stigningerne i Danskebjerge.dk’s netop opdaterede analyse.

/Jacob



Cykelentusiaster ‘snydes’ for superbakke

Bakkesnak Posted on Mon, June 06, 2016 20:42:35


Stigningsprocenter på op til 45. Mere end dobbelt så stejlt som Kiddesvej!

Det var tæt på at blive til virkelighed i et industrikvarter i nordenden af Amager. Her er man i gang med at opføre Amager Bakke – et gigantisk topmoderne forbrændingsanlæg.

Taget på bygningen skal fungere som skipiste, og langt hen i processen var der ifølge Berlingske også planer om at anlægge en kort mountainbikerute op ad den skrånende flade. Den ville blive umådeligt stejl, for mens det nederste stykke hælder med 14%, så vokser hældningen til hele 45% på det øverste stykke.

For voldsomt, vurderede planlæggerne:

»Vi fandt ud af, at fordi hældningen er så stejl, ville vi være nødt til at anlægge stier, der er så teknisk svære, at kun de rigtig dygtige reelt kan bruge dem. Og på grund af underlaget kan man ikke bare ændre dem senere, så de teknisk dygtige ville hurtigt blive træt af banen,« siger Patrik Gustavsson, direktør i Fonden Amager Bakke, til Berlingske.

Bjergglade løbere har til gengæld noget at se frem til. Både i bjerglandskabet og på en cirka 100 meter lang sprintrute fra plateauet op mod udsigtsplatformen øverst på bakken vil man kunne træne bakkeløb, skriver avisen. Der er også mulighed for at teste sig selv af på flugttrapperne på hver side af bygningen.

Efter planen åbner skibakken om ca. halvandet år. I øjeblikket arbejder der ifølge TV2 Lorry 650 mennesker på byggeriet, som netop har fået påmonteret en enorm skorsten. Med skorstenen rækker bygningen nu 125 meter i vejret. Selve skibakken får en højdeforskel på ca. 80 meter.

/Jacob

P.S.: Billedet ovenfor er ude fra vandet, altså fra nordsiden. Jeg tog det fra båd den 5. juni 2016.



Nye spor af by under bjerge af sand

Bakkesnak Posted on Mon, May 30, 2016 01:04:06

Der tales meget om menneskeskabte naturkatastrofer i disse år. Men fænomenet er ikke nyt.

For 500 år siden var bønderne i det nordligste Sjælland så at sige med til at grave deres egen grav, da de lod dyrene æde så meget af bevoksningen, at der til sidst ikke var noget til at holde på jorden. Den meget sandholdige jord flyttede sig – især i stormvejr, som der var meget af på det tidspunkt -, og så blev ikke bare markerne ufrugtbare. Adskillige gårde blev også opslugt af sandflugten, som især gik ud over landsbyen Torup.

Et par af bygningerne ligger i dag som ruiner i landskabet. Og endnu flere dukker nok snart op, for arkæologer er i gang med udgravninger. Op til 11 gårde kan muligvis blive identificeret, når de øverste muldlag fjernes.

Læs mere her:
http://sn.dk/Gribskov/Boender-var-selv-skyld-i-naturkatastrofe/artikel/576893

I dag ser topografien langs den sjællandske nordkyst meget anderledes ud, end det gjorde tilbage i middelalderen. Men i de sidste par hundrede år har terrænforandringerne været små. Det skyldes, at man i 1700-tallet tog initiativer til at få stoppet sandflugten, og sejren blev fejret med bl.a. et højt monument, der troner på en bakkeknold i Tibirke (foto: Danskebjerge.dk).


Endnu i 1800-tallet fremstod nogle af flyvesandsbakkerne dog som forrevne “ørkenbjerge” nord for Arresø. Det vidner Lundbyes kendte maleri fra 1838 om (nedenfor).

I dag er terrænet bevokset og minder om et traditionelt kystnært landskab, bortset fra i eksempelvis sommerhusområdet Tibirke Bakker, hvor man fornemmer, hvordan store dele af Nordsjælland tog sig ud i sandflugtens tid.


I et tidligere indlæg kan du læse mere om området ved Tibirke og Tisvilde:

http://blogsbjerg.danskebjerge.dk/#post238

/Jacob



« PreviousNext »