Blogsbjerg

Fik du set 1. etape i 2019-udgaven af PostNord Danmark Rundt?

Etapen sluttede med en rundstrækning i Silkeborg, hvor den 1 km lange stigning op ad Hvinningdalvej på sidste runde blev udnyttet af et hold udbrydere, der akkurat fik skabt hul til hovedfeltet og derefter ikke kunne indhentes på turen ned mod målstregen.

Selvfølgelig kan denne præstation skyldes de pågældende rytteres styrke, men jeg vil hævde, at bakken og ikke mindst dens placering også spillede en rolle.

Rundstrækningen i Silkeborg er blevet sammenlignet med den i Aarhus. Aarhus-rundstrækningen er en af de klassiske rundstrækninger i PostNord Danmark Rundt. Den ligger i den sydlige udkant af Aarhus og fører rytterne rundt om Marselisborg Slot. En kuperet rundstrækning (se ruteprofilen for 2017 nedenfor), men også en rundstrækning, der oftest ender i en stor spurt.

Er der en forklaring på, hvorfor sprinterne tilsyneladende har bedre chancer i Aarhus end i Silkeborg?

Ja, jeg vil i hvert fald mene, at der er lille, men vigtig forskel på de to rundstrækninger.

Ganske vist har begge rundstrækninger en hård bakke, som kan bruges til angreb. Den i Silkeborg har 57 højdemeter, den i Aarhus et par stykker færre – begge bakker er ca. 1 kilometer lange. Det er ikke heri, forskellen ligger.

Det, der formentlig har større betydning, er, at Hvinningdalvej-stigningen i Silkeborg ligger tættere på målstregen, end Oddervej-stigningen i Aarhus gør.

Oddervej begynder at stige ca. 5,5 km fra målstregen, mens Hvinningdalvejs stigningsprocenter begynder ca. 4 km fra mål. Det indebærer, at eventuelle udbrydere i Aarhus skal forsvare forspringet hen over ca. 2 km moderat kuperet terræn, inden de kører ned mod opløbet – derimod går det i Silkeborg nedad, lige så snart bakkens top er nået, og på nedadbakkestykker er et hovedfelt sjældent meget hurtigere end en udbrudsgruppe.

Denne terrænmæssige forskel er efter min vurdering nok til, at rutedesignet i Silkeborg favoriserer de angrebslystne mere end det i Aarhus. Jovist, det er i småtingsafdelingen, for det er sekunder det handler om, men jeg vil alligevel mene, at Benoot ville have haft dårligere chancer for at vinde i Aarhus end i Silkeborg.

Denne konstatering skal også være en lille påmindelse om, at det langt fra altid er en stignings størrelse og stigningsprocent, der er bestemmende for, om den sætter sig spor i et løbs slutresultat. Selv en forholdsvis lille knold kan få stor betydning, hvis blot den placeres tilpas tæt på målet.

/Jacob

Det er seks år siden, at PostNord Danmark Rundt sidst havde en afsluttende rundstrækning ved Høve i Odsherred, og nu sker det igen. Der er lagt op til en hård kamp om sekunderne, for det her er løbets næstsidste etape og dermed antageligt sidste chance for at ændre på klassementet. Hele to stigninger med over 60 højdemeter hver venter på rundstrækningen, men inden da skal rytterne hen over bl.a. 15%-stigningen Kårupvej, hvor den ene af etapens fire bakkespurter er placeret. (Rutens GPS-fil finder du her.)

Her er data om de vigtigste bakker på 4. etape – med bakkespurterne først og bagefter andre stigninger, der er ventes at få betydning eller på anden måde er spektakulære.

Bakkespurter:

Nøragervej
1200 m, 3,2% i snit

Astrupvej
1300 m, 3,2%
(Det er lidt svært at tyde den nøjere placering af spurten ud fra rutekortet)

Kårupvej
1280 m, 5,6%
Maks.: 15% (opmålt af Danskebjerge.dk)

Ordrupvej (fra Ris)
980 m, 5,3%

Andre bakker:

Kattrupvej
2500 m, 2,5%
Maks.: 12% (opmålt af Danskebjerge.dk)
Se også:
http://blogsbjerg.danskebjerge.dk/#post186
https://youtu.be/AoCKUc2SnlA

Høve Stræde I
760 m, 6,6%
Maks.: 10% (ifølge skilt i vejsiden)
(Denne stigning indgår i en pointspurt. Den ligger på samme strækning som Høve Stræde II, men starter senere (fra Hulvej).)

Høve Stræde II
1520 m, 4,3%
Maks.: 10% (ifølge skilt i vejsiden)
(Denne stigning indgår to gange i en pointspurt på den afsluttende rundstrækning. Den deler asfalt med Høve Stræde I, men starter tidligere (i blødt venstresving).)

Åsevangsvej (Asnæs Indelukke)
1700 m, 4,2%
(På stykket op mod målstregen stiger vejen med 9,5% i snit over 390 m)

Se også Danskebjerge.dk’s oversigt over Odsherreds hårdeste bakker:
https://danskebjerge.dk/artikler-odsherredsmonsterbakker2.htm

Gennemgangen bygger på dels løbsarrangørens oplysninger om ruten og dels Danskebjerge.dk’s egne beregninger via topografiske kort.

Data om de forudgående linjeløbsetapers stigninger finder ud her: 1. etape, 3. etape.

/Jacob

I gennemgangen af de hårdeste og vigtigste stigninger i årets PostNord Danmark Rundt er jeg nået til 3. etape, som går fra Holstebro til Vejle. (Jeg har sprunget 2. etape over, da det er en flad enkeltstart i Grindsted.)

Jeg vil lægge ud med 3. etapes fire bakkespurter, der giver point til bakketrøjen. Derefter anføres data for tre andre vigtige stigninger på etapen.

Alle syv stigninger ligger i eller vest for Vejle.

Lidt usædvanligt er årets Vejle-etape ikke den mest kuperede af løbets etaper. Etape 1, 3 og 4 har nemlig nogenlunde lige mange højdemeter. Men den afsluttende rundstrækning med Kiddesvej er ikke desto mindre så hård, at den næsten altid giver splittelse til sidst.

Bakkespurterne:

Bindeballe
Tingkærvej
700 m, 8,1%
Maks.: 15%
(Den maksimale stigningsprocent er opmålt af LIFA)

Tørskind
Tørskindvej
580 m, 9,0%
Maks.: 13%
(Den maksimale stigningsprocent er opmålt af LIFA)

Østengård
Østengårdvej-Sleldevej
900 m, 8,3%
Maks.: 18%
(Den maksimale stigningsprocent er opmålt af Danskebjerge.dk)

Gl. Kongevej (se video nedenfor)
Gl. Kongevej-Chr. Winthersvej
500 m, 13,2%
Maks.: 19,5%
(Den maksimale stigningsprocent er opmålt af Danskebjerge.dk. Stigningen er her defineret som den stigning, der begynder ved Gl.Kongevej-Jellingvej-krydset.)

Andre bakker:

Fandensdal
Ravningvej
1,0 km, 5,3%
Maks.: 10,5%
(Stigningen fører hen mod en pointspurt. Den maksimale stigningsprocent er opmålt af LIFA.)

Nørre Vilstrup
Skibetvej
1000 m, 5,0%
(Stigningen fører hen mod en pointspurt.)

Kiddesvej (se video nedenfor)
Kiddesvej-Koldingvej
740 m, 7,2%
Maks.: 19%
(Den maksimale stigningsprocent er opmålt af Danskebjerge.dk m.fl.)

Kiddesvej er en del af den afsluttende rundstrækning i Vejle. Vejen flader kraftigt ud ved krydset ved Vejle Mølle, men terrænet bliver ved at stige frem mod målstregen på Koldingvej, og derfor er det en “længere” version af stigningen, der er angivet her. Se i øvrigt: http://danskebjerge.dk/artikler-altomkiddesvej.htm)

/Jacob

Som optakt til årets PostNord Danmark Rundt, der begynder på onsdag, vil jeg fremlægge nogle data om de stigninger, der indgår i kampen om løbets bakketrøje. Jeg starter med 1. etape, Silkeborg-Silkeborg, og fortsætter med de øvrige etaper i de kommende dage.

Bakkespurter:

Ulstrup
Hovedgaden-Amstrupvej-Lådnehøjvej
71 højdemeter, 2,5 km lang, 2,8% i snit.
(Der er et fladt stykke på midten af stigningen.)

Pøt Mølle
Pøt Møllevej
57,5 højdemeter, 650 m lang, 8,8% i snit.
(Bakken har en maksimal stigningsprocent på 12.)

Sorring
Toustrup Stationsvej-Terpvej
76 højdemeter, 2,3 km lang, 3,3% i snit.

Løndal
Horsensvej-Løndalvej
109 højdemeter, 4,3 km lang, 2,5% i snit.

Vrads
Ansøvej-Asklevvej
70 højdemeter, 1,4 km lang, 5% i snit

Andre bakker:

Hvinningdalvej, Silkeborg
57 højdemeter, 1,0 km lang, 5,7% i snit
(Bakken skal bestiges fire gange på den afsluttende rundstrækning. Se kortudsnittet med 2,5 m højdekurver.)

Mere om 1. etapes ruteforløb her.

Jeg har lavet ovenstående beregninger ud fra arrangørens rutekort samt kort med højdedata. Jeg har set på stigningerne i deres helhed, dvs. også inkluderet de højdemeter, der ligger på delstrækninger, der ikke er ret stejle. Derfor kan nogle af de anførte stigningsdata virke lidt beskedne i forhold til den hårdhed, man oplever, hvis man cykler op ad de pågældende stigninger.

/Jacob

En vej i Wales er netop blevet kåret som verdens stejleste gade!

Det er ellers traditionelt Baldwin Street i New Zealand, der får det prædikat. Men nu har Guinness Rekordbog set lidt nærmere på sagen, og målt over 10 meter er det altså Ffordd Pen Llech (ja, det hedder den), der løber med førstepladsen. Den walisiske vej stiger ifølge Guinness med op til 37,5%!

Til sammenligning stiger Christian Winthersvej i Vejle – Danmarks stejleste gade – med 25,5%, hvilket dog kun er målt over en 2 meter lang strækning.

I YouTube-videoen, som jeg linker til nedenfor, kan du se et par forsøg på at cykle op ad den nye walensiske rekordholder. Se også rekordbogens egen artikel om nyheden.

https://youtu.be/trDbyQbfHKc

/Jacob

Som bekendt falder iltniveauet, efterhånden som man bevæger sig op i bjergene. Noget, man f.eks. hører om, når Tour de France kommer til Alperne.

Men naturens love gælder ikke kun i Europas højeste bjergkæder. De gælder også i Danmark!

Jeg har fundet en oversigt over sammenhængen mellem højde og ilt – og indsat Danmarks højeste punkt. For ja, selvfølgelig er luften tyndere på Møllehøj (171 moh.) end nede ved havet – og man bliver nemmere forpustet! 🙂

Se hele skemaet her:

https://www.wildsafe.org/resources/outdoor-safety-101/altitude-safety-101/high-altitude-oxygen-levels/

/Jacob

På 1. etape af årets PostNord Danmark Rundt skal feltet ned ad én af Danmarks mest spektakulære serpentinerveje, Slangebakken i Laven. Man kan se, at det er et bevidst valgt fra ruteplanlæggernes side at lade ruten gå hele vejen ned ad Slangebakken i stedet for at tage sidevejen Kjærs Møllevej nær toppen.

Der venter nogle gevaldige hårnålesving på den knap 40 højdemeter store nedkørsel. Men faktisk bliver venstresvinget helt i bunden det skarpeste. Her må man forvente, at rytterne går næsten helt i stå.

Læs mere om Slangebakken her:
https://danskebjerge.dk/artikler-slangebakken.htm

Og her er der nogle af Danskebjerge.dk’s billeder fra steder:

https://danskebjerge.dk/artikler-slangebakken2.htm

/Jacob

Oversigter over udsigter – hvor er de?

Jeg har længe tænkt på, at der mangler en gennemgang af, hvor i den danske natur man kan finde de bedste udsigter over landskabet. Nu har jeg taget et lille indledende initiativ, i form af et kort, der ikke bare viser, hvor de gode udsigter befinder sig, men også viser en smule af, hvad man kan få øje på, når man stiller sig der.

Det er i første omgang kun Sjælland, jeg har taget fat på, og oversigten er på ingen måde fyldestgørende, men jeg bilder mig ikke desto mindre ind, at det er den første af sin slags. 🙂

Se grafikken på Danskebjerge.dk’s Facebookside!

Udsigtspunkterne er frit tilgængelige, omend man i Skovtårnets tilfælde skal betale en indgangsbillet.

De fleste af udsigtspunkterne bør man kende nærmere for at kunne finde dem. Eller simpelthen sætte lidt tid af til at lede efter. Det gælder f.eks. Syrenbakken i Raklev ved Kalundborg, Brommebakkerne nord for Sorø, Mørkemosebjerg ved Maglesø, postamentet på Hammer Bakker ved Næstved og oldtidshøjene på Tuse Næs.

Jeg har primært indtegnet de udsigter, jeg har bevidnet selv. Det betyder f.eks., at selvom jeg har læst, at man fra Kulsbjerg kan se Storebæltsbroen, så har jeg ikke tegnet den udsigt ind, da jeg ikke har set broen med egne øjne derfra.

Omvendt er der også udsigtsretninger, som helt sikkert findes, men som jeg ikke har hæftet mig ved, de gange jeg har været det pågældende sted.

/Jacob

”Selvom de siger, at det er danskervejr, så er det nok for lang tid siden, at jeg har boet i Danmark,” udtalte en smilende Jakob Fuglsang forud for sin sejr i forårsklassikeren Liège-Bastogne-Liège.

Baggrunden for udtalelsen var, at vejrudsigterne havde spået kulde og regn under løbet, og nogle havde spekuleret på, om dette ikke kunne være en fordel for en dansker som Jakob Fuglsang – underforstået: fordi regn og kulde jo er et typisk dansk vejr.

At det generelt er koldt og regnfuldt i Danmark, er en af de mest sejlivede myter, der findes. Men en myte er det, for som omtalt i et tidligere blogindlæg, er det lodret forkert at betegne Danmark som et regnfuldt land. Og specielt koldt er det heller ikke, når man sammenligner med gennemsnittet for andre lande.

Men hvad med Ardennerne? Var det dårlige vejr den 28. april et atypisk Ardennervejr?

Nej, det kan man ikke sige. Statistisk set regner det nemlig MERE i Ardennerne end i Danmark. 905 millimeter årlig nedbør falder der i gennemsnit i de belgiske bjerge, mens der her i landet falder 746 mm i snit. Det vil sige, der er godt 20% mere vådt i Ardennerne end i Danmark. Regnvejret under løbet var kort sagt mere à la Philippe Gilbert, end det var à la Jakob Fuglsang.

Ja, selv hvis man tager udgangspunkt i Jakob Fuglsangs nuværende bopæl, er sammenligningen skæv. Det regner ganske vist ikke helt så meget i Monaco som i Ardennerne, men dog 825 mm årligt, hvilket jo er mere end Danmarks 746. Så Fuglsangs egen modificering af udsagnet er altså også skudt ved siden af skiven. Det regner mindre i Danmark, end det regner i Ardennerne og i Monaco.

Som med alle myter er der også her en grund til, at myten er opstået. Der er altid et gran af sandhed i en myte. Og sandheden her er, at de maksimale temperaturer sjældent bliver specielt høje i Danmark. I Monaco bliver det typisk op til 14 grader på en aprildag, i Ardennerne 13 grader. I København er den tilsvarende dagtemperatur i april 10 grader.

Så ser man alene på temperaturen, var den tættere på danske end belgiske tilstande, den dag Fuglsang tog sin flotte sejr. Men mon ikke det primært var regnen, der var i tankerne, da der blev talt om det dårlige vejr i Liège-Bastogne-Liège. Og her må man bare sige, at danskervejr ikke er regnvejr. Regnvejr er belgiervejr.

/Jacob

Op til de traditionsrige broløb på Storebælt blev der flittigt spurgt til, hvor hård højbroen er at løbe op ad. Nogle mente, den var en barsk udfordring, men min egen vurdering var, at på en halvmaraton, hvor broen er den eneste stigning, er det ikke rigtig noget at skrive hjem om.

Nu er Tour de France så på vej til Storebælt – så småt -, og så er det selvfølgelig igen relevant at få opfrisket, hvilke egenskaber der kendetegner strækningen fra betalingsanlægget og op til midtpunktet mellem pylonerne.

Feltet skal jo fra øst mod vest, så stigningen starter ved betalingsanlægget i Korsør. Det er nærmere betegnet ved indsnævringen efter betalingsanlægget, at terrænet (i kraft af den dæmning, der forbinder bro og land) begynder at stige. Man lægger ud i ca. 3,5 meter over havet, og herfra går det støt opad. Med sine 4.400 meter er der formentlig tale om den længste konstant stigende vejstrækning i Danmark overhovedet. Til gengæld er stigningsprocenten meget mild – 1,6% i gennemsnit. Den når næppe over 3 på noget tidspunkt.

Broens højeste punkt befinder sig 254 meter over havet. Det er på toppen af pylonerne, og så højt når vejbanen selvfølgelig ikke op. Ifølge en officiel angivelse ligger vejbanen i 75 meters højde, hvilket altså vil sige, at højdeforskellen fra betalingsanlæg til midten af det frie spænd er ca. 72 meter. Herfra er der et fald videre vestover ned mod Sprogø, nogenlunde med samme egenskaber som stigningen fra Korsør. 72 højdemeter svarer til størrelsen på de største stigninger på Fyn og Sjælland.

Storebæltsbroen ligger i retningen ØNØ-VSV. Det indebærer, at man typisk vil få vinden ind forfra eller skråt forfra, idet den typiske vindretning er vestlig eller dér omkring. Ingen tvivl om, at en tur op ad Storebæltsbroen kan blive en hård omgang, når der er godt med blæs på, men samtidig er det på mange måder en ret monoton strækning. Monotoni i terrænet vil som udgangspunkt tale imod, at der opstår uventede situationer i et cykelløb, og man må i hvert fald sige, at en udbrydergruppe vil få det særdeles svært på Storebæltsbroen. Mange Tour de France-fans vil naturligvis håbe, at blæsten over Bæltet kan give splittelse i feltet. Desværre viser erfaringen, at vind sjældent bliver en afgørende faktor i professionelle cykelløb.

/Jacob