Der er mange gratis glæder i Danmark. Måske FOR mange.
Når jeg f.eks. besøger Himmelbjerget, så undrer jeg mig lidt over, hvor billig en omgang det er. Okay, man skal da frem med portemonnæen. Men en mønt i p-automaten og en mønt til tårnet – så er den oplevelse finansieret.
Det er da fint for mig som turist, at jeg sparer penge. Men turisme er modsat betragtet vel også en form for industri. Der skal kroner og euro i kassen, tænker jeg. Får Danmark nok ud af sine turister?
“Der skal maksimal fokus på Himmelbjerget for at udnytte de potentialer, der er her,” siger Skanderborgs borgmester i denne artikel.
Jeg synes, det lyder fornuftigt.
Himmelbjerget er ikke KUN en naturperle. Det er også en turistattraktion. Og en turistattraktion skal give indtægter. Naturligvis uden at ødelægge stedets særpræg, men det er der vel heller ingen, der har interesse i at gøre?
Der tales om at anlægge et nyt hotel i området. Det synes jeg lyder som en fin idé. Jeg tror, at der generelt er potentiale i at udvikle turismen i en retning, hvor folk kan overnatte nær/i det naturområde, som de ønsker at se nærmere på og eksempelvis dyrke motion i.
Det giver en større totaloplevelse af den pågældende lokalitet, og mon ikke det af samme grund er en ferieform, der genererer flere penge end “smid-en-mønt-i-bøssen”-modellen?
/Jacob
P.S.: Ovenstående findes også som et Facebookopslag her.
