Kortudsnittet ovenfor fortæller ikke bare noget om landskabet omkring Grenå. Det fortæller også om, hvordan verden ændrede sig i midten af 1900-tallet.
Kortet, der er en del af MiljøGIS, hedder “1953-1976” og er sammensat af to forskellige topografiske kort fra perioden. Udsnittet viser et af de steder, hvor de to kort er stykket sammen, sådan at man har det ældre kort øverst og det nyere nederst. Sjovt nok udgør sammenføjningen også grænsen mellem det gamle kuperede marklandskab og det voksende, gråfarvede byområde. I dag er f.eks. det område nordvest for Grenå, hvor Bavnehøj ligger, opslugt af byen.
Men bemærk også detaljerne ved selve kortene. På det ældste, som jeg vil skyde på er fra 1950’erne, er de større veje vist med rødt, og skrifttypen er med serif. På det nyere kort – sikkert fra 1970’erne – er seriffen væk, og det samme er den røde farve. Udtrykket er skiftet til noget mere klinisk, og den udvikling i kartografien er fortsat frem til i dag.
Nutidens landkort er primært computertegnede. Personligt synes jeg, der er gået noget charme tabt i den proces. Jeg er jo vild med de gamle kort.
Men det værste er, at kortenes anvendelighed har lidt under udviklingen. På de nyeste topografiske kort er der f.eks. færre højdeangivelser, stednavnenes placering er mere upræcis, og der er generelt bare flere fejl. Det har bl.a. smittet af på Trap Danmarks trykte kortbog, som undertegnede selv har kritiseret åbent.
Spørgsmålet er, om ikke man burde genindføre den manuelle del af kartografien. Eller i hvert fald sætte et par mennesker til dels at gennemgå designet af kortene og dels tjekke op på deres korrekthed.
/Jacob
