Blog Image

Blogsbjerg

Denne blog er tilknyttet sitet Danskebjerge.dk

Hvis du vil kommentere indlæggene, så hop til Danskebjerge.dk på Facebook, eller skriv en mail!

Plads 5-9

Bakkesnak Posted on Sat, March 19, 2011 19:05:06

Så er vi kommet ind i bjergbyernes Top 10. Denne gang bringes den del af ranglisten, der indeholder 5.-9.-pladsen. (Se resten af listen i forrige indlæg.)

Nr. 8/9: Aalborg og Kalundborg – højdeforskel: 65 meter
Nr. 7: Mariager – højdeforskel: 70 meter
Nr. 6: Gudhjem – højdeforskel: 70 meter
Nr. 5: Lemvig – højdeforskel: 80 meter

Selvom der er samme højdeforskel i Mariager og Gudhjem, er Gudhjem placeret højest, fordi byen har gader, der er stejlere end 15%. Da både Aalborg og Kalundborg har sådanne stejle gader, deler de 8.-pladsen.

Der kan stadig forekomme enkelte korrektioner til tidligere udsendte ranglister. Præcise topografiske data er nemlig ikke altid lige nemme at finde frem til.

Næste gang kommer Top 5.

/Jacob



Vi nærmer os Top 10…

Bakkesnak Posted on Mon, March 14, 2011 10:53:34

Her er den foreløbige liste over de største bjergbyer i Danmark:

10.-pladsen:

Svendborg: 60 meters højdeforskel
Skanderborg: 60
Sønderborg: 60
Hobro: 60
Helsingør: 60
Frederiksværk: 60
Kolding: 60
Horsens: 60
Silkeborg: 60
Randers: 60
Hillerød: 60

21.-pladsen:

Munkebo: 55 meters højdeforskel
Haderslev: 55
Roskilde: 55
Lystrup: 55

25.-pladsen:

Allinge: 50 meters højdeforskel
Ebeltoft: 50
Odder: 50
Nyråd: 50
Ørslev: 50
Assens: 50

Læs nærmere om kriterierne for opgørelsen på Danskebjerge.dk, når Top 10 offentliggøres senere i marts.

/Jacob



Flere kuperede byer

Bakkesnak Posted on Fri, March 04, 2011 01:50:50

Hvilke byer har de største bakker i Danmark?

Her er byerne, der deler 17.-pladsen – alle med 55 meter i højdeforskel fra laveste til højeste punkt inden for bygrænsen:

Lystrup, Østjylland
Randers, Østjylland
Kolding, Sydjylland
Hillerød, Nordøstsjælland
Roskilde, Midtsjælland
Silkeborg, Midtjylland
Haderslev, Sydjylland

Følg med i den videre nedtælling i de kommende dage og uger!

/Jacob



Kåring af Danmarks bjergbyer

Bakkesnak Posted on Sun, February 27, 2011 01:30:39

Så er vi i gang: Top 30 over de mest kuperede byer i Danmark.

Vi starter lige med plads 30-25. Alle disse har det til fælles, at der inden for bygrænsen er en højdeforskel på 50 meter:

30. Assens, Vestfyn
29. Ørslev, Sydsjælland
28. Odder, Østjylland
27. Nyråd, Sydsjælland
26. Ebeltoft, Østjylland
25. Allinge, Bornholm
24. …

Mere rangliste senere. Følg med her eller på Facebook’en. 🙂

/Jacob



Kiddesvej i sort/hvid

Bakkesnak Posted on Sat, February 12, 2011 21:50:53

Kiddesvej er i dag en af Danmarks mere berømte gader. Det skyldes dels, at den er umådelig stejl, men især, at den spiller en vigtig rolle i cykelløbet Post Danmark Rundt. Hvordan opnåede gaden sin populartitet? På Danskebjerge.dk kan man netop nu læse en artikel om Kiddesvejs historie.

Har du selv besøgt Kiddesvej? Cyklede du hele vejen op ad den? Skriv gerne din beretning her på bloggen.

Billedet er venligst udlånt af Vejle Stadsarkiv.

/Jacob



Skisport ved Næstved!

Bakkesnak Posted on Wed, December 22, 2010 23:46:26


På Danskebjerge.dk har man de seneste uger kunnet guide sig frem til de bedste skianlæg i landet. Men siden har skivejret i den grad præget Danmark, og nogle af de gamle skibakker er kommet til ære og værdighed igen. Det gælder f.eks. området ved Fladså Banker nær Mogenstrup – en del af Mogenstrup Ås. Her har Næstved Skiklub sat en skilift op. Billedet er fra juleaftensdag.

Se også:

http://www.sn.dk/-Faarebakkerne-meget-bedre-end-Tivoli/Naestved/artikel/35975

Så nu kan man løbe slalom i Sydsjælland. Det er ikke så tit, den mulighed opstår. 🙂

/Jacob



Sne, sne, sne

Bakkesnak Posted on Sat, November 27, 2010 15:49:47

Ja, så fik vi sørme vinteren på forskud.

Danmark er klædt i hvidt, og hvorfor ikke hoppe i skiene og drøne ned ad de danske skibakker?

Der er masser af info at hente på Danskebjerge.dk. Meld gerne ind med oplevelser i sneen.

Man kan selvfølgelig også droppe skiene og gøre ligesom dem her:

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1459522.ece

Respekt! smiley

/Jacob



Alpint skiløb på Danskebjerge.dk?

Bakkesnak Posted on Sat, October 02, 2010 21:13:08

Jeg tror jeg vil prøve at lave en oversigt over, hvor man kan dyrke alpin skisport i Danmark, når klimaet er til det.

Kender du nogen steder, der er egnet til det – og som faktisk bliver brugt til det?

Så hører jeg meget gerne om det. Jeg vil jo godt lave oversigten så fyldestgørende som muligt. smiley

/Jacob



Fem myter

Bakkesnak Posted on Fri, June 04, 2010 00:52:38

Hej.

Nedenfor er seneste nye artikel på Danskebjerge.dk. Kommentér gerne. smiley

FEM MYTER OM BJERGENE I TOUR’EN

Bjergene i Tour de France er sagnomspundne. Og med god grund.

Men myterne holder ikke nødvendigvis vand. Hjemmesiden Danskebjerge.dk har taget et nærmere kig på nogle af dem.

MYTE 1:
Tour de France er det cykelløb der har de fleste og de største bjerge.

SVAR:
Næppe korrekt. Mange mener, at ruterne i Giro d’Italia og Vuelta’en er hårdere. Og Italien og Spanien har da også mange af de rigtigt store stigninger. Databasen hos Salite.ch, som har registreret de største stigninger i Europa, viser bl.a., at begge de to lande har flere stigninger på over 2000 højdemeter end Frankrig. Desuden byder et løb som Giro d’Italia på stigningen Mortirolo, der stiger mere end 10% i gennemsnit. Lance Armstrong har udtalt, at det er den hårdeste stigning han nogensinde har kørt på.


MYTE 2:

Jo hårdere en kategori stigningerne er placeret i, desto længere og stejlere er de.

SVAR:
Så generelt kan det ikke siges. Der er fem kategorier i Tour de France: fra Kategori 4 og op til “uden for kategori”, på fransk: “Hors Catégorie”. Selvfølgelig øges sværhedsgraden, efterhånden som man bevæger sig opad i kategorierne – overordnet set. Men en stigning i den lette Kategori 4 kan meget vel være stejlere end f.eks. en stigning i Kategori 3 eller 2. Der er stor variation i typen af stigninger inden for den enkelte kategori og dermed også betydeligt overlap kategorierne imellem. Som en kuriøsitet kan nævnes, at Kategori 2-stigningerne gennemsnitligt er en anelse fladere end Kategori 3-stigningerne.

MYTE 3:
Der er ingen stigninger i Danmark, der ville være hårde nok til at blive tildelt en kategori i Tour’en.

SVAR:
Forkert. Der har forekommet Kategori 4-stigninger i Tour de France, som mange danske stigninger kan overgå i længde og stejlhed. Men den eneste danske stigning, der matcher gennemsnittet for både længe og stejlhed i Kategori 4, er Jellingvej i Vejle. Under de rette omstændigheder kunne en af de hårdeste danske stigninger endda blive rubriceret som en Kategori 3-stigning. Det ville ske, hvis den var placeret til allersidst på en etape. Hollandske Cauberg, som overgås i hårdhed af flere danske stigninger, fik således tildelt Kategori 3, da den var med i Tour’en i 2006.

MYTE 4:
Alpe d’Huez er den hårdeste stigning for en cykelrytter.

SVAR:
Slet ikke. Når det gælder stejlhed og længde, ligger Alpe d’Huez ret langt nede på listen over europæiske stigninger (“kun” ca. 7,7% over 14,2 km). Men det er en meget flot stigning, og så er den jo med tiden blevet legendarisk, især fordi den så ofte placeres til sidst på en etape. Netop placeringen sidst på etapen gør, at Alpe d’Huez traditionen tro får prædikatet “uden for kategori”. Under andre omstændigheder kunne den godt kategoriseres som en Kategori 1-stigning.


MYTE 5:

Det er i bjergene at cykelløb som Tour de France bliver afgjort.’

SVAR:
En sandhed med modifikationer. Jo, blandt de forreste kan en barsk stigning flytte rundt på nogle placeringer. Men hvis man vil vinde samlet, skal man være en god allround-rytter, der formår at holde sig fremme i alle etaper. Man ser meget sjældent ryttere springe fra en placering sidst i feltet og helt frem i spids, blot fordi de præsterer godt på en eller to bjergetaper. Der er også langt imellem, at en rytter vinder Tour’en alene ved hjælp af store “togter” over flere bjerge. Man skal således helt tilbage til 1970 for at finde én, der vandt både bjergtrøjen og det samlede klassement (Eddie Merckx). I øvrigt forekommer der ofte store stigninger, som hovedfeltet kører samlet over – som regel stigninger, der ligger et godt stykke før mål, og som derfor får minimal indvirkning på løbet.

Læs mere hos Danskebjerge.dk, hvor der også er en længere analyse af, hvordan stigningerne i Tour de France kategoriseres.



Kategori til alt det andet

Bakkesnak Posted on Sun, January 31, 2010 11:05:37

Hej bakkevenner.

Tanken med denne kategori er at her kan man stille spørgsmål, komme med ris/ros mv. Det behøver ikke være relateret til bestemte steder eller begivenheder.

/Jacob



« Previous