Cykelsporten er i fremdrift i Danmark. Der er ganske enkelt flere og flere, der dyrker den. Og det er jo ikke så nemt at
kritisere noget, der går godt.

Når jeg alligevel vil tillade mig at sætte et enkelt
spørgsmålstegn, så er det fordi fremgangen ikke er noget
dansk fænomen. I vore nabolande er der også flere og flere, der
springer i cykeltøjet. Og noget tyder på, at det går hurtigere i
de lande end i Danmark.

Lad os tage Norge som eksempel. Norge har ikke nogen lang
stærk tradition for landevejscykling, men nu boomer sporten. Antallet af
udstedte cykellicenser er næsten tidoblet på 25 år, og alene i
perioden 2005-2010 fordobledes antallet af medlemmer i cykelklubber.

http://www.tv2.no/sporty/sykling/derfor-fortsetter-den-norske-sykkelboomen-3751553.html

Men der er ikke bare tale om, at Norge nu kommer op til de førende
og lægger sig på hjul. Norsk cykelsport har allerede overhalet
Danmark på flere punkter.

Norske løb står stærkere
Der er internationalt kendte motionscykelløb som Trondheim-Oslo
og Bergen-Voss med flere tusind deltagere. Kun danske løb som Sjælsø
Rundt og Grejsdalsløbet kan måle sig med dem, men de har ikke den
samme internationale profil og evne til at tiltrække udenlandske
motionister.

Også når det gælder eliteløb, er nordmændene godt kørende.
Hadeland GP og Ringerike GP er allerede etablerede løb, der har
1.2-rang hos UCI. Og nye etapeløb som Glava Tour og Tour des Fjords
har på bemærkelsesværdig vis skaffet sig tv-dækning hos
Eurosport. Hvor mange danske løb ender på Eurosport? Ingen, så
vidt jeg ved.

Det ser ikke meget bedre ud, hvis vi sammenligner os med Sverige
og Tyskland.

Tag Vättern Rundt, der har 30.000 deltagere. Eller Vattenfall
Cyclassics i Hamburg, hvor 22.000 motionister er med. Intet i Danmark når over 10.000. Tendensen er, at når der sker
noget rigtig stort, så sker det uden for Danmarks grænser.

Kan det være landskabet? Kan det være, at Danmark simpelthen er
for kedeligt at cykle rundt i?

Bjerge ikke påkrævet
Selvfølgelig er det begrænset, hvor meget man får testet sine
klatreevner i det danske terræn. Men flere af de ovennævnte løb i
vore nabolande har ikke specielt kuperede ruter og klarer sig altså
godt alligevel. Og man kan vel argumentere for, at kuperede ruter
skræmmer lige så mange motionister væk, som de tiltrækker.

På profsiden kan jeg heller ikke se, at der er nogen
terrænmæssige forhold, der kan blokere for, at Danmark får et
rigtig stort éndagscykelløb. Holland er f.eks. også et fladt land,
men helt i syd er der et bakkelandskab, hvor man har placeret
klassikerløbet Amstel Gold Race. Man kan ganske nemt lægge en rute
i Danmark, som er lige så krævende som Amstel Gold Race. Alligevel
kan man konstatere, at vi i Danmark har svært ved blot at stable et
enkelt årligt tilbagevendende éndagsløb i UCI-regi på benene.

Men hvorfor går det bedre i Norge?

En artikel på TV2 Norges site prøver at forklare det med
cyklingens træningsmæssige fordele, en generel motionsbølge og
store, motiverende arrangementer à la de førnævnte.

http://www.tv2.no/sporty/sykling/derfor-fortsetter-den-norske-sykkelboomen-3751553.html


Men selvom det måske kan virke selvsmagende, så peges der i
artiklen også på TV2 Norge selv.

Tv som fyrtårn
“TV 2 har hjulpet. De har vært et fyrtårn ved å sende sykkelsport på tv,” citeres en leder fra en større specialbutikskæde for.

Og man kommer ikke udenom, at medierne
i Norge gør meget mere ud af dækningen af nationale
sportsbegivenheder, herunder også cykelløb. De norske mesterskaber
i landevejscykling transmitteres direkte på landsdækkende tv, mens
man i Danmark først i de sidste par år er begyndt at sende fra
DM via streaming på nettet. Det er også velkendt, at det store
danske etapeløb Post Danmark Rundt kun vises i tv som sammenklip om
aftenen.

De store medier kan – som det siges i
artiklen – være et fyrtårn. Det er igennem den brede og
kompromisløse eksponering, at en begivenhed eller aktivitet for
alvor får fat. For mig at se er det her, man skal sætte ind, hvis
man vil følge med udviklingen herhjemme.

Fælles indsats – nu
Ansvaret ligger to steder. Dels hos de
arrangerende, hvilket i sidste instans vil sige Danmarks Cykle Union.
De skal evne at skabe eksponering, men selvfølgelig også lokke
sponsorer til.

Og dels ligger ansvaret hos medierne. De må indse, at
de selv har en indflydelse på, hvordan en sport udvikler sig. Jeg
oplever, at de er ret defensive og holder sig til gamle travere som
fodbold og håndbold. Det er en fejl.

Et tættere samarbejde mellem
cykelsporten og de store medier er en betingelse for videre udvikling
af sporten i Danmark. Ellers risikerer vi at miste følingen med
hovedfeltet. Det er nu, mens cykelsporten har medvind, at de afgørende ryk skal laves.

Her er min (ganske uvidenskabelige) rangliste over de vesteuropæiske lande, der opnår bedst eksponering af sporten – med særlig vægt på, om landene har store internationale årlig tilbagevendende cykelløb:

1. Frankrig

2. Belgien

3. Italien

4. Spanien

5. Holland

6. Schweiz

7. Tyskland

8. England

9. Østrig

10. Norge

11. Luxembourg

12. Danmark

13. Portugal

14. Irland

15. Sverige

Her har jeg endda været flink mod Danmark. Irland Rundt blev transmitteret på Eurosport, hvilket er mere, end hvad
der er sket for et dansk løb, hvis vi ser bort fra Giro’en og VM. I
Sverige er der som sagt motionscykelløb, der er en del større end
de danske.

/Jacob