Denali er frem over navnet på det højeste bjerg i Nordamerika. Bjerget har i årtier været kendt som Mount McKinley (6.194 m), men nu har præsident Obama gennemtvunget navneændringen.
http://nyhederne.tv2.dk/udland/2015-08-31-obama-omdoeber-usas-hoejeste-bjerg
Navneændringer – og navneforvirring – rammer også danske tinder. Jeg tror ikke, at der har været statsoverhoveder inde over, men det gør ikke sagerne mindre spegede.
Danmarks måske mest kendte bakketop, Himmelbjerget, hedder egentlig slet ikke Himmelbjerget. Det er selve bakkepartiet, der hedder Himmelbjerget, mens den top, som tårnet står på, hedder Kollen (147 moh.). Kol er et gammelt ord for afrundet top.
I øvrigt er Kollen ikke det højeste punkt på bakken. Terrænet lidt længere mod syd ligger faktisk højere. Men det er en anden snak. Faktum er, at betegnelsen Himmelbjerget af de fleste bruges om både skråningen og toppen.
Ikke så langt derfra finder vi Yding Skovhøj. Det er Danmarks højeste terrænpunkt, hvis vi tager gravhøjen med (172,54 m). Men hvad hedder den gravhøj egentlig? Yding Skovhøj kunne lyde som det oplagte navn, men stedet gemmer på hele tre gravhøje, og det er den midterste, hvis top ligger højest. Denne midterste gravhøj hedder Rodebuske. Rodebuske er selvfølgelig et knap så poetisk navn, så det er måske derfor, Yding Skovhøj er blevet den gængse – men noget upræcise – betegnelse.
På Jyske Ås i Nordjylland er der formentlig blevet byttet om på de to højeste toppe. Normalt siger man, at det højeste punkt er Knøsen (136 moh.), men kort fra før 1882 viser, at punktet hedder Knaghøj. Ifølge Roger Pihls “Danmarks Bjerge – fra det laveste til det højeste” er der simpelthen sket et navneskifte, og det bekræftes af Naturstyrelsen. Muligvis er der tale om en banal fodfejl af datidens statslige kortlægningseksperter.
Helt aktuelt har der været en navnestrid på Østsjælland. Det drejede sig om navnet på den vikingeborg, man har fundet resterne af lidt uden for Køge. Fra officiel side blev stedet hurtigt kaldt noget med Borgring (i forskellige varianter), bl.a. fordi det var et navn, man vidste var knyttet til området. Men ser man på kort fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag, finder man ikke navnet Borgring ved det sted, hvor vikingeborgen har ligget. Borgring (eller Boring) kaldes derimod en stejl bakkeknold længere mod vest. Om det igen er de gamle 1800-tals geodæter, der har kigget lidt for dybt i flasken, mens de gik rundt og kortlagde landskabet, skal være usagt. Men man må i hvert fald konstatere, at stednavne har det med at slå rod, når først de er kommet på tryk.
/Jacob
