Landskab nær Maglesø efter tøbrud i 2026. Smeltevandet, sneen og de næsten nøgne bakker giver en lille indikation af, hvordan der så ud på stedet lige efter den seneste istid.

For en gangs skyld var der i år en ret nær sammenhæng mellem kalenderen og overgangen fra vinter- til forårsvejr. Et Danmark dækket af is og sne nærmest uafbrudt i to måneder blev fra slutningen af februar forvandlet til et solbeskinnet landskab med et væld af smeltevandssøer.

I miniformat oplevede vi, hvad der skete for de dér 10-12.000 år siden, da gletsjerisen for sidste gang smeltede bort og efterlod det terræn, som i store træk har været uændret frem til i dag.

Mest tydeligt er fænomenet vel i dødislandskaber som på Vestfyn og ved Maglesø nær Holbæk. Det er landskaber, som er skabt ved, at gletsjere er gået i opløsning og har efterladt sig isolerede partier af gletsjeris, der gradvist er skrumpet ind. Især to markante landskabsformer hører til denne kategori: dødishuller, som er (evt. vandfyldte) fordybninger efterladt som aftryk af store klumper is, og issøbakker, som består af aflejringer fra søer omkranset af dødis.

Forskellige typer af dødis fotograferet af Danskebjerge.dk under besøg på Island. Som man kan se, ligger der alt fra finkornet sort mudder til store sten på isklumperne. Ofte er isen helt skjult bag lag af “snavs”.

Det kan nogle gange være svært at forestille sig, hvordan der skulle kunne skabes forhøjninger i terrænet ud af is. Men kig på en gammel snedrive. Den har ofte en del brunt eller sort oven på sig. Det kan f.eks. være fra køretøjer, der har kørt forbi og sprøjtet diverse skidt over på snedriven, og det har jo ikke meget med istid at gøre, men fænomenet er overordnet set det samme, nemlig at der hen ad vejen ophober sig såkaldt sediment på sne- og isklumper. Efter afsmeltningen ligger sedimentet tilbage på jorden.

To snedriver på to forskellige sjællandske lokaliteter i begyndelsen af marts 2026. Driven til venstre er næsten helt dækket af grus. Driven til højre er ikke helt så beskidt, men ved siden af den ser man materiale, der har siddet på sneen og er aflejret ved afsmeltningen.

Det ser lidt småt ud, når det drejer sig om en simpel snedrive, men hvis man ser en 500 meter tyk ismasse for sig – helt indsmurt i sand, grus og ler -, så kan man måske godt forstå, at aflejringerne herfra kan gøre en forskel i et landskab, der ligger tilbage efter afslutningen på en istid.

Undertegnede besøgte Maglesø-området nogle dage efter tøbruddet i 2026, og det var sjovt at lege med tanken om, at for 10-12.000 år siden har der set nogenlunde sådan her ud. Selvfølgelig skal man fraregne buskadser og lidt grønt på markerne – dengang må landskabet have været jord- og grusfarvet -, men de små smeltevandssøer i lavningerne og de sporadiske rester af sne og is skabte alligevel en fascinerende fornemmelse af, hvad det var, der åbenbarede sig, dengang den seneste istids gletsjere endegyldigt forlod Danmark.

Landskab mellem Tjørnedevej og Maglesø fotograferet af Danskebjerge.dk efter at “istiden” i 2026 sluttede brat sidst i februar.

/Jacob