“Findes det, findes det her”,
lyder et klassisk reklamemotto for oplysningstjenesten De Gule Sider.
Men selvom der findes rigeligt med
bakker i Danmark, kan man ikke uden videre slå dem op.
Og hvad gør man så, hvis man vil
bakketræne – og måske er på ferie eller bare er et sted, hvor man
ikke kender det omgivende terræn?
Et landkort er godt til mange ting. Men
med mindre det er et topografisk kort, vises landskabet jo kun i to
dimensioner, altså som en fuldstændig jævn flade. Så –
ubrugeligt? Nej, ikke helt.
Et kort kan nemlig hjælpe dig med at
finde vand. Og vand er en god start.
I udlandet, hvor der er egentlige
bjergområder, kan du søge efter floder. Floder ligger i dale, så
enhver vej, der fører væk fra en flod, vil føre opad. Tjek dog først,
hvor vejen ender, for mange bjergveje ender blindt,
og personligt synes jeg, at det er småkedeligt at måtte løbe ned
ad den samme vej, man lige har besteget.
I lille Danmark skal man også følge med strømmen. Her er det blot vandløb, der
giver de gode bakkechancer. Eller søer.
Fænomenet er selvfølgelig mere
udpræget i det jyske Søhøjland end eksempelvis på
det lave Lolland-Falster. Ligeledes vil store åer, der er skabt som
tunneldale i istiden, alt andet lige have større skråninger omkring
sig, end mere beskedne bække eller grøfter. Men lur mig, om der
ikke i selv flade egne venter en lille stigning, når du krydser en
bro over et vandløb.
Hvis der hverken er søer eller vandløb
i sigte, kan en kyststrækning gøre det. Der er over 7.000
kilometer kyst i Danmark, så det skulle være til at finde.
Da terrænet ved havet i sagens natur
ligger i en højde af 0 moh., vil enhver bevægelse ind i landet
kaste højdemeter af sig. Et sted, hvor dette er særligt markant, er
på Bornholm. Ganske vist ligger øens højeste punkt Rytterknægten
inde midt på øen. Men det er ude ved kysterne – og primært dem i
den nordlige del af øen -, at terrænforskellene er størst, og hvor
der også er nogle meget udfordrende veje og stier.
Og så skal man i øvrigt som dansk
motionist glæde sig over, at vi bor i et land med et utal af veje og
stier på kryds og tværs. Det betyder, at der er mange måder at
variere sine træningsruter på. Og hvis man først har fundet et par
gode bakker, er det som regel nemt at komme tilbage ad alternative
veje og bestige bakkerne en gang mere.
/Jacob
