Blogsbjerg

Der er noget helt særligt ved den enkeltstart, man kan deltage i ved næste års Born Fondo, navnet på opfølgeren til Gudhjem Bjergløb 2014.

For det første er den traditionsrig. Den lokale cykelklub har i årtier brugt ruten til klubmesterskabet i enkeltstart. I beskrivelsen af enkeltstarten anvender arrangørerne selv ordet “legendarisk” om den. Den er så nok kun legendarisk for de bornholmske cykelfreaks, men det udelukker jo ikke, at den kan gå hen og få legende-status i videre kredse.

For det andet drejer det sig om en særdeles kuperet rute. Arrangørerne holder ikke igen: De kalder den Danmarks “mest udfordrende enkeltstart” og hævder, at “det er de vildeste kilometer, du nogensinde har prøvet kræfter med”.

Jeg vil personligt mene, at man andre steder i Danmark kan finde strækninger, der i sværhedsgrad kan måle sig med denne. Men hvis man alene kigger på ruter, der har været brugt til større cykelløb, så er denne bjergenkeltstart – som også er et af de ord, arrangørerne bruger om eventen – sandsynligvis den skrappeste.

Brutal start
Starten er meget speciel. Her er der nemlig ikke noget med, at man lige skal i gang først. Næh, det går opad fra kilometer 0, og stigningen, man skal besejre, er den mest krævende i hele landet, nemlig hovedgaden i havnebyen Vang på Bornholms vestkyst (billedet ovenfor). Den er 1280 meter lang og stiger med 7,2% i snit. Dette dækker dog over, at stigningen mod slutningen flader langsomt ud. Selve stykket inde i Vang stiger gennemgående med omkring 10% og byder bl.a. på et hårnålesving.

Derefter kommer man ud på hovedvejen. Her nås lidt efter 3-kilometermærket rutens højeste punkt (115 moh.). Ved Slotslyngvej drejes til venstre, og så går det nedad, men vejforløbet er kryptisk, så det er svært at give den fuld gas her.

Langs Hammer Sø er der fladt, og derpå kommer man til opløbsbakken: Fyrvej. Den snørklede vej stiger med 9% i snit over en strækning på godt 700 meter. Arrangøren påstår, at stigningsprocenten når op på 20 – det vil jeg vædde min hat på ikke passer. Men asfalten vil givetvis opleves som meget stejl, hvis syregrænsen allerede har været overskredet flere gange på de foregående kilometer.

Disponering vigtig
Ved passage af målet, der ligger ved siden af fyret på toppen af Hammeren, har man tilbagelagt 8,3 kilometer og hele 180 højdemeter. Det er hårdt nok i sig selv, men det helt enestående ved ruten er den svære start og den svære afslutning. Dette stiller store krav til, hvordan man disponerer enkeltstarten.

Der er tre meget skarpe sving på ruten, hvoraf de to – på hhv. Vang og Slotslyngvej – har karakter af egentlige hårnålesving. Det mest drilske er formentlig svinget på Slotslyngvej. Det er på 170 grader og ligger på en nedkørsel, så her er der både risiko for at oversatse og være overforsigtig.

Omgivelserne på ruten? De er smukke – naturen, klipperne og ikke mindst: Hammershus borgruin. Men lad os være realistiske: Deltagerne kigger nok mere på pulsur og asfalt end på seværdigheder og omgivende terræn.

Læs mere om bjergenkeltstarten her:
http://www.bornfondo.dk/enkeltstart.html

Og her er ruten:
http://ridewithgps.com/routes/165574

/Jacob

Post Danmark Rundt kan nok ikke betegnes som det hårdeste løb i de professionelle cykelrytteres kalender. Omvendt vil det være forkert at sige, at de tordner hen over det danske landskab, som var det én stor parkeringsplads.

For selvom profferne har nemmere ved at klare de danske stigninger end vi
andre, så er det altså ikke sådan, at de suser op ad dem med 40 i timen.
Her nogle udvalgte tider på Rasmus Quaade fra Kongeetapen, der igen i 2014 havde mål i Vejle:

– Slangebakken, Laven (se billedet): 24 km/t i snit
– Yding Skovhøj, Yding: 21,6 km/t i snit (det stejleste stykke: 17,2 km/t)
– Bøgeagervej, Vejle: 24,9 km/t i snit
– Kiddesvej, Vejle (første gang): 18,7 km/t
– Kiddesvej, Vejle (sidste gang): 15,6 km/t

/Jacob

Nu er det måske snart slut med at læse brok fra Danskebjerge.dk over manglede live-tv fra Post Danmark Rundt.

Det siges, at en tv-aftale er ved at blive landet.

http://cykelmagasinet.dk/post-danmark-rundt-live-i-2015

I så fald er det den vigtigste nyhed i Post Danmark Rundts nyere historie. Langt vigtigere end fx hvilke store navne man kan tiltrække. Det er ved eksponeringen, at et cykelløbs succes starter. Navnene skal nok komme.

/Jacob

Det er ikke sikkert, at rytterne og den menige tilskuer vil være enig med mig. Men det kunne nu være interessant, hvis der for en sjælden gangs skyld er dårligt vejr i Vejle, når Post Danmark Rundt-feltet ankommer 8. august.

Seneste besøg for mit vedkommende fandt sted forleden i periferien af et skybrud. Koldingvej og Kiddesvej var drivvåde. Så det skarpe sving op mod Kiddesvej var vanskeligt. Og mens jeg selv kunne tillade mig at være en pivskid og bremse godt og grunding ned inden svinget, så vil profferne løbe anderledes stor risiko. Ikke at jeg på nogen måde bryder mig om at se nogen styrte, men drilske vejrforhold vil alt andet lige øge potentiale for dramatik i etapeløbet.

Det kan Jakob Fuglsang, der i år er blandt storfavoritterne, tale med om. I 2011 røg han ud i barrieren i det nævnte sving – på en dag, hvor asfalten også var lidt fugtig.

(Se Fuglsangs semi-styrt her.)

Den mest skræmmende oplevelse, jeg selv fik denne gang, var dog oppe på selve Kiddesvej-stigningen. Pludselig fedtede baghjulet rundt, og jeg var nær røget af cyklen. Det kom helt uventet. Men da jeg kiggede mig bagud, så jeg, at jeg var kørt over et brunt brønddæksel. Det var åbenbart blevet spejlglat i regnen. Og da der er flere dæksler af samme type på Kiddesvej, forudser jeg problemer for rytterne i Post Danmark Rundt-feltet. De kan jo ikke på samme måde som jeg navigere frit på vejen, hvis de sidder i en større gruppe. Så selv hvis de er opmærksomme på problematikken, kan de få svært ved at slippe udenom.

Et tredje farligt sted på rundstrækningen i Vejle er det højresving, der ligger for enden af Pedersholms Allé. Man kommer med høj fart på en nedkørsel, der falder med op til ca. 10%. Så der kan også her ske ting og sager, hvis man satser lidt for meget i vandpytterne.

Den afsluttende rundstrækning i Vejle er på ca. 5,5 kilometer, og jeg har beregnet den til at indeholde 85 højdemeter. Højdemeterne er primært fordelt på hhv. Gl. Ribevej og Kiddesvej, men stykket fra Kiddesvej og op til det højeste punkt på Pedersholms Allé byder også på stigende terræn. I tørvejr vil det selvfølgelig være disse opstigninger, der er mest udfordrende.

Og selv uden regnvejr er der stor sandsynlighed for, at det bliver i Vejles gader, at Post Danmark Rundt afgøres. I kombination med enkeltstarten i Middelfart.

/Jacob

//danskebjerge.dk/VIDEO0243.mp4

Tour-favoritterne tager spidsen på Jenkin Road, Sheffield, på 2. etape af Tour de France 2014.

Det kan tage et par minutter at loade videoen.

//The Tour favourites climbing Jenkin Road, Sheffield, on stage 2 of the Tour de France 2014. (It may take a few minutes for the video to load.)//

/Jacob

Anden etape i årets Tour de France byder på en række stigninger, der alle har det til fælles, at de er kortere end 5 kilometer, men samtidig stiger med mere end 6 procent.

Dermed er etapen symptomatisk for den udvikling, der har præget stigningerne i Touren i de senere år. Udviklingen går mod kortere stigninger, der til gengæld er stejlere.

Hjemmesiden Danskebjerge.dk har sammenlignet alle Tour-stigninger fra årene 2012-2014 med stigningerne i perioden 2006-2009. Og her er  tendensen klar.

På tværs af alle kategorier af stigninger – fra “udenfor kategori” og ned til kategori 4 – er der sket en øgning af stigningsprocenterne. I 2006-2009 lå procenten på 5,8 i gennemsnit, mens den i 2012-2014 er vokset til 6,6 procent. Længden er derimod faldet. Før var en gennemsnitlig stigning 9,4 kilometer lang. Nu er den 7,8 kilometer.

Etapen mellem York og Sheffield er i særlig grad eksponent for udviklingen. Samtlige 9 stigninger på etapen er kortere end gennemsnittet for Touren 2012-2014, og 7 af de 9 stigninger er stejlere end gennemsnittet.

Etaper som denne sammenlignes ofte med klassikerløbene, og det er ikke helt forkert. Klassikerne er netop kendetegnet af relativt korte, men stejle stigninger. Den sidste, særdeles stejle stigning på anden etape – Jenkin Road – er da også meget sammenlignelig med de såkaldte mure fra klassikerløbene, hvor stigningsprocenterne kortvarigt når op over 20.

Læs meget mere om Tour de France-stigninger her.

/Jacob

Det kan godt være, at tyskerne var i overtal, dengang de stormede skanserne ved Dybbøl. Men det har nu alligevel været sin sag at nå uskadt helt til toppen af bakken. Det ved jeg, for i går skulle jeg bestige den hele tre gange.

Dybbøl Banke med den ikoniske mølle er en central del af ruten i 1864-Løbet. Et løb, der efterhånden er blevet en traditionsrig motionsevent. Og popularitet vokser år for år. Så meget, at planen om at snige sig op på 1864 deltagere her i 150-året for slaget gik i vasken – det antal nåede man nemlig mange måneder inden startskuddet lød!

Og a propos startskud så blev det foretaget af et par soldater klædt i autentisk mundering fra dengang og naturligvis med et rigtigt 1800-tals gevær.

Løb med indbyggede oplevelser
I det hele taget lykkes arrangørerne rigtig fint med at gøre løbet til et temaløb. På de længere distancer kommer man både gennem udstillingslokalerne på Sønderborg Slot, man kryber af sted langs pallisaderne på Historiecenter Dybbøl Banke, og ja, så har man som sagt den “fornøjelse” gentagne gange at skulle ned og op ad de historiske skråninger, hvor så mange unge mænd måtte lade livet i 1864.

Det var halvmaratonløberne, der blev udsat for det hårdeste program. En formildende omstændighed var, at de sidste par kilometer skulle løbes på et let faldende terræn, så man kunne indhente lidt af det forsømte. Igen et element, der i al sin enkelhed bød på et historisk vingesus: Da skanserne var stormet, flygtede de overlevende danske soldater netop ned ad denne bakke for at komme i sikkerhed i Sønderborg by.

Enkelte faldne, men ikke noget alvorligt
I øvrigt var der også et par stigninger på den del af ruten, der ligger på den anden side af Alssund. Værst var den, de lokale kalder “Mini Alpe d’Huez” – en asfalteret sti, som snor sig op ad en bakke i Sønderborgs nordlige ende. Stigningen var placeret forholdsvis tidligt på ruten, men var med til at trække kræfter ud, også fordi der under hele løbet var bragende solskin, 20 grader og kun svag vind.

Strabadserne kostede vist et par “faldne” blandt deltagerne, men ikke værre, end at de kom til sig selv igen efter assistance fra Røde Kors-afdelingen. Røde Kors stod faktisk også for et indslag i selve arrangementet, idet de stillede med et autentisk feltlazaret.

Nutidig glæde i historiens skygge
Ramte alt plet? Nja, der var et kiks med ruteanvisningen, lidt før Kong Christian X.’s Bro skulle krydses anden gang. Jeg havde før løbet hørt, at der manglede hjælpere, så måske var dét forklaringen. Et skilt med en pil kunne have været løsningen, tænker jeg. I stedet var der enkelte uheldige løbere, der mistede lidt tid, før fadæsen blev opdaget.

Men der var jo trods alt ingen, der døde! Modsat 18. april 1864 var der denne søndag masser af glade danskere ved Alssund, da det hele var overstået. Ja, og tyskere, ikke at forglemme. Arrangørerne er begyndt at markedsføre sig mere i Tyskland, og det er da en fantastisk idé at skabe mere dansk/tysk sammenhold med en begivenhed som denne.

/Jacob

Det er faktisk et par hårde norske UCI-cykelløb, som de danske ryttere har domineret i denne uge.

Hadeland GP, hvor Rasmus Guldhammer og Lasse Bøchmann sluttede hhv. 1 og 2, er blevet sammenlignet med en belgisk éndagsklassiker, fordi ruten er så kuperet. Jeg havde sidste sommer selv lejlighed til at besøge den stejleste stigning på Hadeland GP-ruten, nemlig bakken på Knestanggate (se billedet). Flere steder nævnes, at den stiger med op til 20%, men mine målinger viste, at tallet faktisk er 25,5% (med en enkelt måling, der viste lidt mere).

Dermed er Knestanggate lige så stejl som Christian Winthersvej i Vejle, Danmarks stejleste gade.

Ringerike GP er heller ikke nogen walk in the park, men også her blev det i år til dansk sejr, denne gang ved Magnus Cort. Cort er tydeligvis bygget til de klassikerlignende ruter. F.eks. vandt han også den barske Odsherred-etape i Post Danmark Rundt i fjor.

Se video fra stigningerne i sidste års Hadeland GP her:
https://www.youtube.com/watch?v=9-2KvMWcKUw

/Jacob

Det er uden tvivl Danmarks mest historiske bakke, der skal bestiges, når startskuddet lyder i Sønderborg den 25. maj.

Løbet hedder 1864-løbet, og det navn fortæller, hvad det handler om: Eventen skal sætte fokus på dengang, da den danske hær tørnede sammen med en preussisk-østrigsk i netop dette område.

Mest kendt i den sammenhæng er Dybbøl Banke, hvor skanserne blev stormet i april 1864. Og derfor er bakketoppen med på ruten, uanset om du vælger 6 km eller kvart- eller halvmaratondistancen.

Ifølge løbets hjemmeside er stigningen 2,3 kilometer lang og byder på 62
højdemeter. En ganske strabadserende strækning for en løber. Men inden
man som deltager får alt for meget selvmedlidenhed, skal man tænke på de
soldater, der for 150 år siden kæmpede for deres liv på dette sted.
Mest berømt er 8. Brigade, der blev sendt afsted i et drabeligt
modangreb, kort efter at skanserne var faldet. Brigaden fik kæmpet sig
op til Dybbøl Mølle og bidrog trods store tab til, at andre danske
soldater nåede at flygte ned ad bakken i modsat retning.

(Se også Danskebjerge.dk’s kort ovenfor, hvor 1864-løbets kvartmaratonrute (lyserød linje) er forsøgt tegnet ind på et gammelt militært kort, der viser den danske hærs positioner og skanser umiddelbart før stormen på Dybbøl.)

Ud over selve stigningen op til Dybbøl Mølle indeholder ruten også et
besøg på Sønderborg Slot og Historiecenter Dybbøl Banke. Man kommer
desuden forbi et vaskeægte lazaret, ligesom man i Sønderborgs gader kan
støde ind i bevæbnede soldater i 1800-tals uniformer.

1864-løbet blev afviklet første gang tilbage i 2011. Men årets udgave er alligevel noget særligt, fordi det er 150-året for krigen. Så arrangørerne håber på ekstra mange deltagere, samtidig med at der er skruet op for markedsføringen i Tyskland.

Undertegnede er selv tilmeldt årets løb og glæder sig til at mærke historiens vingesus!

/Jacob

Syv
en halv million højdemeter. Så meget vil der samlet set være
tilbagelagt, når deltagerne i næste søndags Grejsdalsløb kommer i
mål. Et tal, der er højere end ved noget andet kendt
motionsarrangement i Danmark.

I
alt 4500 ryttere stiller til start ved det bakkerige Grejsdalsløb.
De fleste af dem har valgt 135 kilometer-distancen, hvor de 2000 mænd
og kvinder hver især skal overvinde højdeforskelle på 1500
lodrette meter. Det er dermed også den distance, hvor feltet samlet
set skal bestige flest højdemeter, nemlig svimlende 2,94 millioner.

Tallet er beregnet ud fra informationer på løbets hjemmeside – med
de små forbehold, der skal tages i den forbindelse.

Grum rute med 2500 højdemeter
Godt
1100 andre har tilmeldt sig den grusomme 220 km-rute med endnu flere
stigninger og dermed endnu flere højdemeter: lige omkring 2500. Det
giver i alt 2,85 millioner højdemeter – hvis altså alle deltagere
har kræfter nok i benene til at nå i mål.

Når
de tre øvrige distancer i Grejsdalsløbet lægges oveni, lander man
på lidt over 7,5 millioner tilbagelagte højdemeter. Det svarer til
små 7.000 enkeltture op ad den berømte Alpe d’Huez-stigning, der
kendes fra Tour de France.

Til
sammenligning bliver der ved Aalborg Brutal Marathon, som af
Danskebjerge.dk er kåret som Danmarks hårdeste maratonløb, i alt
overvundet 163.000 højdemeter. Altså blot en brøkdel af, hvad
deltagerne tilbagelægger ved Grejsdalsløbet, hvor de fleste ruter
naturligvis også er en del længere.

Ved
det sjællandske cykelløb Sjælsø Rundt er der flere deltagere end
i Vejle, men ruterne er både kortere og fladere.

/Jacob