En weekend med konstant kraftig vind. Med andre ord: Gode forhold til at afprøve de talværdier, som var fremkommet ved sammenligningen af modvind og stigende terræn.
Jeg fandt en landevej, der vender sydvest-nordøst. Dvs. præcis i dagens vindretning. Eksperimentet bestod så i al sin enkelhed i at cykle i den ene retning (modvind) og bagefter i den anden (medvind).
Neutralt terræn
Strækningen var 5 km lang og uden trafikale forhindringer. Der var næsten præcis samme terrænhøjde ved start- og slutpunktet (ca. 37 moh.). Undervejs snoede vejen sig en lille smule, og der var lidt højdemeter undervejs, men næppe meget over 10. Alt i alt tæt på neutralt terræn, således at den heftige vind var den klart største ydre faktor, der påvirkede mig.
Jeg sigtede efter middel anstrengelse, ligesom da jeg sammenlignede vind og stigning i forbindelse med beregningsmodellen. Det lykkedes – samme puls på de to 5 km-ture.
Resultaterne var følgende:
Tur 1:
Modvind: 11 m/s (middelvind)
Gennemsnitspuls: 75%
Gennemsnitsfart: 17,75 km/t
Tur 2:
Medvind: 11 m/s (middelvind)
Gennemsnitspuls: 75%
Gennemsnitsfart: 45,34 km/t
Vindstyrkedata er taget fra DMI’s Byvejr det pågældende tidspunkt. 11 m/s er i den bløde ende af hård vind.
Gennemsnitspulsen er ud fra Karvonens formel.
Det tabte kan ikke indhentes
Den samlede tid for de 10 kilometer var 23 min. og 31 sek., svarende til en gennemsnitsfart på 25,51 km/t. Hvis man skulle relatere dette til en normal præstation, skulle man sammenligne med en tur under tilsvarende forhold, blot med ingen vind – hvilket ikke er så lige til i denne tid. Men vurderet ud fra min nuværende form vil jeg sige, at farten burde kunne ligge på ca. 30 km/t for en tilsvarende ydelse på en vindsvag dag. Altså er der et betydeligt farttab, selvom mod- og medvinden i princippet har udlignet hinanden over de 10 kilometer.
Man kan vel sidestille det med at cykle op ad et bjerg og derefter ned igen: Det vil koste på tiden i forhold til flad vej, selvom man kan hente noget på nedkørslen.
Lad os så se på den tabel, der beskriver forholdet mellem fart, hældning og modvind.
Vindforskelle i højden
Her kan man for det første se, at mit resultat ovenfor ligger ganske tæt på de værdier, der kan udledes af tabellen. Men dog med en afvigelse. Min fart på dagens tur 1 svarer til, at der havde været en modvind på 9 m/s, fremgår det. DMI sagde, at det blæste lidt mere: 11 m/s.
Der er to faktorer, der kan forklare den lille forskel.
Den ene er, at jeg måske har trådt lidt mere end de 250 watt, der blev brugt i formularen.
Den anden faktor (som nok er mere afgørende) er, at vinden på landevejen altid er lavere end den, der angives i officielle målinger. Differencen skyldes, at officielle målinger foretages i 10 meters højde over terræn, altså på en sådan måde, at de umiddelbare omgivelser ikke giver læ af betydning. I jordhøjde vil vinden nødvendigvis blive dæmpet i styrke. Sådan var det også i dag på min tur. Ganske vist kørte jeg i ret åbent landskab, men den spredte bebyggelse og beplantning samt terrænets svagt bølgende form bidrog altsammen til at bryde blæsten.
Næsten som på Jellingvej
Hvilken type stigning svarer modvinden så til?
Ja, hvis vi går ud fra DMI’s data – de 11 m/s -, skulle vejen hælde med ca. 6% i snit. Det kan næsten sammenlignes med, at jeg på tur 1 kørte toenhalv gang op ad Jellingvejbakken i Vejle (Danmarks næsthårdeste stigning på asfalt, med en stigning på 5,4% i snit). Det føltes umiddelbart ikke helt så anstrengende. Også her kan forklaringen være, at den modvind, der ramte mig i dag, reelt lå et par hak lavere end de 11 m/s.
I øvrigt prøvede jeg at lægge ekstra meget mærke til, om måden, man kørte i modvinden på, adskilte sig fra oplevelsen på en bakke.
Indlysende nok er lysten til at rejse sig i sadlen noget mindre i vinden end på bakken. Hvilket ikke bare hænger sammen med, at man nødig vil øge den kropsflade, som vinden kan påvirke. Det virker nemlig også, som om man i vinden slipper for den “tunghed”, der rammer én fremme i lårene, når det går opad. Det må være tyngdekraften – evt. i kombination med den let vinklede sidestilling -, som her giver en anden form for påvirkning, end vinden gør.
/Jacob
