Blogsbjerg

Der er mange forestillinger om det danske klima. De fleste indeholder disse tre begreber: regnfuldt, koldt og blæsende.

Særlig stygt er et sådant vejr, når man kravler op på en bakketop i åbent land og brutalt konfronteres med den isnende blæst og den piskende regn. Typisk dansk vejr, vil nogen så måske sige.

Men det er ikke helt fair.

For faktisk hører det danske vejr til i den venlige afdeling, når man sammenligner med andre lande.

Danmark har hverken ekstrem kulde eller ekstrem varme. Danmark har vind, ja, men sjældent altødelæggende orkaner.

Så regnvejr da – det har vi da gevaldig meget af? Næ, egentlig ikke.

Tag vores hovedstad. I København falder der 634 millimeter nedbør om året. Og det er rigeligt, kan man selvfølgelig mene. Men i en europæisk sammenligning er det en beskeden nedbørsmængde.

Her er en liste med nogle af Europas hovedstæder – sorteret efter årlig nedbør:

Oslo: 815 mm

Bruxelles: 813

Rom: 811

Amsterdam: 800

Dublin: 712

Paris: 651

London: 651

Helsinki: 640

København: 634

Berlin: 576

Prag: 524

Warszawa: 522

Stockholm: 510

(Kilde: Mitrejsevejr)

København ligger i den lave halvdel. Det regner f.eks. mindre i København end i populære turisthovedstæder som Rom, London og Paris!

Hvorfor er der så så mange, der tager fejl, når de taler om vejret i Danmark? Muligvis fordi de har en opfattelse af, at om sommeren bør vejret være tørt. Og sådan er det da også i nogle lande, men ikke i Danmark. Her i landet er nedbørsmængderne ganske jævnt fordelt hen over året, mens der især omkring Middelhavet er meget våde vintre og meget tørre somre. Kun få danskere opdager, at det i vintermånederne nærmest står ned i stænger i f.eks. Italien og Vesttyrkiet – for de rejser ikke dertil på den tid af året.

Men faktum er altså, at København er et forholdsvis godt sted at være, hvis man holder af tørvejr.

/Jacob

Udsendelsesrækken “Historien om Danmark” på DR1 er kommet flot i gang, og første afsnit havde undertegnedes særlige interesse, fordi det indeholdt noget om istidslandskabet. Der indgik bl.a. optagelser lavet på Island, som jeg besøgte sidste år.

Ét udsagn i udsendelsen undrede mig dog noget. Det kom fra professor i geologi Minik Rosing, og det lød sådan her (direkte citat):

“Når du ser ud over et landskab i Danmark, så ser du bakker og alt muligt andet. Du skal tænke på, at i virkeligheden er det en afstøbning af undersiden af isen dengang, du ser. Altså det er undersiden af iskappen – det er dens facon, du ser som det, vi kalder landskabet nu.”

Hmm. Er det nuværende danske landskab en afstøbning af istidens iskappe?

Jeg opfatter det som en stærk forenkling – i bedste fald. Jeg vil kalde udsagnet for misvisende. Måske endda: forkert.

At betegne landskabet som en afstøbning af iskappen svarer til at sige, at de rester, der ligger tilbage på tallerkenen, efter at man har spist et stykke lagkage, er en afstøbning af lagkagestykket.

Det er mildt sagt en upræcis gengivelse af en årsagssammenhæng. Lagkageresterne er jo resultatet af den afsluttende proces med at skære kagestykket ud og fortære det. De fortæller måske nok, hvad kagen bestod af. Men de fortæller intet om, hvordan den så ud.

På samme måde er det nuværende danske istidslandskab primært et produkt af de processer, der foregik ved slutningen af istiden. Tunneldalene er overordnet set et spor af noget is, ja, men det er først og fremmest resultatet af den udgravende proces, der finder sted, når store mængder smeltevand løber væk fra undersiden af en gletsjer. Dødisbakker opstår, når smeltende ismasser aflejrer sand og grus. Randmorænebakker skabes, når en gletsjer skubber materiale op foran sig for siden at trække sig tilbage.

Disse processer har ikke meget med undersiden af en iskappe at gøre. Professorens beskrivelse må forstås sådan – hvis den var korrekt -, at iskappen som et stempel lægger sig oven på terrænet, og når stemplet løftes igen, ligger landskabet tilbage som et aftryk. Imidlertid er det svært at finde eksempler på noget sådant. Det ville være mere præcist at sige, at iskappens bevægelser har efterladt sig aftryk. Det kan til en vis grad forklare f.eks. bundmorænelandskaber. Fænomener som tunneldale og dødisbakker ville dog stadig ikke kunne beskrives på den måde.

Hvis iskappen har afsat aftryk på Danmark, så er det i form af at have trykket landskabet ned. Isen var så tung, at terrænet faldt i højde, hvilket igen betød, at landet hævede sig i løbet af stenalderen. Dette er en ret skudsikker teori, men det har intet med terrænoverfladens udseende at gøre.

En mulig forklaring på Minik Rosings udsagn i udsendelsen er, at det er et uheldigt resultat af redigering. Altså at han f.eks. har udtalt sig om én ting, som i konteksten fremstår som noget andet.

Uanset hvad undrer jeg mig.

/Jacob

P.S.: Historien om Danmark ligger online på dr.dk i skrivende stund og formentlig et par måneder frem. Se det her: https://www.dr.dk/tv/se/historien-om-danmark/-/historien-om-danmark-stenalder

Store dele af Danmark er som bekendt dækket af mark og skov, men der findes en anden landskabstype, man ikke hører så meget om. Man kunne kalde den ”hestefoldslandskabet”.

For selvom hesten efter Anden Verdenskrig mistede sin praktiske funktion i landbruget, spiller den stadig en rolle i mange danskeres hverdag. Ikke som transportmiddel, men som kæledyr og hobby.

Og den fysiske plads, som et så stort dyr kræver, sætter sit præg på Danmark som land.

Det menes, at der i dag findes omkring 200.000 heste her til lands. Det er godt og vel en fordobling i forhold til 1970’erne. Hestens renæssance betyder, at der mellem skovene og kornmarkerne er kommet en øget flade af indhegnede græsarealer. Ifølge en rapport om hestesektorens betydning i Danmark lægger hestene beslag på godt 100.000 hektar landbrugsjord. Det svarer til en tredjedel af Fyn. Deraf benyttes de 93.000 hektar til græs og foder til hestene.

Og hvad skal man så mene om dette ”hestefoldslandskab”?

Ja, i hvert fald bryder det den dominerende rolle, som korn- og pløjemarkerne indtager mange steder i landet. Landmændenes marker er i disse år ved at vokse sig større og større, og her er hestefoldene med til at bryde den tiltagende monotoni.

I biologisk henseende bidrager foldene næppe med så meget. Der er jo oftest blot tale om flade jorde, hvor eventuelle træer og buske holdes nede. Men hestenes tilstedeværelse har vel en positiv æstetisk betydning. Det føjer liv og variation til et landskab, at der er dyr i det. Mon ikke at alle mennesker – også dem, der ikke ejer en hest – finder glæde i travende eller legende eller ædende heste, når blikket glider ud over et landligt terræn.

Og så er der en yderligere egenskab ved ”hestefoldslandskabet”, som de færreste måske er klar over: Det er en landskabstype, der er udpræget dansk. Danmark er nemlig det EU-land, der har det største antal heste pr. indbygger. Så hvis man skal male eller fotografere et typisk dansk landskab, bør man ikke nøjes med noget skov og en mark. Man skal også huske et stykke jord med en hest, der står i en indhegning.

/Jacob

P.S.: Den citerede rapport (Hestesektorens samfundsøkonomiske betydning i Danmark) er fra 2009 og er således ikke helt up-to-date. Men jeg ser ingen grund til at tro, at tallene er væsentlig anderledes i 2017.

Tv2.dk beretter om ny forskning, der fortæller, hvordan Danmark blev skabt, og hvilket dyre- og planteliv der befandt sig her, mens det skete.

Og her taler vi ikke om istiden. Vi taler om perioder, der ligger millioner af år tilbage.

Forskningen beskriver bl.a., hvordan Danmark opstod som et biprodukt af de norske fjelde. Fra bjergene førtes nemlig materiale sydover via floder, og dette blev aflejret som et nyt landskab. Men stadig med lange tidsperioder, hvor Danmark var helt dækket af hav.

Danmarks skabelse er vist med en lille animation inde i artiklen:

http://nyheder.tv2.dk/2017-03-23-engang-var-her-megahajer-og-kaempetraeer-saadan-blev-danmark-dannet

/Jacob

Der er mange gratis glæder i Danmark. Måske FOR mange.

Når jeg f.eks. besøger Himmelbjerget, så undrer jeg mig lidt over, hvor billig en omgang det er. Okay, man skal da frem med portemonnæen. Men en mønt i p-automaten og en mønt til tårnet – så er den oplevelse finansieret.

Det er da fint for mig som turist, at jeg sparer penge. Men turisme er modsat betragtet vel også en form for industri. Der skal kroner og euro i kassen, tænker jeg. Får Danmark nok ud af sine turister?

“Der skal maksimal fokus på Himmelbjerget for at udnytte de potentialer, der er her,” siger Skanderborgs borgmester i denne artikel.

Jeg synes, det lyder fornuftigt.

Himmelbjerget er ikke KUN en naturperle. Det er også en turistattraktion. Og en turistattraktion skal give indtægter. Naturligvis uden at ødelægge stedets særpræg, men det er der vel heller ingen, der har interesse i at gøre?

Der tales om at anlægge et nyt hotel i området. Det synes jeg lyder som en fin idé. Jeg tror, at der generelt er potentiale i at udvikle turismen i en retning, hvor folk kan overnatte nær/i det naturområde, som de ønsker at se nærmere på og eksempelvis dyrke motion i.

Det giver en større totaloplevelse af den pågældende lokalitet, og mon ikke det af samme grund er en ferieform, der genererer flere penge end “smid-en-mønt-i-bøssen”-modellen?

/Jacob

P.S.: Ovenstående findes også som et Facebookopslag her.

DGI kører for tiden en kampagne vedr. god adfærd på vejene for motionscyklister.

https://www.facebook.com/DGIlandevejscykling/videos/1944221109141781/

Nedenfor er, hvad jeg skrev i et indlæg, hvor brugen af ringeklokke blev diskuteret:

‘ Her er lidt om reglerne for signalgivning:

“§ 49. (…) Gives der signal til overhaling, må cyklister ikke køre ved siden af hinanden, medmindre færdselsforholdene tillader eller nødvendiggør dette.”

Altså er det ikke aggressivt, hvis en bilist dytter af cyklister. Desværre opfattes det ofte sådan, hvilket er grunden til, at jeg længe har efterlyst et alternativt horn til “mild signalgivning” i biler.

“§ 32. Kørende skal, når det er nødvendigt for at forebygge eller afværge fare, ved lyd- eller lyssignal eller på anden hensigtsmæssig måde henlede andre trafikanters opmærksomhed på faren.”

At forebygge fare er efter min vurdering at undgå, at den, man vil overhale, slår et slag mod venstre, fordi vedkommende ikke er opmærksom på overhalingen.

Med andre ord: Bilister såvel som cyklister skal give signal ved overhaling, såfremt der er risiko for sammenstød, hvis den, der overhales, ellers kan tænkes at udføre en manøvre, der fører til en farlig situation. Dette gælder vel typisk på mindre veje med ringe trafik og på cykelstier, hvor banerne ikke er afmærkede.’

Man kan i øvrigt undres over, hvor mange motionister der stadig synes det er kikset at have ringeklokke på sin cykel. Én ting er, at det er ulovligt ikke at have ringeklokke på. Noget andet er, at den jo sandt for dyden ikke syner af meget. Det ER ikke den store skade, den gør på designet af sådan en racercykel. Det svarer til at sige, at man ikke vil have et parkeringsur siddende i sin bil. Hvor fintfølende har man lov at være.

/Jacob

Naturens mangfoldighed er blevet analyseret kommune for kommune, og det er der kommet et Danmarkskort ud af. Her kan man se, hvordan biodiversiteten har det i forskellige områder af landet.

Kortet, der er vist i denne artikel, er inddelt i røde nuancer, således at de mest røde kommuner er dem, der scorer bedst.

Set fra en topografisk vinkel klarer kommuner med meget kuperet natur sig relativt godt. Blandt andet har Silkeborg (Søhøjlandet) scoren 41, hvilket giver betegnelsen “rig”, mens Syddjurs (Mols Bjerge) og Bornholm får prædikatet “mellem”. Faaborg-Midtfyn (Sydfynske Alper) og Vordingborg (Møns Klint) ligger i den tunge ende, hvilket må forklares med, at de to kommuners markante bakkeområder kun udgør en lille del af deres samlede areal.

Det kan virke lidt overraskende, at flere kommuner i hovedstadsområdet placerer sig bedre end en lang række landkommuner. Dette hænger først og fremmest sammen med, at opdyrkede marker, som der jo ofte findes meget af i landlige egne, ikke er fremmende for biodiversiteten.

Den samlede topscorer er den lille Fanø kommune, der får hele 80 points. Den har Danskebjerge.dk i øvrigt lige besøgt for at nærstudere øens topografi. Læs artiklen her:

http://danskebjerge.dk/artikler-fanoestoppe.htm

/Jacob

Regeringen har fremlagt en plan, der åbner for opsætningen af rekordhøje vindmøller. De bliver i givet fald 330 meter høje, og dermed vil der blive rokeret om på listen over højeste konstruktioner i Danmark.

De højeste er i dag en række master forskellige steder i landet. De har alle en højde på lidt over 300 meter. Dermed er de i direkte sammenligning et stenkast lavere end de kommende gigantvindmøller, som skal placeres på to arealer i Nordvestjylland.

Ser man på den samlede højde – altså konstruktion plus terræn -, så holder masterne stand. Rø-senderen på Bornholm har endda en pæn margin ned til møllerne. Senderens fundament befinder sig 115,5 meter over havet, og lagt sammen med senderen giver det en samlet højde på 431 meter.

Læs mere her:
http://danskebjerge.dk/artikler-lavtoghoejtpaabornholm.htm

I sammenligningen taber vindmøllerne på, at de er placeret lavt i terrænet. Ved Høvsøre, som er det ene sted, hvor møllerne ifølge planen skal opsættes, befinder jordoverfladen sig kun et par meter over havniveau. I Østerild kommer de til at stå en anelse højere, men der vil stadig mangle små 100 meter i forhold til Rø-senderens højde.

Til gengæld giver kæmpevindmøllerne Storebælt baghjul. Pylonerne på Storebæltsbroen er 254 meter høje. Herfra er der igen et pænt spring ned til de danske tårne, hvor det højeste tårn i dag er Christiansborgs (106 meter). Engang var det Odinstårnet i Odense, der var højest (177 m), men det blev bortsprængt under Anden Verdenskrig.

Det højeste naturlige punkt i Danmark er som bekendt Møllehøj – med sine præcist udmålte 170,86 meter. Hvilket altså er cirka halvt så højt som de kommende jyske kæmpevindmøller på 330 meter.

Se listerne over de højeste terrænpunkter i Danmark her:
http://danskebjerge.dk/dansktop.htm

/Jacob

Det er ikke for at bagatellisere de aktuelle problemer med forhøjet vandstand i det sydlige Danmark, men prøv en gang at vende problemstillingen lidt på hovedet: Er det objektivt set en abnorm naturkatastrofe, vi er vidne til – eller er det i virkeligheden et resultat af, at vi danskere befinder os netop på dette sted på kloden og har indrettet os derefter?

Som det ser ud nu, kommer vandstanden de hårdest ramte steder til at ligge ca. 1,5 meter over det normale. Det er ingenting sammenlignet med almindeligt tidevand i f.eks. Den Engelske Kanal.

Visse steder i Den Engelske Kanal kan forskellen mellem ebbe og flod være helt op til 15 meter – altså 10 gange så meget som ved den nuværende stormflod i Danmark. Ifølge denne artikel er det et sted i Canada, der har verdensrekorden: 16,3 meter hæver og sænker havniveauet sig i Bay of Fundy.

Det siger sig selv, at steder med meget aktivt tidevand er uegnet til beboelse. Og der er vi så henne ved forklaringen på, hvorfor der er så store problemer i Danmark netop nu: I Danmark har vi generelt meget lidt tidevand. Det har gjort, at vi har masser af bebyggelse helt ud til vandet – også på steder, hvor terrænet ikke hæver sig væsentligt over kysten.

Det er på mange måder skønt for os danskere, at det er sådan, men bagsiden er naturligvis, at selv relativt små vandstandsstigninger giver problemer.

Det er måske en banal iagttagelse, men nogle gange skal man lige dreje perspektivet en smule. Nok er vi udsat for en stormflod i disse timer, men det er snarere *kulturen* – måden, vi mennesker har indrettet os på -, der er basis for alt bøvlet, end det er *naturen*, der skejer ud.

/Jacob

Hvordan er det ideelle sted for en naturglad motionist? Der er mange parametre i spil, men jeg tror alligevel, det er muligt at definere, hvor i Danmark forholdene er tilnærmelsesvis bedst. Og værst. Man kan vel slå fast, at klima og landskab spiller en væsentlig rolle. De fleste foretrækker at dyrke motion i godt vejr og i varieret og let tilgængelig natur.

Forleden offentliggjorde DMI en rapport, som hjælper mit projekt lidt på vej. Rapporten handler om, hvordan vejret ser ud i de enkelte kommuner. Jeg har trukket Top 20 ud fra den, og så har jeg kigget på, hvilke af de optrædende kommuner der har interessant (rød) og meget interessant (fed og rød) motionsterræn – det vil sige nærhed til kuperet landskab. Se grafikken ovenfor.

Blandt de solrigeste egne er de skønne motionsområder Bornholm og Odsherred. De er dog ikke med i toppen inden for parametrene nedbør og temperatur. Til gengæld er Ærø repræsenteret to gange, og det samme er Kalundborg. Måske er det de to kommuner, man bør besøge, hvis man synes, at godt vejr og god motion hører sammen? Jeg synes, det er for tidligt at konkludere – andre forhold skal undersøges -, men Ærø og Kalundborg ligger godt til blandt de bedste motionskommuner i Danmark.

DMI’s opgørelse afslører desuden, at eksempelvis Vejle, Skanderborg og Silkeborg roder rundt i den tunge ende, når det gælder vejret. Så mens de tre kommuner kan bryste sig af Danmarks måske mest udfordrende terræn at motionere i, udsætter de altså også motionisterne for en ret stor mængde skyer, regn og kulde.

De vejrmæssige bundskrabere er dog Herning Kommune og Ikast-Brande Kommune, hvor man vel også kan tillade sig at sige, at landskabet her ikke er specielt sindsoprivende.

/Jacob