Anden etape i årets Tour de France byder på en række stigninger, der alle har det til fælles, at de er kortere end 5 kilometer, men samtidig stiger med mere end 6 procent.
Dermed er etapen symptomatisk for den udvikling, der har præget stigningerne i Touren i de senere år. Udviklingen går mod kortere stigninger, der til gengæld er stejlere.
Hjemmesiden Danskebjerge.dk har sammenlignet alle Tour-stigninger fra årene 2012-2014 med stigningerne i perioden 2006-2009. Og her er tendensen klar.
På tværs af alle kategorier af stigninger – fra “udenfor kategori” og ned til kategori 4 – er der sket en øgning af stigningsprocenterne. I 2006-2009 lå procenten på 5,8 i gennemsnit, mens den i 2012-2014 er vokset til 6,6 procent. Længden er derimod faldet. Før var en gennemsnitlig stigning 9,4 kilometer lang. Nu er den 7,8 kilometer.
Etapen mellem York og Sheffield er i særlig grad eksponent for udviklingen. Samtlige 9 stigninger på etapen er kortere end gennemsnittet for Touren 2012-2014, og 7 af de 9 stigninger er stejlere end gennemsnittet.
Etaper som denne sammenlignes ofte med klassikerløbene, og det er ikke helt forkert. Klassikerne er netop kendetegnet af relativt korte, men stejle stigninger. Den sidste, særdeles stejle stigning på anden etape – Jenkin Road – er da også meget sammenlignelig med de såkaldte mure fra klassikerløbene, hvor stigningsprocenterne kortvarigt når op over 20.
Læs meget mere om Tour de France-stigninger her.
/Jacob
