Blog Image

Blogsbjerg

Denne blog er tilknyttet sitet Danskebjerge.dk

Hvis du vil kommentere indlæggene, så hop til Danskebjerge.dk på Facebook, eller skriv en mail!

Danskebjerge.dk til VM

Løb & ruter Posted on Mon, July 04, 2011 23:41:53

… eller i hvert fald på træningstur det sted, hvor VM i landevejscykling skal afholdes om et par måneder. Det var første gang på cykel (har løbet ruten tidligere). Det er ikke verdens hårdeste rute, men den er heller ikke flad. Jeg forestiller mig, at man efter en snes gange op ad fx Søllerød Slotsvej godt kan mærke det i benene… 🙂

/Jacob



Besøg på Nordmors

Bakkesnak Posted on Thu, June 23, 2011 22:47:27


Danskebjerge.dk var lige en tur forbi bjergene på det nordlige Mors. Området blev testet med både gummidæk og skosåler.

Blandt andet blev Hanklit (se billedet) besteget. Hårdt, – men desværre måtte man gå ned ad den samme sti, som man benyttede på opstigningen. Det er altid lidt af et antiklimaks, når de tilgængelige ruter er så begrænsede.

Der mangler også nogle cykelbakker, men der er da nogle enkelte. Flot er der i hvert fald på Nordmors.

/Jacob



Vi bygger da bare selv et bjerg

Bakkesnak Posted on Sat, June 11, 2011 23:28:27

Hvorfor gå og være misundelig over andre landes bjerge – når man selv kan bygge ét?

Det er der ind imellem nogle der tænker. Senest en handelschef i Silkeborg i Midtjylland – han vil anlægge et bjerg der måler 1000 meter i højden!

I bl.a. Berlin og København er der idéer om noget tilsvarende.

Hvad mener DU om disse projekter? Kommentér her på bloggen!

(Du behøver ikke registrere dig for at komme med indlæg.)

/Jacob



Tystrup Sø – nu med småsten ;-(

Bakkesnak Posted on Sun, June 05, 2011 23:49:32

Så er det slut med at cykle rundt i bjergene ved Tystrup Sø for i år. Kommunen har lige været ude og strø småsten over en længere strækning. Det er vist kun de meget stædige (eller MTB’ere) der orker at køre på dét underlag.

Men værre var det alligevel for arrangørerne af weekendens løb…:

http://www.sn.dk/400-cyklister-risikerer-styrt-i-smaasten/Naestved/artikel/133003

/Jacob



Storebæltsbroen – en sejtrækker?

Bakkesnak Posted on Sun, May 22, 2011 23:38:12


Om en uge sker det igen. Storebæltsbroen bliver delvist lukket, så tusindvis af løbere kan få en unik oplevelse, mens de bevæger sig hen over et af Danmarks største bygningsværker.

Og ligesom op til de foregående broløb på Storebælt – og Øresund for den sags skyld – går snakken i krogene: Den er lumsk, den bro – den stiger jo!

Og ja, der ER en vis højdeforskel fra land og op til vejbelægningens højeste punkt midt på højbroen. Og stigningen er lang. Cirka 4,2 kilometer, uanset om det er fra øst- eller vestsiden du kommer.

Men hvis du er en af de heldige deltagere, så bare rolig. Stigningsprocenten er så lav, at det ikke er noget der for alvor vil præge dit løb. Det højeste punkt er ikke højere end ca. 70 meter over havet. Det betyder, at stigningsprocenten i gennemsnit er på beskedne 1,7 procent, sådan cirkus.

Som yderligere beroligelse kan nævnes, at denne stigning stort set er den eneste på hele turen. Og da det samlede antal højdemeter på halvmaratondistancen således næppe når over 90, må Broløbet på Storebælt betegnes som et ret nemt løb. Hvis man altså alene ser på rutens udformning.

Andre forhold kan gøre det til en anstrengede oplevelse. F.eks. hvis det er vindstille, og solen bager ned på den næsten skyggeløse bro. Eller hvis det blæser – imod deltagernes løberetning!

/Jacob



Danskebjerge.dk i Vejle

Løb & ruter Posted on Sun, May 15, 2011 19:35:33

Danskebjerge.dk aflagde i dag kontrolbesøg. Nemlig på bakkerne i Vejle, hvor Danmarks angiveligt hårdeste motionscykelløb blev afviklet. Og jo, de står der endnu og har samme mål som altid – Munkebjerg, Kiddesvej og de andre gode gamle kendinge.

Jeg blev dog lidt træt af dem i dag, men det er ikke deres skyld… 😉

/Jacob



Nyheder fra dansktoppen

Bakkesnak Posted on Fri, May 06, 2011 01:11:33

En af forårets store nyheder fra de danske bakketoppe
er, at Danmarks svar på Himalaya har fået et nyt, samlende navn.
Derudover kan Danskebjerge.dk citere flere nyhedsmedier, der har
spændende historier om højt beliggende kiosker!

Se meget mere HER!

Kommentér endelig på artiklen – det er det, der er meningen med bloggen. 🙂

/Jacob



Geologer finder nyt højeste punkt

Bakkesnak Posted on Fri, April 01, 2011 00:00:47

Det er alligevel ikke Møllehøj i Midtjylland, der er Danmarks højeste naturlige punkt. Det fastslår en gruppe geologer, der netop har færdiggjort målinger af højdedrag flere forskellige steder i landet.

Udstyret med nye, mere præcise måleapparater er geologerne nået frem til, at det er Valby Bakke i København, der er højest. Toppen af Valby Bakke ligger nemlig 190,47 meter over havet, hvilket er ca. 20 meter højere end Møllehøj.

Måleresultaterne kommer bag på Kort- og Matrikelstyrelsen, der nu skal revidere sine topografiske kort. Men for københavnere, der har prøvet at kæmpe sig op ad Valby Bakke på cykel, vil det næppe komme som en overraskelse, at stedet er højt beliggende.

Danskebjerge.dk følger selvfølgelig op på sagen.



Ingen bjerge!?

Bakkesnak Posted on Sun, March 27, 2011 19:37:38

Køb IKKE denne nyudgivelse:

http://kpn.dk/boger/article2380501.ece?showInfo=image&relatedField=picArticleRight&imgNum=0

😉



NYHEDSBREV Marts 2011

Om Danskebjerge.dk Posted on Sun, March 20, 2011 23:07:10

DANSKEBJERGE.DK’s NYHEDSBREV
20. marts 2011

****************************

Forleden
blev ruten til årets Post Danmark Rundt offentliggjort. Det bliver en
rute der indeholder en pæn portion af de klassiske danske stigninger.
Deraf er mange allerede omtalt på Danskebjerge.dk. Mere om dette, når vi
nærmer os Post Danmark Rundt, der foregår i august.

I øvrigt
afvikles løbets Kongeetape igen i år som motionsløb, så hvis du vil
prøve et barsk indblik i de professionelle cykelrytteres verden, var det
måske værd at overveje at tilmelde sig? Arrangørerne har – bl.a. efter
konstruktiv kritik fra Danskebjerge.dk – indført mulighed for
tilbagetransport til startbyen. Det skulle gøre det lettere for alle at
være med.

Kongeetapen slutter i Vejle, som – lad det være sagt
med det samme – også er repræsenteret blandt de bjergbyer, som
Danskebjerge.dk nu har kåret. En kåring, som hjemmesidens venner på
Facebook har kunnet følge med i de seneste par uger. Se mere herunder.

Mange
bakkehilsner

Jacob

jt@danskebjerge.dk

*****************************

DANSKEBJERGE.DK KÅRER DANMARKS VILDESTE BJERGBYER

For dem, der skal cykle på arbejde, betyder det ekstra sved på panden.
For dem, der bare er på opdagelse, betyder det flotte udsigter og spændende udfordringer.

Selvom
Danmark går for at være en flad nation, findes der alligevel byer med
store højdeforskelle. Nogle steder er stigningerne ligefrem så ekstreme
og udanske, at de i sig selv er en turistattraktion.

Danskebjerge.dk
har gennemtrevlet hele landet og kortlagt, hvor de bedste (eller
værste?) bjergbyer ligger. Måske er din by med på listen? Læs om de 31
mest kuperede danske byer her:

http://www.danskebjerge.dk/artikler-bjergbyer1.htm

——————————

MELD TILBAGE

Husk,
at Danskebjerge.dk altid gerne hører fra brugerne. En oplevelse ud over
det sædvanlige? En kommentar til en artikel? Skriv endelig. På mail
eller på bloggen. Eller besøg Danskebjerge.dk på Facebook. Begge dele er
lige til at finde via forsiden.

*****************************



« PreviousNext »