DANSKEBJERGE.DK’s NYHEDSBREV
1. april 2010

****************************

Kære
bjergven.

Selv oppe i højderne har forårstemperaturerne gjort deres indmarch, og
det varer ikke længe, før de danske bakketoppe prydes af anemoner og
grønne løvskud. Herligt!

Men ingen roser uden torne. For foråret sætter også skub i alskens
buskadser, og det kan gøre det svært at komme rundt på stierne og at
nyde udsigten fra højdedragene. Man må håbe at kommuner og
skovmyndigheder husker at bruge lidt mandetimer på at frisere naturen,
så den bliver tilgængelig.

Denne problematik tages der fat på i en af de nyeste artikler på
Danskebjerge.dk, hvor der ellers især er fokus på noget så sjældent som
hårde stigninger i Københavnsområdet.

Mange bakkehilsner
Jacob

********************

PROFFERNE
GÅR GLIP AF KØBENHAVNS HÅRDESTE STIGNING
Der er ikke så mange, der har hørt om Sjælsøvej. Men
det er synd, for det er her, at den mest udfordrende asfalterede
vejstrækning i hovedstadsområdet begynder. Den er langt hårdere end
f.eks. Geels Bakke og Søllerød Slotsvej, som indgår i VM-ruten 2011.

Omkring 2500 internetbrugere har allerede klikket sig ind på artiklen,
som også har været publiceret på nyhedsportalen Feltet.dk, hvor den p.t.
er en af de mest læste.

http://danskebjerge.dk/artikler-koebenhavn1.htm

——————————

… OG HVIS DU VIL VIDE MERE OM HOVEDSTADENS BAKKER…
Som supplement til ovenstående artikel har Danskebjerge.dk lavet en
oversigt over fem af de største/mest kendte stigninger i
Københavnsområdet, herunder Valby Bakke. Der er både billeder, data om
højdemeter og meget andet:

http://danskebjerge.dk/artikler-koebenhavn2.htm

——————————

HVORFOR SKAL VI DOG PASSE PÅ DEM?
De danske højdedrag er truet fra flere sider. Nogle vil bygge huse på
dem, så de fremtidige beboere – og ingen andre – kan nyde udsigten
derfra. Andre vil jævne dem med jorden, så der kan blive plads til
motorveje, parkeringspladser eller andet byggeri. Og atter andre tænker,
at de nok bare skal passe sig selv, med den konsekvens at det særlige
landskab ikke kan ses for bare træer (og en masse vildtvoksende
buskads). Men vi skal tage vare om disse specielle steder i Danmark, og
det er der mange gode grunde til. Danskebjerge.dk har sammenfattet, hvad
myndighederne skriver om stedernes værdi.

http://danskebjerge.dk/topolitik4.htm

——————————

GALLERIET ER VOKSET
Der er kommet flere fotos i Danskebjerge.dk’s galleri. I øjeblikket er
der seks højdedrag repræsenteret i galleriet, men forvent at der i ny og
næ kommer nye til. (Husk i øvrigt at der også er mange billeder på de
sider, hvor de enkelte højdedrag beskrives.)

http://danskebjerge.dk/galleri.htm

——————————

SØG OG DU SKAL FINDE
Danskebjerge.dk er efterhånden så udbygget, at man ofte med held kan
bruge den søgefunktion, der ligger under Søgning:

http://danskebjerge.dk/soegning.htm

Søgefunktionen søger ikke kun på Danskebjerge.dk, men også på andre af
de større sites om bakker og bjerge.

——————————

BRUG BLOGGEN!
Nyhedsbrevene vil frem over blive lagt ud på bloggen, og det er i det
hele taget meningen, at bloggen skal være mere aktiv. Men det kræver i
sagens natur, at der bliver skrevet på den. Så I skal være mere end
velkomne til at ytre jer på den. 🙂

http://blogsbjerg.danskebjerge.dk/

*****************************