Blogsbjerg

Op til jul skrev jeg et indlæg om motocrossbanen med det julede navn Nisseringen, som oprindeligt holdt til på den meget kuperede Mogenstrup Ås.

Jeg er siden da blevet opmærksom på en lignende historie fra Sjælland, nærmere betegnet fra Maglesø-området, ca. 50 kilometer længere mod nord. Her blev der ganske vist ikke kørt verdensmesterskaber mig bekendt, men der var dog internationale events med deltagelse fra blandt andet Sovjetunionen.

Det var Brøndby Motor Klub, der tog initiativ til anlæggelse af banen. Den kom til at hedde Sophienholm-banen, opkaldt efter det store gods syd for Maglesø.

Indvielsen fandt sted i oktober 1967, altså nogle år senere end banen i Næstved. Sophienholm-banen blev brugt i syv år, og som en af de gamle entusiaster skriver i sin artikel om sagen:

“Synd at Sophieholmbanen ikke kunne få lov at forsætte til glæde for den motorsports interesserede ungdom.”

Der er i artiklen, jeg linker til herunder, ikke nogen nærmere beskrivelse af banens placering. Men der kan vel kun være tale om Enghave Bakke, hvor der da også på et topografisk kort fra den tid er indtegnet en snørklet motorbane.

Enghave Bakke er en markant issøbakke, der ligger 1 km øst for Maglesø.

Jeg har været der mange gange, mest for at motionere. Tilbage i 00’erne var der faktisk hjulspor på stedet, og jeg har altid vidst, at der er blevet kørt ræs der med motorkøretøjer. Men jeg var ikke klar over, at det havde været så ambitiøst.

I artiklerne herunder kan du se flere billeder fra motorbanen, da den blev brugt til store løb.

http://www.pallehoest.dk/60737613
http://dmusport.dk/fileadmin/6._Medie_og_Presse/MotorBladet/feb2013/HTML/files/assets/basic-html/page30.html

Og her er der link til Danskebjerge.dk’s side om Maglesø-området – midt på siden er der et billede af Enghave Bakke:

http://www.danskebjerge.dk/maglesoe.htm

/Jacob

Man kan blive godt ør i hovedet af at læse afgørelser om nedlæggelse af stier og markveje. Jeg har af samme grund kun fået kigget på en håndfuld, men tendensen er, at den private lodsejer har gode chancer for at vinde sagen, hvis…:

– der i nærheden af den pågældende sti findes en anden vej/sti, der fører omtrent samme sted hen (til en strand el.lign.)
– lodsejeren etablerer en ny sti, der mere eller mindre kompenserer for den sti, der fjernes

Derimod ser det ikke ud til at være af afgørende betydning, hvor længe en sti har eksisteret, eller hvem der har brugt den. Det er ellers noget, der ofte debatteres i sager om stier. Jeg læste om en sag, hvor Natur- og Miljøklagenævnet tillod nedlæggelse af en sti, selvom der var fremlagt dokumentation for, at den havde eksisteret i over 150 år. Afgørelsen faldt ud til fordel for lodsejeren, fordi der fandtes en anden adgangsvej i nærheden.

Det kan – set fra en motionist- og naturnydersynsvinkel – umiddelbart synes positivt, at nævnet lægger stor vægt på, om der findes alternative adgangsveje. F.eks. er det nok meget svært for en lodsejer at få lov til at nedlægge en sti, hvis denne sti er den eneste adgang til et strandområde.

Til gengæld er tendensen i afgørelserne ikke god, hvis man holder af stisystemer, hvor man eksempelvis kan løbe på en rundstrækning. Natur- og Miljøklagenævnet er forholdsvis ligeglad med, om du skal løbe ud og hjem ad samme vej. Så der er grund til at sove lidt uroligt, hvis du har en favoritrundstrækning, der ligger på privat jord.

Det lader i øvrigt heller ikke til, at du kan stille krav til tilstanden af en sti, som ligger på privat grund, og som offentligheden har adgang til. En sti kan eksistere alene i kraft af, at den bliver brugt hyppigt og dermed ikke gror til. Omvendt kan man altså ikke som bruger af stien kræve, at huller i stien repareres, eller generende grene beskæres.

Og hvad så med sagen fra Maglesø? Her er der etableret en alternativ sti øst for traktørstedsgrunden, og dette forhold forbedrer de nye ejeres chance for at vinde sagen. Jeg vil dog sætte spørgsmålstegn ved, om den rekreative værdi af denne sti er på højde med værdien af den nuværende skråsti. Fordelen ved den nuværende sti er langt fra kun linjeføringen, men i høj grad også udsigten ud over søen. Fra stien har man områdets bedste udsigt, og derfor vil det være et tab for offentligheden, hvis stien forsvinder.

Her får I lige ordlyden af Naturbeskyttelseslovens paragraf 26a og 26a stk 3 (mine fremhævninger):

“Nedlæggelse af gennemgående veje og stier, nedlæggelse af veje og stier, der i øvrigt fører til de naturtyper, der er omfattet af §§ 22-25, og nedlæggelse af veje og stier, der fører til særlige udsigtspunkter, kulturminder og lignende, må tidligst ske 4 uger efter, at ejeren har givet skriftlig meddelelse herom til kommunalbestyrelsen.

Stk. 3: Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at vejen eller stien ikke må nedlægges, såfremt vejen eller stien har væsentlig rekreativ betydning, og såfremt der ikke findes eller etableres tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder.”

/Jacob

Henover sommeren har der alene i Holbæk Kommune været to sager om grundejere, der har spærret af for at forhindre offentligheden i at få adgang til naturen. Dette er et brud på princippet om, at stier og markveje er tilgængelige for alle, også selvom de ligger på privat grund.

Desværre tyder noget på, at de pågældende slipper afsted med det. Til skade for de lokale beboere og – i tilfældet med Maglesø – de mange tusinde årlige besøgende fra andre steder i landet.

Det grundlæggende problem er, at sager som disse bliver behandlet stedmoderligt af politikerne.

Dels landspolitikerne, der accepterer et tvetydigt regelsæt og dermed er indirekte skyld i, at så mange sager trækkes igennem et langvarigt behandlingsmorads.

Og dels lokalpolitikerne, der er alt for forstående over for private borgere, som enten søger om tilladelse til at lukke veje og stier af, eller som gør det uden at søge om lov først.

Jeg siger ikke, at man uden videre kan indføre systemet fra de øvrige nordiske lande, hvor allemandsretten sikrer offentligheden en noget nær uhindret adgang til naturen. I Danmark er arealerne mindre, befolkningstætheden større, og landbruget mere omfattende. Men hvis man nu og her får sikret et status quo, når det gælder adgangsveje til naturen, så er meget vundet.

Lad os få indført et øjeblikkeligt stop for yderligere nedlæggelse af stier og markveje. Et sådant stop vil ikke være til gene for ret mange mennesker. Til gengæld vil det være til gene for rigtig mange mennesker, hvis man lader det nuværende vægelsind fortsætte.

Jovist kan man anlægge nye stier som kompensation. Men erfaringen viser, at dette fortrinsvis sker i bynære områder. Uden for byerne – altså dér, hvor der er MEST natur at komme ud i – forsvinder den ene adgangsvej efter den anden. Se f.eks. her, hvordan udviklingen har været ved den lille sjællandske bebyggelse Almstofte.

Danskebjerge.dk’s læserbrev, der blev bragt i Sjællandske den 11. oktober, ses i udsnit herover. Den samlede ordlyd finder du på Danskebjerge.dk’s Facebookprofil.

/Jacob

Så er striden om traktørstedet ved Maglesø ved at nå til sin afslutning. Og en sørgelig afslutning er det.

Traktørstedet lukker nemlig i oktober 2017. Det er resultatet af et forlig, som traktørstedets restauratør og de nye ejere har indgået.

Restauratør Erna Sindlys blev til sidst træt af tovtrækkeriet og de små chikanerende tiltag, som Nels og Line Hede Rohde fandt på. Bl.a. spærrede de af for parkering på sydsiden af bygningen.

Omvendt var ejerparret heller ikke interesseret i en årelang retssag, siger de selv. Men nu håber de, at foreninger eller andre henvender sig med forslag til, hvordan stedet og naturen kan udnyttes.

https://www.tveast.dk/artikel/traktoersted-lukker-efter-nabostrid

Vi andre kan vel egentlig godt ærgre os lidt over, at det ikke endte med en årelang retssag. For så kunne vi have haft glæde af traktørstedet som et hyggeligt kaffe- og spisested i nogen tid endnu.

Nu venter vi spændt på, hvad sagen om skråstien ned til søen ender med. Den sti har de nye ejere nemlig også tænkt sig at lægge beslag på. (Det skal dog retfærdigvis siges, at de vist nok har åbnet en ny sti, som skal bruges som alternativ. Dette har jeg endnu ikke fået undersøgt nærmere.)

/Jacob

Som man kunne frygte, har striden om skråningen ved Maglesø Traktørsted udviklet sig til det værre.

Den nye ejer gør alt for at holde offentligheden væk. Det har bl.a. udmøntet sig i en afspærring af den tværgående sti ned til Maglesø. En sti, som i generationer har været frit tilgængelig.

Samtidig har ejerne forhindret, at traktørstedets gæster kan parkere ved bygningen.

Læs mere her:
https://www.tveast.dk/artikel/ejer-af-kendt-traktoersted-politianmeldt

Nu har Danmarks Naturfredningsforening så svaret igen ved at politianmelde ejeren.

Formentlig har ejeren tænkt, at han efter overtagelsen kunne både ophæve lejemålet for traktørstedet og lukke stien af for gæster udefra. Der har han øjensynligt forregnet sig. Forpagteren af traktørstedet har nemlig en kontrakt, der rækker adskillige år ud i fremtiden. Og stiens status kan man heller ikke bare sådan ændre på.

Hvad politiet vil gøre i sagen, vides p.t. ikke.

Men man kan ærgre sig over, at det overhovedet kom så vidt, at ejendommen blev solgt til personer, der ikke sympatiserede med de betingelser, der var knyttet til lokaliteten. Det optimale er, at stedet ejes af nogle, der har det fint med at bo privat i et offentligt tilgængeligt naturområde med tilhørende traktørsted.

Som tidligere nævnt opfordrede Danskebjerge.dk til, at en fond, stiftelse eller offentlig myndighed bød på ejendommen.

Der har længe hersket usikkerhed om hele Maglesø-områdets fremtid. Området var i en årrække ejet af den lokalt forankrede erhvervsmand Finn Helmer, men efter dennes konkurs kom helt nye aktører ind i billedet.

/Jacob

Meget tyder på, at det snart er slut med at nyde kaffe og kage på traktørstedet ved Maglesø. Ejendommen har nemlig fået nye ejere. Og de er ikke interesseret i at føre det traditionsrige kaffe- og spisested videre.

Faktisk vil de også af med den sti, der fører ned forbi restaurantbygningen. Formentlig den sti, der ses i forgrunden af billedet ovenfor. Det er herfra, man har den måske skønneste udsigt ud over Maglesø, højt hævet over søens overflade.

Det er sn.dk, der skriver om den seneste udvikling i sagen. Her kan man også læse, at Erna Sindly, der er forpagter af traktørstedet, ikke uden videre vil acceptere opsigelsen. Hun er gået videre med sagen til retten.

Tvisten om den sti, som ejerne vil nedlægge, er også ved at blive behandlet juridisk. Kommunen mener, stien har rekreativ værdi og bør forblive der. I det hele taget kan det ikke være i lokalområdets interesse, at restauranten lukker. Visit Holbæk har selv kaldt stedet “et af de smukkest beliggende spisesteder i Danmark”.

Man kan som Maglesø-fan ærgre sig over, at køberne ikke har haft større ambitioner for stedet end som så. Og over, at sælgerne ikke er gået mere op i at sikre, at de nye ejere havde en positiv indstilling over for Maglesøs betydning for offentligheden.

I forvejen har området været gennem en turbulent tid, fordi den mangeårige ejer af arealerne omkring søen, Finn Helmer, gik konkurs og måtte sælge ud af sine besiddelser. Til gengæld kan man trøste sig med, at det nærliggende Brorfelde Oplevelsescenter er ved at etablere sig som forhåbentlig stor turistattration.

/Jacob

P.S.:
Artikel om Finn Helmers deroute her: http://www.b.dk/nationalt/finn-solgte-virksomhed-for-300-millioner-kroner-nu-har-han-ikke-engang-raad-til-a
Artikel om overtagelsen af traktørstedet: http://sn.dk/Holbaek/Fremtid-usikker-for-traktoersted/artikel/549096
Et par aktuelle afgørelser, den ene om stier i sommerhusområder:
https://projekter.vfl.dk/projekter/promilleafgiftsfonden/2015/natur_miljoe_oeget_landbrugsproduktion_3076/sider/kriterier_for_nedlaeggelse_af_veje_og_stier_i_det_aabne_land.aspx

Det er lidt med dødsislandskaber som med sjældne dyr:

De har nogle medfødte egenskaber, der fascinerer mennesker. Men på grund af de samme egenskaber er der også mennesker, der vil dem til livs for at drage nytte af dem.

I dødislandskabernes tilfælde handler det om det materiale, de består af: sand og grus. Sandet og gruset er i istiden blevet modelleret til ikke bare overdådige terrænformationer, men også skatkamre af finkornet byggemateriale, som kan indgå i store vej- og jernbanebyggerier.

De årtusinder gamle bakker er derfor et eftertragtet bytte. Udgravningen er massiv og stopper ofte først, når råstofferne på lokaliteten er udtømte. De terrænrester, der ligger tilbage, leder tankerne hen på nedskudte elefanter uden stødtænder.

Op til 40 meter dybe huller
Det vil samtidig være forkert at sige, at udnyttelsen af sand og grus foregår hensynsløst i nutidens Danmark. Der foretages faktisk en grundig afvejning af forskellige hensyn, herunder hensynet til naturen. Men det ændrer ikke ved, at landskabernes visuelle udtryk tager varig skade, når først gravemaskinerne får lov at gå i flæsket på dem. Ofte er grusgravene op til 40 meter dybe i forhold til det oprindelige terræn. Det ses.

Blandt dem, der mærker bagsiden af råstofudvindingen, er naboerne. I nogle tilfælde, bl.a. i Jukkerup nær Maglesø (billedet ovenfor), har de udholdt en del støj og støv fra grusgravningen i mange år – for så nu at finde ud af, at udvindingen skal fortsætte i længere tid end tidligere angivet. Deres ærgrelse er forståelig. Omvendt må man vel også sige, at det er bedre at gøre eksisterende sår i landskabet større frem for at åbne nye sår på hidtil uberørte steder.

Plaster på såret
En trøst er, at der i stigende grad laves rekreative områder ud af grusgravene, når freden omsider sænker sig over dem. Det kendes bl.a. fra Hedeland øst for Roskilde, hvor der er etableret en stor skibakke af overskudsjord, men flere andre steder i Danmark, eksempelvis i udkanten af Århus og nord for Sorø på Midtsjælland, er der anlagt stier til løbere og mountainbikere. Og de mest grusgravslignende terrænformer er glattet ud, så områderne bliver lidt mere naturagtige at se på.

Og så har jeg i øvrigt bemærket, at der ved en del grusgrave vokser havtorn (billedet). Den plante finder man ellers primært ude ved kysterne. Men grusgravenes sandoverflader minder jo også en del om strande og klitter, så det bekommer havtornen vel.

/Jacob

P.S.: Sidst i 2015 blev det besluttet, at 28 nye områder på Sjælland skal graves op. Læs mere her: http://sn.dk/Sjaelland/Nye-sjaellandske-grusgrave-i-spil/artikel/530187

Når man har sagt Maglesø, har man også sagt bakker. Men vidste du, at bakkelandskabet rækker et godt stykke mod vest – og dér gemmer på 82 fantastiske dødistoppe?

Det landskab, jeg taler om, ligger vest for Brorfelde Observatorierne og indkredses hovedsageligt af de tre veje Ringstedvej, Mogenstrupvej og Brændholtvej. Derimellem finder man en ekstrem høj koncentration af små, stejle bakker, typisk kugleformede eller aflange, hvis man ser dem oppefra. Flere steder er der skråninger, der ikke er meget længere end godt 100 meter, men som alligevel har højdeforskelle på 20-35 meter.

På kortet ovenfor har jeg markeret toppene med røde prikker. 82 styk fik jeg det til ved min optælling. Det er et vanvittigt højt tal, når man tænker på, at området kun er 8,5 kvadratkilometer stort. Og så har jeg endda ikke talt de bakketoppe med, som lå der, før dele af terrænet blev forvandlet til grusgrave. De to største grusgrave ses som lyse områder omtrent midt på kortet.

Kriteriet for, om en knold skulle tælles med eller ej, var, om den havde fald til alle sider, og om der til mindst tre af siderne var fald på mere end 5 højdemeter. Dette er undersøgt vha. topografiske kort. Der har dog været et vist element af skøn ind over, da bakketoppe som disse er svære at sætte på formel pga. deres uregelmæssighed.

Det er et klassisk træk ved dødislandskaber, at de består af markante “bobler”, snarere end langstrakte bakkekamme og plateauer.

Fænomenet er opstået ved, at der mod slutningen af sidste istid lå ismasser tilbage (død is), der ikke længere havde forbindelse til selve gletsjeren. Disse efterladte ismasser blandede sig med sten, sand og grus, hvilket skabte et særdeles uregelmæssigt terræn, da afsmeltningen var afsluttet. Dødislandskaber findes både på Sjælland, Fyn og i Jylland, men få steder er der så puklet som ved Maglesø.

Desværre er de 82 midtsjællandske dødisbakker nærmest ukendte. Det hænger sammen med, at der er gjort tæt på ingenting for at gøre området interessant for naturelskere. Mange af de gamle markveje er forsvundet, og de grusveje, der trods alt eksisterer, er forsynet med skilte, der beder alle andre end beboerne om at holde sig væk.

På den modsatte side af Ringstedvej forholder det sig lidt anderledes. Brorfelde er kendt, og et kommende oplevelsescenter vil gøre stedet til en egentlig turistattraktion. Selve Maglesø og traktørstedet dér besøges også af mange mennesker.

Jeg har endnu ikke lavet en bakkeoptælling i den del af området. Men mon ikke, at det samlede tal vil nå op over 100 på de i alt ca. 20 kvadratkilometer?

/Jacob

Der er ved at blive sat skik på Brorfelde Observatorium. På flere måder.

Dels har man lige fjernet en masse af det buskads, som ellers omkranser kuplerne. Det er godt. Sidst jeg var deroppe, masede jeg med at få bare to kupler med i samme foto. Det ser ud til at være nemmere nu. I det hele taget er jeg stor tilhænger af åbent terræn. Især når det er i kuperede landskaber som dette nær Maglesø. Så må man leve med, at stedet ligner en pløjemark i en kort periode.

En anden ting, som også er under opgradering, er Brorfelde Observatoriums kommunikationsveje. Både Brorfelde.dk og Facebooksiden (som ovenstående billeder er fra) opdateres efterhånden jævnligt og har et professionelt præg. Og i pressen hører man ofte om Brorfelde. Senest da der var delvis solformørkelse over Danmark. Mange gæstede stedet i den anledning, og der var taget højde for vejrets luner, så man kunne indendøre se livebilleder af formørkelsen, sådan som den tog sig ud i Gedser.

Alt dette peger frem mod åbningen af oplevelsescenteret i 2016. Der er investeret millioner i projektet, og da stedet ikke ligger midt på alfarvej, skal der arbejdes med “produktet”. Det gælder både de fysiske omgivelser og markedsføringen. Og det tegner godt.

/Jacob

Danmarks største tilbagevendende idrætsbegivenhed, Post Danmark Rundt, kom i dag forbi Maglesø. Ruten gik fra Igelsø til Tjørnede, dvs. den “lette” vej rundt om søen. Der var bakkespurt på Maglesøvej lidt før Tjørnedevej-krydset. Her har der også ved tidligere lejligheder været bakkespurt.

Løbsarrangørerne taler om, at bakkespurten ligger ved Mørkemosebjerg, men faktisk er bjerget passeret, når feltet kommer til spurten. Spurten er placeret på bakke nr. 2 på Maglesøvej, set fra vest. Den er kortere end den første, men stejlere.

En mere udfordrende rute ville gå den modsatte vej om Maglesø, altså mod uret. Så ville bl.a. Tjørnedevej-bakken, som ses på Danskebjerge.dk’s lille videoklip på Youtube, indgå som stigning i stedet for nedkørsel.

Danskebjerge.dk’s anbefalede rute om Maglesø er den kortest mulige, men en lille omvej, hvor man kommer op ad områdets hårdeste asfalterede stigning på Brorfeldevej, vil også kunne accepteres!

http://www.danskebjerge.dk/maglesoe3.htm

/Jacob