Den 21. og 22. juni 2025 afholdes det største endagscykelløb på dansk grund siden VM i 2011. Det er organisatorisk set en stor ting for Danmark. Sportsligt set er det knap så stort. Der er nemlig meget ringe udsigt til dramatik på landevejene, når løbet skydes i gang, og rytterne bevæger sig ud på de – for herrernes vedkommende – 236 kilometer frem mod målstregen.
Årsagen til denne ret skråsikre forudsigelse fremgår allerede af løbets navn. Løbet hedder Copenhagen Sprint. Hvilket indikerer to ting. For det første at der er lagt op til et sprinteropgør. Sagt med andre ord: De forudgående mange timers cykelløb får formentlig ingen betydning for slutresultatet. For det andet: Løbet har København i fokus, og når det er tilfældet, så ligger ruten nødvendigvis i et område, hvor antallet af store bakker er omtrent nul, og hvor angrebsmulighederne for seriøse udbrydere derfor er små.
Nøgternt betragtet synes det største usikkerhedsmoment i Copenhagen Sprint at være, at der kan ske alvorlige styrt undervejs.
Nå, men når alt dette er sagt, så er der faktisk nogle mindre knolde på ruten, og visse steder ligger de ret tæt på hinanden. Det gælder især på stykket mellem Ganløse og Smørum. På udsnittet fra RideWithGPS herunder kan du se, hvilken strækning der er tale om.
Det er lidt af en pukkelpist, der skal forceres her. Syv-otte gange går det opad på den 15,4 kilometer lange distance. En af gangene handler det om Kirkebakken i Veksø. Den stiger ifølge Climbs.dk med 3,9% over 700 meter og har en højdeforskel på 27 meter. Samlet angiver RideWithGPS antallet af højdemeter på strækningen til at være 148.
Er det meget? Generelt er en rute, hvor højdemeterne divideret med længden giver et resultat over 10, at regne som særdeles hård. Ganløse-Smørum når næsten helt derop: 148 divideret med 15,4 er lig med 9,6. Så det er skrappe sager, især efter sjællandsk målestok. En sammenligning med Vejle-området vil ikke være helt urimelig.
Men altså – det er så kun godt 6 procent af ruten, vi taler om her. Resten er mindre bakket, og nok så væsentligt: Efter de 15,4 kilometer med kuperet terræn flader vejene ud, og bortset fra en enkelt knold er de sidste 70 kilometer af løbet blottet for terrænudfordringer. Blandt andet skal herrerne køre fem gange rundt på en næsten helt flad afsluttende rundstrækning i det centrale København.
Når nu selve cykelløbet antageligt vil mangle spænding, kunne man i stedet håbe på et dansk topresultat. Men også her kniber det. Danmark har et par gode sprintere i Mads Pedersen, Magnus Cort og Tobias Lund Andresen. De vinder bare sjældent, når de er oppe imod de internationale topnavne, der har de mest eksplosive ben. Og netop dem må man forvente en del af i København i juni, eftersom Copenhagen Sprint er et løb i højeste UCI-kategori.
Faktisk havde de danske vinderchancer nok været større, hvis man havde placeret løbet i et mere bakket landskab – eksempelvis i Odsherred eller ved Vejle. Selv i Aarhus havde man kunnet lave en rute med muligheder for de ryttertyper, der har styrker i vanskeligere terræn. Men sådan skulle det ikke være. Ikke denne gang og heller ikke de mange foregående gange. Man kan objektivt konstatere, at når det gælder internationale cykelløb, så har de danske organisationer en særlig forkærlighed for flade ruter. At dette gør løbene mindre interessante for cykelfans i ind- og udland, bekymrer dem åbenbart ikke.
