VM-stemning i solskin ved Søllerød Slotsvej i eftermiddag. Set fra Danskebjerge.dk’s plads ud for slottet.
Danskebjerge.dk til VM
Løb & ruter Posted on Sun, September 25, 2011 20:07:04- Comments(0) https://blogsbjerg.danskebjerge.dk/?p=314
- Share
Tanker inden søndagens finale
Løb & ruter Posted on Sat, September 24, 2011 22:52:05 Erfaringerne
med VM-ruten indtil videre: Det fungerer vel egentlig efter hensigten!
Der skabes huller på Slotsbakken, der er spænding om hvor vidt det
bliver samlet spurt til sidst, og når de endelig når opløbsstrækningen,
er der så meget modbakke, at der sker ting og sager på de sidste meter.
Det kunne være sejt, hvis supersprinterne bliver snydt i morgen. 🙂
- Comments(1) https://blogsbjerg.danskebjerge.dk/?p=315
- Share
VM i gang og snakken går
Løb & ruter Posted on Thu, September 22, 2011 20:18:38Enkeltstarterne ved VM er overstået, og nu venter det, man vel godt kan tillade sig at kalde højdepunktet: Linjeløbet omkring Søllerød.
http://www.danskebjerge.dk/artikler-vmruten4.htm
Søndagens 266 kilometer er blevet diskuteret meget rundt omkring i debatfora på nettet: Er ruten en ren foræring til sprinterne – eller går de døde, inden Geels Bakke nås for sidste gang? Dem, der tror på et sprinteropgør, er vist svagt i overtal, men ikke så få forventer, at det går anderledes.
Alene denne diskussion er en sejr for VM-arrangørerne: Det øger usikkerheden om udfaldet, fordi det er så svært at afgrænse feltet af mulige vindere.
De seneste vejrudsigter ser gode ud – solskin og svag vind -, og det vil favorisere sprinterne. Men så sent som i dag talte Danskebjerge.dk med en VM-deltager, der følte sig sikker på, at VM ikke bliver en ren massespurt. Det kunne dog godt blive en afgørelse, hvor 30-40 mand kommer hjem sammen, mente han.
Men det centrale spørgsmål, set fra beskuerens synsvinkel, er vel heller ikke, hvordan løbet ender. Det afgørende er, hvordan løbet udvikler sig. Altså om der sker noget, der skaber spænding om udfaldet. Eller hvis man skal være lidt fræk: Det gør ikke noget, at Cavendish kværner først over stregen, hvis bare andre forinden har gjort et bravt forsøg på at forhindre, at det ender sådan.
Ha’ et godt VM. Måske ses vi der?
/Jacob
- Comments(0) https://blogsbjerg.danskebjerge.dk/?p=316
- Share
NYHEDSBREV September 2011
Om Danskebjerge.dk Posted on Sun, September 18, 2011 21:37:20 DANSKEBJERGE.DK’s NYHEDSBREV
18. september 2011
****************************
Kære bjergven.
I
den kommende uge går det løs. Da begynder dét, som Politikens
sportsredaktør har kaldt “den største sportsbegivenhed i
Danmarkshistorien”.
Cykel-VM er stort og har verdens
bevågenhed. Og selvfølgelig også Danskebjerge.dk’s. Især den del, der
handler om landevejsløbet omkring Søllerød nord for København. Her er
der nemlig flere stigninger, der er værd at kende. De er hverken meget
lange eller meget stejle, men måske kan de alligevel få en rolle at
spille. Uanset hvad bliver de for en stund Danmarks mest berømte bakker.
Nedenfor er et oprids af, hvad du lige nu kan finde om verdensmesterskaberne på Danskebjerge.dk.
——————————
Analyse af VM-ruten (rundstrækningen), del 1 – med særlig fokus på stigninger og vejforløb:
[http://www.danskebjerge.dk/artikler-vmruten1.htm]
Anden del af analysen:
[http://www.danskebjerge.dk/artikler-vmruten2.htm]
Beskrivelse, vurdering og rangering af de 7 vigtigste stigninger på rundstrækningen:
[http://www.danskebjerge.dk/artikler-vmruten3.htm]
Rundstrækningen i overblik: Google-kort, modificeret højdeprofil, video fra ruten:
[http://www.danskebjerge.dk/artikler-vmruten4.htm]
Og hvis du hører til dem, der mener, at der er andet her i verden end
cykelløb, så skulle du måske kigge forbi “turistguiden”, der fortæller
om, hvilke små og store seværdigheder der er at se på ruten:
[http://www.danskebjerge.dk/artikler-vmruten5.htm]
Derudover er der nogle nyhedsartikler, som omhandler VM. Den nyeste
drejer sig om den mystik, der hersker om den officielle højdeprofil:
[http://www.danskebjerge.dk/artikler-usynligbakke.htm]
Som det fremgår, findes flere af VM-siderne også i en engelsksproget
version. Så hvis du har kontakt til cykelfans uden for Danmark, er du
mere end velkommen til at gøre opmærksom på dette tilbud.
Desværre er Danmarks medaljechancer blevet væsentligt reduceret efter
Matti Breschels skade og afbud. På den anden side må det bare øge det
danske holds motivation til at prøve noget på rutens stigninger. Og jo
flere, der prøver noget, desto mere underholdende bliver cykelløbet.
Hold øje med Danskebjerge.dk’s blog og Facebookside frem mod, under og
efter VM – det kan meget vel være, der dukker nogle nyheder eller
betragtninger op dér.
Mange bakkehilsner
Jacob
jt@danskebjerge.dk
- Comments(0) https://blogsbjerg.danskebjerge.dk/?p=317
- Share
Danske bjerge knækkede Danske Bjerge
Løb & ruter Posted on Tue, September 13, 2011 00:24:55
Dato: Søndag 11. september 2011. Tid til det traditionsrige Seiffert Løb ved Næstved. Selvom Danskebjerge.dk har besøgt terrænet på Mogenstrup Ås utallige gange, var det debut som deltager.
Det er altid en udfordring at møde de stejle sider på åsen – denne gang var det åsen, der vandt!
Forholdene var ekstra vanskelige ved dette års løb, fordi der forud var kommet flere tordenbyger. Det betød dels, at det i forvejen noget opblødte underlag blev endnu mere opblødt. Og så gjorde det luften noget klæbrig. Den luft, som der ellers var brug for at få ind og ud i rigelige mængder.
Der var flere ruter at vælge imellem. Danskebjerge.dk snuppede den længste, som officielt er på ca. 8,5 km (min GPS sagde 8,23 km, men målingen er usikker i terræn som dette). Det skulle dog vise sig, at en kortere rute måske havde været at foretrække…
Kilometer 1 går i rask tempo – lige over 4 minutter tog den -, men så kommer stigningerne. Allerede på den første (ca. 25 højdemeter) ryger pulsen over 90% af max, og syren i benene melder sig faretruende tidligt. På det efterfølgende flade stykke på toppen af åsen gælder det om at få styr på den overstyrede vejrtrækning, men så kommer et kompliceret stykke ned ad bakke på en gennem-eroderet sti fuld af trærødder – og derefter en ny stigning på ca. 25 højdemeter. Så er vi oppe i det røde felt igen. Det holder bare ikke!
Tredje stigning er dråben. Der er knap så mange højdemeter, men stigningen er så stejl og så glat, at kun de allerletteste løbere vil kunne løbe op (og undertegnede hører ikke til i den kategori!). Så man må bide i det sure æble og vandre til toppen. Bakkerne på åsen har fat i den lange ende, og selvom de næste par kilometer er næsten helt flade, er nederlaget uundgåeligt.
Dette var nemlig kun første omgang! 8,5-kilometer-distancen består af to identiske omgange, og det vil altså sige, at de førnævnte stigninger skulle forceres en gang mere. Resten er historie. Pulsen lå på omkring de 90% resten af vejen, men tempoet var i bund. Igen stod den på gå-tempo på de stejleste skråninger, og mens undertegnede andre gange formår at overhale de nærmeste konkurrenter på det afsluttende stykke, var det denne søndag ganske omvendt. Terrænet havde vundet.
En halvdårlig undskyldning kombineret med lidt kritik: På trods af at løbet har en del år på bagen, kan man ikke finde nogen rutekort på hjemmesiden. Dét er altså et minus, selvfølgelig især for førstegangsløbere. Hvis det havde været en flad rute, kunne man leve med det. Men her betyder terrænet utrolig meget for, hvordan man skal disponere sit løb. Jo, der står, at det er et hårdt løb, men det er der så mange løbsarrangører, der skriver. Så et rutekort vil klart være en styrkelse af Seiffert Løbet. Et løb, der ellers på fortræffelig vis byder på både enorme fysiske udfordringer og en unik naturoplevelse.
Læs mere om Mogenstrup Ås her.
/Jacob
- Comments(0) https://blogsbjerg.danskebjerge.dk/?p=318
- Share
VM i nedtur
Løb & ruter Posted on Sat, September 03, 2011 22:46:39Det her er altså bare nederen:
http://cykelmagasinet.dk/Matti_Breschel_melder_fra_til_VM.aspx
Matti Breschel har opnået nogle af sine bedste resultater ved VM. Og i år ligger ruten rigtig godt til ham. Og løbet foregår tilmed i Danmark.
Og så må han trække sig.
Det er selvfølgelig surt for ham selv, men jeg vil vove den påstand, at katastrofen er større for dansk cykelsport. Ham venter der nye løb – derimod kommer VM ikke til Danmark igen i umindelige tider.
Chancerne for, at andre danskere kan gøre sig gældende i topstriden, er minimale. Jeg ville gerne slutte med en opmuntring, men den her cykelnyhed er svær at finde positive vinkler på…
/Jacob
- Comments(1) https://blogsbjerg.danskebjerge.dk/?p=319
- Share
Så er den her…
Om Danskebjerge.dk Posted on Sun, August 28, 2011 21:35:56Analysen af VM-ruten i Rudersdal er på gaden. Bliv klædt på til at kende hver en stigning, hvert et sving:
Enjoy.
/Jacob
- Comments(1) https://blogsbjerg.danskebjerge.dk/?p=320
- Share
NYHEDSBREV August 2011
Om Danskebjerge.dk Posted on Fri, August 26, 2011 02:41:24 DANSKEBJERGE.DK’s NYHEDSBREV
26. august 2011
****************************
Kære bjergven.
Som det har fremgået af Danskebjerge.dk, har det været en rigtig
cykelsommer med en række store tohjulede begivenheder. Og om en måneds
tid kulminerer det hele, nemlig ved verdensmesterskaberne i København –
en af årtiets største sportsevents i Danmark.
Nu kan du få styr på alle detaljer om landevejsløbet: Danskebjerge.dk
udsender om få dage en omfattende analyse af ruten i både ord og tal. Du
kan bl.a. se alle højdedata om rundstrækningen syv stigninger og læse
vurderinger af, hvor man finder de bedste muligheder for at angribe.
Der er også detaljerede kort over rundstrækningen ved Søllerød – både
set fra oven og fra siden. Kortene kan selvfølgelig også bruges, hvis du
selv vil op på jerngeden og prøve kræfter med ruten. Der er stadig
nogle uger at gøre det i!
——————————
OPDATERINGER – FØLG SELV MED
Det hele handler dog ikke om VM, og der kommer løbende opdateringer på
Danskebjerge.dk. For eksempel tilføjes der ind imellem billeder til
galleriet, hvor man kan se motiver fra de største danske højdedrag. Der
kommer også nye spørgsmål og svar til BakkeFAQ’en fra tid til anden. Så
kig jævnligt forbi, og husk, at der i artikelarkivet er masser af
historier og data om stigninger, både for løbere, landevejsryttere,
MTB’ere – og for alle andre naturinteresserede.
Opdateringerne skrives som regel ind i et felt i højre side af forsiden.
Det gør det nemt at se, hvornår der er nyt. Der dukker også nye ting op
på bloggen og på Facebook. Mulighederne er mange. 🙂
*****************************
Mange bakkehilsner
Jacob
jt@danskebjerge.dk
- Comments(0) https://blogsbjerg.danskebjerge.dk/?p=321
- Share
Se Fuglsangs sejr
Løb & ruter Posted on Wed, August 17, 2011 23:25:00Danskebjerge.dk har samlet forskellige klip sammen og lavet en lille film, der viser Jakob Fuglsangs fornemme sejr på 3. etape i årets Post Danmark Rundt.
http://www.youtube.com/watch?v=lHtoK7XuPh0
Der er optagelser fra samtlige passager af Kiddesvej, og man ser rytterne fra flere forskellige punkter på vejstrækningen.
Mere info på Danskebjerge.dk senere.
/Jacob
- Comments(0) https://blogsbjerg.danskebjerge.dk/?p=322
- Share
Kongeetapen revisited
Løb & ruter Posted on Sun, August 07, 2011 21:12:32
Igen i år deltog undertegnede i Kongeetapen. Der er jo nogle gode jyske bjerge, der skal passes, så der er (næsten) ingen vej uden om…
Tre forhold gav skår i glæden i år: Modvind, regnvejr og punktering. Til gengæld kunne man glæde sig over et nyt tiltag, nemlig tilbagetransport med bus til startstedet i Århus. Det lettede logistikken en del i forhold til sidste år, hvor man stod med håret i Post Danmarks postkasse efter ankomsten i Vejle.
En anden glæde var det at se de mange tilskuere på Kiddesvej. Det giver ekstra kræfter i benene. Dels guleroden: man bliver klappet og hujet op ad den op til 19% stejle stigning. Og dels pisken: ydmygelsen ved at måtte stå af cyklen og trække op vil være lidt for svær at bære, når så mange kigger på.
Kongeetapen ER et specielt løb, alene fordi ruten er stort set identisk med den, som profrytterne kører på lige efter os motionister. Noget af det, der trækker ned, er geografien, som indebærer, at man kører mod sydvest – og dermed har stor risiko for generende modvind hele vejen. Det er næsten for meget af det gode at have modvind, når der samtidig er så meget modbakke.
/Jacob
(Foto: Danskebjerge.dk)
- Comments(1) https://blogsbjerg.danskebjerge.dk/?p=323
- Share