Når det kolde vejr slår skår i glæden ved at cykle op ad bakker, er der mange – inklusive undertegnede -, der smutter indendørs i stedet og dyrker fitnesscentrenes svar på bakketræning, nemlig spinning (også kaldet biking).
Det er okay træning på flere måder, MEN! Der er nogle ting, jeg aldrig har fattet, når det gælder denne form for indendørs cykling:
– Hvorfor skal det altid være så varmt i lokalet? Man kommer IKKE i bedre form af at svede sindssygt meget.
– Hvor troværdige er deltagernes pulsangivelser? Det er blevet moderne at have skærme, hvor man kan sammenligne sin puls med de andres – det er noget med, at det skal øge motivationen -, men jeg har ALDRIG oplevet, at angivelserne virkede realistiske. Der er altid mindst én, hvis puls konstant ligger over 90% det meste af tiden. Det er fysisk umuligt!
– Mange spinninginstruktører laver ikke andet end at råbe, at man skal presse pulsen op. Hvis man gjorde, hvad de sagde, ville man gå død efter ti minutter. Intervaltræning fungerer bedst, hvis pulsen går op og ned.
Ret mig, hvis jeg ta’r fejl.
/Jacob
@Mekanikeren
Tak for indspark!
Jeg har selv for nogle år siden haft en cykel i stuen,
men den gik i stykker. Og desuden var det en “klassisk” motionscykel,
som ikke er særlig interessant at køre på. Jeg er fristet af simulatorer
à la dem, man har set i TV 2 – så kan man køre op ad Mont Ventoux osv.
(er det sådan én du har?). Men de er jo stadig ikke helt billige, og
hvad nu hvis man alligevel synes det er kedeligt…
Spinning i fitnesscenter har jo – som du også er inde på – den fordel, at man kan blive motiveret af, at der er nogle andre omkring én.
Jeg har egen spinningcykel i hjemmet og er monteret med en fladskærm foran. Stadig kedeligt at sidde der nogle timer, i forhold til ude i verden, men når isen og sneen gør turene risikable gør jeg det gerne. Har været fast i det lokale center, men instruktørerne er bare ikke gode nok til at lave programmer der er brugbare for mig som langdistancerytter, fint nok til motionister der bare skal ha tiden til at gå med noget og pulsen kommer da oss op. Men konkurrencemomentet med skærme hvor man kan se andres tal, realistiske eller ej, det kan jeg ikke bruge til noget. jeg har det bedst med at lukke mig selv inde og “æde mig selv” med skruen godt i bund. Til gengæld er det meget sjovt at sidde ved siden af en anden landevejsrytter hvor man kan se at der er rigtigt god belastning på, og så presse hinanden op i tempo eller gi den en halv omgang mere på skruen 🙂