Hvorfor løbe op og ned ad bakker og træne dag ud og dag ind – når man bare kunne være ung og slank? Der åbner sig nye tankevækkende perspektiver for den jævne motionist, hvis man ser nærmere på tallene – og tør se sandheden i øjnene.

Jeg er en af dem, der føler, at kroppens maksimale ydeevne er nået. Eller i hvert fald næsten. Jeg tror på, at jeg bruger et sæt træningsmetoder, der – uden at være perfekte – optimerer min form, inden for de rammer der nu engang er.

Det betyder så omvendt, at når jeg forbedrer mig, så er det med brøkdele. For eksempel slog jeg forleden min rekord på 10 kilometer løb. Fire sekunder skar jeg af rekorden, så den nu hedder 41:04. Det var jeg super tilfreds med. Men i det store billede er fire sekunder jo peanuts.

Alder og vægt er centralt
Men hvis man så ser på, hvad min alder og vægt gør ved min præstation, ser det ganske anderledes ud.

Sagen er, at hvis jeg havde haft samme træningsiver, da jeg var 20, og samtidig havde undgået de håndtag, der sidder lidt for godt fast over min hofte, så ville jeg have været markant hurtigere, end jeg er i dag. I hvert fald hvis man skal stole på de almindeligt anerkendte beregningsmodeller.

Gå f.eks. ind på Aktiv Trænings hjemmeside, og find den side, der beregner, hvor meget hurtigere du kunne blive ved vægttab.

Her tastede jeg mine nuværende data ind sammen med et minus på 5 kilo. 5 kilo vil faktisk give mig et BMI, der ligger en anelse under middel, men stadig med god margen ned til kategorien undervægtig.

Og sikken effekt.

Drømmetiden opnået
Aktiv Trænings beregner sender mig akkurat under 39 minutter på de 10 kilometer. En drømmetid! At komme under 40 minutter har været mit mål i årevis. Men selv når jeg har givet den gas i træningen igennem en periode, har jeg ikke for alvor været i en form, der ville række. Men vægttab – dét virker tydeligvis.

I virkeligheden er jeg bare en gennemsnitlig slankekur borte fra en speed, som uden problemer vil sende mig under de magiske 40 minutter. Tankevækkende!

Matematikken er faktisk simpel. Man regner med, at en løber vinder 2-3 sekunder pr. kilometer ved at reducere kropsvægten med 1 kilo. Aktiv Træning har valgt middelvejen og indsat 2,5 sekunder i deres formel.

For mit vedkommende skal man så gange dette først med 5 (mit vægttab) og siden med 10 (antal tilbagelagte kilometer). Det giver godt og vel 2 minutter. Og altså helt uden at jeg skal anstrenge mig mere på løbeturen, end jeg gør i dag.

Ungdommens kraft
Men hvad nu, hvis jeg var kommet i gang med min “løbekarriere” på et tidligere tidspunkt i livet? Ja, faktisk begyndte jeg at løbetræne, da jeg gik på en højskole efter gymnasietiden. Jeg var knap 20, og efter et par måneders træning gennemførte jeg en halvmaraton på 1 time og 48 minutter.

Den tid har jeg slået mange gange siden. Især efter, at jeg blev lidt mere systematisk i mine træningsformer. Men sandheden er, at hvis jeg havde grebet sagen an på samme måde dengang, så var jeg kommet meget lettere til det hele. Det viser et andet af Aktiv Trænings små programmer.

Igen plotter jeg data ind, og så sætter jeg den alder, jeg vil sammenligne med, til 20. Og vupti: 39:05 på en 10-kilometer! Altså stort set samme effekt som ved det førnævnte vægttab på 5 kilo.

Tænk, at jeg, der dengang følte mig som alt andet end en stærk løber, i virkeligheden kunne drøne afsted med over 15 km/t på så lang en strækning – hvis bare jeg havde trænet mig ordentligt op. If only I could turn back time, som Aqua-Lene sang.

Pænt avancement
Lad os til sidst lige kombinere de to scenarier. Vi leger altså, at jeg igen er 20 år, og at jeg har sørget for at holde min vægt nede på lidt under, hvad der betegnes som normalt niveau. Vi tager med andre ord de 39:05, som er den tid, der alene forbedres ved, at jeg gøres yngre, og så smider vi vægttabet oven i beregningen.

Svaret er: 37 minutter rent. En tid, der ville gøre mig til en rigtig god motionsløber. Et stykke fra eliten, men med fine muligheder for at vinde mindre motionsløb rundt omkring.

Og hvad kan man så bruge de beregninger til? Tja, alderen er jo svær at regulere bagud. Men de 5 kilo? De er inden for rækkevidde. Hvis jeg inden for de næste par år taber mig fem kilo, har jeg gode chancer for at presse mig under de forjættende 40 minutter.

Samtidig modarbejdes jeg dog af alderen – ikke den hypotetiske, men den skræmmende virkelige alder.

På et tidspunkt vil jeg nemlig blive så gammel, at jeg ikke vil kunne modvirke forfaldet gennem vægttab. Muligheden for vægttab er med andre ord kun en slags reservetank, jeg kan tære på i nogen tid endnu.

Virkeligheden vs. matematikken
Tilbage er så spørgsmålet om beregningsmodellernes troværdighed. Mine egne erfaringer kan hverken be- eller afkræfte, at modellerne taler sandt. Igennem årene har jeg haft beskedne svingninger i vægt på 1-3 kilo, uden at jeg med sikkerhed kan sige, at jeg er blevet hurtigere eller langsommere af det.

Jeg har også svært ved at indse, at jeg som 20-årig kunne have været en hurtigløber. Det var slet ikke en rolle, jeg kunne se mig selv i dengang. Jeg tror måske, at det dér med at løbe længere ture og komme ind i en konsekvent træningsrytme over uger og måneder er noget, der passer bedre ind i en lidt ældre persons sind.

Og man kan måske også spørge, om præstationer kan sættes på formel på den måde, som ovennævnte beregnere gør det. Den menneskelige krop er jo ikke helt som en forbrændingsmotor, der udelukkende styres af fysiske love. Der er også nogle mentale processer, som spiller ind på vores ydeevne. Ligesom der er mentale processer, der er afgørende for, hvor langt vi når med en eventuel slankekur!

Lige nu og her tror jeg ikke, at de 5 kilo på sidebenene skal føle sig truede. Men jeg vil da et eller andet sted håbe, at min ærgerrighed efter at komme under 40 minutter en dag vil få mig til at tage mig selv i nakken og gøre noget alvorligt ved det.

/Jacob