Blogsbjerg

Danmark er i dag en vindmøllenation, men faktisk var det VANDmøllerne, der kom først. Man har fundet spor af danske vandmøller fra omkring år 800, dvs. omkring 400 år før de første vindmøller blev bygget.

Man kunne måske tro, at vandmølleproduktion krævede store højdeforskelle, men de ca. 35 meters terrænfald, man finder på et sted som Elverdamsdalen på Midtsjælland, er rigeligt til at drive en gammeldags vandmølle. Engang fandtes der hele 13 vandmøller i området. Nu er der kun Tadre Mølle tilbage. Se Danskebjerge.dk’s film fra møllen nedenfor (eller her).

Det er ikke nødvendigvis selve det vandgivende vandløbs fald, der skaber trykket på møllehjulet. For som det fremgår af filmen, kan vandet opsamles i en opdæmmet møllesø, og det er så først herfra, der skabes et løb ned mod møllen. Opdæmningerne gør samtidig vandgennemstrømningen nemmere at kontrollere.

Tadre Mølle er en overfaldsmølle, og nej, det har ikke noget med voldelige møllebestyrere at gøre – det betyder blot, at vandet falder ned på møllen ovenfra. En underfaldsmølle har derimod hjulet placeret “med røven i vandskorpen” og drives frem af vand, der rammer hjulets nederste stykke. Overfaldsmøller finder man typisk på steder med væsentligt terrænfald, mens underfaldsmøller er hyppige i flade områder med vandrige vandløb.

Mørk er november, og løvfaldet slut.

Sådan lyder det i første linje af en kendt efterårssalme, og på sådan en gråvejrsdag som i dag, kan man jo kun nikke genkendende til budskabet.

Men der er ét lyspunkt – bogstavelig talt – i alt dette. Nemlig at der med løvfaldet bliver indsigt til mange af de landskabsformer og fortidsminder, der fra maj til oktober ligger skjult bag alle de bladrige træer.

På billedet er det den op til syv meter høje Stavnshøj, beliggende på en skråning syd for Gisselfeld på Sydsjælland. Om sommeren er det bare en grøn plantage, men her i den kolde periode af året kan man tydeligt se, at stedet gemmer på en stor oldtidsgrav. Udtrykket er dystert, men er det ikke også netop en dysterhed, der hører sig til, når man står ved et dødsmonument for en ukendt høvding, der levede for hundrede generationer siden…?

Selvom man tit forbinder store bakker med landlige omgivelser, så kan skrånende terræn i byer efter min mening være lige så interessant. Tæt bebyggelse er med til at tydeliggøre hældningen af terrænet og giver samtidig en anden fartfornemmelse end i åbent landskab, fordi man kan se husene glide tæt forbi én.

I denne uge cyklede jeg bl.a. igennem Lundby – en stor sydsjællandsk landsby mellem Næstved og Vordingborg. Hovedgaden skråner stort set hele vejen gennem byen, startende i vest langs Lundby Mose ved 3,5 meter over havet og sluttende ved 34,5 i byens østlige udkant. Den 1,3 kilometer lange bakke bliver aldrig for alvor stejl, og den gennemsnitlige stigningsprocent ligger kun på 2,4, men det giver alligevel Lundby en særlig karakter, at der ikke er flad asfalt nogen steder.

Dagen efter Lundby-turen kom jeg og den tohjulede igennem Gelsted, der ligger på den modsatte side af Næstved. Byen er i størrelse sammenlignelig med Lundby, og også Gelsted har en solid højdeforskel: fra 16 meter over havet i den ene ende til 39 meter over havet i den anden. Der er to skrånende gader, der løber gennem Gelsted på langs. Den mest iøjnefaldende er Suså Landevej, som i selve Gelsted har 27 højdemeter, men som er udstyret med en forlængelse ud ad Hjulebækvej, sådan at stigningen samlet set bliver 1,5 km lang og med en stigningsprocent på 3. Heller ikke denne bakke har noget sted tocifrede stigningsprocenter, men dens størrelse gør den alligevel til en af Sydsjællands ti største asfaltbakker.

Til gengæld er hverken Lundby eller Gelsted i nærheden af at være blandt de største danske bjergbyer. Dertil er der alt for hård konkurrence fra navnlig Jylland. Lad mig især fremhæve nummer 3 på listen, Rønde på Djursland, der har visse ligheder med de to nævnte sydsjællandske byer og dog er af en noget anden kaliber: Hele 90 meters højdeforskel er der inden for bygrænsen i Rønde, og alene byens hovedgaden strækker sig over 63,5 højdemeter.

Kigger man på Sjælland, ser Top 7 således ud:

1. Kalundborg (Nordvestsjælland) – 65 meters højdeforskel
2. Helsingør (Nordøstsjælland) – 60 meters højdeforskel
-. Frederiksværk (Nordøstsjælland) – 60 meters højdeforskel
-. Hillerød (Nordøstsjælland) – 60 meters højdeforskel
5. Roskilde (Midtsjælland) – 55 meters højdeforskel
6. Nyråd (Sydsjælland) – 50 meters højdeforskel
-. Ørslev (Sydsjælland) – 50 meters højdeforskel

Hvis du vil se hele listen med alle Danmarks bjergbyer og også læse lidt om kriterierne for listen, så klik på linket:

http://www.danskebjerge.dk/artikler-bjergbyer2.htm

En vej i Wales er netop blevet kåret som verdens stejleste gade!

Det er ellers traditionelt Baldwin Street i New Zealand, der får det prædikat. Men nu har Guinness Rekordbog set lidt nærmere på sagen, og målt over 10 meter er det altså Ffordd Pen Llech (ja, det hedder den), der løber med førstepladsen. Den walisiske vej stiger ifølge Guinness med op til 37,5%!

Til sammenligning stiger Christian Winthersvej i Vejle – Danmarks stejleste gade – med 25,5%, hvilket dog kun er målt over en 2 meter lang strækning.

I YouTube-videoen, som jeg linker til nedenfor, kan du se et par forsøg på at cykle op ad den nye walensiske rekordholder. Se også rekordbogens egen artikel om nyheden.

https://youtu.be/trDbyQbfHKc

/Jacob

Som bekendt falder iltniveauet, efterhånden som man bevæger sig op i bjergene. Noget, man f.eks. hører om, når Tour de France kommer til Alperne.

Men naturens love gælder ikke kun i Europas højeste bjergkæder. De gælder også i Danmark!

Jeg har fundet en oversigt over sammenhængen mellem højde og ilt – og indsat Danmarks højeste punkt. For ja, selvfølgelig er luften tyndere på Møllehøj (171 moh.) end nede ved havet – og man bliver nemmere forpustet! 🙂

Se hele skemaet her:

https://www.wildsafe.org/resources/outdoor-safety-101/altitude-safety-101/high-altitude-oxygen-levels/

/Jacob

Oversigter over udsigter – hvor er de?

Jeg har længe tænkt på, at der mangler en gennemgang af, hvor i den danske natur man kan finde de bedste udsigter over landskabet. Nu har jeg taget et lille indledende initiativ, i form af et kort, der ikke bare viser, hvor de gode udsigter befinder sig, men også viser en smule af, hvad man kan få øje på, når man stiller sig der.

Det er i første omgang kun Sjælland, jeg har taget fat på, og oversigten er på ingen måde fyldestgørende, men jeg bilder mig ikke desto mindre ind, at det er den første af sin slags. 🙂

Se grafikken på Danskebjerge.dk’s Facebookside!

Udsigtspunkterne er frit tilgængelige, omend man i Skovtårnets tilfælde skal betale en indgangsbillet.

De fleste af udsigtspunkterne bør man kende nærmere for at kunne finde dem. Eller simpelthen sætte lidt tid af til at lede efter. Det gælder f.eks. Syrenbakken i Raklev ved Kalundborg, Brommebakkerne nord for Sorø, Mørkemosebjerg ved Maglesø, postamentet på Hammer Bakker ved Næstved og oldtidshøjene på Tuse Næs.

Jeg har primært indtegnet de udsigter, jeg har bevidnet selv. Det betyder f.eks., at selvom jeg har læst, at man fra Kulsbjerg kan se Storebæltsbroen, så har jeg ikke tegnet den udsigt ind, da jeg ikke har set broen med egne øjne derfra.

Omvendt er der også udsigtsretninger, som helt sikkert findes, men som jeg ikke har hæftet mig ved, de gange jeg har været det pågældende sted.

/Jacob

”Selvom de siger, at det er danskervejr, så er det nok for lang tid siden, at jeg har boet i Danmark,” udtalte en smilende Jakob Fuglsang forud for sin sejr i forårsklassikeren Liège-Bastogne-Liège.

Baggrunden for udtalelsen var, at vejrudsigterne havde spået kulde og regn under løbet, og nogle havde spekuleret på, om dette ikke kunne være en fordel for en dansker som Jakob Fuglsang – underforstået: fordi regn og kulde jo er et typisk dansk vejr.

At det generelt er koldt og regnfuldt i Danmark, er en af de mest sejlivede myter, der findes. Men en myte er det, for som omtalt i et tidligere blogindlæg, er det lodret forkert at betegne Danmark som et regnfuldt land. Og specielt koldt er det heller ikke, når man sammenligner med gennemsnittet for andre lande.

Men hvad med Ardennerne? Var det dårlige vejr den 28. april et atypisk Ardennervejr?

Nej, det kan man ikke sige. Statistisk set regner det nemlig MERE i Ardennerne end i Danmark. 905 millimeter årlig nedbør falder der i gennemsnit i de belgiske bjerge, mens der her i landet falder 746 mm i snit. Det vil sige, der er godt 20% mere vådt i Ardennerne end i Danmark. Regnvejret under løbet var kort sagt mere à la Philippe Gilbert, end det var à la Jakob Fuglsang.

Ja, selv hvis man tager udgangspunkt i Jakob Fuglsangs nuværende bopæl, er sammenligningen skæv. Det regner ganske vist ikke helt så meget i Monaco som i Ardennerne, men dog 825 mm årligt, hvilket jo er mere end Danmarks 746. Så Fuglsangs egen modificering af udsagnet er altså også skudt ved siden af skiven. Det regner mindre i Danmark, end det regner i Ardennerne og i Monaco.

Som med alle myter er der også her en grund til, at myten er opstået. Der er altid et gran af sandhed i en myte. Og sandheden her er, at de maksimale temperaturer sjældent bliver specielt høje i Danmark. I Monaco bliver det typisk op til 14 grader på en aprildag, i Ardennerne 13 grader. I København er den tilsvarende dagtemperatur i april 10 grader.

Så ser man alene på temperaturen, var den tættere på danske end belgiske tilstande, den dag Fuglsang tog sin flotte sejr. Men mon ikke det primært var regnen, der var i tankerne, da der blev talt om det dårlige vejr i Liège-Bastogne-Liège. Og her må man bare sige, at danskervejr ikke er regnvejr. Regnvejr er belgiervejr.

/Jacob

Op til de traditionsrige broløb på Storebælt blev der flittigt spurgt til, hvor hård højbroen er at løbe op ad. Nogle mente, den var en barsk udfordring, men min egen vurdering var, at på en halvmaraton, hvor broen er den eneste stigning, er det ikke rigtig noget at skrive hjem om.

Nu er Tour de France så på vej til Storebælt – så småt -, og så er det selvfølgelig igen relevant at få opfrisket, hvilke egenskaber der kendetegner strækningen fra betalingsanlægget og op til midtpunktet mellem pylonerne.

Feltet skal jo fra øst mod vest, så stigningen starter ved betalingsanlægget i Korsør. Det er nærmere betegnet ved indsnævringen efter betalingsanlægget, at terrænet (i kraft af den dæmning, der forbinder bro og land) begynder at stige. Man lægger ud i ca. 3,5 meter over havet, og herfra går det støt opad. Med sine 4.400 meter er der formentlig tale om den længste konstant stigende vejstrækning i Danmark overhovedet. Til gengæld er stigningsprocenten meget mild – 1,6% i gennemsnit. Den når næppe over 3 på noget tidspunkt.

Broens højeste punkt befinder sig 254 meter over havet. Det er på toppen af pylonerne, og så højt når vejbanen selvfølgelig ikke op. Ifølge en officiel angivelse ligger vejbanen i 75 meters højde, hvilket altså vil sige, at højdeforskellen fra betalingsanlæg til midten af det frie spænd er ca. 72 meter. Herfra er der et fald videre vestover ned mod Sprogø, nogenlunde med samme egenskaber som stigningen fra Korsør. 72 højdemeter svarer til størrelsen på de største stigninger på Fyn og Sjælland.

Storebæltsbroen ligger i retningen ØNØ-VSV. Det indebærer, at man typisk vil få vinden ind forfra eller skråt forfra, idet den typiske vindretning er vestlig eller dér omkring. Ingen tvivl om, at en tur op ad Storebæltsbroen kan blive en hård omgang, når der er godt med blæs på, men samtidig er det på mange måder en ret monoton strækning. Monotoni i terrænet vil som udgangspunkt tale imod, at der opstår uventede situationer i et cykelløb, og man må i hvert fald sige, at en udbrydergruppe vil få det særdeles svært på Storebæltsbroen. Mange Tour de France-fans vil naturligvis håbe, at blæsten over Bæltet kan give splittelse i feltet. Desværre viser erfaringen, at vind sjældent bliver en afgørende faktor i professionelle cykelløb.

/Jacob

”Denne Sten og Grunden om den i 2 m Afstand er fredet.”

Sådan lyder en del af standardteksten på de danske postamenter. Men mere fredede er de altså ikke, end at de i særlige tilfælde må vige pladsen. Det viser den løjerlige historie om postamenterne på Småhøje i Kalundborg og Kåverbjerg på Fanø.

Et postament er en sokkel, og sokler var der brug for, da man opmålte Danmark. Opmålingen fandt sted i en periode på ca. 100 år – fra 1830’erne til 1930’erne. Oven på stensoklerne anbragtes måleapparater, og således fik man med ganske stor præcision kortlagt Danmark, ikke mindst i højden. Omkring 330 postamenter blev placeret rundt omkring i landskabet – især på højt beliggende terrænpunkter -, og da målingen var slut, fik postamenterne lov til at blive stående som en slags mindesten.

Postamenterne på Småhøje (65 moh.) og Kåverbjerg (19 moh.) er så de undtagelser, der bekræfter reglen. På forunderlig vis er der blevet flyttet rundt på dem – i en sådan grad, at det minder om en forvekslingskomedie af Holberg.

Det første kapitel i den mærkværdige historie skrives allerede før Anden Verdenskrig. Kombinationen af storme og porøst underlag fører til en underminering af postamentet på Kåverbjerg, og i 1945 konstaterer man, at det simpelthen er væltet ned i en grøft.

Herefter flyttes postamentet af det daværende Geodætisk Institut til en opmagasineringsplads i Buddinge. I 1980’erne får det dog atter lov til at se dagens lys, nemlig på den såkaldte målebane på Kalvebod Brygge. Til gengæld henstår Kåverbjerg på Fanø i årtier postamentløst.

Alt dette ved man sikkert ikke noget om i Nordvestsjælland. Men omkring 2010 begynder man i Kalundborg Kommune at overveje, om man ikke skulle bebygge den græsplæne, der ligger på bakketoppen Småhøje. Denne grund ligger mellem huse i et parcelhuskvarter, og det eneste, der umiddelbart står i vejen for at bygge på den, er et postament. (Danskebjerge.dk’s foto af postamentet ovenfor er fra 2007.)

Dødsdommen over postamentet afsiges. Men så får entusiasterne i ”Sammenslutningen af Danske Postamentsøgere” (ja, sådan en forening findes!) nys om sagen, og de indleder en dialog med de forskellige myndigheder. Idéen: at evakuere Småhøje-postamentet til Fanø, hvor Kåverbjerg jo i 65 år har stået og manglet et postament!

Som sagt så gjort. Og i dag troner et autentisk postament på toppen af Kåverbjerg, omend det jo ikke er det originale.

Og hvad så med Småhøje? Blev græsplænen med den smukke udsigt invaderet af bulldozere, så snart det gamle postament var trukket op af jorden?

Nej, slet ikke. Politikerne i Kalundborg Kommune fik nemlig kolde fødder, da Danmarks Naturfredningsforening og naboerne på Småhøje i sensommeren 2011 klagede over byggeprojektet. Byrødderne indså, at stedet faktisk er et naturskønt sted, som bør have lov at bestå. Og således blev det.

Der blev endda taget initiativ til at hente det nedtagne postament tilbage til Småhøje. Men sådan er det ikke gået. I hvert fald ikke endnu. Småhøje-postamentet står på Kåverbjerg, Kåverbjerg-postamentet står på en mark ved København, og på Småhøje står en natursten og agerer substitut for det evakuerede postament (se foto herunder). Og vi andre kan så glæde os over, at hverken uvejr eller mennesker sådan uden videre kan flytte rundt på de historiske granitsokler, uden at nogen opdager det.

/Jacob

P.S.: Kåverbjerg er langt fra den eneste bakketop, der påvirkes af vind og vejr på Fanø. Læs mere om øens foranderlige toppe her:

http://danskebjerge.dk/artikler-fanoestoppe.htm

Hvor tæt er du på at blive ramt af oversvømmelser?

Det kan du finde ud af ved at kigge på de kort, der ligger på www.sdfekort.dk. Kortportalen blev offentliggjort få dage før jul, og selvom en del af funktionaliteten er set før, så er det nok det bedste kort at bruge, hvis man vil orientere sig om oversvømmelsesrisikoen et givent sted.

Man kan selvfølgelig også benytte kortet til bare at studere, hvor i Danmark vi har de lavest beliggende og mest udsatte landområder.

Jeg har her taget et udsnit af Roskilde Fjords sydlige ende. Havvandsstigningen har jeg sat til 150 cm – dvs. omtrent den stigning, som fandt sted i området i løbet af det forgangne døgn (1/1-2/1 2019). De røde farver viser de mest udsatte steder. De områder, der er blå, er lidt mindre udsat for oversvømmelse.

I øvrigt giver kortet også mulighed for at se, hvad konsekvenserne af ekstremregn vil være.

/Jacob