Ti kystnære byggeprojekter kan nu sættes i gang, efter at de er blevet del af en forsøgsordning iværksat af Venstre-regeringen.
Og hvad skal man så mene om dét?
Det nemme er at ryste på hovedet, fordi tilladelserne bryder med princippet om strandbeskyttelse.
Men menneskets forhold til naturen handler om så meget mere end at lade den være i fred. Det handler i høj grad også om at kunne nyde den. Og det kan man jo kun gøre, hvis man kommer ud i den.
Okay at tænke i indtægter
Fælles for de ti projekter er, at de skal give kroner i kassen. Hvilket giver god mening. For det, der for alvor trækker turister til Danmark, er kysterne.
Problemet har været, at tyskere, svenskere og hollændere, som blot placerer autocamperen på en parkeringsplads og kører hurtigt videre efter en tur i bølgerne, ikke er nogen specielt god indtægtskilde. Det kunne de derimod blive, hvis de f.eks. overnattede på et hotel samme sted. Eller besøgte et oplevelsescenter. På Stevns Klint giver den nye ordning mulighed for etablering af et center, der skal formidle viden om stedets geologiske særpræg.
Udgangspunkt i naturen
Sagen er, at hovedparten af de nu godkendte projekter tager udgangspunkt i naturen. Der er ikke tale om, at man bygger blot for den gode udsigts skyld. I flere tilfælde indebærer projekterne også udbygning af stisystemer, og det kan man da som motions- og naturelsker kun være glad for. Der er lidt for mange kystområder i Danmark, hvor der er fin natur, men dårlig tilgængelighed.
Forudsætningen er selvfølgelig, at områderne fortsat vil være åbne for offentligheden. Så detaljeret har jeg endnu ikke undersøgt planerne.
Stram styring
Et af argumenterne imod den nye forsøgsordning er, at Danmark kan lide samme skæbne som visse ferieøer ved f.eks. Middelhavet. Her kaster hotelbygninger i mange etager kedelige skygger over kyster og strande. Det pynter ikke – det er jeg enig i.
Derfor skal tingene styres stramt. Og en generel ændring af lovgivningen, som tillader private lodsejere at bygge tættere end 300 meter fra kysten, er jeg modstander af. Men jeg har et pragmatisk forhold til udnyttelse af naturen. Jeg tror på, at man kan finde en balance.
Og lad mig så minde om, at der jo findes tusindvis af bygninger, som ligger klos op ad havene omkring Danmark. Nemlig i byerne.
Meningsfuldt byggeri
Jeg synes ikke, man kan sige, at den kystnære natur er ødelagt i byer som Skagen, Skælskør, Gudhjem og Faaborg. Er det ikke netop sådanne steder, der danner rammen om mange menneskers behagelige møde med naturen i form af havets blide eller hidsige bølger og det dyreliv, der er forbundet med det?
Faktisk er byggeri nær kyster forudsætningen for hele Danmarks eksistens op igennem historien. Kun ganske få af de største danske byer ville ligge tilbage, hvis man fjernede alle dem, der har bebyggelse ud mod kysten.
Og tag en lokalitet som Geocenter Møns Klint (billedet ovenfor). Geocenteret, der åbnede i 2007, er bygget inden for de 300 meter, som normalt er “helligt land”. Men her fik man dispensation, og hvem kan have noget imod dét? Kun fundamentalister, vil jeg mene.
/Jacob
P.S.: Efter offentliggørelsen af dette indlæg lavede TV Øst dette indslag om emnet:
http://www.tveast.dk/artikler/naturfredningsforening-bakker-op-om-nogle-af-kystbyggerierne
