Blog Image

Blogsbjerg

Denne blog er tilknyttet sitet Danskebjerge.dk

Hvis du vil kommentere indlæggene, så hop til Danskebjerge.dk på Facebook, eller skriv en mail!

Landets mest julede sø?

Bakkesnak Posted on Tue, December 24, 2019 14:49:10


Så blev det endelig jul, og derfor er det velanbragt med et opslag om Julsø ved Silkeborg. Julsø er jo opkaldt efter den store højtid, så … Eller nej, det er den sandsynligvis ikke, men søen fortjener alligevel et par ord, for det er en af Danmarks mest kendte søer, først og fremmest pga. dens centrale placering i det bakkerige Søhøjland.

Hvad stednavnet angår, så mener WikiSilkeborg, at det hænger sammen med møllehjul. Dvs. at navnet Julsø skal forstås som søen med mange vandmøller. Denne forklaring lider dog lidt under, at der jo ikke er vandmøller i en sø. Vandmøller hører vandløb til, men når jeg kigger på gamle kort, kan jeg ikke få øje på ret mange vandmøller i omegnen af Julsø. Så måske skal man alligevel søge et link til noget med jul? Næppe. Det, man kan sige med sikkerhed, er, at navnet Julsø går helt tilbage til minimum 1700-tallet, her dog mest i varianten Juulsø, altså med to u’er.

Julsø er den langstrakte sø, man kigger på, når man står oppe ved Himmelbjergtårnet. Og det er der jo virkelig mange mennesker, der gør – særligt om sommeren. En del tager også med Hjejlen, som siges at være verdens ældste aktive hjuldamper. Hjejlen gør bl.a. holdt ved Hotel Julsø for foden af Himmelbjerget.

Selvom Julsø ligger i noget af det mest kuperede danske terræn, så er den ikke i sig selv en specielt markant ”bjergsø”. Dens middeldybde er 7,8 meter, hvilket er ret gennemsnitligt. Det har så til gengæld den fordel, at der forskellige steder rager øer op over vandoverfladen, og øer er jo altid charmerende. Der er fire småøer i Julsø, hvoraf Møgelø er den største og også den højeste – der er 21 højdemeter fra øens bred og til dens top.

Dynæs skal også nævnes. Det er ikke en hel ø, kun en halv. Men på halvøen ligger til gengæld et voldsted, et ganske markant et endda – med en borgbanke på op til 10 meter i højden. Det menes, at voldstedet er fra 1250-1350. Både voldstedet og hele Dynæs-halvøen er fredet.

Nu er det så blevet jul – i og omkring Julsø, såvel som alle andre steder i landet. Håber I alle nyder højtiden.



For 75 år siden: Odenses 177 meter høje vartegn sprængt i luften

Bakkesnak Posted on Sat, December 14, 2019 13:29:25

Topografisk kort fra ca. 1940 med angivelse af Odinstårnets placering. Som det fremgår, er tårnet ikke placeret helt på toppen af Bolbro Bakke, men det er tæt på.

På dagen hvor disse linjer skrives, er det præcis 75 år siden, at Odinstårnet i Odense blev sprængt i luften. Odinstårnet var Nordeuropas højeste tårn – og sikkert også det mest kortlivede.

Tårnet blev opført i 1935 af overskudsmateriale fra byggeriet af Lillebæltsbroen. Når man ser de gamle billeder af tårnet kan man godt se det. Den langlemmede, gitterprægede stålkonstruktion minder noget om den gamle Lillebæltsbro.

Odinstårnet blev placeret på Bolbro Bakke, tæt på det højeste punkt i Odense og omegn. Tårnets fod befandt sig i en højde af 36 meter over havet, og når man dertil lægger tårnets egen højde på imponerende 177 meter, så kan man regne ud, at tårnets top altså befandt sig 213 meter over havets overflade. Der har været en god udsigt derfra, og udsigten var også tænkt som det, der skulle lokke folk til. Men der var også anden form for lokkemad, nemlig i den store panoramarestaurant, der var bygget ind i tårnets øverste del.

Men det hele var som sagt en kort fornøjelse. Den 14. december 1944 sprængte en nazistisk sabotagegruppe Odinstårnet i luften. Det skete som et svar på modstandsbevægelsens tiltagende aktivitet. Bang, sagde det, og så var Odenses nye vartegn fortid.

I en del år har en forening kæmpet for at få bygget et nyt Odinstårn. I 2004 lykkedes det delvist, idet der blev opført en miniatureudgave af det hedengangne tårn. Det er 12 meter højt, hvilket jo overgår de fleste mindesmærker i Danmark, men man ville skulle sætte 15 eksemplarer af miniaturen oven på hinanden for at nå op i samme højde som originalen.

Det lille Odinstårn står på det oprindelige tårns plads og kan ses fra Middelfartvej. (Google Street View)

Læs mere om Odinstårnet her:

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/med-200-kilo-spraengstof-jaevnede-nazisterne-nordeuropas-hoejeste-taarn-med

Og her kan du læse om et andet kortlivet tårn: Rollotårnet i Faxe.

/Jacob



Terrænfald udnyttet i over 1000 år

Bakkesnak Posted on Thu, December 05, 2019 17:21:56

Danmark er i dag en vindmøllenation, men faktisk var det VANDmøllerne, der kom først. Man har fundet spor af danske vandmøller fra omkring år 800, dvs. omkring 400 år før de første vindmøller blev bygget.

Man kunne måske tro, at vandmølleproduktion krævede store højdeforskelle, men de ca. 35 meters terrænfald, man finder på et sted som Elverdamsdalen på Midtsjælland, er rigeligt til at drive en gammeldags vandmølle. Engang fandtes der hele 13 vandmøller i området. Nu er der kun Tadre Mølle tilbage. Se Danskebjerge.dk’s film fra møllen nedenfor (eller her).

Det er ikke nødvendigvis selve det vandgivende vandløbs fald, der skaber trykket på møllehjulet. For som det fremgår af filmen, kan vandet opsamles i en opdæmmet møllesø, og det er så først herfra, der skabes et løb ned mod møllen. Opdæmningerne gør samtidig vandgennemstrømningen nemmere at kontrollere.

Tadre Mølle er en overfaldsmølle, og nej, det har ikke noget med voldelige møllebestyrere at gøre – det betyder blot, at vandet falder ned på møllen ovenfra. En underfaldsmølle har derimod hjulet placeret “med røven i vandskorpen” og drives frem af vand, der rammer hjulets nederste stykke. Overfaldsmøller finder man typisk på steder med væsentligt terrænfald, mens underfaldsmøller er hyppige i flade områder med vandrige vandløb.

Optagelserne fra Tadre Mølle er fra 1. december 2019, hvor der var et åbent arrangement.


Løvfald gør fortiden synlig

Bakkesnak Posted on Tue, November 19, 2019 16:30:34
Stavnshøj syd for Gisselfeld åbenbarer en stor gravhøj, når bladene er faldet af træerne.


Mørk er november, og løvfaldet slut.

Sådan lyder det i første linje af en kendt efterårssalme, og på sådan en gråvejrsdag som i dag, kan man jo kun nikke genkendende til budskabet.

Men der er ét lyspunkt – bogstavelig talt – i alt dette. Nemlig at der med løvfaldet bliver indsigt til mange af de landskabsformer og fortidsminder, der fra maj til oktober ligger skjult bag alle de bladrige træer.

På billedet er det den op til syv meter høje Stavnshøj, beliggende på en skråning syd for Gisselfeld på Sydsjælland. Om sommeren er det bare en grøn plantage, men her i den kolde periode af året kan man tydeligt se, at stedet gemmer på en stor oldtidsgrav. Udtrykket er dystert, men er det ikke også netop en dysterhed, der hører sig til, når man står ved et dødsmonument for en ukendt høvding, der levede for hundrede generationer siden…?



Når en skrånende hovedgade definerer en by

Bakkesnak Posted on Sat, November 09, 2019 14:56:48

Selvom man tit forbinder store bakker med landlige omgivelser, så kan skrånende terræn i byer efter min mening være lige så interessant. Tæt bebyggelse er med til at tydeliggøre hældningen af terrænet og giver samtidig en anden fartfornemmelse end i åbent landskab, fordi man kan se husene glide tæt forbi én.

I denne uge cyklede jeg bl.a. igennem Lundby – en stor sydsjællandsk landsby mellem Næstved og Vordingborg. Hovedgaden skråner stort set hele vejen gennem byen, startende i vest langs Lundby Mose ved 3,5 meter over havet og sluttende ved 34,5 i byens østlige udkant. Den 1,3 kilometer lange bakke bliver aldrig for alvor stejl, og den gennemsnitlige stigningsprocent ligger kun på 2,4, men det giver alligevel Lundby en særlig karakter, at der ikke er flad asfalt nogen steder.

Dagen efter Lundby-turen kom jeg og den tohjulede igennem Gelsted, der ligger på den modsatte side af Næstved. Byen er i størrelse sammenlignelig med Lundby, og også Gelsted har en solid højdeforskel: fra 16 meter over havet i den ene ende til 39 meter over havet i den anden. Der er to skrånende gader, der løber gennem Gelsted på langs. Den mest iøjnefaldende er Suså Landevej, som i selve Gelsted har 27 højdemeter, men som er udstyret med en forlængelse ud ad Hjulebækvej, sådan at stigningen samlet set bliver 1,5 km lang og med en stigningsprocent på 3. Heller ikke denne bakke har noget sted tocifrede stigningsprocenter, men dens størrelse gør den alligevel til en af Sydsjællands ti største asfaltbakker.

Til gengæld er hverken Lundby eller Gelsted i nærheden af at være blandt de største danske bjergbyer. Dertil er der alt for hård konkurrence fra navnlig Jylland. Lad mig især fremhæve nummer 3 på listen, Rønde på Djursland, der har visse ligheder med de to nævnte sydsjællandske byer og dog er af en noget anden kaliber: Hele 90 meters højdeforskel er der inden for bygrænsen i Rønde, og alene byens hovedgaden strækker sig over 63,5 højdemeter.

Kigger man på Sjælland, ser Top 7 således ud:

1. Kalundborg (Nordvestsjælland) – 65 meters højdeforskel
2. Helsingør (Nordøstsjælland) – 60 meters højdeforskel
-. Frederiksværk (Nordøstsjælland) – 60 meters højdeforskel
-. Hillerød (Nordøstsjælland) – 60 meters højdeforskel
5. Roskilde (Midtsjælland) – 55 meters højdeforskel
6. Nyråd (Sydsjælland) – 50 meters højdeforskel
-. Ørslev (Sydsjælland) – 50 meters højdeforskel

Hvis du vil se hele listen med alle Danmarks bjergbyer og også læse lidt om kriterierne for listen, så klik på linket:

http://www.danskebjerge.dk/artikler-bjergbyer2.htm



Sådan kan et VM se ud – opfølgning!

Løb & ruter Posted on Mon, October 14, 2019 15:53:00

I to længere artikler har Vejle Amts Folkeblad beskæftiget sig med Vejles muligheder for at blive vært for et VM i landevejscykling. Overvejelserne har eksisteret i nogen tid, men blev aktualiseret af Mads Pedersens VM-sejr i Harrogate og mit forslag til VM-rute i Vejle.

Jeg er jo ikke blind for, at penge er noget mere afgørende for et VM end ruteføringen, men omvendt har det sikkert en psykologisk betydning, at man kan se løbet for sig, hvis man sidder oven på en tilstrækkelig stor pengekasse.

En VM-rute er speciel, fordi den kan tillade sig den præmis, at værtsbyen vil acceptere en del logistisk besvær, når blot løbet kan eksponere byen og skabe folkefest. Derfor er en VM-rundstrækning ofte ret bynær, og det er mine to ruteforslag, der er omtalt i artiklerne, i høj grad også (selvom der er taget hensyn til især den nord/syd-gående trafik).

Men i tilfælde af, at man i Vejle alligevel skulle ønske at holde bycentrum fri for cykelløb, har jeg nu tegnet en rundstrækning, som begrænser sig til den nordvestlige periferi af byen, og som – trods udeladelsen af Kiddesvej – har lige så mange højdemeter som det oprindelige forslag. Ruten inkluderer det noget grumme venstresving mellem Jellingvej og Gl. Kongevej, der også kendes fra PostNord Danmark Rundt. Man kan evt. lave overgangen mellem de to veje anderledes ved at inddrage Buchsvej og Gormsgade.

Se ruten her:
https://www.gpsies.com/map.do?fileId=cukxbbdwobqbhioa

Hvis vi ser bort fra den sædvanlige begrænsning på længden af VM-rundstrækninger (de er sjældent over 20 km), kunne følgende rute også være en spændende mulighed. Den ligger i nogenlunde samme område som den ovenfor, men inkluderer et par ekstra stigninger uden for Vejle by. Fire omgange på denne 24 km lange rute (i alt 96 km) vil kaste ca. 1.500 højdemeter af sig!

Se ruten her:
https://www.gpsies.com/map.do?fileId=zjehsxbxfmvziabk



Sådan kan et VM i Vejle se ud

Løb & ruter Posted on Wed, September 25, 2019 21:58:02
Danskebjerge.dk’s forslag til VM-rute i Vejle (den afsluttende rundstrækning med højdeprofilen indsat).

VM i landevejscykling finder som bekendt sted på søndag.

Ruten er lidt “dansk” i det – med mange bakker uden egentlige bjerge. Det får jo endnu en gang tankerne til at kredse om muligheden for et VM (eller et andet stort endagsløb) her til lands. Vel at mærke på en rute, der dels er sportsligt interessant og dels bryder med forestillingen om det danske landskab som fladt (hvilket ikke helt skete, da der var VM i Danmark sidste gang).

Mit ruteforslag – som jeg før har fremsat – ses på grafikken. Der er tale om den afsluttende rundstrækning, som går gennem Vejle fra syd til nord og indeholder to markante bakker, Koldingvej og Jellingvej. De har ca. 65 og 90 højdemeter hver.

Jeg har også et forslag, hvor Kiddesvej indgår, men Kiddesvej er muligvis for snæver, så i mit primære forslag har jeg valgt Koldingvej i stedet. Ideen er, at målstregen skal ligge på toppen af Koldingvej (omtrent dér hvor målstregen på Kongeetapen i PostNord Danmark Rundt også befinder sig). En afsluttende spurt vil således blive en op-ad-bakke-spurt.

Rundstrækningen er knap 17 km lang og har ifølge Gpsies.com 213 højdemeter. Det giver ca. 1300 højdemeter, hvis man lader de sidste ca. 100 km af løbet foregå på rundstrækningen.

Er mit ruteforslag det absolut mest kuperede, man kan komme i tanker om i Vejle og omegn? Nej, men jeg synes, det er en rute, der – lidt i stil med den i Harrogate 2019 -, åbner for flere forskellige scenarier, og det er sådan jeg synes et VM skal være.

(Se opfølgningen på denne artikel her.)

/Jacob



Opad hele vejen: Enkeltstart i Rundetårn

Løb & ruter Posted on Tue, September 24, 2019 22:59:31

Verdens korteste bjergenkeltstart?

I dag duellerede en række danske cykelkendisser om at nå hurtigst til toppen af Rundetårn i København. Kommentator på Eurosport, Thomas Bay, vandt foran bl.a. Brian Holm og Jesper Skibby:

https://ekstrabladet.dk/sport/cykling/se-legenderne-dyste-i-rundetaarn-man-skulle-tro-de-var-dopede/7804692

Jeg har læst andetsteds, at “ruten” er hhv. 93,5 meter og 281 meter lang, afhængig af om man vælger linjen tættest på eller længst væk fra den centrale søjle. Stigningsprocenten inderst er angiveligt 33%, yderst er den 10%. Jeg har dog på fornemmelsen, at den indre linje med den 33% befinder sig helt inde ved søjlen og derfor reelt er umulig at følge på cykel.

Det er i øvrigt langt fra første gang, der afvikles cykelløb i Rundetårn. Traditionen startede i slutningen af 1800-tallet og foregik på væltepetere. For få år siden blev der arrangeret et rekordforsøg – på væltepetere! Læs hvordan det gik her.



PostNord Danmark Rundt – farten og tidsforskellene

Løb & ruter Posted on Sun, August 25, 2019 21:24:11

Så er PostNord Danmark Rundt 2019 slut, og jeg vil lige evaluere lidt på løbet og især de tre kuperede linjeløbsetaper.

Først og fremmest vil jeg sammenligne årets Vejle-etape med de foregående. Vejle-etapen ændrer sig ikke ret meget fra år til år, når man ser på de sidste ca. 50 km af den, og derfor kan man sammenligne de forskellige udgaver af etapen, omend selvfølgelig med det forbehold, at alt fra vind til særlige taktiske overvejelser kan spille ind på den enkelte etapes forløb.

Jeg indledte oprindeligt sammenligningerne, fordi jeg ville se, om jeg kunne finde indikationer af, om feltets styrke ændrede sig. Her må jeg efterhånden slå fast, at PostNord Danmark Rundts sportslige styrke er mindst lige så god nu som for år tilbage. Gennemsnitsfarten på Vejleetapen er nemlig steget en smule fra år til år siden 2015. Så i 2019 er farten på etapen mere end 1 km/t højere end i 2015. (Til almindelig sammenligning kan nævnes, at endagsklassikeren Amstel Gold Race, der er ca. 70 km længere, køres med en gennemsnitsfart på 39-40 km/t.)

De øvrige sammenligninger kan man se længere nede. Jeg vil i denne omgang lade det være op til læseren selv at vurdere, hvad du mener, at de fortæller os om feltet i PostNord Danmark Rundt.

Vejleetapen 2015-2019

(2019: Holstebro-Vejle, 199,7 km, 1711 højdemeter (if. Ride With GPS), 8,6 højdemeter pr km)

Vinderens gennemsnitsfart:

I 2015: 40,1 km/t
I 2016: 40,6 km/t
I 2017: 41,1 km/t
I 2018: 41,2 km/t
I 2019: 41,8 km/t

Tidsforskel mellem hurtigste rytter og nr. 20:

I 2015: 1.22 min.
I 2016: 0.23 min.
I 2017: 0.37 min.
I 2018: 0.11 min.
I 2019: 0.30 min.

Tidsforskel mellem hurtigste rytter og nr. 40:

I 2015: 12.10 min.
I 2016: 1.25 min.
I 2017: 2.18 min.
I 2018: 1.04 min.
I 2019: 1.04 min.

Tidsforskel mellem hurtigste rytter og nr. 60:

I 2015: 13.29 min.
I 2016: 3.21 min.
I 2017: 6.32 min.
I 2018: 3.03 min.
I 2019: 3.58 min.

De tilsvarende tal for 1. etape, Silkeborg-Silkeborg, 2019
(169,7 km, 1551 højdemeter, 9,1 højdemeter pr km)

Tidsforskel mellem hurtigste rytter og nr. 20: 0.03 min.

Tidsforskel mellem hurtigste rytter og nr. 40: 0.03 min.

Tidsforskel mellem hurtigste rytter og nr. 60: 0.03 min.

De tilsvarende tal for 4. etape, Slagelse-Asnæs Indelukke, 2019
(175,2 km, 1455 højdemeter, 8,3 højdemeter pr km)

Tidsforskel mellem hurtigste rytter og nr. 20: 0.13 min.

Tidsforskel mellem hurtigste rytter og nr. 40: 1.24 min.

Tidsforskel mellem hurtigste rytter og nr. 60: 3.54 min.

Se opdateret opgørelse fra 2021 her.

/Jacob



Nede på jorden igen: Københavneretapen

Løb & ruter Posted on Sun, August 25, 2019 10:44:43


Det er en forholdsvis nem opgave at redegøre for de vigtige stigninger på den 5. og sidste etape af PostNord Danmark Rundt. Der er nemlig ikke så mange af dem, i hvert fald ikke i sammenligning med de forudgående dages linjeløbsetaper.

På ruten, der går fra Roskilde til København, er der fire bakkespurter. Den første ligger i Veksø, de sidste tre på Valby Bakke. Det er tæt på utænkeligt, at nogen af disse stigninger får betydning for etapens udfald. Også selvom Valby Bakke skal forceres hele ti gange.

Veksø
Hovevej-Kirkebakken
700 m lang, 3,9% i snit

Valby Bakke
Roskildevej fra Pile Allé
370 m lange, 4,3% i snit

På visse strækninger af Valby Bakke er der en del stejlere, end hvad gennemsnitsprocenten giver indtryk af. Læs alt om den kendte stignings mest skrånende steder her:
https://danskebjerge.dk/artikler-valbybakke.htm


/Jacob



« PreviousNext »