Anden
etape i årets Tour de France byder på en række stigninger, der
alle har det til fælles, at de er kortere end 5 kilometer, men
samtidig stiger med mere end 6 procent.

Dermed
er etapen symptomatisk for den udvikling, der har præget
stigningerne i Touren i de senere år. Udviklingen går mod kortere
stigninger, der til gengæld er stejlere.

Hjemmesiden
Danskebjerge.dk har sammenlignet alle Tour-stigninger fra årene
2012-2014 med stigningerne i perioden 2006-2009. Og her er tendensen
klar.


tværs af alle kategorier af stigninger – fra “udenfor kategori”
og ned til kategori 4 – er der sket en øgning af
stigningsprocenterne. I 2006-2009 lå procenten på 5,8 i
gennemsnit, mens den i 2012-2014 er vokset til 6,6 procent. Længden
er derimod faldet. Før var en gennemsnitlig stigning 9,4 kilometer
lang. Nu er den 7,8 kilometer.

Etapen
mellem York og Sheffield er i særlig grad eksponent for udviklingen.
Samtlige 9 stigninger på etapen er kortere end gennemsnittet for
Touren 2012-2014, og 7 af de 9 stigninger er stejlere end
gennemsnittet.

Etaper
som denne sammenlignes ofte med klassikerløbene, og det er ikke helt
forkert. Klassikerne er netop kendetegnet af relativt korte, men
stejle stigninger. Den sidste, særdeles stejle stigning på anden etape
– Jenkin Road – er da også meget sammenlignelig med de såkaldte
mure fra klassikerløbene, hvor stigningsprocenterne kortvarigt når
op over 20.

Læs
meget mere om Tour de France-stigninger her.

/Jacob