Erfaringerne
med VM-ruten indtil videre: Det fungerer vel egentlig efter hensigten!
Der skabes huller på Slotsbakken, der er spænding om hvor vidt det
bliver samlet spurt til sidst, og når de endelig når opløbsstrækningen,
er der så meget modbakke, at der sker ting og sager på de sidste meter.
Det kunne være sejt, hvis supersprinterne bliver snydt i morgen. 🙂
Og så slog det mig lige, at det måske i virkeligheden er et problem for spændingen i løbet, at opløbet har den udformning, det har. For det gør, at mange hold vil føle, at en af deres ryttere har en chance til sidst. Hvilket også betyder, at få hold vil satse helhjertet på at afgøre løbet udefra. Blandt de hold er det danske, men de får brug for allierede…