Når det handler om rekorder (størst, hurtigst osv.), vil vi gerne have den rene vare.
Mount Everest skal være det største bjerg i verden, og vandrefalken skal være den hurtigste fugl. Og så videre.
Desværre har realiteterne det med at slibe lidt af skarpheden af de rene rekorder. Det gælder også, når man ser på vejes stejlhed.
For hvad er en “vej” egentlig? Og hvordan er en vej “stejl”?
Lad os starte med vejen.
Detaljerne driller
Den er – set på afstand – en strækning med en bestemt hældning og med en overflade, der er jævnet ud med asfalt. Men går man tættere på, er der i de fleste vejoverflader en hel del uregelmæssigheder. Huller for eksempel. Og lapper oven på huller, man har repareret. Og ude i siderne: brønde, omgivet af asfalt, der skråner voldsomt på et meget lille område.
Allerede her er der så mange usikkerhedsfaktorer, at veje bliver svære at sammenligne reelt, hvis ikke man laver nogle kriterier.
Og tager vi så stejlhedsbegrebet, jamen så havner vi igen hurtigt i gråzoner. For over hvor stor en distance skal stejlheden måles? Over 1 centimeter – eller 1 meter – eller 10 meter?
Der er mange ting at tage stilling til. Men pointen er ikke, at man skal opgive at sammenligne.
Pointen er, at man skal beslutte sig for nogle kriterier. Eksempelvis at man ikke laver målinger oven på huller eller ved brønde.
Og så skal man vælge den afstand, man mener er rimelig, når man skal måle stejlheden. Det vigtige er blot, at man bruger samme princip hele vejen igennem resten af undersøgelsen.
Svært fravalg
Da Danskebjerge.dk lavede den store undersøgelse af, hvilke veje der har den højeste maksimale stigningsprocent i Danmark, var der en række kriterier, der også blev grundigt beskrevet ved offentliggørelsen.
Et af de anvendte kriterier, der er “kontroversielle”, gælder blinde veje – som Frejasvej i Næstved, der ses på billedet ovenfor. Trods sine 22% er Frejasvej og mange andre stejle blinde danske veje ikke med på listen over de stejleste veje. Et fravalg, der bl.a. bygger på, at blinde veje ofte har karakter af indkørsler, hvor almindelige trafikale normer ikke gælder. En anden grund er, at mange blinde veje er uinteressante at besøge som trafikant, da man i sagens natur er nødt til at vende om, når man har kørt op eller ned ad den.
Men det ændrer jo ikke ved vejens stejlhed, og Danskebjerge.dk mener, at det står alle frit for at lave egne opgørelser og sammenligninger. Når blot de kan redegøre for de kriterier, der ligger til grund.
På det punkt adskiller stejle veje sig ikke fra høje bjerge eller hurtige fugle.
Førnævnte Mount Everest er kun det største i verden, hvis man med “størst” mener flest antal meter over havet på bjergets top. Hvis man alene ser på højdeforskellen fra fod til top, er Mount Everest langt fra det største bjerg.
Og vandrefalken er heller ikke verdens hurtigste fugl. Jo, hvis man tager dens vilde styrtdyk med i målingerne. Når det gælder flyvning ved egen kraft, altså vandret, er der mange andre fugle, der er hurtigere.
Virkeligheden er mere kompliceret end som så. Klichéen er sand…
/Jacob
P.S.: Dette indlæg er bl.a. affødt af diskussioner på Danskebjerge.dk’s Facebookside: http://www.facebook.com/Danskebjerge.dk. Tak for input.
